Flittige hænder – del 1

Gunni var godt sur på hele systemet. Var man nået fyrre år, så var man blevet for gammel til at få et arbejde, og når man var uden arbejde, så fortalte fagforeningen, hvad man måtte og ikke måtte, det hele var jo sindssygt, fuldstændigt bindegalt.  Da man havde et job, så tjente man sine penge, og man kunne leve et nogenlunde anstændigt liv, selvom man betalte skat og moms og andre ekstraskatter, men på understøttelse, så måtte man skære ned på alt hvad der var morsomt og dejligt. Fik man så fat i et sort arbejde ved siden af, så var man forbryder, og blev det opdaget, så røg først støtten, så en anmeldelse, en bøde, fængsel og udelukkelse fra alt så man slet ikke kunne eksistere. Var der overhovedet nogen i dette samfund, som brugte deres hoved til noget fornuftigt? I hvert fald ikke inden for fagbevægelsen eller landets politikere, der selv sad fedt i det, de spurgte sgu ingen, hvad de måtte tjene. Hvor mange fagbosser sad ikke med fire, fem fede bestyrelsesposter ved siden af deres fede løn. De måtte det hele. Men dem der betalte deres løn, de skulle nøjes med smuglerne fra de riges bord. Hvad fanden skal man gribe i, for at få det til at løbe rundt. Gunni tænkte så det knagede, hun sad og kom i tanke om, at hun jo for mange år siden havde gennemgået et sykursus, og hendes mormor havde jo i sin tid levet af en omforandringssystue i Valby.

Gunni ringede til sin mor og sludrede med hende om en systue, mon ikke alle de arbejdsløse havde brug for en, der kunne sy deres klude om til noget andet, eller enlige mænd der ville have deres bukser syet op eller ind i livet, knapper og den slags. Jeg prøver, det må kunne lade sig gøre, sagde Gunni.

Hun havde fået sat annoncen sammen, og hendes mor gik ind på lokalsprøjten med den og fik at vide, at den kom i allerede fredagen efter. En stor gratis annonce med alt i systuearbejde, op og nedsyninger, knapper, lynlåse, gardiner, alt hvad der skal til for at sætte tingene sammen til en helhed, og så hendes hemmelige telefonnummer i avisen. Meget smart, for fagforeningen kendte ikke hendes nummer, så nu må jeg se, om der er noget i det her, tænkte hun.

Allerede fredag eftermiddag ringede en dame. Hendes nederdel skulle sømmes, og hun ville gerne havde den lagt lidt ned, hvornår må jeg komme? Der var skred i denne forretning. Allerede samme dag havde hun fået syv henvendelser fra damer, der skulle have syet om, lagt ned og op, sømmet kanter, tre lynlåse, prøver, kan du tage mål?, kan du klippe efter et snitmønster, vil du? Det vrimlede med kunder. Der var aftaler til to dage nu. Det snurrer i olie, tænkte Gunni. Der kom en ældre mand, han havde et par bukser med en defekt lynlås i hånden, og han fortalte, at dem han havde på, også var ved at være i uorden. Gunni svarede, du kan gå ind i stuen og tage dem af og sætte dig og drikke en kop kaffe, så ordner jeg dine bukser imens. Han betalte hundrede kroner, og han var meget glad for hendes nye systue, fortalte han. Det er så svært at være mand, når der mangler en knap. De stod og talte sammen, da han tog sine bukser på, og hans halvt erigerede lem faldt ud af sin hule. De så ned på den begge to, men inden Gunni fik sagt noget, så spurgte han hende, om hun ville give den et par tag, så får du trehundrede? Hun smilede og sagde ok, læg dig på sofaen, men kun med hånden, ikke?

Hun sad på hug foran sin sofa, og manden lå og stønnede svagt, da hun tog fat i hans stive liderlige pik. Hun havde altid været glad for dette instrument. Hun gned den, og den sendte sine safter ud over hendes fingre, hun tørrede dem af i et viskestykke, han takkede og gik.

Gunni gjorde op med sig selv, at det at sidde og sy, det gav hende en vis ro i sindet, og hun kunne lide det, på trods af oplevelsen med den ældre mand. Han var ren og sød, ellers havde hun ikke gjort det, men der var det ved det, tænkte hun, der tjente jeg trehundrede, på mindre end fem minutter. Og med sytøjet skal jeg være glad for hundrede kroner i timen og i mange tilfælde endnu mindre!

En af hendes kunder, en lidt kraftig dame, der hed Hanne, havde et problem. Hun ville så gerne have en nederdel, der sad løst og alligevel så lidt stram ud, og Gunni foreslog hende, at få syet en rundskåret nederdel, den sad løst om livet og faldt naturligt ned, når bare der var tale om noget ordentligt stof og den kunne i visse tilfælde, se ud som en lidt stram nederdel.
Gunni lovede at gå med ud og købe stoffet, og de begyndte så småt at ses lidt som veninder. De fik det stof der skulle til, fik klippet det, riet og prøvet, og hendes nye veninde var lykkelig for sin nye elegante nederdel. Hvornår er den færdig, spurgte hun. Den kan du få senere i aften, den skal bare kantes forneden i hånden, lynlåsen bagpå skal lige efterses og knappen skal syes i. Kom klokken otte så er den færdig, tag tohundrede med.

Da Hanne kom efter sin nederdel og betalte, spurgte hun Gunni, om hun havde lyst til at gå med til et Homeparty næste aften hos en af hendes veninder. Vi er nogle tøser, der kommer sammen, og en af dem går rundt og sælger sine ting på de der Homeparties.
Gunni spurgte, om det var de der Tubberware, men da smilede Hanne og sagde nej, det er dildoer og lidt værktøj som vi kvinder godt kan få brug for, når vi ikke har en mand installeret i vort hjem. Men der er jo ingen købetvang, og vi hygger os sammen, du skulle tage med, måske bliver du også interesseret. Vi er fem piger, der kommer fast sammen og leger, vi kunne godt bruge en sjette pige eller dame, om du vil?

Der blev vist piske og remme, kæder og håndjern, dildoer i alle slags farver og nogle med smag af pebermynte, og der sad omkring femogtyve damer i alle aldre og alle var de meget interesseret i det forskellige udstyr. Gunni sad og blev lidt varm og hun følte sig også lidt liderlig. Det var måske en ide i stedet for den systue, eller måske hun skulle kombinere den sammen med lidt håndarbejde, med en pisk eller et spanskrør, hvem ved?
Hun bad om priser og følte på varerne, og da hun rejste sig og stod med en kort pisk i hånden og så sig i spejlet, der hang i entreen, så syntes hun selv, hun så lidt streng ud og fornemmede denne specielle rolle, som dominans er, og hun slog ud i luften. Joh, det var måske en ide, men hvem skulle hun få til at komme til hendes håndarbejdskurser?

Da kaffen blev serveret, inden de skulle gå over til næste fase at handle, hvis nogle var interesseret i det, så kom en af Hannes veninder hen og satte sig på hendes armlæn, på sofaen. Du så ret streng ud i din position før, har du prøvet det før? Nej svarede Gunni, men jeg ved ikke, jeg syntes det føltes spændende, og måske jeg skulle overveje at udvide min systue lidt, med en slags kurser i ”håndarbejde” eller hvad man skal kalde det. Damen strakte sin hånd frem og sagde, jeg hedder Gudrun, og gør du, som du siger, udvider din systue, så ved jeg, hvis du ikke sætter prisen alt for højt, at der her i aften er de første ti damer, der meget gerne vil lægge bagdel til og skrive kontrakt på en regelmæssig deltagelse i dine kurser. Men du bestemmer selvfølgelig selv.

Gunni bad hende om at fortælle, hvad hun skulle købe, for at starte dette kursus.

Hun havde købt et tyndt og et tykt spanskrør, en kort ni strenget pisk, en bred baldevarmer af sort læder, en bred læderrem, to sæt håndjern, en lang kæde, ti meter flagsnor.
Gudrun fortalte hende, at dildoerne kom damerne selv med, og i nogle af tilfældene gik flere af damerne i enerum, når de legede med deres elskede dildo. Det var kun selve forspillet, som Gunni skulle deltage i, hvis hun da ikke gerne selv ville mere end det?

Gunni fik tilsagn om syv interesserede damer, og måske der senere ville komme flere. Hanne var ellevild, og bad som den første om at blive medlem af deres nye kursus.

Næste dag tømte hun banken for de sidste kroner og gik ud for at købe isolerende gipsplader, så deres eventuelle skrig og gråd ikke ville genere hendes naboer til systuen. Hun købt også lidt pink farve til væggene og en lille sort kant, og hun så en tapetserer buk, som hun omgående i sin hukommelse, placerede inde i den stue, hvor de skulle have deres kursus.

Da det hele var sat op og gjort i stand, så var Gunni helt udbombet og gik ud og tog sig et bad, som friskede hende op i en positiv retning. Inden hun igen satte sig til sin symaskine, ville hun prøve den dildo, som hun havde købt til eget brug, hvis nu hun kom i det humør, når damerne gik afsides til sin tid.
Hun lagde sig på sofaen og forsøgte at komme i stemning, men der manglede noget, hun var for tør og ikke oplagt til det nu. Hun tænkte på den ældre mand, der lå her for et par dage siden, med sin stive pik rettet op i luften, og hende siddende på hug og gnidende på ham. Den liderlige lyst var svær at få frem med denne gummidims, det er noget andet, tænkte hun og opgav sit forehavende, det er og bliver en surrogat en nødløsning.

Hanne var den første, der kom for at betale kontingent, og da pengene lå i den lille sorte kasse, så satte de sig og sludrede om vind og vejr. Hanne sagde pludseligt, nu skal du jo vide, at vi alle sammen har en lille historie bag os. For at opnå et resultat må du gerne leve dig ind i rollen og være meget streng. Lola, som også kommer her på et tidspunkt, har vi jo brugt før dig, men hun duede ikke. Sommetider grinede hun af os, så du kan kun blive bedre. Men du skal være en sur streng mor eller tante, streng, vred og hidsig, men retfærdig, bare slå til, jo værre det er, jo mere får vi ud af kurset.

Jeg skal gøre mit bedste, svarede Gunni, men det er nyt for mig, men jeg vil gøre, som jeg har bestemt mig for. Jeg ser det måske lidt anderledes end jer, fordi det er en forretning for mig, men jeg får måske også lyst, hvem ved?

Hanne fortalte, jeg var alene med min mor, og hun var en meget streng dame. Jeg blev holdt i kort snor. Den mindste smule halløj så var det enden i vejret og en omgang klø i den bare ende. Jeg var sytten år, og jeg måtte ikke se på en dreng, tænke eller tale med en. En af mine bedste venner i skolen, Allan, kendte mor, så han lavede en pik af træ i sløjd og gav den til mig. Den var glat og lækker, jeg smurte den ind i noget ansigtscreme, så gled den bare i bund og jeg var glad, men kun når mor ikke var hjemme. En dag hun var på arbejde, lå jeg med spredte ben ovenpå dynen, jeg var næsten færdig, orgasmerne var begyndt at flimre i mig, da døren blev flået op, og mor stod og så på mig. Hun smed mig ud af sengen, flåede mig op og over knæet. Jeg siger dig, hun slog mig i min bare ende med sin hånd, så jeg skreg af angst og smerte. Så stoppede hun og hvæsede ind i mit ansigt, jeg skal lære dig at være liderlig, din lille liderlige tøs, hent det tykke spanskrør og stil dig her på gulvet. Jeg gjorde, som hun sagde. Da jeg stod der på gulvet, bøjede hun mig ind over en stoleryg og holdt fast i mig, og slog femten slag i min bare ende med det tykke spanskrør.

Bagefter sad hun og så på mig. Jeg vrælede og bad om godt vejr, men hun sagde bare, stop den så op i dig, lad mig se hvad du gør din modbydelige tøs. Og jeg måtte ligge og onanere, mens hun så på mig. Jeg skammede mig så frygteligt dengang. Men det er der, da min mor kommer ind ad døren, du skal træde til, kan du det, spurgte Hanne

Det kunne Gunni godt, da det stod på, og Hanne stod med overkroppen bøjet over en stol. Gunni svingede det tykke spanskrør, femten gange landede det på Hannes bare ende, og Hanne skreg og hylede, ikke mere, åh nej, ikke mere, men slagene fortsatte, og hun tænkte uvilkårligt, jamen, hvad var dog det, Gunni var endnu værre end hendes mor. De kræfter Gunni havde, de mindede ikke Hanne om noget, hun havde prøvet før, og Gunni opdagede, at hun nød denne rolle. Men kunne hun fortsætte med den træ pik, hun var ikke sikker, men da hun stod frådende af raseri og levede sig ind i rollen, som en mor der tager en datter i noget grimt, så smed hun spanskrøret fra sig, væltede Hanne om på sengen, greb pikken og skreg ned i Hannes ansigt, kan du så få spredt de ben din liderlige tøs, og hun hamrede pikken ind i Hannes kusse og sagde, knep dig selv din beskidte tøs?
Hanne nød endnu mere situationen, end hun var vant til. Den her drejning af hendes oplevelse var perfekt, og hun krammede Gunni og takkede hende mange gange, inden hun gik hjem til sin familie.

Lis havde bestilt et kursus, og Gunni sad og ventede med en kop kaffe og en smøg, og tænkte på alle de fiaskoer hun havde haft med sig selv og den dildo. Den fungerede ikke, hun var ikke liderlig nok. Måske skulle hun gøre det sammen med Hanne, eller få en af de andre til at kneppe hende med dildoen, men det var nok ikke hende alligevel. Lis fortalte sin historie. Hun var fjorten år og led så frygteligt af hjemve, når hun var på feriekoloni eller lejrskole. Altid græd hun de første dage. Men en af lærerinderne, frøken Toft, var så sød og en meget varm dame, der godt kunne sætte sig ind i en lille piges hjemve efter sine forældre. Så hun havde fået Lis op på sit soveværelse, hvor hun kælede for lille Lis. De legede altid kilde leg inden de skulle i seng, og så glemte lille Lis sin hjemve, når hun blev kildet rigtigt af frøken Toft. Men da hun en aften fik at vide, at hun ikke selv måtte bade, men skulle vaskes af frøkenen, så blev hun vred og arrig, og så fik hun besked på at opføre sig ordentligt, ellers ville hun få en endefuld i sin bare ende. Og Gunni kildede Lis, så de begge var ved at få det hele til at gå op i latter i stedet for gråd. Så måtte Gunni også her, som i Hannes tilfælde, lave lidt om på historien. Så hun tog fat i Lis, og tog hende med ud på badeværelset og råbte ind i hovedet på lille Lis, kan du så få tøjet af tøs, du skal vaskes nu og af mig, ned med de snavsede bukser, af med undertrøjen, kan du komme i gang tøs. Gunni rev fat i Lis og flåede hende med ind i stuen igen, lagde hende over sine knæ og løftede kjolen op og trak hendes trusser ned og råbte ind i lille Lis ansigt, jeg skal lære sådan en tøs at vaske sig ren, du skal få en ordentligt endefuld i din bare ende, det lover jeg dig. Og hun slog, med sin hånd, hårdt, fast og hurtigt og Lis skreg og hylede i vilden sky, nej, nej, nej, nej. Og Gunni fortsatte med at slå, til lille Lis bare ende var mørkerød og så meget øm ud, og smed hende så ned på gulvet og sagde, se så at komme i seng tøs. Lis rejste sig, samlede sine ting op, listede ind i seng, tog sin massagestav og legede sig frem til den store forløsning, mens hun lå og berørte de varme balder. Hvor var hun dog et dejligt menneske, hende Gunni. Hun var den perfekte opdrager!

Alle var mere end tilfredse, og dem der endnu ikke havde været hos Gunni og prøvet hendes specielle måde at svinge spanskrøret på, de glædede sig til deres dato stod i kalenderen, og de skulle gøre sig klar til deres første lektion i det nye kursus i håndarbejde!

Damen som Gunni havde talt med på Homepartiet, som hed Gudrun, ringede en dag og bestilte en tid til sit første møde med det specielle kursus. Hun fortalte Gunni, at hun havde talt med Hanne, og hun var mere end tilfreds, så hun glædede sig enormt til deres møde, Gunni sagde at det gjorde hun også, og at hun var spændt på at høre, hvad hun havde at fortælle hende.

Mens Gunni sad og ventede på Gudrun, ringede det på hendes dør. Det var den ældre mand med lynlåsene. Da hun så rigtigt på ham, så virkede han slet ikke, som en ældre mand, han var måske bare rendt sur i det hele, som hun selv var før denne succes.
Han bøjede sig frem og sagde, har du fem minutter til overs, så du kunne tage trykket på mig, jeg har de trehundrede her. Hun smilede til ham, tog ham hen på sofaen, han knappede op, trak ned, skubbede underbukserne lidt længere ned så hans halvstive pik lod sig se. Hun bad ham lægge sig på ryggen, tog fat om den stive pik og gned den frem og tilbage og han stønnede, må jeg røre lidt ved dig skat, det vil jeg godt betale ekstra for. Hun skrævede lidt ud i hug stilling og mærkede hans fingre nede i sin kusse. Det var lige før hun trak trusserne ned og tog en ridetur på ham, men hun så nu hans udløsning, der kom som en eksplosion, og sendte hans safter højt op mod loftet. Hun tørrede dem begge af i en klud og sagde, det skal du ikke betale ekstra for, det er med i prisen. Hun fulgte ham ud, og han sagde, må jeg kigge ind en anden dag. Gunni svarede, kom du bare.

Gudrun var en flot pige. Klædt som landets rigeste. Man så med det samme, at den dame havde klasse, men man lagde ikke mærke til, at damen var oppe i årene. Hun var tæt på halvtreds, men alligevel var hun lækker, smuk og så forførende ud. Hun talte dæmpet med en blød stemme. Da jeg var femten år, fortalte Gudrun, da vidste ungdommen intet om erotik. Vi fornemmede bare, at der skete noget i vores krop, men ingen fortalte os, hvad det var. Så jeg gik på biblioteket og fandt frem til de bøger, der behandlede emnet, og jeg blev fanget af det feminine og gik meget op i lesbisk kærlighed. En af de andre damer på biblioteket fik sat mig stævne, og det endte med, at jeg af og til oplevede lykken hos hende. Men hun arbejdede sammen med min mor, hvad ingen af os vidste, og en dag hvor min elskede havde fri og vi lå i niogtres stillingen og slikkede hinanden i hendes havestue, stod min mor pludseligt i hendes havestue, hun var blevet bedt om at gå ud med nogle papirer, som hun skulle bruge næste dag. Det var helt utroligt. Mor kastede hende ind i væggen, så hun kom til skade og måtte på hospitalet, og jeg fik på hele hjemturen at vide, at jeg kunne vente mig, til vi kom hjem. Det blev den længste tur i mit liv, og da vi nåede til Isenkræmmeren på Lynbyvej, gik mor ind med mig foran og sagde så højt, hun kunne, jeg skal se på et tykt spanskrør, der er smidigt og som kan bruges til at give denne unge dame en endefuld i hendes bare ende, så hun kan forstå hvad jeg siger. Alle i forretningen så på mig og kom med hentydninger. Jeg rystede over hele kroppen, jeg havde aldrig fået smæk i numsen før. …Må jeg bede dig om en rigtig streng gang klø, når vi er fremme?

Gunni nikkede og svarede ja, vi kan jo ikke benytte isenkræmmeren, eller spadsereturen hjem. Men jeg kan love dig for, at vi kan starte op, når du går ind ved siden af og tager noget pigetøj på, se så at komme af sted. Gudrun så på Gunni, med et lidt forvirret og angst blik, men rejste sig og lukkede døren ind til Kursusrummet.

Det sitrede i Gunni, da hun gik ind ad døren og lukkede den bag sig. Stod stille et øjeblik og startede op for sine vrede udbrud. Hvad ser jeg, er du ikke kommet i tøjet tøs, hvor længe skal jeg vente, jeg lover dig, at du ikke skal få lov at slippe. Ned med dine snavsede bukser tøs. Føj!

Men Gudrun, hun var ikke som de andre, hun ønskede en troværdig oplevelse, derfor gik hun i diskussion, med Gunni. Hvad er det du siger, med at jeg skal skifte tøj, når jeg skal have tøjet af?  Om du skal skifte eller ej, se lille ven, det bestemmer du ikke, det er mig der bestemmer her, og gør du ikke som jeg siger, så skal du bare se, eller føle, hvad det vil sige, er du med, kan du se at komme i gang, eller skal jeg hjælpe dig, kan du fatte hvad jeg siger tøs. Jeg skal lære dig at sige mig imod, sagde Gunni, og det første slag af spanskrøret ramte Gudrun over hendes lår, og et til blev sendt af sted og det sad på Gudruns ene endebalde, med en hvidgullig stribe, der sved i Gudruns ende. Hun gav op, nej, jeg skal nok være sød, nej, jeg er på vej, jeg tager bukserne af nu, stop, jeg skal nok, jeg er sød. Hun fik sine slag i sin bare ende, og da hun hulkende og flæbende satte sig på gulvet, og lagde hovedet ind på sengen, så tog Gunni fat i hendes arm, løftede hende op på sengen, lagde hende på maven og nu fik hun endnu ti slag med den lille korte pisk, i hendes i forvejen ømme og stribede ende. Og da hun forsvarsløs overgav sig til Gunni, lod hun hende ligge et øjeblik, og hun fik lyst til at prøve at lire hende op. Det var ikke aftalt, men gud ved hvad hun syntes om det, tænkte Gunni.

Hun stak sine fingre ind i Gudruns kusse, mens hun lod sine fingre kæle for hendes røde opsvulmede ende. Og hun så den store dildo på kommoden og rakte ud og satte den op i Gudrun og sagde, med blød stemme, her lille skat, tag fat i den og få løst op for dine frustrationer. Dækkede hende til med et tæppe og forlod stille rummet.

Gunni stod i sit køkken og bryggede kaffe, da Gudrun kom ud til hende, i sit elegante tøj. Hun tog fat om Gunni, krammede hende som kun kvinder kan kramme, når de siger tak, og Gudrun kyssede Gunni på halsen og sagde, hvad skulle vi dog gøre uden dig, du får alt for lidt for de tjenester du yder os andre. Næste gang er det dobbelt op for mit vedkommende. Jeg lå derinde og tænkte på, at nu går jeg hjem til min mand og bliver trøstet for alle de klø, som du er så sød at give mig, han nyder det, jeg nyder det, men hvad med dig Gunni, hvor går du hen? Og hvad får du? Vil du fortælle mig, hvis du mener, jeg kan hjælpe dig, eller en af de andre, du er en sød og dejlig pige, og du er fantastisk, som vores gamle mødre, der ikke ved at du plagierer dem eller aner noget om, at du faktisk er bedre end dem alle sammen, i én person!

Gudrun havde ret. Hvor gik hun hen med sine problemer, når spændingerne i hendes underliv var ved at eksplodere og hun trængte så utroligt til en eller anden, der kunne og ville løse op for dem, og lade hende få en strøm af lidenskaber til at flyde ud af sig. Skulle hun søge sig en mand? Men det duede heller ikke. Enten ville han ikke tillade hende den frihed, som hun havde nu, eller også ville han sætte en stopper for hendes damer, som kom og betalte hende i dyre domme for at få deres problemløser, i form af gammeldags opdragelse, som de elskede hende for at gøre, selv om de betalte hende for det.

Eller også ville han overtage damerne, som slet ikke var interesseret i en mand, til at holde i spanskrøret. Det var dem, der havde sat hende i gang. Så her var altså ikke brug for en til at bestemme over dem, det havde hun selv prøvet så rigeligt. Men hvor fik hun sin frustrationsløser?

Gunni havde en ide om at udvide sit sortiment med hensyn til sine medlemmer i kursusrækken, for hun ville jo også gerne af med sine spændinger og frustrationer, men hvordan skulle det ske?
Da hun sad og tænkte sagen igennem, så hun pludseligt faderfiguren for sig. Ham, der måske kunne bruges til at give hende en endefuld i hendes bare ende, og bagefter give hende den forløsning i en gang god erotik. Men hun anede jo ikke hvor han boede, hvordan skulle hun få fat i ham?

Fortsættes HER