Forfattet efter tilladelse af skribenten Tenna

Historien er en indirekte fortsættelse af Tennas serie Skolegangen, der handler om en skole med en sex-loge hvor den mandlige rektor er øverste leder. Kan læses HER

Resumé:
Skolen har en sexloge, som hidtil har været styret af Rektor, nu har skolen imidlertid fået en ny rektor. Hun kender ikke til sexlogen, derfor har Frk. Jensen, som kan sammenlignes med skolesekretæren og rektors højre hånd, lavet en plan for hvordan den nye rektor skal indlemmes i logen. 

         Den ankomne pige kom indenfor med lange skridt og nejede, akkurat som Vera havde gjort, de opførte sig fint, eleverne, det lagde hun mærke til. Denne pige var større og mere udviklet end Vera havde vist sig at være og gik sikkert en klasse over hende. Nå, hun var Rektor for hele skolen, var hun ikke, så kom det nok til gavn, det hun havde med sig fra den forrige skole. Rektor skød minderne bag sig og koncentrerede sig om den nye elev. Rektor var allerede en dreven leder af den nye skole, følte hun og bad pigen om at komme længere frem og præsentere sig. Eleven kom nogle skridt tættere på Rektor og nejede dybt, håret faldt frem på begge sider af ansigtet, når hun nejede, og et kniks med nakken, så flagrede det på plads igen. Hun hed Angelica og var næsten atten år, fik hun sagt, boede på skolens kollegium, og det var problemer derfra, hun ville snakke med Rektor om. Atten år, tænkte Rektor, sent ude eller brugt lang tid på sin skolegang, vel, hvad kunne problemerne være. De to forrige elever havde løftet deres kjoler, som en indøvet seance, men denne elev gjorde det ikke. Vi får se, hvad der kommer ud af denne samtale, provokere eller være lidt forsigtig, hun valgte det sidste. “Ja ja Angelica, tag plads på stolen der, så må du fortælle, hvad dine problemer er, jeg kan love dig at lytte opmærksomt.” Stolen stod lidt længere bagved, og Angelica så på den og hentede den frem til Rektor, så nejede hun igen og satte sig. Nylonstrømper og strømpebånd, hun var nok godt opdraget og gjorde som hun havde lært hjemme. Jo, om Rektor ville høre hele historien eller bare om hendes problem. “Ja, til at begynde med tager vi den korte version først, måske er det nok til at belyse dine vanskeligheder.” Jo, på kollegiet boede der også drenge, ja, men de var yngre end hende, og det var dem, der skabte vanskeligheder. De gik nøgne i gangene udenfor, og ikke bare gik de nøgne rundt, de viftede også med det specielle, som drenge har. Ja, Angelica blev plaget af det, og hun troede, at det bare var hende som blev plaget af det. Hun mente, at de var tre eller fire, som gjorde det. Ja, den ene af dem viste noget ubøjeligt og forsvandt ind på toilettet i gange. Hun havde lyst til at belure ham for at se, hvad han gjorde derinde, hun hørte nemlig høje støn derinde fra også. Rektor hørte på hende og kunne ikke sig fri for at føle i kroppen, at dette måtte hun tage alvorligt. Hendes kjole var igen på vej over knæene, og ånden blev varm. Måske burde hun åbne et vindue eller får lidt luft, hun følte sig også våd forneden, og hun havde endda ikke taget bad. Endnu engang strejfede tankerne den forrige skole, og fristelserne hun havde givet efter for dengang. Det var rigtigt nok lidt anderledes dengang, men hun var jo også Rektor dengang. Grænserne var de samme, og eleverne samme aldersgruppe, så hun måtte styre sig lidt, hvis hun ville fortsætte i rektorstillingen, og det ville hun. “Ja, synes du, vi skal kalde de unge nøgne elever her ind, Angelica, eller vil du tage mig med på kollegiebesøg, når skolen er slut?” Angelica tænkte sig om, grundigt så det ud til, for sit indre blik så hun en kompagnon for sig, så de kunne spionere lidt sammen, men det turde hun ikke sige højt her. Så hun svarede lidt nervøst, at ja, jeg tror Rektor bør træffe afgørelsen, hun har jo erfaring med den slags. Rektor rettede sig op. Hvad vidste Angelica, vidste hun noget fra den forrige skole, eller var hun bare på vagt nu, mod rygtespredning og andet snavs, som florerede udenfor skolen. Hun bestemte sig for, at hun ville tage med Angelica på kollegiet, når det passede dem begge og tage slynglerne på fersk gerning, ja, det var nok det bedste. Hun blev også på en måde lidt hed i ansigtet, når hun tænkte på kollegiet. Stolen Angelica sad på var begyndt at vibrere, umærkeligt til at begynde med og nu lidt stærkere, hun lod sig ikke mærke med noget, men kroppen begyndte at skælve. Rektor så det og spurgte, om hun følte sig godt tilpas, om hun havde det varmt. “Vi har det vist lidt varmt begge to, hva? Ja, du går vel klædt som alle andre elever her på skolen,” sagde Rektor, “uden noget under, mener jeg?” “Åh, jamen går de andre rundet uden noget under skoleuniformen, det vidste jeg ikke?” Rektor tænkte hurtigt og blev lidt nervøs, der var vist noget, hun ikke vidste noget om her på skolen, hvem skulle hun alliere sig med. “Ja, de elever, der havde været her tidligere gjorde det, altså gik uden trusser og bh, det var normalt, sagde den første elev, og derfor troede jeg, at du også gjorde det.” ”Nej,” Angelica så ud til at føle sig forlegen, ”og hvis det var det normale, så så kan jeg vel også gøre det.” Rektor samlede sig og så på Angelica, som dirrede på stolen nu, ”er der noget galt?” “Nej da, det er bare det, at det skælver i stolen, men måske er det mig, der er nervøs, ja eller, måske er det noget med stolen, jeg ved det ikke.” “Rejs dig op og gør som alle de andre. Tag kjolen af og af med trusser og bh’en.” Rektor var myndig i stemmen, og følelserne var pirret. Hun følte sig som en kommandant, når hun bliv pirret og villig til at bruge sin myndighed overfor sine elever. Angelica begyndte at rejse sig, da telefonen atter ringede, og begge blev lidt forskræmte. Rektor rakte en hånd, som rystede af ophidselse, frem mod telefonen og sagde: “Rektor her.” Hun lyttede og så på Angelica, som fortsatte med at klæde sig af, der manglede kun trusserne, så var hun nøgen med sin Rektor på dennes kontor og under dennes opsyn. Rektors øjne var beundrende, det kunne hun mærke, og hun vidste jo, at hun havde en slank fin krop med lidt spidse bryster og en ganske smal talje. Så var hun også jævnt brun, bortset fra hvor trusserne sad. Hun lod trusserne smyge sig ned over benene, mens hun vrikkede lidt med rumpen. Rektor svarede i telefonen, at hun snart var færdig med eleven, og at det blev den sidste gæst i dag. Ja, hun kunne godt møde Frøken Jensen, når hun var færdig her. Hele tiden, mens samtalen varede, havde hun observeret afklædningen lige foran sig, og hun blev kraftigt pirret af denne pige, som var ny for hende. Slank og høj, brun og med struttende spidse bryster og en behagelig opførsel. Nu stod hun bare roligt foran Rektor og ventede på, hvad hun ville finde på. “Kom lidt længere frem, Angelica, jeg skal kontrollere noget på dig, som alle skal have kontrolleret,” hun strakte en hånd frem og lagde den på Angelicas hofte. “Hmm,” sagde hun, hånden strøg fremover mod kønnet, og fingrene søgte efter åbningen. Angelica følte sig varm og usædvanligt tillidsfuld og mærkede hånden bevægede sig ind mellem hendes lår, hvor ingen havde fået lov til at komme før. Hendes ben gled ud til siden, og hun følte noget presse mod hendes lille tissekone, noget der pirrede hende. Hun lukkede øjnene og lod det ske med hende, som Retor gjorde ved hende. Alt var nyt, og det var også dejligt at blive befølt af en anden kvinde. Hun kunne lide det og ville ikke stoppe nu. Hun stønnede og mærkede presset mod sin noget udhængende klitoris, hun var født sådan og troede alle var sådan. Men det var noget, som Rektor blev ekstra pirret af, og hun blev lidt ustyrlig i sine bevægelser. Hånden koncentrerede sig om den store klitoris og roterede rundt og rundt med stigende styrke og hastighed, umm ja, det var godt at tage på Angelicas fisse, voksne fisse ja, umm ja åja, pigen bevægede sig med rytmen nu og stønnede højere og hendes knæ gav efter under hende, og hun hang på Rektors hånd, helt svimmel og stønnede åhh, hvad gør du ved mig? Rektors havde brugt den anden hånd til at tage sine trusser af og fingererede ivrigt på sin egen fisse, skørtet lå langt op i hendes skød, og udsigten til hendes underliv var frit for alle. Men de var jo bare de to her, eller var de? Kunne der være nogen, som så dem her på Rektors kontor, nej, det var nok bare dumme tanker og dårlig samvittighed. Men telefonen ringede jo, og stolen vibrerede, når det passede, og når nogen satte sig i den. Med tankerne på den forrige skole var Rektor specielt mistænksom, når hun bevægede sig på kanten af det lovlige i sin stilling. Hun trak sig lidt tilbage og sagde til Angelica, at timen var slut nu, og hun ville lave en ny aftale med hende, når de havde været på kollegiet og fanget de umulige drenge der.

Tøjet kom på og den naturlige myndighed blev genoprettet, så Rektor og elev fandt deres pladser. Rektor mente, det havde været et positivt møde med positive resultater, og Angelica var tavs og tilbageholdende, som en elev skulle være efter et besøg hos Rektor. Hun nejede pænt til sin overordnede og sagde farvel ved døren på vej ud. 

Fortsættes HER