Hastighedsbegræsning

– Træk vejret dybt. Jeg kan føle stetoskopet lige under mit højre skulderblad. – Igen, træk vejret dybt. Nu er det rykket længere ned, ned til bunden af lungen. Så flytter det sig over i venstre side. Samme procedure. – Træk vejret dybt. Vend dig om! Denne gang gælder det hjertet. Det hamrer i brystet på mig, mindst 200 slag i minuttet, men det slår regelmæssigt, og det er det, lægen lytter efter. Det er gloende varmt i det lille rum, hvor vi står 12 mænd, alle er vi nøgne, alle skal vi igennem den samme undersøgelse. Sveden driver ned af os, også af mig. Der lugter af urin, nogle har ikke kunne holde sig, og der er små søer på gulvet. Vi findes i alle aldre og farver. Fra den unge kinesiske teenager, der står helt rolig og venter på sin undersøgelse, over den muskuløse sorte arbejder, som ryster af skræk, og hvis pik stritter vandret ud i luften, medens han står med lukkede øjne, som om han prøver at bilde sig selv ind, at det bare er en drøm, til den fede midaldrende indiske købmand, der er blevet grebet i at snyde på vægten, og som nu bævrer med alt sit flæsk, medens hans pis løber ned ad ham. Der er også to hvide, en foruden mig. Hvad han har gjort, ved jeg ikke. Selv er jeg dømt for køre for hurtigt. 80 km/t hvor jeg kun måtte køre 30, og i den lille afrikanske stat, hvor jeg pt. befinder mig, tager man den slags ting alvorligt. Til og med har de pryglestraf, så det er 1 rap med spanskrøret for hver 2 km, man overskrider hastighedsbegrænsningen. Dog ikke med pisken, som nogle af de andre skal have. Stetoskopet er nu nået til armen. Lægen måler blodtryk. Så kommer dommen. FIT FOR PUNISHMENT! Fundet velegnet til straf! Dvs. 25 spanskrørs slag på min bare røv. Så venter jeg bare på, at det bliver min tur til at komme ude i gården og få det overstået. Der er en foran mig, en ung halvblods kontorist, der har begået underslæb. Han græder hjertensskærende og kan knap stå på benene. Udenfor, bag tremmedøren, kan vi høre skrigene fra en mand, der er ved at få sin straf. Gennem tremmerne kan vi svagt skimte en skikkelse, der ligger udstrakt på en stige, medens han råber, – Allah el abkar, Allah er stor, imellem sine skrig. Åbenbart en muslim. Måtte Allah være ham og især hans bagdel nådig. Før det var det: Jesus, Maria.. NEJ NEJ! Det var efter: – Abrahams Gud hjælp mig. Alle religioner er åbenbart repræsenterede, selv Hans underjordiske Majestæt: For Helvede… for Fanden… Auuuvvv… auuuuvvv! Så holder det op. Allah har forbarmet sig over ham, eller er det betjenten med kæppen? Døren åbnes for kontoristen. Han skriger og sparker, da to betjente slæber af med ham. Så bliver der en kort pause i hans bønner om nåde, og så kommer det: – AUUUUUGH!… AUUUIUIUUGH… STOP, IKKE MERE… AAAAAAUUUUGH! Vi kan alle høre det og reagerer derpå. Kun kineserdrengen tager det roligt. Har Konfutze givet ham en indre styrke? OOOOOOOH… IIIIIGGGGH UUUUUHHH! Dette er ikke spanskrør, men en pisk på den bare ryg. Penge er noget man skal tage alvorligt og ikke svindle med! Så er det min tur. Jeg prøver at vise mig som en mand. En hvid mand! Men benene rystet alligevel under mig, da jeg går mellem mine to vogtere. Gården er lille og næsten kvadratisk. Den domineres af en overdimensioneret stige med næsten 1 meter brede trin der står lænet op ad en mur. Desuden er der en stor krukke med friske spanskrør, der ligger i vand, der lugter af karbolsyre. På jorden er der blodpletter, og der ligger brugte spanskrør, nogle delvis knækkede. På et bord ligger nogle papirer… og pisken. Den har et kort skaft og en lang snert. Før end jeg ved af det, er mine hænder bundet til det øverste trin helt ude til siderne. Så kommer turen til benene.. Også de bliver spredte og anklerne bundet ud til siden, så jeg ligner et X. Selve fødderne stritter hjælpeløst ud uden at kunne finde noget fodfæste. En pude stikkes ind mellem skridtet og stigen, så røven tvinges bagud… Jeg er parat! – ÅÅÅÅÅÅGGGGH! AUUUUHH! … Auuuuugh! NEJ NEEEEEJ! Jeg skriger som alle de andre. Gad vide hvad de tænker inde bag tremmedøren? De er nok ligeglade med mig, men de ved, at om kort tid er det deres røv eller ryg, der bliver flået i strimler. Jeg tror kun, at det er kineserdrengen, der tager det roligt. Hvordan bærer han sig ad? ÅÅÅÅH. Nej. Hvor længe skal det blive ved? Hvor mange har jeg fået. Betjenten bliver ved. SCHWICH! SWCHWICH. Det her er langt værre, end da min far gav mig røvfuld, da jeg var barn. Eller skoleinspektør Madsen med sit spanskrør i gymnastiksalen. 10-15-20? Endelig holdt det op, og de løsnede mine bånd. Jeg kunne mærke, hvordan noget løb ned af mine ben. Blod.. pis… lort? Jeg turde ikke undersøge det. De førte mig ud ad en anden dør. Jeg nåede lige at se den næste komme ind. Det var den unge arbejder. Jeg ved, at han står til 30 piskeslag på den sorte ryg. Måtte hans Gud… og betjenten være ham nådig.

Nej, betjenten er det ikke, for knap var jeg kommet helt ud fra gården, før end jeg hørte hjertesskærende skrig, der strakte sig til himlen blandet med anråb til den Hellige Guds Moder.

¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨

Ovenpå den korporlige afstraffelse var jeg idømt 5 ugers arbejdslejr. Det foregik som bygningen af en vej… pr. håndkraft. Vagterne var fair, og selvom de alle havde en pisk ved bæltet, var det sjældent den kom i brug. … Men gjorde den det, kunne det mærkes! Vi boede i en barak, som man flyttede, efterhånden som arbejdet med vejen skred frem. Der var 25 primitive senge til 50 fanger, så vi sov to og to. Jeg genså nogle af mine lidelsesfæller fra før. Selv delte jeg seng med kineserdrengen. Han var lige så rolig som før, selvom jeg kunne se striberne på den gule røv. De var mange og hævede, nogle af den så ud til at have blødt. Han sagde knapt et ord, selvom han talte udmærket engelsk. Stille og roligt svang han sin hakke og læssede tipvognen med grus. Som sagt tavs den hele dag, men jeg fandt dog ud af, at han hed FU. Den første nat var den værste. Den indiske købmand var der også, han sov i den anden ende af barakken. Jeg hørte, hvordan de andre fanger gik i gang med ham. Han hylede og skreg, medens han tiggede om nåde. – Nej, I må ikke, ikke DER. La’ vær’. Jeg vil ikke. NEJ, NEJ, Jeg har kone og 4 børn. Det hjalp ham ikke. De var mange om ham, og de nød det tilsyneladende. Pludselig mærkede jeg Fus hånd på min pik. Uvilkårlig skreg jeg NEJ. – Ti stille. Enten leger du med mig, eller du får det som inderen. Hvad vælger du? Af to onder vælger man det mindste, så jeg hviskede – You!

– YOU… MASTER lød det omgående.

——————-

I løbet af de 5 uger lærte jeg meget. Ting som jeg ikke anede eksisterede eller kun havde hørt om. Jeg lærte at ligge stille og vente på at blive voldtaget af en gul dreng, medens jeg hørte på en grædende inder, der tiggede og bad for sit røvhul. Jeg lærte at sutte en kineserpik stiv og drikke hans sperm, at slikke hans krop og selv blive slikket, at blive kysset af ham. Jeg lærte at tie stille, når jeg følte en finger i mit røvhul, og at undertrykke smerten, når en teenagers lem trængte ind i mig, at være taknemlig, når han til sidst tømte sig i mig. Jeg vænnede mig til at ligge på maven, medens jeg mærkede, at det flød ud af min røv, med noget jeg ikke måtte røre ved før om morgenen, hvor det var stivnet til en klæbrig masse. Jeg lærte at bide tænderne sammen, medens en teenager slog løs på mine nøgne baller med en klip-klap sandal, så min røv var rød som solen om morgenen. Efter sådan en omgang græd jeg mig lydløst i søvn. Om dagen var han stille og sagde knapt et ord, men om natten var han min: MASTER… SIR!

Der er en periode af mit liv, som jeg helst ikke taler om, næsten værre end pryglene.

——————-

Efter 5 uger blev jeg løsladt. Kineserdrengen skulle aftjene yderligere 5. Gad vide hvem der skulle dele seng med ham efter mig? Jeg ved, hvad han gik ind til… stakkels fyr. Inspektøren sagde farvel med et: – Nå Johnsen, har De lært vores færdselslove, eller vil vi se Dem igen?

Jeg svarede, – De ser mig aldrig mere. Jeg har lært min lektie. OG DET HAR JEG.

——————

PS. Ovenpå fulgte yderligere 4 måneder, de værste i mit liv. Er jeg blevet smittet med noget frygteligt. Var kineserdrengen “ren”?
Jeg venter stadig.

Glæder du dig til mere af denne forfatter – så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.