HAN, HUN og ELSKEREN, samt hr. Rattan (+Mustapha)
Hr. Rattan er hjemme igen efter sit krydstogt og finder, at han ikke er glemt. (Se Rattans Krydstogt)
Der er stadig kunder til hans specielle forretninger.
Jeg blev ringet op af HAM. Efter stemmen at dømme drejede det sig om en ældre mand, bestemt og vant til at få sin vilje. – Jeg har fået at vide, at De uddeler straffe. Det kunne jeg dårligt benægte for så vidt som mit lille “neben geschäft” Raten import/eksport i mange år har beskæftiget sig med at uddele korporlig straf til folk af begge køn og aldre. Mennesker der er kommet “frivilligt”, fordi de ikke har haft andet alternativ. – Ja, det er korrekt, men kun under forudsætning af, at det er noget jeg selv kan godkende. Hvad er Deres begrundelse? Det var det sædvanlige, HAN var sur, fordi HUN havde haft et forhold med en ung ELSKER, et rent barn. HUN kunne have været hans mor! (Så skulle HUN nu have født ualmindeligt tidligt, men alt er jo muligt.)
HAN havde først truet med alt det klassiske: Forstødelse, skilsmisse, økonomisk ruin. (Det lod til, at det ham, der var smart, HAN sad på pengene!) Til sidst havde HAN dog ladet sig “formilde”. Det betød åbenbart meget for ham at undgå en offentlig skandale. Nu ønskede HAN en straf, HUN kunne mærke, og som ville ydmyge hende, ELSKEREN så han helst levende brændt, eller i det mindste at han fik en lærestreg så han ikke gjorde det igen.
———-
Nu stod de altså der. HUN og ELSKEREN i Rattan Import/Exports forkontor. HUN var vel omkring de 35-38 år, lidt slidt, normal af bygning, ikke ligefrem slank. Godt med make-up, mascaraen var allerede ved at løbe ned af kinderne, som hun stod der tydelig nervøs, med røde kinder… HUN var godt klædt på. I plastikkurven, foran hende, lå der allerede en dyr pelsjakke af mærket Pierre Cardin. Hun var iført en cardigan og en bluse samt en nederdel. Det hele ventede på at slutte sig til pelsjakken i plastikkurven. Jeg spekulerede på om strømperne var strømpebukser eller med elastik. Nå, den tid den glæde, det ville afsløre sig. ELSKEREN lignede en forvokset teenager. Radmager, omkring de 22. Bleg, enkelte pubertetsbumser. Iført en blå sweatshirt, godt slidte cowboybukser, og gummisko… I hans kurv lå der en vindjakke, med logoet fra et entreprenørfirma på ryggen. Han var lige nervøs som HUN, men på en anden måde. Ligbleg, rystende og med en våd plet mellem benene.
Det er ikke første gang jeg har set unge mænd stå med sådan en plet i bukserne, og jeg ved af erfaring, at om et øjeblik kommer der noget løbende ud ad det ene bukseben. Det danner en lille sø på gulvet.
———-
– De må ikke… De må ikke…, nærmest græd HUN. Lad os gå igen. – Tag tøjet af, alt sammen. Læg det i kurven! – Lad mig tale med min mand. Jeg fiskede hendes egen mobil frem og tastede HAN’s nummer. – La’ vær! Du må ikke lade ham gøre mig noget. Jeg skal være artig. Jeg lover det! – Du gør, som hr. Rattan siger… TÆVE! Jeg kunne høre samtalen over højttaleren. Samtalen blev brat afbrudt. HUN stod hjælpeløs, nu vidste hun, hvad HAN regnede hende for… en tæve. – Få så det tøj af, eller skal jeg lade Mustapha hjælpe dig? Mustapha er min hjælper han gør hvad jeg siger, i et tilfælde som dette endda med glæde. Riiiichj… sagde det, da han tog fat i sweaterens udskæring og hev til. Så vendte han hende om og hev resterne af bagfra. – Blusen… NU… tæve! HUN begyndte at knappe op. Hænderne rystede, medens hun søgte efter knapperne. Det var åbenbart ikke hurtigt nok for Mustapha, for der lød et nyt Riiiiich, og den fine silkebluse delte sig i to stykker, som blev trukket af over hver sin arm for at ende i kurven. HUN jamrede sig. – Hr. Rattan. Ikke mere. Jeg skal nok selv tage det af. – Godt. Tag nederdelen af… og strømperne. Nederdelen kom næsten susende ned om anklerne desværre fulgt af et par strømpebukser, jeg havde sådan glædet mig til er par stykker med bart. Tilbage var kun en blå Bh og et par ditto trusser. – Mustapha. Giv hende manchetter på! Manchetterne er universale og kan bruges både på anklerne og håndledende. De er af læder og spændes fast. I siden er der en ring med en karabinhage. De har vist sig meget mere praktiske end de gammeldags hånd- og fodjern.
Hun stod rystende, medens Mustapha spændte dem på. Jeg lod ham koble de to fra håndleddene sammen på ryggen, medens hendes fødder forblev frie.
———-
Så var det ELSKEREN. Han var nemmere. Han stod helt stum og næsten stiv. Som forudset havde der dannet sig en sø under det ene bukseben. -Tøjet af! Han adlød uden at sige et ord. Sweatshirt, efterfulgt af en T-shirt, så kom bukserne, skoene og strømperne. Der var kun nogle små tætsiddende underbukser tilbage. De var drivvåde. Han lukkede øjnene, medens han øjensynlig spekulerede på, hvilke ydmygelser og straf han skulle udsættes for. Men af kom de. Hans pik stod halvvejs ud, stadig dryppende.
Han strakte automatisk armene frem og spredte benene, da Mustapha kom med manchetterne. Han virkede nærmest lammet af skræk.
———-
Jeg så på ham. Hvad havde HUN dog set i ham? Bleg, nærmest undervægtig. Man kunne næsten tælle ribbenene… En sølle ELSKER efter min mening. – Ind med dem ved siden af… Det betød ind i det store lokale med ovenlysvinduerne. HUN udstødte et skrig da hun så hvad det indeholdt. Bukken, der kan justeres, læderbriksen samt ringene i væggen og loftet. Skabet med redskaberne, – NEJ… NEJ… De må ikke. HUN smed sig på knæ med hænderne på ryggen. ELSKEREN stod der bare. Han rystede over hele kroppen og tårerne løb lydløst ned at ansigtet. – Op med dig tæve. Nå, hvad for en først. Mustapha anbragte sin hånd i hendes kavalergang, parat til at fjerne Bh’en. – Eller skal vi hellere tage dem? Han flyttede hånden ned til trusserne. – Nåde, nåde hr. Rattan, jeg er en voksen kvinde, De må ikke lade Mustapha ydmyge mig. HUN bad for sin dyd. – Hvad er du? Lød det fra Mustapha samtidig med at Bh’en delte sig i to. – Jeg… jeg… – Du er en tæve, og når vi er færdig med dig sender vi dig til et horehus. HUN udstødte et brøl. Nej… nej Jeg vil ikke i et bordel, hører I. Sig det til HAM. HAN må ikke gøre det… HUN stirrede rædselsslagen skiftevis på mig og Mustafa. Han svarede ved at fjerne det sidste HUN havde. De blå trusser!
Jeg lagde mærke til, hvordan HUN blev dybrød, da Mustapha lod sine hænder glide ned over HENDES bryster.
———-
Mustapha vendte sig mod ELSKEREN. – Hvor mange gange har du bollet hende? 10.. 20.. 30.. 40.. 50? – 20-30, stammede han og undgik at se på hende. – Er hun god til at kneppe, var det næste spørgsmål. – Kan hun få orgasme? Hvor har du fundet hende – På en bar, lød det hviskende fra ELSKEREN. HUN vred sig som en orm under bygen af spørgsmål. – Hvor meget betalte HUN for at hore med dig? – NEJ, NEJ, sådan er det ikke, skreg HUN. – Det er alt sammen HAN‘s skyld. HAN er for gammel, han kan ikke… Ikke så meget som jeg vil. Jeg er ung endnu. Se selv. – Ti stille tæve, jeg taler til køteren der. – Det var ikke altid. Kun når jeg havde brug for det. – Hvad laver du? – Jeg… jeg har ikke noget arbejde. Jeg studerer. ELSKEREN var blodrød i hovedet nu. Hun… hun tvang mig til det. Jeg… jeg har ikke… – Godt du skal få fast arbejde. Dig sender vi også i horehuset, som trækkerdreng! ELSKEREN reagerede helt anderledes end HUN. Hvor hun havde udstødt et brøl, brød han sammen i en hvisken. – Nej, nej I må ikke. Jeg har aldrig gjort det med mænd. Jeg ved ikke hvordan man gør. – Det kan du lære, lød det koldt fra Mustapha. – Nej, nej du må ikke. Mustapha. Du må ikke. Jeg skal aldrig gå på bar igen. Jeg skal aldrig have noget med andre mennesker at gøre. Jeg vil ikke i horehuset… Lad mig slippe. Mustapha lad mig blive din slave. (Så bliver det da først rigtig galt for ham tænkte jeg. Han ved ikke hvordan Mustapha kan være) – I må ikke sende mig i et horehus. Jeg vil ikke være trækkerdreng. ELSKEREN var nu igen total bleg. Pludselig begyndte han at brække sig. Det løb ned af ham medens han udstødte forvirrede ord, noget med – Ikke mænd… ikke mænd. – Så stopper vi, Mustapha, brød jeg ind.
Begge var brudt helt sammen. HUN lignede det hun var, en rystende tæve, der ventede på sin straf. ELSKEREN var reduceret til en slags budding, for hvis skæbne, som trækkerdreng, stod mere og mere klar i al dens rædsel.
———-
– Læg HENDE over bukken. HUN skreg, men Mustapha er stærk. Benene ud til siden og lænkede til bukkens ene sæt ben. Kroppen bøjet over selve bukken og armene lænkede til det andet sæt ben. – Hr. Rattan, De må ikke. Lad mig tale med HAM. Jeg ringede op igen. HUN tiggede og bad om ikke at få korporlig straf, men HAN var ubøjelig. – Giv HENDE hvad hun fortjener, men sørg for at der ingen varige striber kommer, lød svaret. Godt. Jeg opgav spanskrøret og skiftede til en læderrem, ca. 20 cm bred og med et solidt håndtag i den ene ende. Den giver røde baller, men ingen varige striber. – AUGH.. AUGH… STOP OOOOH! Vilde skrig medens remmen ramte 60 gange på den bare bag. HUN vred sig i manchetterne, men de sad godt fast til bukkens ben. HUN hylede, medens HUN tiggede og bad mig stoppe. Remmen trækker som sagt ikke striber, men efterlader brede røde pletter på røv og lår.
Efter de 60 rap var der ikke mere luft i hende. Hun bare stønnede: – Undskyld, undskyld… åååågh, ååååågh!
———-
– Løs HENDE Mustapha og læg ELSKEREN op. ELSKEREN adlød uden at sige en lyd. Lydigt bøjede han sig over bukken, spredte arme og ben og Mustapha klikkede karabinhagerne fast I mellemtiden stod HUN forvirret. Mustapha havde koblet hendes arme fast bag ryggen igen og sat dem ind i en ring i væggen. Var hun færdig eller ventede der flere ydmygelser og klø? Hun havde ret. Mustapha tog to genstande frem. – Hvad der det. Han holdt den ene op foran hende. – Det… det… er en dildo, svarede hun med næsten lukkede øjne. – Har du prøvet sådan en? HUN så ud som ønskede hun at jorden ville åbne sig under hende. – Ja hviskede HUN. – Hvor tæve… – Hjemme. Når… når HAN ikke kunne. Hendes smertens tårer var nu blandet med skammens. – Og den her. Mustapha trak den anden frem. – Jeg ved det ikke. HUN stirrede forvirret på den. – Det hedder en buttplug. Hvor tror du den skal ind i dig? – NEJ… NEJ… I må ikke. Jeg har aldrig haft noget op i enden. I må ikke… Hører I… ikke i min ende. – Fint, vi starter med dildoen. Spred benene! HUN gjorde det modsatte. Desperat klemte hun lårene sammen. Klik, klik, og Mustapha havde anbragt en spredestang i karabinhagerne ved hendes ankler. Langsomt førte han dildoen ind i hende. HUN jamrede sig og forsøgte at appellere til mig. – Sig han ikke må. Jeg skal nok adlyde HAM. – Rolig, grinede Mustapha medens han sørgede for at den sad fast. Den er helt moderne. Han trykkede på en remotekontrol. Der lød en svag summen og et sekund efter skreg HUN, – NEJ… NEJ stop det… la’ vær… OH… OH Iii!
Hun hev og sled i ringene, medens hun hoppede med de spredte ben.
———-
Jeg kikkede på ELSKEREN. Han lå helt stille over bukken og sagde ikke en lyd. Her gjaldt ingen begrænsninger. Jeg valgte et middel, smidigt spanskrør og begyndte. Det første slag udløste en dybrød stribe over de helt hvide baller… samt et skrig der nær havde blæst ovenlys vinduerne ud. – AUUUUIUGH AUUUUUGH HJÆÆÆÆLP… HJÆLP MIG! Jeg stoppede. – Det går ikke, Mustapha, put en gag i munden på ham. ELSKEREN skreg og kastede sit hoved frem og tilbage medens Mustapha proppede gummibolden ind i munden på ham og spændte remmene fast. Så blev der stille. Kun nogle UMMGH og Iiigh! røbede han rædsel for hvad der skulle ske. SWISCH SWISCH – UHM UUUUHM! Det var de to eneste lyde der hørtes medens spanskrøret gjorde sit arbejde. Ballerne vibrerede ved hvert slag, og den hvide farve erstattedes hurtigt af røde striber, medens ELSKEREN forgæves rykkede i manchetterne. – UUMH… UUMH. Striberne skiftede fra røde til blå. Der begyndte at løbe noget ud af hans røvhul, ned mellem de spredte ben. Så blev jeg færdig. Hans røv og lår var mærket over det hele, også indersiden af lårene var fulde af striber. – Mustapha tag gaggen ud! Jeg havde ventet skrig og skrål, men der kom kun gråd. ELSKEREN græd og græd som han stod der bøjet over bukken med spredte ben. Mustapha holdt buttpluggen hen foran ham. – Hvad vil du helst have? Den eller den ægte vare. Han græd endnu mere. – NEJ… NEJ, du må ikke kneppe mig! Jeg er jomfru. Giv mig buttpluggen. – Fint. Har du prøvet det før? – Ja, en af mine kammerater gjorde det, fordi jeg ikke ville bolles. Jeg måtte gå med den en hel uge som straf. AUUGH! OOOOH! ELSKEREN jamrede sig, da Mustapha spredte hans ømme baller. – NEJ… NEJ, mit røvhul, la’ vær’, hylede han, medens Mustapha langsomt førte den ind. Til sidst sagde den svup og sad fast! Også den havde en vibrator og en remotekontrol. ELSKEREN stønnede og vred sig, da Mustapha begyndte at lege med den. – STOP JEG… JEG… JEG… kan ikke!
Hvad det var han ikke kunne blev ikke opklaret.
———-
Vi løsnede ham fra bukken og stillede ham lige overfor HENDE. HUN rystede ved tanken om et nyt angreb fra dildoen. ELSKEREN forsøgte at få de bagbundne hænder til at nå buttpluggen. Der manglede lige et par centimeter, ligegyldigt hvor meget han prøvede. Mustapha pressede den ene remotecontrol ind i hans hænder. – Tryk på knappen og se hvad der sker. – STOP STOP. Pludselig gik det op for HENDE, hvad der ville ske, når ELSKEREN trykkede på knappen. – NEJ NEJ… Josef du må ikke. Du må ikke gøre det. Hører du? – Kom så i gang. Mustapha trykkede på den anden kontrol og ELSKEREN gav et spjæt fra sig. Instinktmæssigt trykkede han på knappen. HUN udstødte er skrig da dildoen gik i gang. – ÅÅÅH… ÅÅÅH. HUN vred sig i en slags stående orgasme medens hun klynkede og jamrede sig. Forskrækket slap ELSKEREN knappen, kun for at føle en lignende smerte og vellyst på sin egen krop.
4-5 gang tvang Mustapha ham til at ”behandle” HENDE. 4-5 gange vred HUN sig medens hun råbte, – jeg kan ikke, I må ikke, Joseph la’ vær. Hr. Rattan hjælp mig. Hun var drivvåd over det hele.
———-
Vi stoppede. – Hvad skal vi gøre med hende? Hvor skal HUN hen? Spurgte Mustapha. Et sekund efter gik det op for HENDE, hvad han mente. – Nej… nej, skreg HUN, – jeg vil ikke i horehuset. Lad mig komme hjem til HAM. Hr. Rattan. Jeg skal nok være artig. – Det kommer an på, om HAN vil have dig. Jeg tog hendes mobil og ringede til HAM. HUN tiggede og tryglede om at komme hjem. HUN skulle nok være artig. HUN ville gøre alt, bare HAN ikke sendte hende til et bordel.
Omsider gav han efter og lovede at sende en vogn efter HENDE.
———-
Hun fik lov til selv at tage dildoen ud, medens vi alle så på det. Hun var rød over hele kroppen og rystede. Til sidst tog hun sit tøj på. Det så mærkeligt ud. En dyr pelsjakke over et par nøgne bryster, en nederdel uden trusser under, men som dækkede en gloende kobberrød røv med tilhørende lår og foran en kusse ophovnet, våd og øm af en dildo. HUN stavrede ned ad trappen, medens HUN gav sig højlydt. I overvågningsfjernsynet så jeg hvordan en bildør blev åbnet. Mon HAN kørte selv. Eller havde HAN folk til det grove?
———-
Så var der ELSKEREN tilbage. Han stod frit med hænderne på ryggen. Fra tid til anden vred han sig, når Mustapha aktiverede hans buttplug. Han jamrede hver gang, og vred sig ude af kontrol, men efterhånden gik kraften af ham, og han bare stønnede. – Nå, hvad gør vi så med ham? – NEJ… NEJ, han smed sig fladt på maven. NEJ… I må ikke sende mig “væk”. Han turde ikke nævne det frygtelige sted, han var blevet truet med. – Godt. Du lover at opføre dig ordentligt, aldrig at gå på bar, og aldrig at bare nærme sig HENDE. Mustapha understregede det med stød med buttpluggen, der fik ELSKEREN til at vride sig på gulvet.
– Jeg lover det hr. Rattan, skreg han. – Jeg skal nok adlyde. Jeg skal aldrig se HENDE.
———-
– Mustapha. Jeg går nu, men jeg vil have gjort rent over det hele. DET HELE mener jeg! Du kan få ELSKEREN til at hjælpe. – Javel hr. Rattan. Mustapha kender det tonefald og ved hvad det betyder. Pinligt rent, medmindre han da selv vil over bukken.
ELSKEREN var hvid i hovedet. Han begyndte at pisse igen. Tanken om at han skulle være alene med Mustapha var ved at gå op for ham. Måske huskede han Mustaphas bemærkning. – Hvad vil du helst have, den eller den ægte vare? Ville han få noget valg nu?
———-
Jeg kom tilbage to timer senere. Alt var som slikket. Ikke spor af noget. Intet spor hverken af Mustapha eller ELSKEREN.
———-
Jeg så HAM i fjernsynet. Han var til reception hos en eller anden stor industri ping. Tre skridt bagved stod HUN, den perfekte hustru, med et kunstigt smil på læben. ELSKEREN har jeg ikke set noget til, men Mustapha ved sikkert hvor han er. Jeg satte et kryds i min dagbog. Det var gået som planlagt. Rattan Import/eksport havde leveret varen: HAN havde fået, hvad HAN havde bedt om. HUN havde fået sin straf og var blevet ydmyget som HAN ville have det. ELSKEREN var kommet så nær helvedes bål som man kan, og hvem ved måske holder Mustapha stadig en flamme under ham… den ægte vare?
Jeg ved det ikke, men måske fortæller Mustapha det en dag. Vi får se… Måske ELSKEREN selv?
Ønsker du at denne novelle bliver fjernet? Så udfyld nedenstående formular, så kigger redaktionen på din forespørgelse.