08.12.2013

Fabienne – Vintertøj – af Ham dér

Det viste sig hurtigt efter Fabiennes flytning fra Sydfrankrig til forstads-København i begyndelsen af december, at hun manglede tøj. Ikke, at jeg havde noget imod, at Fabienne var nøgen, tværtimod. Hendes afklædthed, helt eller delvis, var en væsentlig ingrediens i vores seksuelle leg. Nej, problemet var, at hun frøs udenfor, at hendes garderobe ikke var gearet til dansk vinterrusk. Derfor skulle vi ud at shoppe denne søndag. Det var den anden adventssøndag; derfor var der åbent overalt. Der skulle købes tykke strømpebukser. Ja, du læste rigtigt; men uanset, hvor lidt jeg ynder netop denne beklædningsgenstand, skulle Fabienne ikke gå og fryse. Der skulle købes trøjer og sweatere. Endelig skulle Fabienne have en ordentlig vinterfrakke og fornuftigt fodtøj. Halvt-søndags-dovne rejste vi os fra morgenbordet. Fabienne var stadig nøgen. “Sven,” sagde Fabienne tøvende, “jeg tror, at du allerede har tænkt over, hvad jeg skal tage på.” Det var snarere et spørgsmål end en konstatering. Jeg tænkte hurtigt: “En kjole, sko med hæl og selvsiddende strømper,” svarede jeg.

“Why am I not surprised?” kommenterede Fabienne med et opgivende smil, “Hvis jeg drypper på gulvet, er det din … fault … øh.. skyld?” Så smuttede hun op af trappen. Lidt efter kom hun ned i en grå, langærmet kjole. Hun tog sin for tynde jakke på, og da vi var ude i bilen, satte jeg kursen til et nærliggende shoppingcenter. Og til en kort biltur til et opvarmet shoppingcenter, behøvede hun, trods årstiden, ikke mere tøj.

Inde i centeret blev vi mødt af MC Ejnar – det’ jul, det’ cool, og mit første mål var at købe en vinterfrakke eller lignende til Fabienne. Efter et besøg i diverse butikker endte vi med en dunforet parka-agtig sag, som kunne snøres i taljen, og som gik Fabienne til midt på låret. Med den gamle jakke i en pose gik vi derfra. Næste stop var at skaffe Fabienne en mere vinterlig overdel, end hun havde, eller to, så vi gik i næste forretning. Fabienne fandt nogle trøjer, som hun bare lige ville prøve uden på kjolen. Hun forstod min hovedrysten, blev lidt betænkelig, da hun så, at prøverummene kun kunne lukkes med en form for saloondøre, og hun vidste, at hun nødvendigvis måtte være nøgen bag ved dem. Men hun fandt sig i sin skæbne, og mens jeg stod udenfor og kiggede over døren – det har visse fordele at være høj – trak Fabienne sin kjole over hovedet og åbenbarede sig i al sin skønhed: fin, spinkel, hårløs med små faste bryster og et forsigtigt smil, kun iført selvsiddende strømper og sko. “Tændt, Fabienne?” hviskede jeg. Svaret var en lille, klædelig rødmen og et lille nik. “Stryg lige henover din klit to gange, før du prøver trøjer,” hviskede jeg igen. Fabienne sank. Tøvende bevægede hendes hænder sig til hendes skridt. Jeg kunne se, at hun blidt strøg henover klitten. Anden gang gjorde hun det med lukkede øjne. Så tog hun modstræbende hånden væk. “Skal jeg mere?” spurgte hun sagte. Jeg rystede på hovedet. “M… må jeg?” bad hun forsigtigt. Jeg afslog igen og konstaterede tilfreds, at hun var tændt. Jeg rakte ind i prøvekabinen og tog Fabiennes kjole; den havnede i posen med Fabiennes gamle jakke. Fabienne havde lukket sin nye jakke meget omhyggeligt, da vi gik til kassen med to af trøjerne. “Jeg føler mig så nøgen,” hviskede Fabienne på vej derhen. “Det er du også. Og jeg kan lide det,” svarede jeg med et smil. Nu skulle der købes vintersko. Musikken var skiftet til ‘Last Christmas’. Fabiennes skridt blev langsommere, da det gik op for hende, at vi var på vej til skoforretningen. “Husk nu ikke at samle benene,” huskede jeg hende på, da vi stod i forretningen. Fabienne kiggede spørgende op på mig. “Ja, jeg mener det,” oplyste jeg. Fabienne trak vejret dybt. “Du er våd, er du ikke?” spurgte jeg for en sikkerheds skyld. “Ja, og nervøs,” oplyste Fabienne. Vi fandt vinterfodtøjet. Vi fik udset os et par stykker. “Men hvor er den anden sko?” spurgte Fabienne, da det gik op for hende, at der kun var én sko i hver størrelse på hylden. “Det må vi spørge om,” forklarede jeg. “Virkeligt?” udbrød Fabienne. “Au revoir, self service!” tilføjede hun med et lille grin, “mærkelige skikke”. “Kan jeg hjælpe jer?” lød der pludselig en frisk pigestemme bag os. Stemmens ejer var ung, gymnasiepige med fritidsjob, vil jeg tro. Det kunne hun, og kort tid efter kom hun tilbage med 4 skoæsker. “Værsgo at tage plads,” fik hun sagt til Fabienne. Lidt betænkelig satte Fabienne sig ned. Hun huskede ikke at samle benene. Da ekspeditricen nu sad på hug foran Fabienne, var det tydeligt, at hendes blik fulgte hendes lugtesans. Hun fik store øjne et øjeblik, så sagde hun “Må jeg lige,” og trykkede frakkens forside ned mellem Fabiennes ben. “Undskyld,” hviskede Fabienne flovt. “Sig ikke undskyld,” sagde pigen med et stort smil. “Det er da både lækkert og frækt; men nu skal jeg arbejde.” Hun spændte et spænde og rejste sig. Fabienne gik et par skridt og så ganske tilfreds ud.  Da ekspedienten hjalp Fabienne med det næste par, holdt Fabienne sine ben samlet. Det var måske forståeligt; alligevel var det ikke, hvad jeg havde forlangt. Måske så jeg lidt utilfreds ud. Så ved tredje par, sendte ekspedienten mig et frækt blink, kiggede op i Fabiennes ansigt mens hun trak Fabiennes knæ lidt fra hinanden. “Din mand ser ikke så tilfreds ud,” sagde hun hæst og lukkede støvlerne uden at fjerne blikket fra Fabiennes tiltagende rødmende ansigt. Fabienne valgte de første sko. På vej til kassen havde jeg lejlighed til at studere ekspedienten bagfra. En høj, velformet pige, hvis slanke ben var iført leggings, hvis runde, vuggende røv var dækket af en meget kort stram nederdel. Hun havde en grovstrikket overdel med lidt vidde, men jeg var sikker på, at den gemte en slank talje. Hendes nakke var yndig og feminin. Det blonde hår var sat op i en knold.

Ved kassen ekspederede hun os smilende og professionelt. Men lige inden hun puttede bonen i posen, tog hun en kuglepen og skrev noget i et hjørne. “Hvis der skulle være noget,” sagde hun. Det lød meget uskyldigt.

Da vi stod uden for butikken, fiskede vi bonen op. Der stod “Sara” og så et telefonnummer. Fabienne stirrede først måbende, så brast hun i en smittende latter. “Frække pige,” fik hun frem, da det værste havde lagt sig. Vi klukkede stadig lidt på vej til bilen. Da vi kom til bilen i p-huset, lod jeg Fabienne lægge indkøbene i bagagerummet og føle sig lidt mere udsat (og lidt mere tændt) af det lille buk, der var nødvendigt. Hun skyndte sig ind i bilens tryghed. “Skal vi ikke køre?” spurgte hun efter en stund. “Du skal slikke min pik,” svarede jeg med et ondt lille smil. “HER?” spurgte Fabienne med et hovedrystende smil. Men hun kendte godt svaret og bøjede sig ned. Fabienne vidste nøjagtig, hvilke knapper hun skulle trykke på, og lidt efter tømtes min pik i hendes mund. Fabienne sank og slikkede derpå pligtskyldigt min pik ren. “Tak”, sagde jeg. Fabienne nikkede og rettede sine briller. “Og du åbner jakken og onanerer nu,” sagde jeg. Og mens Fabiennes mund var på vej til at protestere, var hendes hænder i gang med at åbne jakken. “Øj, hvordan får du mig til det?” udbrød hun, halvt irriteret, halvt begejstret. “Jeg får dig vist kun til ting, du gerne vil et eller andet sted, ikke?” spurgte jeg tilbage. “Det … det er jeg bange for,” sukkede hun, mens hendes hånd søgte hendes skridt. Hun var også tændt af denne lille udflugt. Og snart var Fabiennes hænder i hektisk aktivitet, mens Fabienne havde kastet hovedet tilbage og var begyndt at klynke. “Stop, Fabienne!” sagde jeg skarpt. Og jeg måtte gentage ordren, før hun stoppede. “Men …” sagde Fabienne. “Tja, et eller andet sted skal du jo mærke, når du ikke har været lydig. “Men …” sagde hun igen. “Det er da sært så diskussionslysten du er i dag,” afbrød jeg, ”men det betyder bare, at du ikke får lov til at komme i dag.” “Øv altså,” surmulede Fabienne. “Og jakken bliver åben, til vi parkerer hjemme,” tilføjede jeg. Fabienne sukkede og nikkede. Hun strakte våben. “Nogle gange ville det være lettere, hvis vi bare bollede hver lørdag,” sagde hun med et smil. “Men ikke så sjovt,” svarede jeg. “Nej, ikke så sjovt. Slet ikke. Jeg er så liderlig, Sven!” Det lød sjovt, når hun sagde “sjovt” og “liderlig”. “Jeg elsker dig, Fabienne!” svarede jeg.

Og før jeg nåede at dreje nøglen i tændingen, havde Fabienne ladet sine læber smelte sammen med mine.

Fortsættes HER