Advarsel: Der forekommer erotiske scener med en hest i løbet af serien.

SERIE: Hingstedrengen 1
Hingstedrengen

Min storesøster og jeg er, nu hvor vi begge er i tyverne, kommet til at ligne hinanden meget i det ydre; men af sind har vi altid været meget forskellige. Kort fortalt, så er min søster den frimodige og udfarende type, mens jeg er den forsigtige og tilbageholdende. Forskellen kan ses allerede i vores valg af karriere, min søster brød alle normer ved at lade sig uddanne til elektriker, et typisk mandefag, mens jeg pænt og såre kvindeligt fandt mig et kontorjob hos et mindre bogforlag. Det kommer nok ikke bag på nogen at vores forhold til sex også er meget forskelligt. Min søster var næppe fyldt 12, før hun kunne underholde sin uskyldige lillesøster om sine eskapader, beskrevet i de intimeste detaljer. Jeg husker tydeligt at hun virkelig chokerede mig en gang ved at fortælle mig at sæd smagte altså ikke så godt som porno-novellerne påstod, og fornøjelsen ved at få det i munden ærlig talt var noget overvurderet. Men han havde nu været sådan en sød dreng, og når han nu havde slikket hende, så måtte hun jo gøre gengæld. Hendes lærlingetid var i høj grad viet til dyrkning af det, der kaldes håndværkersex, det var en periode hun senere mindedes med et lettere saligt ansigtsudtryk.

Det eneste punkt hvor vi altid har lignet hinanden af sind, er at vi begge er uforbederlige læseheste.

Mine meritter var få og uskyldige, så jeg kunne fejre min 20 års fødselsdag som stort set uberørt jomfru.
Nogle år senere, hvor denne historie foregår, har situationen ikke ændret sig nævneværdigt, men så en dag ….!

Jeg ringede og inviterede mig selv på te hos min søster, og hun kunne mærke på min stemme at der var sket noget med mig. Da jeg kom, stod hun parat til at udspørge mig og jeg svarede at hun aldrig kunne gætte, hvem jeg havde haft til bords den foregående aften. Der havde været sammenkomst i forlaget, det vidste min søster godt, ja, det var faktisk hende der havde tvunget mig til at gå med, genert som jeg er, havde jeg ikke været så meget for det; men hun havde insisteret. “Se så at komme ud i livet og mød nogle mennesker”, havde hun sagt, “du må holde op med at være så bange af dig”. Selvfølgelig hverken kunne eller ville hun gætte hvem jeg havde siddet sammen med, så hun foreslog blot for sjov; paven, kronprinsen og Rifbjerg. “Nej”, sagde jeg, “jeg sad ved siden af Hingstedrengen!” I skulle have set hendes ansigt, først ren forbløffelse, så stirrede hun vantro på mig for at se om jeg løj, (jeg har aldrig kunnet lyve for min søster, hun har altid kunnet se på mig om jeg talte sandt). Hun konstaterede at jeg talte sandt og da hun fik vejret igen sagde hun bare: “fortæl!” For et par måneder siden var han totalt ukendt, nu kendte alle navnet. Der var sket det at Partiet syntes det gik lidt trægt med galluptallene, så det var på tide at starte en ny kampagne. Efter nogen søgen rundt blandt ledige, populære standpunkter havde man fundet frem til at dyresex måtte være lige det rigtige. Sagen blev startet op med brask og bram, der var læserbreve, store annoncer og et hav af politikere der meget gerne ville udtale sig til medierne. De øvrige partier, med enkelte hæderlige undtagelser, undte naturligvis ikke Partiet at få fremgang, så de skyndte sig at bakke ganske op om sagen og alt tegnede til et hurtigt lovindgreb mod enhver form for sexuel omgang med dyr. Her var det så at DR fik den geniale ide at lave tre udsendelser om emnet. En hvor tilhængerne af et lovindgreb kunne fremlægge deres synspunkter og argumenter. Så en hvor modstanderne kunne få ordet, og endelig en hvor parterne kunne mundhugges om sagen. Den første udsendelse gik på forudsigelig vis. Der var de kristne med deres argument, nemlig at det var ugudeligt. Så var der moralisterne som mente at det var unaturligt og uetisk. Så var der dyrevennerne repræsenteret ved en kendt godsejerdatter som stod og striglede sin ridehest, en vallak ved navn Arthur, og med tårer i øjnene hævdede at det var lige så slemt som pædofili, da de stakkels dyr jo ikke kunne sige fra. Så var der dem der syntes at det bare var ulækkert og så selvfølgelig dem der mente at det var rent dyrplageri, fysisk eller psykisk. Man skulle tro at sagen var afgjort efter sådan en svada; men der skete noget overraskende. I anden udsendelse optrådte der en række kyndige og lærde mennesker, som sagde fornuftige ting, som ingen bagefter kunne huske, og så var der Hingstedrengen. Det hed han selvfølgelig ikke, det var Formiddagsbladet der opfandt det navn, han var heller ikke nogen dreng; han var i tyverne, men så meget ungdommelig ud. Han fortalte roligt og ligefrem om sit forhold til ponyhingsten Samson, han var meget detaljeret i sin fremstilling af hvad der foregik imellem dem, men på en afvæbnende måde så detaljerne ikke virkede så stødende. Modpartens påstande havde han ikke meget tilovers for. Hvad angik det religiøse så hævdede han frækt, at når han mediterede, så talte han glimrende med Skaberen, som ikke havde noget specielt mod hverken ham eller Samson, hvorimod han var noget sur over den måde dyr blev behandlet på i det kommercielle landbrug. Moral, hævdede han var noget af en privatsag, så det var svært at forholde sig til. Begrebet “unaturligt” skulle man være forsigtig med at bruge. Der skete ret mange “unaturlige” ting i naturen. Godsejerdatteren blev spurgt om Arthur havde haft mulighed for at sige fra, da dyrlægen kom med kniven og skar testiklerne af ham. Samson derimod havde mange muligheder for at sige fra, han kunne sparke, bide, og skubbe hvis han ikke ville være med, og selvom han var en lille hingst, var han altså både tungere og stærkere end et menneske. Sammenligningen med pædofili kunne han ikke tage seriøst, dyr er og bliver dyr, børn bliver til voksne mennesker, derfor er der gode grunde til at forbyde pædofili, mens der ikke er nogen grund til af forbyde dyresex. Hvad angik dyrplageri, så var det allerede forbudt så der var ikke behov for ny lovgivning, det gjaldt her om at få den gældende overholdt. Til dem der mente at dyresex bare var for ulækkert svarede han, at han da sikkert ville kunne beskrive et autoriseret samleje i indremissionærstilling mellem to ægteviede personer i detaljer, der var særdeles ulækre at høre på. Med et citat fra en af de gamle kirkefædre så er sex noget der foregår ‘inter urinas et faeces’ eller på godt dansk mellem pis og lort og om det er lækkert eller ikke afhænger helt af om parterne kan lide hinanden eller ikke.

Da de to første udsendelser var vist, blev der foretaget en meningsmåling og det fremgik tydeligt at der ikke var ret meget at vinde for de politiske partier på den sag, de eneste der stod til lidt fremgang var Partiet, og det var de øvrige partier ikke specielt interesserede i at medvirke til, så sagen døde en stille død. Debatudsendelsen blev aflyst med en tynd begrundelse.

Tilbage til samtalen med min søster. “Hvordan fanden kom du til at sidde ved siden af ham?”, ville min søster vide, og her kunne jeg uden at lyve sige at det var et rent tilfælde. Man trak et nummer og det bestemte ens plads ved bordet. Jeg anede i øvrigt ikke hvem den fyr var, jeg havde ikke set de udsendelser, og hans borgerlige navn sagde mig intet. Så ville storesøster vide hvad han havde at gøre ved en litterær sammenkomst, havde han skrevet en lærebog i hingstens røgt og pleje? Det var lige det spørgsmål, jeg havde håbet på. “Nej”, sagde jeg, “kan du huske at du absolut ville have mig til at læse den der tyske roman, du var så begejstret for?” Det kunne hun godt. “Det er ham der har oversat den”, kunne jeg fortælle hende. Hun røg hen til bogreolen og kiggede efter, og ganske rigtigt, der stod det: “Oversat af Martin G”. “Det var Satans, det har jeg ikke skænket en tanke” indrømmede hun, og satte bogen på plads. Så fortalte jeg hvordan vi med det samme var faldet i snak ved bordet. Jeg var blevet som forvandlet, min generthed var borte, vi havde moret os og leet sammen og jeg havde følt mig mærkeligt tryg i hans selskab. Et par af de andre gæster kiggede forundret på os; men jeg regnede med at de bare var overraskede over at se mig rulle mig sådan ud. På et vist tidspunkt kaldte naturen og jeg måtte lige ud og pudre næsen. Her mødte jeg Charlotte fra nabokontoret, som smilede opmuntrende til mig og sagde: “Hvor er det godt at se dig more dig sådan, jeg var ikke klar over at du var til heste”. “Heste?”, sagde jeg, “hvad har de med sagen at gøre?” Så fortalte hun mig hvem ham Martin var. Til min store undren hørte jeg mig selv svare at det anede jeg faktisk ikke, men han har jo ikke hesten med, så han må nøjes med mig i aften, og det går tilsyneladende helt fint. Så forsvandt jeg ud på toilettet og fik tisset af. Jeg vendte tilbage til bordet og vi fortsatte vores hyggelige samtale om litterære emner. Da jeg var nået hertil i min beretning kiggede jeg over på min søster og så at hun stadig betragtede mig med mild vantro malet i ansigtet. Det pirrede mig og fik mig til at fyre min trumf af, førend jeg egentlig havde planlagt: “Og han har inviteret mig på besøg i morgen aften til aftensmad”, sagde jeg. “Gør du det?” spurgte hun. “Ja det har jeg da tænkt mig”, sagde jeg. “Han virkede ikke som om han var farlig, så hvad skulle der kunne ske ved det”.

“Næ”, sagde søster, “du er jo hverken en hingst eller for den sags skyld en hoppe, så du risikerer vel næppe noget”.

Han boede selvfølgelig LANGT ude på landet. Jeg havde fået en kørselsvejledning, som jeg fulgte slavisk, og nu var jeg steget af bussen på en rasteplads midt i ingenmandsland. Et blik horisonten rundt afslørede intet liv, så jeg var ved at fortryde og miste modet, da jeg fik øje på et par billygter der nærmede sig på en meget rustik markvej. Et øjeblik efter svingede en ældre bil af ubestemmeligt mærke ind på rastepladsen og han steg ud og åbnede døren for mig. “Du må undskylde de dårlige veje”, sagde han, “vi er meget langt ude på landet her”.

De var også elendige, min mave nåede at sende første bræk-varsel inden vi var fremme; men heldigvis kunne jeg holde mig.

Vi kom til et lille hvidkalket hus med rødt tegltag. Huset var delvis sammenbygget med en staldbygning, også hvidkalket, men med eternittag. Jeg kunne ikke lade være med at kigge på tilbygningen og tænke at det var der hans ‘kæreste’ boede, jeg prøvede at slå tanken ud af hovedet; men den havde bidt sig fast og jeg kunne ikke lade være med at spekulere på om jeg mon ville blive præsenteret for Samson. Spiste han mon med ved bordet? Vi gik ind, og der var intet der på nogen måde tydede på at der plejede at gå heste rundt derinde. Der var måske ikke ligefrem sterilt, men dog pænt rent og ordentligt. “Maden er klar om fem minutter”, sagde han, “jeg aner jo ikke hvad du plejer at spise, så jeg har valgt at være forsigtig og lave rent vegetarisk mad, det ved jeg af erfaring at alle kan spise”. Fem minutter satte vi os til bords og han skænkede et glas vin op til os hver. Jeg må sige at maden smagte himmelsk, han var en god kok, og det varede ikke længe før vi snakkede lige så frit med hinanden som vi havde gjort til sammenkomsten på forlaget. Jeg tror at grunden til at det gik så godt er at jeg jo var skræmt ved tanken om sex, og da jeg antog at han ikke var sexuelt interesseret i mig behøvede jeg ikke at føle mig nervøs i hans selskab. Min kollega Charlotte har en ven, der er bøsse, og hun påstår at det er ham hun opsøger, når hun en gang i mellem trænger til bare at snakke og læsse af, det føler hun sig tryg ved, for her er der ingen skjult flirt eller bagtanke, man kan være helt ærlig over for hinanden. Efter maden satte vi os med en kaffe og cognac og han var nu nået til at fortælle om sit næste oversættelsesprojekt. Han havde fundet en østrigsk forfatter, der var totalt ukendt i Danmark, og som efter hans mening skrev aldeles fremragende. Han læste et par kapitler op for mig, og jeg måtte give ham ret, det var virkelig god litteratur, og jeg fandt også lejlighed til at rose ham for hans elegante oversættelse. “Det er jeg da glad for at høre”, indrømmede han, “jeg er jo en ren amatør på det felt, jeg oversætter kun fordi det morer mig og er en afveksling i forhold til mit tekniske arbejde. Som du sikkert ved fra forlagsbranchen, så er oversættelse ikke noget man kan leve af”. Tiden fløj, og jeg vidste at der nu kun var en halv time tilbage inden den sidste bus kørte, og jeg ville ikke have ham til at køre mig ude på offentlig vej. Godt nok havde vi kun nippet til glassene; men vi havde måske gjort det lidt for tit til at det var klogt at køre bil. Der var noget jeg måtte have ud inden jeg forlod ham, så jeg tog mod til mig da der blev en lille pause i samtalen og spurgte om jeg måtte se den berømte hest. Han kiggede på uret, og slog en hjertelig latter op. “Du har slået alle rekorder”, sagde han, “alle andre kommer med en eller et par bemærkninger om vejret eller et andet neutralt emne, og SÅ går de i gang med Samson; du er den eneste, der har holdt ud en hel aften”.

Jeg kom vist nok til at rødme; men det nåede han ikke at se for han rejste sig og sagde: “kom med, det er alligevel ved at være tid til at lægge ham i seng”. 

Fra barnsben af har jeg afskyet stalde. Det var en pestilens for mig at vi altid skulle ud og se til dyrene når vi var på familiebesøg på landet. Det var lugten eller rettere stanken, jeg ikke kunne holde ud. Min hals snørede sig sammen og mine lunger strejkede så jeg endte op med et betragteligt ilt-underskud, som farvede mig blå i ansigtet længe efter. Forberedt på det værste fulgte jeg efter ham og tog mod hans tilbud om at låne et par støvler for som han sagde “Samson er ikke helt stueren og selv om jeg måske kunne opfinde et heste-toilet, så ved jeg ikke hvordan jeg skulle få ham til at bruge det”. Sikken overraskelse, det var den reneste stald, jeg nogensinde har oplevet, jo, der lugtede lidt af hest, Samson havde lagt en stabel prima plantegødning i hjørnet og pisset havde han også; men det var tydeligt at der blev gjort grundigt rent dagligt, ingen stank af gæret urin eller det som værre er. Han stod ikke i en bås, men havde et pænt stort rum at røre sig i. Gulvet var dækket af halm og det så ud til at det blev skiftet tit. Martin gik hen til ham og aede ham på halsen og sagde et par venlige ord, så pegede han på mig og sagde “og vi har besøg i aften”, hvorpå han greb en skovl og gik i gang med at muge ud i hjørnet. Samson kiggede på mig og kom så nysgerrigt nærmere. Jeg blev lidt nervøs da han stak sit hoved helt hen til mit og pustede på mig. “Det er hans måde at hilse på”, sagde Martin, “bare ånd på ham det kan han godt lide”. Jeg åndede på hans mule og næsebor og strøg ham på halsen som jeg havde set Martin gøre. Sandt nok, det kunne han godt lide, han trykkede sit hoved ind mod mig og så på mig med sine store mørke øjne. Det var her der skete et eller andet med mig, jeg tror jeg fik et flashback til min tidlige barndom, til dengang hvor lykke og tryghed var at kramme sin sovebamse. Oversat til voksenfølelser var det noget med lyst til nærhed og kærtegn (og måske sex hvis bare jeg turde). Martin var forsvundet ud med trillebøren og skovlen. Jeg kunne høre ham vaske hænder derude, og så kom hen ind, hældte et par godbidder op i krybben, og så på mig og Samson, som vi stod der og kælede skamløst, og hans smilede bredt og viste sine pæne hvide tænder. “Kom og kram mig”, tænkte jeg og så bedende på ham. Han så mig lige ind i øjnene og forstod mig åbenbart, for han kom hen til os, klappede Samson på ryggen og sagde “hov hov gamle ven, hun er min, jeg så hende først”. Så slog han armene omkring mig og trykkede mig ind til sig. Hans mund søgte min i et hedt kys og hans hænder gled ind under min bluse og T-shirt i deres søgen efter nøgen hud. Hans kys blev mere og mere intense, jeg nød allerede følelsen af hans tunge mod min, og nu havde han fået min bh. hægtet af og var i gang med at kærtegne mine brystvorter. Bluse og T-shirt forsvandt på mærkværdig vis opover mit hoved, og hans mund flyttede sig fra min og med til min venstre brystvorte, som han åbenbart allerede havde fundet ud af var den mest følsomme.

Hans hænder var travlt beskæftigede med at løsne mit bælte, knappe mine bukser op og trække dem ned, her var støvlerne imidlertid noget i vejen, så han løftede mig op på den halmballe der stod op ad væggen, lagde mig ned på ryggen og trak støvler, trusser og bukser af mig i et hug.

Læs fortsættelsen HER