Forfattet efter tilladelse af skribenten Tenna

Historien er en indirekte fortsættelse af Tennas serie Skolegangen, der handler om en skole med en sex-loge hvor den mandlige rektor er øverste leder. Kan læses HER

Resumé:
Skolen skal have ny rektor, og dermed ny leder af sexlogen. Tenna bliver kaldt på kontoret hvor Fr. Jensen nu med fast hånd klarer tingene, og Tenna fik da også til opgave at lege med hende. Men samtidig også til opgave at finde ud af om den kvinde, man havde udset til at blive den næste rektor, også kunne stå inde for sexlogen. Lad os se hvad Tenna finder ud af.

Rektor og Frøken Jensen

Ja, skolearbejdet måtte vente, den første dag med den nye Rektor blev det kaffe og kage. Hele staben var nysgerrig efter at se, hvem den nye Rektor var. Det eneste, de havde hørt, var, at det var en kvindelig rektor denne gang.

De havde alle været tilfredse med den rektor, der var rejst, og afrejsen var sket så pludselig, at de undrede sig over, hvad der var sket. Den nye Rektor var ankommet i taxa med så meget pomp og pragt, som det lod sig gøre i den lille by. Chaufføren sprang letfodet rundt om bilen og åbnede galant døren. Og ud kom en lang sort læderstøvle, og så den anden. Det lyste lidt lyserødt over de lange støvleskafter, og læderfrakken dalede ned på begge sider. Hun steg ud. Du store verden for en dame. Alle gispede og himlede med øjnene, de havde aldrig set magen. Nej, ingen havde set noget så elegant før. Hoften drejede og chaufføren havde allerede kufferterne i hænderne og ventede på videre besked, eller hvad han nu ventede på. Hun gik mod indgangen og chaufføren efter. Så, nu var hun altså kommet. Den store overraskelse, som ingen var forberedt på, og kaffen var skænket. Hun gjorde krav på opmærksomhed bare ved at være sig selv, og må sige, at opmærksomhed fik hun. Kaffen blev kold for de mest nysgerrige, og det blev den også for Frøken Jensen. Hun havde ikke drømt om, at det var så betydningsfuld en person. En kamp var på vej, det vidste hun, og logen, som var det hemmeligste på skolen, den var i fare. Det vidste hun med det samme. En så seriøs person ville være vanskelig at få til at lede gruppen, ikke fordi, det ligaen udførte, var mindre seriøst, tænkte hun. Men hun var bange. Snakken gik om de skolemæssige ting, og alle stillede så fornuftige spørgsmål, alle støttede hinanden og enhver uenighed blev glattet ud. Frøken Jensen tænkte på, hvordan det ville gå med det, hun havde sat i gang med Mia og de andre loge-piger. Kopperne blev hentet af alt for villige hænder og bragt ud i køkkenet, der blev hurtigt ryddeligt, og lærerne gik langt om længe til deres respektive gøremål, kun Frøken Jensen og Rektor blev tilbage. Frøken Jensens tanker var kaotiske, og hun vidste ikke, hvordan hun skulle komme videre. Hun strøg sig over panden og lukkede øjnene, men Rektor forsvandt ikke ved det. I stedet kom der spørgsmål om skolegangen og eleverne. Var de rare, og kunne hun give nogen tips, så Rektor kunne glide ind i skolemiljøet, så nemt som muligt. Så øjnede hun en åbning for at tage hul på sine problemer, hun kunne skyde pigerne i logen foran sig og fortælle lidt om dem til den nye Rektor. Rektor havde taget læderfrakken af, så man kunne se hendes nye bluse, hun havde valgt den omhyggeligt, for at gøre et godt førsteindtryk på sin nye skole. “Ja altså Mia, en flink elev med bedre egenskaber end så mange andre, var lidt usikker på sig selv og havde behov for at snakke om sine problemer med sin omverden og særligt til overordnede, ja Rektor forstår sikkert? Jo da, Rektor forstod, og så fortalte Frøken Jensen også om Mona. Hun var klar til at rykke en klasse op, men hun var lidt et problem for pigerne i sin egen klasse. “Ja, du forstår, hun kan bedst lide sit eget køn, tror jeg,” Frøken Jensen var diskret og hviskede næsten, og Rektor skiftede stilling på stolen. Hun var fuld af forståelse. “Måske trænger hun til en at snakke med,” forsøgte Frøken Jensen og blev mødt med stor forståelse for disse problemer. Måske var hun ikke så slem alligevel, den nye Rektor. Hun så varm ud, og stolen var måske heller ikke behagelig. De to kvinder havde behov for lidt at drikke og frisk luft. De gik gennem køkkenet og ud i haven med et glas juice hver. Rektor med frakken over armen og med Frøken Jensen som behageligt følge. Havebænkene var gode at sidde på, og problemerne blev fortsat drøftet, her blev Vera, en 16-årig nævnt. En god elev med færdigheder, som gjorde hende til et af skolen største hemmelige håb. Rektor nikkede, de skulle passes på, disse piger, og hun skulle tage en personlig samtale med dem, når det passede ind. Så var problemet løst i første omgang, og Frøken Jensen kunne lede logen lidt længere, det troede hun, og hun mærkede, at hun havde lyst til det. Så hurtigt tiden flyver, når man bare har planer for den, nu ville hun installere Rektor i den fløj, hun skulle bo i og sørge for, at hun fik et hvil, før hun skulle mødes med de flinke elever. Hun blev varm under maven et sted, når hun tænkte på, hvor smart hun havde været. Tænkte på et bad eller en af pigerne til at slikke sig lidt.

“Jo tak, jeg kunne godt tænke mig et hvil.” Rektor så også lidt varm ud, og de var jo i solen med tøj på, og det var ekstra varmt i dag.

De gik mod den lange bygning og var løsslupne nok til at knappe op i halsen begge to. Rektors smykke glinsede i halsåbningen, det var guld i modsætning til Frøken Jensens emaljesmykke, en gave fra hendes mor. Op ad trapperne, og hen ad gangen, så var hun endelig hjemme, den nye Rektor på skolen. Frøken Jensen sagde farvel og ønskede hende et behageligt hvil, hun tænkte på, at hun også ville have en pause, men først skulle hendes undersåtter i logen have besked, og det ville hun sørge for nu. Hun gik til Rektors forkontor, altså det hun havde brugt hele sin tid her på skolen, ringede efter sine elever og sagde, at det var vigtigt, at de kom hurtigt. Nogle minutter senere stod der tre piger udenfor og ringede på. Ritualer var der ikke, så de blev modtaget uden større ståhej. Frøken Jensen fremlagde sin plan og begyndte med at sige, at den nye Rektor viste stor forståelse for Monas måde at opføre sig på. “Det samme med Mia og dig, Vera, du skal være den første til at snakke med Rektor på dit værelse, fordi du er så dygtig til forskellige fag. Jeg nævnte ikke hvilke fag, er du med?” Vera havde klædt sig af som normalt på kontoret, og hun nikkede straks, at hun forstod. “Jeg kan altså selv vælge, hvilke fag jeg vil være bedst i,” hun så alvorligt på Frøken Jensen. “Ja, så længe du er klar over, at Rektor ikke ved noget om logen endnu, så kan du fremhæve de egenskaber, du vil.” Frøken Jensen så på pigerne, sine nøgne piger, og vidste at de skulle få krammet på den nye Rektor. Nu ville hun nyde lidt med det samme. “Kom her og stil dig oppe ved bordet.” Hun så direkte på Vera og var streng i blikket. “Kom nu bare. Mia og Mona tager på hinanden og kommer i stemning, de giver mig besked, forstået? Vera huskede sidst hun var her kun med Frøken Jensen. Hun kunne faktisk bedre lide Frøken Jensens måde end den gamle Rektors. Han var lidt fraværende og gloede på den lyse krop, der var begyndt at vokse hår på. Frøken Jensen strøg hende over bagdelen og lod en finger dvæle lidt mellem ballerne. Hun åndede allerede tungt og vidste godt, at hun var vældig opsat på også at blive taget på selv. De to piger i rummet var også begyndt at beføle hinanden, og de var heller ikke stille. De stønnede, og læberne smaskede mod hinanden i lange tungekys. Den gamle Rektor ville være stolt at så velopdragne piger. Frøken Jensens finger blev mellem ballerne og forsøgte sig længere ind. Vera skrævede lidt ud for at give hende plads, altså accepterede hun den behandling, hun fik. Ja, hun måtte indrømme, at hun kunne lide det. Hendes hænder havde løsnet Frøken Jensens bluse, og hun befriede hende for den fine amulet, som var fugtig af sved, hun lagde den på bordet og bøjede sig lidt frem samtidig. Frøken Jensens finger var stadig i hendes fisse og hun drejede den rundt og stødte den længere ind i den unge fissekanal. Hun blev meget liderlig af denne unge pige, det havde hun oplevet en gang tidligere ved den gamle Rektors eksamination inde på hans bord. Frøken Jensen huskede, at Vera lå hel udspilet på ryggen på en rød dug fra dåbssakristiet. Rektor havde også forbindelse til det religiøse miljø i den lille by, og Præsten var delvist informeret om den hemmelige loge, som Rektor var den øverste chef for. Rektor havde fingereret med de lyse spæde hår ved fissekanten, da Vera lå på dugen, han havde frembragt nogle lyde, og under bordet arbejdede han med sine egne lyster. Det blev næsten for meget for Frøken Jensen, når hun tænkte tilbage. Ikke engang Rektor vidste noget om hullet i væggen bag maleriet, hvor hun kunne se alt, som Rektor foretog sig på sit kontor. Hendes hænder blev krævende på Vera nu og begge hænder var i færd med at ælte hendes bagdel, og hun greb rundt om hendes bagdel og trak hende ind til sig. “Slik mig i fisseåbningen, og gør det hårdt!” Hun var frygtelig liderlig, og det dryppede fra hendes fisse. De to andre piger lå i 69-stilling og tog sig ikke af andet, så længe de fik lov til at fortsætte med hinanden, de stønnede og sukkede og skrævede over hinandens hoveder, og de kom med høje råb begge to. Vera slikkede hurtigere, og hun blev tvunget ind i fisseåbningen af Frøken Jensens hårde greb om hende, endelig fik hun udløsning for sine lyster. Kontorvæggene var ekstra lydisolerede, og døren var låst, så de kunne udføre ting her oppe, som kun logen skulle kende til, og derfor var der strenge optagelseskrav i logen. Frøken Jensen tænkte kort på, hvordan den nye Rektor ville lede den og hvordan hun skulle optages i den hemmelige loge. Ja ja, det blev et nyt problem. Lige nu var hun mættet af logens piger, de var tilfredse alle, så det ud til. Hun beordrede påklædning og ville have dem hurtigt tilbage til undervisningen, nogen ville jo savne dem. Alle pigerne kyssede hinanden lidt på munden, og Frøken Jensen regnede sig selv for en af pigerne, når de var sammen her, og hun var den sidste, der kom i tøjet igen. Hun kunne se beundrende blikke fra de meget yngre piger. Bh-størrelse og hoftemål var de oplært til at beundre hos alle andre. Hoftemålet hos den nye Rektor var let at sammenligne med disse unge elever, det var mere udvokset, men med samme faste fine form, som de havde.

Frøken Jensen var også komme i tøjet, og hun glædede sig til aftenmødet med den nye Rektor.

Fortsættes HER