Gymnasiepigen Mai, del 3
Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du gøre det HER

Resumé:
Mai afpresser sin gymnasielærer Jacob, idet det er lykkedes hende at filme dem i nogle situationer som kan koste ham jobbet og ægteskabet. At give hende bedre karakterer og betale hende penge, har han klaret hidtil, men hvornår stopper hun, og hvad finder hun på næste gang? Læs den spændende fortsættelse.

Jeg gør, hvad hun beder om: betaler og skriver, at hun får 7 næste gang i mundtligt. Slut. Med hensyn til den nuværende udvikling er tanken dukket op, at der i virkeligheden ikke er ret meget, jeg kan gøre andet end følge udviklingen og håbe, at Mai og nu også hendes kæreste trods alt ikke kan være interesseret i at afsløre noget, i hvert fald ikke så længe, jeg gør, hvad hun beder om.

Atter en gang slår det mig, hvor uproblematisk, det går med undervisningen i klassen. Mai er blevet gladere, forekommer det mig, og jeg kan af og til høre, hun fniser af noget til en veninde. Og hun er begyndt at sige noget i timerne. Alt i alt en succeshistorie for hendes vedkommende. For mit vedkommende er der tale om en spaltning mellem, at jeg mærker en varme ved visheden om, at der er en person i klassen, jeg har været rimelig tæt sammen med for nylig, og en voksende frygt for at billedet af den ansvarlige lærer står til at krakelere. Der er tale om, at adrenalinen kører på et højere niveau end normalt; at leve på kanten.  Jeg må tilstå, at den ene del af mig lever i en lykkelig tid. Den anden del skælver.

Der er 2 måneder til sidste skoledag, og jeg aner ikke, hvad der skal ske derefter med min karriere som gymnasielærer, altså hvad hun vil have, der skal ske. For det er selvfølgelig den hårde kendsgerning: jeg lever fuldt ud på hendes nåde. Men indtil videre er jeg forunderlig nok pænt tryg ved hende. Men den noget foruroligende sandhed er jo, at jeg også gør, hvad hun beder om. Karakteren 7 har hun fået og efterhånden ikke så få penge.

En uge efter skriver hun, at hun godt kunne tænke sig en privat time mere. Hun vil jo helst holde niveauet. – Hvor har du tænkt dig, det skulle foregå? – Tja, det har jeg ikke overvejet. Har du et forslag? – I grunden ikke. – Det bliver nok nødt til at være hjemme hos mig så. Sidste gang var en af pedellerne ved at overraske os. Hvis nogen får nys om, at du giver privatundervisning hjemme hos mig, kan jeg bare sige, at jeg betaler 100 kr. i timen for det. Du laver en prøve på fredag. Kunne vi ikke regne nogle af de opgaver, du vil stille. Jeg vil forfærdeligt gerne have 7 i skriftligt også. – Hm. – Du har ikke rigtigt noget valg, Jacob. Vi kan gøre det i morgen kl. halv fire.

Jeg svarer bare, at det må vi så gøre og beder om hendes adresse.

Ikke helt ulogisk, forekommer det mig, kommer jeg til at ignorere hende i klassen næste dag. Stadig er det som om, der intet usædvanligt er sket mellem Mai og jeg, når hele klassen er der. Klokken halv fire stiger jeg op ad trappen til døren til en lejlighed på 12. sal i et højhus i Brøndby. En stor dansk ghetto for folk med udenlandsk herkomst. Så er jeg med til at løfte hende ud af ghettoen, siger jeg som en dårlig undskyldning, da jeg beslutter mig til at trykke på dørklokken. Jeg havde ellers været ved at vende om og stoppe spillet. Døren bliver åbnet af Mai, som smiler måske lidt mere end ellers.  Hun er måske også lidt påvirket af situationen, tænker jeg. Hun fortæller, at hun er alene hjemme. Forældrene arbejder til midt på aftenen, og hun er den yngste af søskendeflokken og den eneste, der ikke er flyttet hjemmefra. Fair nok, siger jeg til mig selv, jeg tager det her som et job og satser på, hun kan flyttes lidt fagligt.  Og det kommer faktisk til at gå tilfredsstillende, forstået på den måde, at Mai virker motiveret og tager pænt fra, når jeg giver hende nogle opgaver. Til mig selv siger jeg, at de fleste elevers problem er, at de ikke kan tage sig sammen af sig selv. Hvis de først kommer i gang, kan de godt finde ud af den matematik, man har på gymnasiet. Hun skriver og jeg spørger. Kigger jeg lidt for længe på hendes ansigt, i hendes øjne, spørger jeg mig selv. Måske, men det falder mig naturligt, og hun virker tryg ved mig.  Efter en time strækker hun sig og læner sig derved tilbage på sofaen i hendes værelse. Herved kommer hendes bryster til at virke større. Jeg kommer til at kigge på dem og kigger skyndsomt op på hendes ansigt.  Hun smiler almindeligt. – Det må vist være nok for denne gang. – Okay, jeg synes det gik godt, synes du ikke? Hun nikker og rejser sig op, går over til reolen på den modsatte væg og ser ud, som om hun prøver at finde nogle bøger. Hun har de samme stramme leggings på som til den første famøse enetime på skolen, og de sidder igen virkelig tæt på hendes bagdel. Jeg kommer i tvivl, om hun faktisk leder efter nogle bøger eller bare poserer for mig. Med ryggen til mig vender hun ansigtet om imod mig og spørger, om jeg vil se, hvad hun har købt for mine penge. Ikke overraskende tager hun øreringene frem og en halskæde. Jeg roser hendes køb. Hun står foran mig i det forholdsvis lille værelse med smykkerne i hånden. Hun tager øreringene på, mens hun lægger mærke til, hvordan jeg reagerer. Jeg siger bare de klæder hende. – Kan du ikke sætte halskæden på mig? Spørger hun resolut og giver mig den i hånden. Hun vender sig om og står med ryggen til mig. Og samtidigt samler hun sit kulsorte hår i et bundt, så jeg bedre kan komme til at sætte halskæden sammen. Idet jeg gør det, kommer vores kroppe så tæt på hinanden, at jeg kan mærke hendes røv. Jeg må bukke mig sammen, for at det ikke skal vare mere end et øjeblik. Men da jeg retter mig op igen, træder hun lidt tilbage og siger:

– Jacob, det gør ikke noget, jeg siger det ikke til nogen.

Og da jeg får sat halskæden fast, tager hun mine hænder og fører dem om foran på hendes mave. Hun giver en vellyd fra sig, og jeg kan for alvor dufte hendes parfume. Vi står i grunden længe sådan, uden det virker kunstigt. Jeg synes, det virker rigtig nice og siger det også til hende. Uproblematisk drejer hun sin krop rundt mellem mine arme, og hun antyder, at jeg bare skal holde om hende, hvorved mine hænder kommer til at holde om hendes balder. Sådan står vi i et stykke tid, mens hun kigger mig længe ind i øjnene. Hun holder med sine hænder fast i mine arme, forekommer det mig. Med ét kan jeg mærke noget jern omkring mine håndled, og det siger klik to gange. Hun fniser, og jeg er klar over, at hun har overrasket mig med at sætte håndjern på mig. Hun må have haft dem i en lomme på sin hættetrøje. – Du skal gøre mig en lille tjeneste, Jacob, så jeg håber ikke, du tager det for ilde op, at jeg fikserer dig. Hun støder mig tilbage, så jeg vælter hen over sofaen. Ret hurtigt og effektivt har hun taget et bælte, der lå på gulvet og bundet mine ben sammen nede ved anklerne. Jeg siger til mig selv, at jeg måske godt for lidt siden kunne kæmpe som besat og komme fri, hvis det gjaldt liv eller død, men jeg har i de sidste sekunder været et skridt bagud. Og Mai smiler hele tiden afvæbnende. Og det gør mig blød. Som det er nu, kan jeg i grunden ikke komme fri, konstaterer jeg. Hun sætter sig på hug, så hendes ansigt er ud for mit. Med en blød hånd rører hun min ene kind og trækker hånden hen over panden. Jeg kan kun sige, at det er rart. Hun siger:                                                                       – Jacob, du er en sød lærer.                                                                                                                                                Vi er tavse, mens hun stille og roligt tager sine leggings af og afslører sine hipster trusser, jeg ifølge hende også har betalt. Uden tøven trækker hun sit ene ben hen over min overkrop, så hun sidder overskrævs på min brystkasse. Jeg er jo bundet og på den måde uskyldig, tænker jeg og siger ingenting.  Med sin ene hånd knapper hun mine bukser op, lyner ned og trækker mine underbukser ned over min pik, der er blevet stor. Så letter hun bagdelen lidt fra min brystkasse og sætter sig op på sine knæer på hver side af min ansigt. Med sine fingre trækker hun trussekanten nederst til side, så hendes skamlæber bliver blottede. Som det er helt naturligt at gøre, flytter hun sin underliv op over mit ansigt, så mine læber ikke kan undgå at røre ved hendes. Det er umuligt at lade som ingenting, og jeg kan ikke lade være med at lade mine læber være åbne mod hendes bløde, varme og våde kusse. Min pik stritter forræderisk omme bag hendes ryg og vil super gerne ind i hende, men det er åbenbart ikke meningen, kan jeg forstå. Og det er, siger fornuften, også godt det samme. Saft løber ned i mig . Så retter hun sig lidt op og trækker sit våde skød hen over min brystkasse og længere ned, mens hun samtidig løfter sin lænd. Som har Mais underliv en indbygget  GPS,  fanger hun pikken, og omslutter den i en lang, nedadgående bevægelse, så den forsvinder i hende helt ned til roden, og selv om jeg siger til mig selv, at det på en måde er helt weird, det der sker, kan jeg ikke undgå at komme i en stor udladning af sperm inde i min elev. Ikke ret lang tid efter siger hun, at hendes forældre kan komme, hvornår det skal være.  Mai får mig fri af mine bens fiksering og låser håndjernene op. Min pik står ud i luften, og da hun ser det, kaster hun en T-shirt hen over den, så den hænger på den, som var det en knag. Ved denne bevægelse kommer endnu et par sprøjt ud af den. – Det var da vist et par måneders opsparede ladning, du kom af med dér, Jacob. Jeg må give hende ret.

Fem minutter efter er jeg ude af døren og på vej hjem.

Hjemme i lejligheden ligger en seddel fra min kone på køkkenbordet. Der står: Jeg er flyttet ind hos Lars. Håber du ikke bliver for rystet af det. Men du er efterhånden ikke ret meget hjemme mere, og når du er hjemme, er du alligevel ikke rigtigt hjemme. Mikkel får du i weekenden. 
Det kommer vel ikke som den helt store overraskelse, men en følelse af, at mit liv ramler, kan jeg ikke komme udenom. En ubønhørligt fald er ved at ske i mit liv på grund af dét, der sker mellem Mai og jeg. Det eneste gode ved konens farvel er, at jeg er blevet en faktor mindre sårbar overfor Mai og hendes kærestes afpresning. 

Det overrasker mig ikke, at jeg har modtaget en mail med en vedhæftet fil. Jeg ser ikke, hvad hun har skrevet men åbner med det samme videofilmen og indser, at hun må have filmet seancen med sin mobil. Det passer med, at den har stået på reolen og optaget fra det tidspunkt, hvor Mai har stået med ryggen til og taget smykker og måske håndjernene, hvis hun ikke har haft dem i sin lomme hele tiden. Det er på en og samme tid skånselsløst og meget ophidsende at se på. Hun har filmet sin lærer, der lader hende sidde på sig med et strittende lem op i luften. Man kan tydeligt se, det er mig, hvorimod hendes kulsorte, asiatiske hår dækker hendes ansigt. Derefter følger samlejet hvor Mai rider mig først stille og roligt men så efterhånden hurtigere.  Jeg må beundre hendes teknik; hun formåede virkelig at stramme og skiftevis slappe omkring pikken og til sidst øge tempoet i en rigtig god rytme.
Jeg tænker, at jeg lever på hendes nåde og er i min lysts vold, med en af mine elever med karakterer imellem os og en mundtlig eksamen med en vis sandsynlighed. Det er ikke super fedt.

Mai skriver, at hun synes, hun lærte en del i dag, og hun er overbevist om, at hun får 7 næste gang i skriftligt. Og for resten, skriver hun, mangler hun 800 kr. til en kjole, hun har set hos Nørgårds, og som hun bare må have. Uden at tøve betaler jeg pengene over mobilen. Hun slutter med at skrive: Den tjeneste, jeg talte om, handler i al sin enkelhed om, at du skal gå ind på skolens intranet og sløjfe noget af mit fravær i forskellige timer, så jeg kan undgå at komme til eksamen i alle fag.   – Det er drønulovligt. I mine timer kan jeg gøre det i nogle af dem, men ikke i andres. Det kan jo spores.

– Ikke så meget pjat. De er ret gode, filmene. Andre vil sikkert synes det samme. Julius har lagt den første ud på Youtube som en slags matematiktime. Bare roligt, hvem kan finde på at søge på følgende: Math with asian girl? Prøv.

Fortsættes HER