SOMMERLEJR

Kapitel 2 - Fra urealistisk til forsigtigt måske
Har du ikke læst tidligere afsnit samt dem der refereres til, kan du finde dem HER

Par Personinfo

Ida

Bane

Ophavsmænd til ideen om Sommerlejr

Sif

Casper

Sif er Idas kusine

Ideen om sommerlejr for frække unge pionerer blev ved med at poppe op i Idas hoved. Realistisk var det næppe. Desværre.

Og alligevel poppede ideen op, da hun så sin kusine Sif på sin mors 70-års fødselsdag. Hotellet lå ved Vejle Fjord og Sif og hendes kæreste Casper stod lidt afsides på terrassen. Det var forbløffende, hvor stor aldersforskel der var i den søskendeflok. Idas mor fyldte 70, mens Sifs mor, som Ida lige havde hilst på, kun var lidt ældre end Ida selv. Var det 52, hun var? Og Sif blev vistnok 30 næste år, mens Ida da nærmede sig de 50.

"Hej kusine, eller skulle jeg sige 'hej, slavinde'?" sagde Ida, da hun var trådt hen til dem. "Hej Casper," supplerede hun. Der kom lidt farve i Sifs ansigt, ikke nok til at det matchede Sifs bordeauxfarvede Jackie-Kennedy-kjole, men det var nok til at ses. "Hvis du siger det stille, må DU godt sige 'slavinde'. Du ved det jo alligevel," smilede Sif.

(Kære læser: Læs ”Ægget”)

Og de to gav hinanden et knus, hvor Ida ikke kunne lade være med at checke Sifs numse uden på kjolen. Trusseløs, som ventet. Sif kvitterede med en berøring af Idas, som nærmest var et slag. Og hun smilede. "Har du æg i?" ville Ida vide. Sif rystede på hovedet. "Ikke nu ihvertfald," oplyste hun med sideblik til Casper, som bare smilede. "Jeg har," mumlede Ida, "Bane er her et eller andet sted." Der gik en skælven gennem Ida. Casper grinede. Og Sif kunne så regne ud, at hvis Casper havde fjernbetjeningen med, havde Casper nok også ægget med. "Please, massa, ikke her," bad hun hviskende. Så vendte hun sig mod Ida. ”Han har ikke ladet mig komme i en uge, der skal nok ingenting til," forklarede hun. Ida nikkede forstående og blev vidne til, at Casper sagde: "Du har plaget mig om at komme i en uge. Og nu plager du for ikke at komme. Hvis det er vigtigt for dig, når du kender prisen, så vil jeg rette mig efter det. "Du må så ikke komme, før vi ses igen om 14 dage." "Og jeg skal fortsat bringe mig til kanten tre gange om dagen?" forhørte Sif sig. Casper nikkede. Ida begyndte at ane, hvor desperat Sif måtte være. Måske kunne Bane være streng, men ikke så streng. "Jeg vil ikke komme og vil ikke være bange for at komme til familiefester. Hvis det er prisen, er det prisen. Men jeg vil gerne bede dig overveje en anden straf. Du... du har endnu ikke udsat mig for noget, jeg ikke er villig til for at slippe. Det er min familie, Casper. Og jeg er også bange for, at jeg bliver et lallende vrag, hvis jeg ikke snart får forløsning. "Ok, ikke noget æg, jeg piller ikke ved dig, du får fred ved denne fest. Men så snart den er ovre, så kan alting ske," meddelte Casper lavmælt.

"Tak, massa," hviskede Sif, rettidigt til, at moster, som nærmede sig med udslåede arme og et højlydt "Siiif! Og Casper. Hvor skøøønt!", ikke hørte det.

Da festen var ved at gå i opløsning, kom Casper hen til Sif. "Kom, vi kører til Ida og Bane," bekendtgjorde han. Sif nikkede. "Casper, du skal vide, at jeg er meget taknemmelig," sagde hun. "Massa," tilføjede hun, knapt hørbart. "Nu må vi se hvor længe," kom det tørt fra Casper, men han havde det der glimt, som tændte og skræmte Sif. Og efter talrige farvelknus og -kram sad Sif senere i Caspers bil, artigt med kjolen oppe om livet. De var ikke nået mange meter væk fra hotellets indkørsel, før Casper rakte hende ægget og fjernbetjeningen. "Må jeg komme?" spurgte hun, da hun tog imod. Hun vidste godt, at det var for optimistisk, så Caspers nej var ingen overraskelse. Hun behøvede ingen ordre til at sætte ægget op. "Hvad skal det stå på?" spurgte hun ængsteligt. "Bare laveste trin," var svaret. Lydigt indstillede hun fjernbetjeningen. "Jeg er ikke engang sikker, at jeg kan klare dét ret længe, massa," sukkede hun.

Casper var, som sædvanligt, lydhør og streng og gav hende lov til at slukke i 2 minutter, hvis hun kom derhen, hvor hun var lige ved at komme. Trængende, som hun var, måtte hun slukke to gange på den ret korte tur til Ida og Bane i Fredericia.

"Fra det øjeblik, du forlader bilen og indtil vi stiger ind igen, forventer jeg, at du ikke kun er beleven og høflig, men at du også adlyder både Ida og Bane," fortalte Casper, da han parkerede bilen foran deres dobbeltgarage. "Men...," svarede Sif, men greb sig i det. "Undskyld," mumlede hun. "Du ved, hvordan jeg har det med svar, som begynder med 'men', slavetøs, så du slipper ikke med en undskyldning."

"Ja, massa!" Sif var ydmyg, da hun steg ud af bilen.

De blev budt varmt velkommen, Sif fik besked på at smide tøjet, og de blev vist rundt i huset. I bryggerset spurgte Casper, om de kunne låne vasken til lidt opdragelse. Og han supplerede med spørgsmålet, om Ida og Bane mon havde nogle isterninger. Kort efter stod Bane der med en halv pose isterninger. "Kolde patter, massa?" spurgte Sif betænkeligt. Casper nikkede. "Du blander selv. Du ved, hvordan jeg vil have det." Interesseret fulgte Ida og Bane skuespillet, hvor Sif fyldte vasken med koldt vand og derpå fyldte nogle isterninger i. Casper nikkede som et tegn på, at blandingsforholdet var ok. Så tog Sif hænderne i nakken, bøjede overkroppen ind over og sænkede sine bryster ned i det iskolde vand. "Som hun står der, kan du jo lige så godt prøve hende. Uheldigvis er hendes fisse optaget af et æg på lavt blus, men jeg går ud fra, at hun har safter nok til, at hun kan smøre sin røv," tilbød Casper Bane, mens Sif målløs hørte med. Fik Bane tilbudt hendes røv? "Eller Ida kan smøre," svarede Bane. Og et split sekund efter mærkede Sif kusinens fingre i sin hungrende og snurrende kusse. Lidt efter mærkede hun de samme fingre bagi. Og lidt efter mærkede hun spidsen af Banes pik, som langsomt banede sig vej. "Jeg... jeg er ikke sikker på, at jeg kan klare det uden at komme, massa!" oplyste hun, vel vidende, at det nok ikke afholdt Casper fra at gennemføre sin plan. Casper var tavs. Efter en tid trak Casper hendes overkrop lidt opad, så hendes bryster kom op af vandet. Bane pløjede stadig frem og tilbage i hendes røv. Så tog Casper for alvor ved de små, stenhårde, iskolde og forfrosne vorter. De besynderlige bølger af smerte, som jog igennem hendes krop, da Casper med magt trykkede og hev liv i vorterne, fik en sikring til at springe. "Undskyld, massa," fik hun frem, da hun opdagede, at orgasmen var uafvendelig. "Kom bare," svarede Casper i samme øjeblik, at en bølge rystede hendes krop - og Banes nosser blev våde.

"Tak, tak, tak," nærmest råbte hun. Både Ida og Casper havde set det komme og holdt Sif oprejst, mens Bane gjorde sig færdig i hende.

"Nosserne slikker du rene," oplyste Casper. Sif nikkede mat. Hun følte sig pludselig totalt udtømt og ør og havde det også fedt. Og ikke mindst taknemmelig over det, hun ikke skulle slikke. Hun faldt på knæ og lod sin tunge kæle blidt for Banes nosser. Bane hjalp hende op. "Du ligner en, der trænger til en snack og noget at drikke," konstaterede han. Sif nikkede. "Og det efter alt det mad," undrede hun sig. "Massa, må jeg godt hvile mig lidt. Casper nikkede. "Vil du ligge i sofaen, mens vi andre snakker i stuen, eller skal vi finde en seng, hvor du kan være lidt dig selv?" "Jeg tror godt, jeg vil sove rævesøvn og høre, hvad I snakker om, hvis jeg altså ikke falder i søvn. Hvorfor tager nogle orgasmer så hårdt på en, Ida?" svarede hun.

Ida trak på skuldrene. "Du rystede godt nok også meget. Det er lidt som om al den energi, du i en uge har lagt i depot ved at skulle beherske dig, blev udløst på én gang," filosoferende hun.

Sif nød ikke at være alene uden at skulle noget. Hun nød fornemmelsen af sofaens grove uldstof mod sin nøgne hud. Hun nød at høre Casper snakke. De tre kom efter et stykke tid til at tale ferier og nåede også frem til Ida og Banes pionerlejrfantasi. Det lød lidt sjovt i Sifs ører. "Hvis det er sådan, I har tænkt, at pionerpigerne bare er en slags bytte for herrene i et rollespil, på kryds og tværs, så kræver det, at man er rimelig afklaret med at ens herre boller andre, og omvendt, at ens slavinde, eller hvad hun nu er, også har sex med andre mænd og kvinder. Eller?" indvendte Sif. Der var ikke kommet en lyd fra Sifs hjørne i en rum tid, så alle vendte sig overrasket mod hende. Hun åbnede langsomt øjnene. "Du har ret," medgav Ida, "men det er som sagt også lidt urealistisk, ikke?" "Det er nok ikke nemt, men urealistisk? Jeg... jeg er før blevet brugt af andre. Jeg har før været med til at Casper har haft sex med andre. Man... man skal nok afstikke rammerne klokkeklart," mente Sif, "og med hensyn til deltagere: Jeg véd et par, som kunne være interesseret, og jeg kender muligvis et mere. Og så kender både I og jeg, Iben og Rebekka. Jeg tænker, at I nok også er rendt ind i nogen, som kunne være interesserede, ikke?" Ida nikkede tænksomt. "Ved du, hvor jeg ser en udfordring?" fortsatte Sif, men svarede selv: "det mere... lad os kalde det, det lejrtekniske. Vi må finde nogen, som ved noget om spejderi, som vi har tillid til."

Der var samstemmende mumlen. Måske var tanken ikke så langt ude endda.

Ida og Bane besluttede sig for at lave noget let aftensmad. "Kan jeg lade dig ligge alene?" spurgte Casper. Hun smilede og nikkede. "Jeg er ok," tilføjede hun. Lidt efter kom Casper tilbage. "Jeg har tænkt mig at takke ja til Banes tilbud og prøve Idas fisse hen over køkkenbordet," meddelte han. Sif vidste, at Casper igen gav hende en chance for at sige fra. Og netop det gjorde det let for hende at sige ja. "Øjeblik," sagde hun og slog tæppet til side for at rejse sig, "jeg kommer. Jeg vil gerne slikke jer rene bagefter."

Casper vidste alt for godt, at Sif netop ved i den grad at ydmyge sig, understregede, at hun var hans, men egentlig også på en bagvendt måde, at han var hendes, og han var alt for klog til at sige nej. Så Casper nød den lækre fornemmelse at få denne sin pik ind i Idas beringede fisse, men endnu mere nød han at vide, at lige bag ham knælede Sif nøgen med hænderne på ryggen og var klar.

Efter aftensmaden, efter to flasker rødvin, efter at de havde redt op på gæsteværelset elskede to par to steder i huset, blidt og inderligt. Og Casper havde ingen planer i at forhindre Sif i at komme. Tvært imod. For han vidste, at hendes straf ville komme i morgen. Og det VAR en straf.

Efter en hyggelig morgenmad fik Sif en af Idas gamle T-shirts, et par havehandsker og Banes træsko. Bane førte hende ud i haven og udpegede de bede, der skulle skuffes. Og han lod sig ikke snyde for at smøre hendes understel ind i solcreme, meget omhyggeligt og temmelig lækkert og frustrerende. Og afbrudt af en drikkepause, en tissepause (i det fri i Banes påsyn), en motiverende endefuld (over Idas knæ, tilsat alt for få æggende berøringer af Sifs køn) og endelig en frokostpause, knoklede Sif i haven.

Det var en dødtræt Sif, som rutinemæssigt trak sin bordeauxfarvede kjole op om livet og satte sig i Caspers bil. "Dét var en straf," konstaterede hun. "Det var sandelig også meningen. Straffe er jo ikke for morskabens skyld, vel slavepige?" svarede han. "Nej, masssa," medgav hun. Og tilføjede: "Ikke altid."

Han nikkede bare og svingende bilen ud på motorvejen. Lidt efter krydsede de Lillebælt.

Fortsættes HER

-------------------

Husk: Skriv i min gæstebog! HER
Eller send noget på mail! Adressen findes i min PROFIL.
Hvordan skal jeg ellers vide, om det dur?