SOMMERLEJR

Kapitel 10 - Rødstrømper - Sørine på besøg hos Lise 1
Har du ikke læst tidligere afsnit samt dem der refereres til, kan du finde dem HER

Par

Personinfo

Ida

Bane

Ophavsmænd til ideen om Sommerlejr

Sif

Casper

Sif er Idas kusine

Johanne

Stig

Johanne servicerer sommetider Casper

Fabienne

Sven

Møder Johanne og Stig i en park

Lisa

Ruben

Ruben har haft Ida som lærer i skolen

Dorete

Vagn

Ida var Vagns papdatteres lærer på skolen

Siri

Sten

Siri indgår somme tider som betaling på Vagns værksted

Solbjørg

Henar

Solbjørg er Sifs veninde - Henar skal være pionerleder

Dea

Oscar

Dea har tidligere haft noget kørende med Ida

Malin

Johann

Venner med Dea og Oscar

Sørine

Andreas

Sørines mor er Lisas papsøster, kaldet papster

Det var efter en af de der endefulde, hvor Sørine ikke havde gjort noget som helst forkert, hvor Andreas bare mente, at hun havde godt af at blive mindet om sin plads, at der voksede tvivl frem i Sørine, om dette egentlig var det rigtige. Det var ikke, fordi Sørine ikke var tændt. Det var ikke, fordi de ikke havde god sex bagefter. Det var ikke, fordi Sørine ikke fik to orgasmer af ham. Muligvis var det cykelturen hjem i mørket, som satte hendes tanker i gang. Kunne man, som moderne, frigjort kvinde, finde sig i den slags? Burde man ikke snarere kæmpe for klima og ligeværd?
Sørine havde ikke den store erfaring i at være kvinde, det vidste hun.

Det havde andre til gengæld. Mor var jo det nærliggende valg. Men det duede ikke for Sørine. Måske måtte hun bide den dårlige samvittighed i sig og ringe til en kvinde, som hun vist sidste gang havde ringet til, da hun var barn, måske i tredje eller fjerde klasse, og som hun ellers kun så ved familiefester. Sin mors papsøster. Men kunne man sådan invitere sig selv efter så mange år? Sørine så på klokken. Det måtte vente til næste dag.

Sørine kom hjem fra gymnasiet og var underligt spændt på, at klokken blev så mange, at man måtte formode at papmoster var kommet hjem. For Sørine ville ikke også forstyrre. Hun ringede på slaget fem. ”Det er Lisa,” svarede papmoster. ”Hej... det er Sørine,” fik Sørine fremstammet. Hun hørte selv, at det ikke gik klassisk godt. ”Er der noget med mor?” Man kunne høre bekymringen i Lisas stemme ved den uventede opringning. ”Nej, nej,” fik Sørine hurtigt frem. Så blev hun langsommere: ”Jeg ved godt, at det er år siden, jeg har ringet. Jeg har nok haft travlt med at vokse. Men kunne du ikke tænke dig at invitere din søde, lille papniece på weekend?” ”Joeh,” sagde Lisa nølende, ”du har da altid gerne måttet komme. Men jeg kan jo ikke lade være med at undre mig: Hvorfor netop nu?” ”Det… jeg vil gerne tale om nogle pige-kvindeting med en fornuftig kvinde,” sagde Sørine og tænkte, at det ikke lød helt vildt godt. ”Og det udelukker din mor?” ”Nej. Men det er ikke alting, som jeg har lyst til at snakke med mor om.” ”Spændende!” ”Jeg kan jo lige så godt sige det,” sagde Sørine, som var irriteret over sin egen blufærdighed. ”Det er noget med drenge og sex og sådan, hvor jeg har svært ved at finde mine egne ben. Hvad skal man finde sig i, og sådan.” ”Jeg vil ikke forhøre dig nu. Men jeg vil gerne have besøg af dig. Skal vi aftale et tidspunkt?” spurgte Lisa. ”Gerne. Du fortæller ikke mor om, hvad vi taler om, vel?” spurgte Sørine. ”Selvfølgelig ikke. Det er dit liv,” udbrød Lisa. ”Er det ok, at manden slår?” busede Sørine frem. Hun havde lige ræsonneret, at hun kunne sige mere, for tænk, hvis papmoster Lisa bare var sur og fordømmende, så var det måske ikke det rigtige sted at tilbringe en weekend. ”Du kender godt svaret selv,” sagde Lisa bestemt. ”Selvfølgelig,” samtykkede Sørine. ”Man hvad, hvis jeg har lyst til at han må slå mig? Hvad, hvis jeg har lyst til at han binder mig?” ”Jaeh... så er 'nej' måske ikke altid det helt rigtige svar,” sagde Lisa tænksomt. Sørine kunne ikke se, at papster Lisa rødmede. ”Men det er et lidt stort emne at diskutere i telefonen, synes jeg. I hvert fald, hvis det kan vente til, hvad skal vi sige, ikke førstkommende men næste weekend?”

Det var et større mirakel, at der intet stod i Sørines kalender netop dén weekend.

Hun skælvede indeni, da hun satte sig først i rutebilen til Odense, dernæst i lyntoget til København. Andreas havde kunnet fornemme en eller anden form for alvor i Sørines planlagte besøg, så han havde udtrykkeligt givet hende lov til trusser. ”Men jeg vil gerne bede dig om, at du tager buttpluggen i på rejsen – og længere, hvis du kan – og husker på mig,” havde han sagt.
”Det skal jeg nok,” havde hun lovet. Så var hun sunket på knæ og havde tømt hans pik. Mere kunne hun ikke gøre nu. For så havde der været en fredag i skolen, og så skulle hun også afsted.

Lisa tog imod hende på hovedbanegården. Det føltes meget naturligt at give hende et knus, – og samtidigt meget akavet. ”Fornemmer jeg, at du er lidt anspændt?” Lisa løftede et øjenbryn. Sørine nikkede og begyndte at huske tilbage; jo, sådan havde papster vist altid været: hun havde gennemskuet hende, før hun havde det selv. ”Så må vi hellere se at komme direkte hjem og tage tyren ved hornene. København kan vente.”

”Ja tak,” mumlede Sørine.

I en baggård på Vesterbro, op af nogle trapper, der var noget fremmed og malerisk over det, så trådte de ind i Rubens alt for store værksted med de rå murstensvægge. ”Det er så Ruben,” præsenterede Lisa. Manden, der belevent rejste sig, kyssede hendes hånd og bød hende velkommen, kunne nok komme i trusserne på de fleste kvinder, tænkte Sørine. Havde hun ikke haft sin Andreas, og havde det ikke været Lisas fyr, så havde hun gerne smidt sine stænger ind dér. Trænet, velproportioneret, velplejet med velplejet skæg og de varmeste øjne. Og meget yngre end Lisa. ”Og du må være Sørine,” gentog Ruben, da det gik op for Sørine, at han havde sagt noget. ”Ja... ja... jeg er Sørine,” svarede Sørine befippet og rødmede. ”Det skal du ikke være ked af, sådan virker jeg bare på kvindekønnet,” sagde han med et smil. End ikke Lisas grin kunne forhindre Sørine i at blive knaldrød. Hvor pinligt var det lige! ”Men bare rolig, jeg er helt ufarlig,” tilføjede han. ”Åh, tak,” sukkede Sørine, da Lisa smilende trak hende videre. Hun blev anbragt i gæsteværelset, blev vist rundt. ”Wow!” udbrød hun, da de kom til det store badeværelse, hvor badekarret stod på en forhøjning. ”En prinsessedrøm?” ville Lisa vide.

Sørine nikkede. ”Også her,” bekræftede Lisa.

Så kom de ind i stuen med to kaffe og slog sig ned. ”Jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal få begyndt...,” sukkede Sørine i lænestolen. ”Det, du sagde i telefonen, var noget i denne retning: 'Men hvad, hvis jeg har lyst til at han slår? Hvad, hvis jeg har lyst til at han binder mig?' hvis jeg husker rigtigt,” sagde Lisa for at hjælpe hende. ”Nej, men skal ikke slå kvinder,” sagde Sørine. ”Men jeg... jeg vil ikke sige, jeg altid har lyst til at blive slået, men jeg har ikke noget imod det... Åh, det er svært at fange det med ord!” Lisa rettede sig op og så bestemt ud: ”Sørine, giver han dig bank – eller har I sex, som er lidt anderledes?” ”Det... det er det med sex... det er noget dominans-noget,” prøvede Sørine. ”Og det er du med på?” Sørine nikkede. ”Og I har aftalt et ord eller et tegn, som får det til at stoppe med det samme?” spurgte Lisa inkvisitorisk. ”Ja,” svarede Sørine. ”Og har han nogensinde givet dig grund til at tro, at han ikke retter sig efter det?” ”Nej da!” udbrød Sørine. ”Og hvad er din konklusion?” ville Lisa vide. ”Ud over, at jeg er forvirret – og at jeg bare gerne ville vende det med nogen, som jeg ikke bar bange for at vende det med – nej, det er ikke det samme som at slå,” konstaterede Sørine. ”Er det knyttet til orgasmer?” fortsatte Lisa forhøret. Sørine rødmede. ”Rødmer du over orgasmer? Det synes jeg i virkeligheden er et større problem end at I dyrker dominans-sex. Du skal ikke simpelthen ikke skamme dig over orgasmer, min pige!” prædikede Lisa. ”Men... men... det er lidt småforbudt, som jeg får orgasmer, og det er måske det, der er problemet,” sukkede Sørine. Lisa nikkede. ”Ja, skammen over, at en seksualitet er forkert, den kan jeg ikke fjerne for dig. Men husk, forkert er kun dét, du eller Andreas virkelig ikke vil, dét, som er forbudt og dét, som går ud over andre. Alt andet er i orden. Det er hverken forkert at være liderlig eller få orgasmer – eller lidt smæk for øvrigt. At være feminist er ikke en bestemt måde at leve på. At være feminist er vel i bund og grund at gå ind for, at kvinder kan leve på den måde, de selv vil.” Sørine nikkede. ”Det er faktisk godt at vende det med dig, papster.” Så sukkede Lisa: ”Men det er som oftest, men ikke altid, forkert, at møde sine medmennesker med mistillid. Jeg havde egentlig tænkt mig at tilbyde dig et bad i prinsessebadekarret, så jeg lige kunne se efter, om du har nogle mærker, som alligevel skulle gøre mig bekymret. For jeg blev lidt bekymret efter telefonsamtalen. Men jeg burde jo være voksen nok til at sige det uden det der påskud.” ”Det har du så også lige gjort, selv om du krummede tæer imens. Men jeg burde både forstå og sætte pris på din omsorg,” sagde Sørine og rejste sig op. ”Jeg har været nøgen i mere kinky sammenhænge, og du har vist ovenikøbet skiftet mig.” Hun havde allerede smidt nederdel og skjorte, da hun var færdig med at sige det. I løbet af et splitsekund havde hun smidt trusser og BH. Nærmest pr. refleks stillede hun sig med hænderne bag hovedet og letspredte ben. Lisa grinede. ”Jeg kan godt se, at du er vant til at vise dig frem for nogen.” ”Det har jeg slet ikke tænkt over,” funderede Sørine, ”men... men du må da også kende den stilling.” Lisa nikkede med et forsigtigt smil. ”Vend dig om,” kommanderede hun. Sørine lystrede. ”Med plug – jaså! Hvornår fik du den endefuld, jeg kan se, du har fået?” ville Lisa vide. ”I onsdags,” svarede Sørine, ”Andreas bliver lidt kontant, når jeg lover noget, jeg ikke holder.” ”Du har ikke lidt overlast, vil jeg mene,” skønnede Lisa. ”Hvis Andreas ikke nyder den krop, er han et skarn! Men vil du gerne have et bad, helt uden påskud? Ruben kommer ikke før om en time.” ”Det er da sent, han kommer hjem, men det vil jeg gerne,” smilede Sørine. ”Jeg har bedt ham om at komme sent,” oplyste Lisa, ”vi skulle have tid til at tale.”

”Tak”.

Ordløst fulgtes de på badeværelset, hvor Lisa tændte for vandet og svøbte Sørine i et gigantisk badehåndklæde. ”Du har beholdt en stribe hår,” konstaterede Lisa. Sørine rystede på hovedet. ”Jeg har fået en stribe hår,” oplyste hun, ”Andreas syntes ikke, at jeg skulle ligne et barn. Jeg var helt bar før.” ”Jeg ER helt bar.” Sørine måbede lidt. ”Du er omtrent den sidste, hvor jeg ville have troet det.” Lisa nikkede. ”Det man er, og det man er med ens kæreste kan godt være to forskellige ting.” Sørine nikkede, men så spørgende ud. ”Vil du ha' mig undskyldt et øjeblik. Jeg skal lige sige noget til Ruben,” spurgt Lisa. Sørine nikkede. Der gik ikke længe, før Lisa kom tilbage med et smil og to glas champagne – eller var det asti eller cremant – det var et fedt for Sørine. ”Nu skal jeg sørge for, at du har det godt,” sagde hun og tog håndklædet fra Sørine og gav hende en hånd, mens hun stillede sig i badekarret. ”Skal jeg tage din plug ud, eller vil du selv?” spurgte Lisa. Skulle Lisa tage hendes plug ud? Sørine overvejede et øjeblik. Det føltes forkert. Så tog hun selv ved og trak den ud. Et øjeblik stod hun med den brugte plug og vidste ikke rigtigt, hvor hun skulle gøre af den. Lisa tog den ud af hånden på hende. ”Jeg gør den ren om lidt. Er temperaturen ok?” ville hun vide. ”Temperaturen er ok. Jeg synes lige nu, at du er mærkelig... jeg... jeg synes ikke rigtigt, at jeg kender dig så... så... tjenstvillig – øh... servil. Du plejer at være mere … undskyld … skrap, papster.” ”Min plads... den plads, jeg har valgt, da jeg valgte Ruben – er nok også mere tjenstvillig. Så det passer til min plads, at jeg sørger for, at du har det behageligt. Skal jeg vaske dit hår? Skal jeg massere din ryg? Skal jeg hente mere kaffe? Jeg tror ikke, jeg skal tilbyde at vaske dig,” svarede Lisa, ”og det tør jeg først sige nu, hvor du har åbnet dig så meget, at jeg ikke tror, at du tænker dårligt om mig af den grund. Utroligt modent, ikke?” Sørines smilede som svar. ”Hvad, hvis jeg sagde, at jeg godt vil have du vaskede mig?” Da hun så Lisas reaktion, sagde hun selv: ”Du ville gøre det!! Men bare rolig papster. Dér har jeg vist også en grænse, men du må hjertens gerne vaske mit hår og massere mig. Og det virker på mig, som om du vil trives, hvis jeg bad dig være nøgen imens. Det duer ikke, at jeg er den eneste, der er nøgen.” Rødmende trak Lisa sin kjole af og smed BH'en. Strømper og strømpeholder fulgte, før hun stod nøgen foran Sørine, begyndte at vimse rundt efter blade, shampoo og cremer. Det var utrolig fascinerende at se papster sådan. Det var også himmelsk, nærmest meditativt, at få vasket håret af papster. ”Onanerer du til mig?” spurgte hun blidt og rev på et splitsekund, sandsynligvis uden at ville det, Sørine trak befippet hånden væk. ”UPS,” udbrød hun, ”det tænkte jeg ikke over. Det må jeg ikke. Vil du prøve at huske mig på, at sende Andreas en SMS, når jeg er tør?” ”Jeg tror, jeg er helt rolig nu,” sagde Lisa, ”men du svarede ikke!” ”Det er svært at sige nej,” indrømmede Sørine, ”men jeg ved det ikke, jeg var helt væk.” Sørine nød papsters udstrakte badeservice, men hun ville selv tørre sin krop. ”Sørine, jeg har været ude at sige til Ruben, at vi ikke behøver spille komediespil. Ruben er ret god til at bedømme situationen, men kæft op, hvis vi går over dine grænser, OK?” spurgte Lisa spagfærdigt, da de var ved at være færdige på badeværelset. Sørine nikkede. ”Skal jeg smøre pluggen?” ville Lisa vide. Sørine rystede på hovedet. ”Jeg behøvede den kun i toget.”

”Gør du det gerne ekstra godt?” Lisa lignede en, der vidste, hvad det drejede sig om. Sørine kunne mærke, at en let rødmen steg op i hende kinder, mens hun nikkede.

Fortsættes HER

-------------------

Husk: Skriv i min gæstebog! HER
Eller send noget på mail! Adressen findes i min PROFIL.
Hvordan skal jeg ellers vide, om det dur?