Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du gøre det HER

”Jeg vil gerne køre dig til færgen og hente dig, når du har fri,” meddelte Søren torsdag aften. ”Der er en, der er ivrig,” konstaterede Pia smilende, ”du er godt klar over, at jeg skal være på båden klokken 4.30 om morgenen, ikke?” ”Mon ikke jeg efterhånden kender dine rutiner?” indvendte han.

Pia nikkede. 

Det lykkedes ham at komme op. Det lykkedes ham at køre Pia til færgen. Det lykkedes også at sove en time mere bagefter. Klokken 14.45 stod han på P-pladsen i færgehavnen. Han så Pia sige farvel til nogle kollegaer, og så var hun på vej. Med et træt suk sank hun ind i bilen og kastede nonchalant kaptajnskasketten om på bagsædet. Han kyssede hende – hun gengældte kysset – og så kørte han. Ud af færgehavnen, op på hovedvej 9. Dreje ind på en bivej efter nogle få kilometer. Han stoppede og vendte sig mod hende. ”Så må jeg hellere tjekke, om du har været i stand til at holde dig glat. Bukser og trusser om anklerne,” forlangte han. ”Her?” ”Her!” Pia sukkede. Hun fumlede med bæltespændet og knappen, men løftede så numsen og trak bukser og trusser ned og spredte uopfordret benene. ”Farven i dit ansigt er guld værd,” konstaterede han. ”Jeg er lidt overrasket over, at du lægger mærke til mit ansigt,” sagde hun med et smil. Det gav et lille sæt i hende, da hans hånd ramte hendes venusbjerg og blidt strøg ned mod hendes lystknop og grotte. ”Det går an,” konstaterede han. ”Tak,” var hun på vej til at hviske, da to fingre, som bare banede sig vej i hendes grotte og afbrød hende. ”Nu kører jeg dig en laang tur, slavinde. Og på den tur skal du lege med dig selv. Hvis jeg ikke synes, at du lægger den fornødne energi i det, kører jeg uden varsel ind på den første og bedste tank eller P-plads. Du be’r pænt om lov, før du kommer. Og vi kører som minimum, indtil du er kommet et par gange. Forstået?” Pia så måbende ud, men da hun opdagede, at han mente det. Hendes hånd søgte mod hendes skridt. Det virkede, som om hånden simpelt hen ikke kunne tro på den ordre, den havde fået fra hjernen. ”Ja… Herre…” sagde Pia, ”… og jeg må kun bruge hånden?” ”Skulle jeg da have taget vibratoren, som du gemmer i dit natbord med?” ville han vide. Pia rødmede igen. Men nikkede så tøvende. ”Helst,” mumlede hun. ”Sig mig, skulle du ikke gå i gang?” spurgte han. Med et undskyld satte Pia sin hånd i bevægelse, og Søren satte bilen i bevægelse. ”Den ligger i handskerummet,” oplyste han, da de havde kørt lidt. ”Hvor pinligt,” udbrød Pia og åbnede handskerummet. Men lidt efter kunne han høre en summelyd fra hendes skridt. Hun holdt den for sin klit mens hun kneppede sig selv med to fingre fra den anden hånd. Efter lidt tid begyndte hun at brumme tilfreds og udstøde dybe suk. Mellem Vindeby og Utterslev kom der et enkelt ”Ja”. Hen mod Nøbbet blev kom der et, ”Åh Gud”, men de kom ikke ret meget længere, før hun konstaterede: ”Jeg tror ikke, jeg kan slappe nok af her i bilen.” Til hendes fordel skal det siges, at hun ikke stoppede behandlingen af sit køn. ”Vil du da stå uden for?” spurgte han. ”Please… Herre,” fik hun frem. ”Jeg har tid… på et eller andet tidspunkt skal vi godt nok tanke, så må vi da håbe, at du får slappet af, inden min tålmodighed hører op. Vi skulle jo ikke starte med, at du er ulydig, vel?” ”Nej, Herre, jeg skal nok prøve,” sukkede hun. Der var et strejf af desperation i hendes stemme og i hendes bevægelser. Søren svingede ind på en mennesketom parkeringsplads ved en skov. Hun kiggede spørgende på ham, men han bøjede sig mod hende, kyssede hende og tog hende hårdt på brysterne uden på tøjet. Om det var den overraskelse, eller om det var, fordi hun følte sig mere isoleret på den ensomme parkeringsplads, var ikke til at sige. Men en af delene var det, der skulle til, for i samme øjeblik kom hun med et brøl. ”Jaså,” konstaterede han. Selvfølgelig kunne han ikke være tilfreds, men inderst inde var han meget tilfreds med, at han ikke kunne være tilfreds. ”Hvad skulle du?” Pia så desorienteret ud. ”Du skulle bede om lov, før du kom,” oplyste han. ”Det skulle jeg,” sukkede hun. ”Nu må du så selv bestemme, om du vil gå ud og klippe et birkeris, som jeg kan straffe dig med, i din uniform, eller om du vil ud helt uden.” ”Det var et ondt valg,” bemærkede hun. ”Alle vil ane, hvem jeg er, i uniform. Og hvorfor klipper kaptajnen birkeris? Nøgen er jeg sandsynligvis ‘bare’ en eller anden nøgen kvinde,” ræsonnerede hun. Til hans overraskelse begyndte hun at fumle med sit tøj – og et øjeblik efter smuttede hun nøgen ud af bilen, mens hun prøvede at være usynlig. Flink som han nu engang var, fulgte han efter med et tæppe, som han havde i bilen, hvis nu der kom nogen. Men det gjorde der ikke. Og lidt efter stod Pia med et bundt birkegrene i hånden. ”Tag bladene af, jeg skal jo ikke kilde dig,” forlangte han. Hun tog lydigt bladene af og rakte ham bundtet. Han slog over sin hånd og nikkede tilfredst.

”Bøj dig forover,” forlangte han.

Og et øjeblik efter stod Pia nøgen, på kanten af en skovsti, med enden i vejret og afventede slag fra ham, der igennem hele deres lange samliv aldrig havde været i nærheden af at lægge hånd på hende. Hun var fuldt ud klar over, at han kunne se alt. Hun var fuldt ud klar over, at alene stillingen var ydmygende. Hun var også klar over, at der teoretisk set kunne komme nogen forbi. Til gengæld kunne hun, og sandsynligvis også han, høre på hendes vejrtrækning, at hun var tændt. Og mon ikke også han kunne se det på hendes fisse? ”Hvorfor står du her nøgen og venter på slag?” spurgte Søren. Hendes tanker måtte et øjeblik forlade hendes underliv. Hvad ville han høre? Her havde hun aldrig været før. ”Fordi … fordi jeg ikke har spurgt om lov til orgasme?” forsøgte hun. ”Hvorfor skal du have lov til at få orgasme? Det behøver moderne kvinder da ikke, gør de?” spurgte han. Og hun kunne høre i hans stemme, hvor meget han morede sig. Og hun var ikke mere liderlig, end at hun sagtens kunne gennemskue, at han plantede tankefrø i hendes hjerne ved at tvinge hende til at svare på den slags spørgsmål. ”Jeg… jeg er ikke en moderne kvinde. Jeg… jeg er bare en slavinde. Derfor skal jeg have lov,” sagde Pia. ”Du er en slavinde, og du er liderlig,” konstaterede han. Hun nikkede. ”Sig det!” kommanderede han. ”Jeg er …” hun kæmpede for at få det frem, ”…slavinde, og jeg er liderlig!” Hun mærkede en blid hånd i sit skridt og stønnede, dybt forundret over sin tilstand. ”Du tæller med og siger pænt tak for hvert slag,” oplyste han. Igen nikkede hun i lystfyldt, ængstelig forventning af det, der skulle ske. Så hørte hun suset, før hun mærkede slaget på sin balle. Man kunne godt sige, at det gjorde ondt, men det var ikke overvældende. ”Skal vi tage den igen?” sagde han efter et øjeblik – lidt for venligt. ”Én, Herre, tak, Herre, undskyld. Det er så uvant,” skyndte hun sig at sige, da det gik op for hende, hvad hun manglede. ”Du skal prise dig lykkelig over, at jeg er en tålmodig mand,” docerede Søren. ”Det var ikke raketvidenskab, jeg satte dig til, tælle og takke. Sig mig, hvor er dine tanker henne?” ”De… de kredser i nærheden af min numse,” måtte hun indrømme. Hvad gjorde det her med hende? ”Kan du godt finde ud af det denne gang?” spurgte han. ”Ja, Herre,” sagde hun. Og han grublede over, hvor det der ‘Herre’ kom fra. For han havde vist ikke bedt hende om det. Efter et dusin slag, havde hendes dejlige bagdel et sart rosa skær. Hun gned numsen, da hun havde fået lod til at stå op. ”Må… må jeg godt tage min skjorte på, når vi kører videre?” spurgte hun, da de var på vej mod bilen igen. Han frydede sig over, at det ikke var mere tøj, hun forlangte. Og efterhånden kunne han ikke lade være med at overveje, om det her i virkeligheden lå til hende. ”Hvad, hvis jeg nu hellere vil vise slavindens halvgamle patter frem?” spurgte han. På hendes betænkningstid kunne han mærke, at nu spændte han buen hårdt. ”Det… det er din ret. Men jeg beder dig,” sagde hun og kiggede ydmygt i jorden. Han nikkede. Hun tog skjorten på og de satte sig i bilen. De forlod parkeringspladsen og kørte videre på små veje. ”Siden du ikke er kommet i gang igen,” sagde han, da de var kørt lidt, ”begynder uret at tikke nu. Åbn nederste knap. Og for hver fem minutter der går, før du får orgasme, åbner du en knap oppefra.” ”Skulle jeg…,” spurgte hun befippet, men svarede selv, ”ja, det skulle jeg vist.” Hun åbnede knappen, fandt sin vibrator frem og både den og hendes frie hånd fandt hendes skød. To knapper senere havde hun overgivet sig så meget til sin skæbne, at hun måtte stille spørgsmålet: ”Må jeg godt komme?” Det måtte hun. Denne orgasme kom ikke med et brøl. Den kom med et dybt stønnende suk. Der gik noget tid, før Pia åbnede øjnene. ”Herre, behøver jeg fortsætte?” spurgte hun forsigtigt. ”Du plejer da at være glad for orgasmer, hvilket vibratoren, du gemmer for mig i dit natbord, jo også fortæller,” hævdede han. ”Men jeg orker ikke flere lige nu. Jeg har allerede haft tre i dag. Må jeg ikke få en pause?” bad hun mindeligt. ”Tre?” undrede han sig. Hun rødmede, da det gik op for hende, at hun havde talt over sig. Hun sukkede dybt.  ”Jeg… jeg kunne ikke holde fingrende fra mig i dag på færgen. Det er ikke sket før… men jeg fandt på en grund til at gå på mit lukaf.” ”Det ville lyde godt i en søforklaring. Færgen gik på grund mens kaptajnen onanerede i sin kahyt,” morede han sig. ”Vi gik ikke på grund,” protesterede hun. ”Men svaret er selvfølgelig nej,” oplyste han. Nølende gik hun i gang igen. Og han valgte, i betragtning af hendes indstilling og indsats til nu, at se igennem fingre med, at energien var aftaget stærkt. ”Jeg troede, at du nærmest ville kaste dig over mig,” konverserede hun, mens hendes hånd pligtskyldigt bearbejdede hendes fisse. ”Det kommer vi skam til,” kunne han fortælle, ”men hvis jeg skal være ærlig, så er det interessante jo ikke at stikke dutten ind. Det har jeg gjort før. Det kommer jeg til igen. Det interessanteste lige nu er mest af alt det, der foregår i knolden.”

”Det har du nok ret i,” sagde hun, ”selv om jeg ikke ville have noget som helst imod at mærke dutten i mig snart.”

Kort tid efter kom de hjem. Han slukkede bilen og Pia slap sit skød. Da der ikke kom en anden ordre, åbnede Pia modstræbende bildøren. Indeni frydede Søren sig, at Pia åbenbart var parat til at gå fra bil til entre med numsen bar. Men før hun fik sat benet ud, stoppede han hende. ”Du må godt tage bukserne på ud af bilen.” Taknemmeligt kom hun i tøjet og ind i huset.

”Om nøjagtig et kvarter kommer du ind i stuen i selvsiddende strømper og højhælede sko og en mere festlig make-up,” befalede han. Og mens Pia lydigt smuttede i soveværelset, gik han i køkkenet. Noget af det nyindkøbte legetøj skulle gøres rent.

Hun følte sig billig. Hun følte sig sexet, da hun kom ind i stuen. Hun var bevidst om, at strømperne og skoene understregede hendes lange ben og trak noget af opmærksomheden fra den delle, som tiden havde forsynet hendes hofter med. Hun ville have ønsket sig en BH, for hendes bryster var ikke så spændstige mere, som de havde været – eller som hun huskede det, men nu måtte hun klare sig. Når alt kom til alt, så var det jo også ham, der skulle se på hendes bryster, ikke hende. Han sad nøgen i en lænestol, lemmet var ikke til at tage fejl af, og i hånden havde han – og hun greb sig i at skamme sig over at vide, hvad det var – en buttplug. Sådan så de altså ud i virkeligheden, tænkte hun. Godt han ikke havde købt en i en faretruende størrelse, nåede hun at tænke – og så så hun på bordet. Dér lå en anden buttplug, større end den, som han sad med. Der lå også en dildo på en sugekop, en kæde med klemmer, nogle tynde remme med små klemmer, håndjern, en ringgag og en pisk med mange tynde strimler. ”Ved du, hvad tingene er?” spurgte han. Hun nikkede og kunne mærke sig selv rødme. ”Så du ved det, men vil egentlig helst kunne sige, at du ikke vidste det?” fortsatte han med et smil. Hun nikkede igen med et forsigtigt, opgivende smil. ”Ja ja, Internettet bruges vel også af kvinder,” konstaterede han filosofisk. ”Det er også min erfaring,” medgav hun. ”Er der noget her, du vil nedlægge veto imod?” spurgte han. Pia tænkte et øjeblik, at hun var godt gift. Dette havde han jo ikke behøvet. Hun tænkte et øjeblik og rystede så på hovedet. ”Er der noget her, du er meget betænkelig overfor?” fortsatte han. ”De… de der store … buttplugs… Du … du går da langsomt frem og … trin for trin … så jeg… så min røv kan … følge med, ikke?” Pia næsten stammede. Hvorfor det skulle være så svært at tale åbent, det forstod hun ikke. Dette var da tåbeligt. ”Selvfølgelig,” svarede han. ”Og nu, hvor du bringer det på banen, skal vi hellere i gang. Vend dig om, buk dig ned og spred dine balder!” Hans tone var ikke længere den omsorgsfulde, det var blot for et øjeblik siden. Med et ”Ja, Herre!” udførte hun ordren og åbnede sig for ham. ”Vi må hellere smøre dig godt,” bekendtgjorde han. ”Ja, tak, Herre!” Kold og glat rørte hans finger ved hendes stjerne. Hun måtte synke. Han smurte først lidt glidecreme omkring stjernen. Hun måtte indrømme, at havde hun ikke være lidt bange, kunne hun måske godt have nydt de berøringer. ”Stå stille,” forlangte han. Hun vidste, hvad der ville komme nu. Hans finger begyndte at trænge ind. De første millimeter var det ikke noget problem. Så ramte han den forhindring, som hun havde læst, at man ikke kunne kontrollere, men hun havde da også det indtryk fra, hvad hun læste, at man alligevel kunne slappe mere eller mindre af. Som hun stod der, var det så som så med afslapningen. Men hans stædighed sejrede. Han pressede, ikke voldsomt, med vedvarende, og ringmusklen åbnede sig langsomt. Det var samme mønster med to fingre. Udvidelsen gjorde ondt. Ikke nær så meget, som hun havde troet forud, men jo, det var en form for smerte. Men da fingrene først kom forbi, så sendte de nogle signaler, som var lidt sjove uden at hun kunne sige, hun nød dem. Hun prøvede at holde sin stilling og prøvede at holde fast i tanken om de sjove impulser, da han trak fingrene ud. Hun vidste, hvad der ville komme. Stædigheden var den samme, da han satte pluggen til hende numse. Og udvidelsen var måske større, men til gengæld var den langt mere jævn. Hun ville have forsvoret det, men der var ingen problemer med at sætte pluggen i, ikke, at det ikke gjorde ondt, men det var ikke rigtigt noget. Og pluggen var ikke ret stor, huskede hun. ”Jeg er utrolig glad for, at du lader mig gøre det,” sagde han stille og gav hendes ende et mærkbart men, hun var ikke i tvivl, kærligt klask. Hun blev næsten rørt af ordene, men nåede ikke at blive grebet af det, før han fortsatte: ”Tag en pude og knæl!” Med den ordre forlod han stuen. Hun hørte ham vaske hænder. Så kom han tilbage. ”Når du knæler der, passer højden nok lige. Og da du jo allerede har fået tre orgasmer i dag, må det være min tur, ikke slavinde?” ”Det bestemmer Herren,” mumlede hun. ”Og du synker,” sagde han. Hun nikkede. Dette var ikke bare en konstatering. Det var både en ordre og en overvindelse. Da han havde stillet sig foran hende, tog hun spidsen af hans lem i munden. Og vel føltes hendes tunge da lækker, bestemt. ”Du kan godt tage den dybere ind,” forlangte han. Hun prøvede. Det kunne jo ikke nytte noget, at hun tog ham så dybt, at hun kastede op, tænkte hun, men hun prøvede. En blid hånd holdt pludselig ved hendes hoved og han trængte sig dybere ind. Det var lige, før hun ville få brækfornemmelser, og hun kastede sit hoved tilbage. ”Ikke så dybt,” stønnede hun, ”jeg får brækfornemmelser”, og med tilkæmpet ro kom hun tilbage og lukkede munden omkring pikkens hoved, så langt, som hun villigt gik med til. ”Bliv sådan og lyt,” forlangte han. ”Jeg ved godt, at det ikke er sådan ligetil, men nu skal slavinden altså tænke: Du får ikke brækfornemmelser, når du får mad dybt i halsen, men med min pik er det noget andet.” Han holdt en pause og hun nikkede akavet med pikken i munden. ”Så må man jo spørge sig, hvad forskellen er. Hvorfor kan mad det ikke og pik kan det godt? Ved du det?” Hun gjorde antydningen af en hovedrysten med hovedet. ”Er det, fordi min pik er klam?” Hun rystede ganske forsigtigt igen. ”Hvad gør du med mad, som du ikke gør med pik?” ville han vide. Hun turde ikke rigtig give slip på pikken for at svare. Det vil sige inderst inde vidste hun godt, at hun turde, men hun ville ikke turde. Så hendes svar ”Jeg tygger det” lød lidt mærkeligt, og han måtte lige bruge et øjeblik til at forstå, hvad han hørte. Han klukkede, men det var ikke det, han havde tænkt på. Så slog det hende: ”Jeg synker” fik hun frem og rakte så en finger i vejret. Han var klog nok til at forstå, at hun ville have mulighed for at tale. Ikke så snart han havde trukket pikken ud af mundens varme, spurgte hun: ”Så du vil altså påstå, at hvis jeg begynder at synke, når din pik kommer langt ned i halsen, så sætter jeg brækrefleksen ud af kraft?” ”Det er sådan, jeg har forstået det,” svarede han. Han kunne se, at hun tænkte om det virkelig var dét, de gjorde i de der film. ”Men så får jeg vel ikke luft,” konstaterede hun tvivlrådigt. ”Det er lidt angstprovokerende.” ”Jeg holder dig ikke fast, jeg har hånden bag dit hoved, men det er en påmindelse, den holder ikke,” prøvede han at forklare. ”O – K,” sagde hun langsomt, ”men jeg lover ikke noget. Prøv at gå meget langsomt til værks.” Så knælede hun klar igen og tog hans pikhoved i munden. Det var lige før, at han måtte knibe sig i armen. Hun havde ikke på noget punkt ydet ham modstand. Og åbenbart var han ikke den eneste i ægteskabet, som så porno. Han mærkede hendes hænder på sin numse. Kunne det passe, at hun lige så stille pressede ham længere? Eller var det hendes metode at holde fast i det, hun havde sat sig for.   Et øjeblik så hun forkert ud i hovedet, men så kom der en ”ngn”-lyd fra hendes hals, så kom han lidt længere, så en til. Så lidt tilbage og så lidt frem. To lyde mere. Så langt var han aldrig trængt ind før. Så slap hun. ”Ok,” stønnede hun, da pikken havde forladt hendes mund, ”teorien holder. Men jeg skal nok arbejde på det. Det er ikke videre behageligt, kan jeg oplyse.” ”Ork jo,” modsagde han. Det føltes fantastisk. ”Så det er noget?” spurgte hun. Han nikkede bare. ”Så må jeg jo prøve, men hvis du efterhånden er meget trængende, så skulle du måske overveje at prøve noget andet,” oplyste hun. ”Det går,” sagde han smilende. Hendes mund greb fat i hans pik. Efter at have slikket oldnet lidt og suttet på det, pressede hun langsomt hans numse frem og dermed hans pik længere ned i sit svælg.

”Ngn – ngn – ngn – ngn” – ud – ind igen – ”ngn – ngn – ngn” – ud – ind igen ”ngn – ngn – ngn – ngn.” Og vel var hendes næse slet ikke ved hans maveskind, sådan, som man så på film, men det føltes så dybt, så vildt, at det brast i ham og han sprøjtede sin sæd i hendes hals. Og hun sank.

”Jeg behøver ingen ordre,” sagde hun smilende og tilfreds, da pikken dinglede foran hende. ”Tør jeg mon indrømme, at jeg har på fornemmelsen, at vi har været i nogle af de samme boldgader på nettet uden at vide det?” Hun svarede ikke på sit eget spørgsmål, men slikkede hans pik ren. ”Tak,” sagde han stille. Hun kendte ham godt nok til at vide, at han udmærket var klar over, hvor langt hun havde strakt sig, og at han syntes, hun havde gjort det godt. Hun følte sig … brugt … i svælget, hun kunne ikke komme på et bedre ord, da han trak sig ud, og så ham se på sit armbåndsur. I alle årene med mobiltelefoner havde han insisteret på at gå med armbåndsur. ”Det er mænds eneste smykke”, havde han hævdet. Og pludselig var han så gået hen og blevet moderne igen uden at gøre noget for det. Netop som han havde kigget på armbåndsuret, kiggede han ned på hende. ”Kravl ind i soveværelset og tag den cowboykjole på, som vi købte i Thailand!” Kravle? Det gav hende tid til at tænke. Den der kjole, han talte om, var kort, og det var da i hvert fald to år og et par pund siden. Det var ikke noget problem at tage den på, konstaterede hun i soveværelset, men det var et problem, at hun var sikker på, at hun pønsede på noget, som hun ikke kendte. For en sikkerheds skyld kravlede hun tilbage, uden at hun som sådan havde fået besked på det. Søren havde taget sit tøj, da hun kom tilbage. Et vink fik hende til at rejse sig. Han mønstrede hende. Med lidt held kunne man ane strømpekanten. ”Jeg har reserveret bord klokken 19,” meddelte han. Pia var udmærket klar over, at det var tanken, at hun skulle gå sådan, kort, knappet kjole, uden undertøj.  ”Må … må jeg godt få en BH på?” spurgte hun forsigtigt. ”Hvad er det med dine bryster, som skal skjules dobbelt?” spurgte han. ”Man kan se, at de hænger,” mumlede hun – og kunne godt høre, at det lød lidt ynkeligt. ”Du TROR, man kan se, de hænger,” påstod han, ”men i øvrigt, selv hvis de gør, hvorfor er du ikke tilfreds med din krop? Hvordan skal de unge piger, som ikke tør bruse efter idræt, fordi de tror, at der er noget i vejen med deres kroppe, hvordan skal de kunne vide bedre, når I, der er ældre og mere erfarne kvinder bruger så mange kræfter til at spille komedie for dem?” Pia vidste virkelig ikke, hvad hun skulle svare på den svada. ”Jeg kan i øvrigt lide den,” fortsatte han, ”og jeg kunne jo bare sige nej. Men altså: Du må gerne tage en BH på. Prisen er til gengæld, at jeg åbner tre knapper på din kjole, som JEG vælger.” Hun måtte lige tænke et øjeblik. ”Lad hænge, hvad ikke kan stå,” sukkede hun med et smil.  ”Og sådan set kan du jo knappe alle de knapper, du vil.” Han nikkede. ”Men der er forskel på at kunne og så at gøre det. Men hvis du gør dig utilbens, så kan der jo ske rigtig meget.”

Hun nikkede. Dét havde hun sådan set forstået.

Turen til restauranten på Nysted havn tilbragte hun med spredte ben og tilgængeligt køn. Hun vidste, at hun ville være drivende våd af at sidde og præsentere sig sådan, men uheldigvis havde han ikke sagt et ord om, at hun skulle røre sig selv på turen. Hun kunne mærke pluggen tydeligt, især når hun instinktivt klemte sammen kunne det godt være ubehageligt. Det hjalp at prøve at slappe af. Men kort før Nysted drejede han, og igen var de havnet på en parkeringsplads. Af lommen i førerdøren tog han en lille pose og rakte hende. ”Ud af bilen. Tid til næste størrelse plug,” befalede han. Hun var på nippet til at sige noget, men greb sig i det. Med tilkæmpet ro åbnede hun døren, steg ud, så sig omhyggeligt omkring. Hun så ned i posen. Der var pluggen, der var en pakke vådservietter, der var glidecreme og endda en affaldspose. Hun så sig omkring igen og prøvede at skjule sig bag bilen, hvis der nu alligevel skulle dukke nogen op. Med spredte ben stillede hun sig og greb om bag sig og fik fat i pluggens plade. Langsomt trak hun i den, indtil den kom ud med et svup, som føltes så tydeligt, at hun havde på fornemmelsen, at det måtte kunne høres.

Hun tørrede pluggen omhyggeligt med vådservietter. Så tog hun glidecreme og smurte først den større plug og siden sig selv. Og så måtte hun til det. Hun måtte selv sørge for at pluggen kom på plads – og hun gjorde det. Og ja, følelsen af at være blive helt udspilet bagi gjorde da ondt, ikke overvældende men alligevel, men pludselig kom hun forbi det punkt, og hende numse nærmest sugede pluggen ind.

Da den først var på plads, opdagede hun, at han stod lige ved siden af hende, og hun blev en smule forskrækket. Åbenbart havde hun ikke været opmærksom på sine omgivelser men kun på sin røv. I et antydning af panik så hun sig omkring. Der var ikke nogen. Heldigvis. Kun ham. ”Når min slavinde får en besked, forventer jeg, at hun udfører den straks,” nærmest bjæffede han uden at han talte højt, ”og jeg forventer i hvert fald ikke, at hun sender mig vrede blikke som lige før.” ”Undskyld, Herre,” mumlede hun. Hun var udmærket klar over, hvilket blik han talte om. ”Så for at du ikke skulle tro, at det bare er ord, så koster det tre knapper,” oplyste han. ”Ja, Herre,” sagde hun. Begejstret var hun jo ikke. Men nu skulle hun ikke lave flere fejl. Og samtidig vidste hun, at hun ville blive så liderlig, så liderlig. ”Eller,” fortsatte han, ”du kan få en endefuld lige derovre på bænken.” Hun så sig omkring, så bænken. Skulle hun ligge dér, hvor ingen var lige nu, men man vidste aldrig, om der kom nogen, eller skulle hun have åbnet tre knapper og færdes sådan, hvor der var mennesker. Det ville sandsynligvis blive afslørende og pinligt. ”Nå, bliver det begge dele?” sagde han, da hun havde tænkt lidt. Han sagde det spøgefuldt, men hun var udmærket klar over, at det ville blive virkelighed, hvis ikke hun traf en beslutning på et splitsekund. ”Må jeg bede om en endefuld, Herre?” fik hun frem. ”Det må du da,” konstaterede han tilfreds og gik frem og satte sig på bænken. Hun fulgte ham og forsøgte akavet at lægge sig på tværs af hans skød. ”Du skal trække op i kjolen først,” belærte han hende. Lydigt rejste hun sig og trak kjolen op. Nu kunne det alligevel ikke blive værre, men samtidigt vidste hun at det ikke kunne blive meget bedre. Hun kunne føle varmen i sine balder. Det var vist tolv slag. Det gav et sæt i hende, da han blidt rørte hendes klit med en finger. Øjeblikket efter var flere fingre på vej ind i hende. Stilfærdigt begyndte han at fingerkneppe hende og sørgede for, at en finger i ny og næ ramte hendes knop. Hurtigt begyndte hun at stønne og miste enhver tanke om, at der kunne komme nogen. Og så begyndte hans anden hånd drillende at lirke ved pluggen, trække lidt ud, give slip. Særegne fornemmelser fra underlivet ramte hendes hjerne. ”Åh gud,” stønnede hun. Og da hun havde hørt sig selv stønne det, blev hun heldigvis klar over, at hun hellere måtte stille et spørgsmål. ”Må jeg komme?” ”Nej,” sagde han tørt og slap både plug og fisse i samme øjeblik. Et frustreret klynk undslap hende. ”Undskyld, Herre. Tak for at du lærer mig,” skyndte hun sig at sige. ”Reddet på stregen,” hviskede han fornøjet. Hun nikkede. ”Tak,” sagde hun igen. Hun havde tilbudt at køre hjem, da de var kommet til restauranten, men han havde høfligt afslået og meddelt, at han hellere ville holde sig ædru. Hun fik til gengæld et glas vin til alle tre retter og kom i godt humør, men ikke værre, end at hun udmærket var klar over, at risikoen for fejl var steget. Hun mente dog, at hun havde klaret skærene, da hun satte sig ud i bilen igen. I princippet var det lige meget, for han kunne jo bare straffe sin slavinde. Men fornemmelsen ikke at have fejlet føltes på en underlig måde godt.

Og i virkeligheden havde han heller ikke noget at klage over. De havde haft en hyggelig aften. Og ved siden af ham i bilen, på vej hjem, sad den kvinde, han elskede, med spredte ben og blottet skød og en numse, som havde fået en sart rosa nuance, villig som aldrig før, og som han vidste, ud fra de oplevelser, han havde haft tidligere i dag, var drivende våd.

At han derhjemme bare kunne bøje hende ind over spisebordet og bestige hende uden irriterende forhindringer som strømpebukser, trusser og tværhed, føltes fremragende, især fordi hun føltes rigtig stram med plug bagi. Det var overraskende, da hun pludseligt bad om tilladelse til at komme. ”Nej,” var han korte svar, men han stoppede ikke med at kneppe hende. ”Please,” bad hun. ”Lav noget hovedregning og lad mig kneppe dig i fred,” befalede han. Hun kæmpede, han kom og trak sig hurtigt ud for at give hende en chance. Hun åndede næsten lettet op. ”Ned på knæ og slik mig ren,” bjæffede han. Hurtigt kom hun omkring. Ikke noget deep throat. Bare slikke ham ren, det kunne hun nu nok overkomme. Hun kunne tydeligt smage forskel på hans sæd, hvis smag hun jo kendte nogenlunde, og blandingen af sine egne og hans safter. Og selv dét var åbenbart med til at holde hende liderlig. Hun trængte til at komme. Hun trængte så meget til at komme, at hun blev helt forskrækket, da han fortalte, at han var træt ovenpå i dag, og at han ville sove. ”Vil du ikke nok lade mig komme?” bad hun forsigtigt. ”Jeg kan godt lide dig smådesperat og sejlende, har jeg opdaget i dag,” konstaterede han. Det var altså et nej, måtte hun konstatere. ”Men fordi du har været så artig, må du sove i min seng i nat,” oplyste han.
At hun sagde pænt tak, var nærmest allerede en refleks. Men tanke om, hvor hun ellers skulle have sovet, beskæftigede hende lidt, indtil hun også selv faldt i søvn.

Fortsættes HER

Husk: Skriv i min gæstebog! HER Eller send noget på mail! Adressen findes i min PROFIL. Hvordan skal jeg ellers vide, om det dur?