Fader jeg har syndet

Normalt kommer Rattan Import/Exports klienter ikke af sig selv. De kommer nødtvungen, og som regel er det en anden der formidler kontakten i første omgang. En eller anden der mener, at vedkommende trænger til en god afstraffelse. Det var ikke tilfældet denne gang. Jeg fik et anonymt brev der lød:

“Kære hr. Rattan. Vi er et ungt ægtepar, der begge har syndet og derfor fortjener en straf.

Vi har hørt at De uddeler sådanne straffe til dem der fortjener det… osv. osv.” Det sluttede med et mobilnummer så jeg kunne kontakte dem. Så der stod de nu. To unge pæne mennesker først i tyverne tydelig beklemte ved situationen. “Vi har syndet begge to. Vi har været i seng med andre Vi fortryder bittert og det bliver ikke godt før vi får en straf… begge to. En af vores venner har fortalt os om Dem, og vi beder Dem give os en straf vi fortjener. Vi skal nok adlyde alt hvad De siger og gør.” Det var HAM der førte ordet. HUN nøjedes med at holde ham i hånden medens hun rystede over hele kroppen.

Jeg lukkede øjnene. En tanke gik gennem mit hoved. Et minde fra en fjern fortid.

FADER HEINRICH!

Jeg så mig selv ligge på knæ, som teenager, medens jeg mumlede: “Fader jeg har syndet.” Det var ikke ofte, jeg søgte skrifte hos fader Heinrich, det var når noget virkelig trykkede min samvittighed. Det var en underlig følelse. På en gang at blive lettet for mine problemer, men på den anden side vidste jeg, hvad det indebar. SPANSKRØRET! Fader Heinrich var ikke alene en repræsentant for det hinsides, han repræsenterede i aller højeste grad denne verden. Prisen for tilgivelse var rød og blå… i form af striber over røven! Ind i det lille rum bagved sakristiet. “Tag bukserne af og læg dig over stolen.” Og så begyndte det. Jeg lukkede øjnene og bed tænderne sammen, fast besluttet på at tage det som en mand, men det varede ikke længe før jeg hylede for fuld kraft: “Stop det… Jeg skal ikke gøre det igen. Lad være Fader. Nej… Nej… Auuugh!” Min røv brændte. Det føltes som fader Heinrich havde sendt den ned i selve skærsilden. ”FADER JEG HAR SYNDET!” Men lige lidt hjalp det. Jeg fik den straf som fader Heinrich mente var passende. Jo ældre teenager jeg blev, jo længere og hårdere slog han. Da jeg var 17-18 år, kunne vi let komme op på de 20. Men bagefter var det en befrielse. Tavlen var visket ren, og selvom jeg kunne mærke det hele den følgende uge, især de første par dage hvor jeg knap kunne sidde ned, var jeg lettet. Jeg var ikke den eneste dreng i skolen, der havde fader Heinrich som skriftefader, vi var flere. Man kunne kende os på den måde, vi sad på stolen dagen efter et skriftemål. Især var der en sort dreng fra Afrika, Peter. Jeg så, hvordan han sommetider ikke kunne sidde stille i timen. Han bevægede sig hele tiden, medens han af og til tog sig til røven. Øjensynligt havde han skriftet! Jeg fantaserede om, hvordan det så ud, når han fik sin omgang. Fra gymnastik kendte jeg hans røv. Den var stor og fast… og sort! Jeg prøvede at forestille mig, hvordan det var, når den lå over stolen strittende opad, medens fader Heinrich svang sit spanskrør. Hvordan mon hans striber så ud… på sort baggrund… Mon han havde hylet ligeså meget som jeg?

Men da jeg rejste til storbyen for at få min uddannelse slap jeg kontakten med både skriftestolen og fader Heinrich.

—————————

Jeg vendte tilbage til virkeligheden. Der stod de to og ventede på mit udspil. “Tag tøjet af. Begge to… HELT.” Jeg så hvordan pigen rødmede. Så lukkede hun øjnene og gik i gang med at strippe. Hun vred og vendte sig efterhånden som der kom mere og mere af. Til sidst stod hun uden en trævl på kroppen. Hun havde små faste bryster der pegede lidt op ad. Røven strittede koket bagud, lille… og fast! En rigtig fristende Pariserrøv!! Hun havde haft let ved at synde… og få mænd til det samme! Han var heller ikke upåvirket af situationen. Langsomt dalede tøjet af ham til han stod helt nøgen. Hans ansigt blussede af skam og generthed. Han forsøgte at dække skridtet med hænderne. ”Få de hænder væk! Ned langs siden! Det gælder også dig!” Jeg vendte mig om til pigen. Hun forsøgte at dække både skridt og bryster med hver sin hånd. De adlød, men jeg så, hvordan de begge ønskede, at de kunne forsvinde fra jordens overflade, nu og her. Især var det slemt for ham. Hans pik begyndte at rejse sig, uden at han kunne gøre noget. Den strittede skråt op ad, samtidig med at den blev stiv og tyk. Ude på enden hang der en dråbe af præsperm! Der var stadig syndige tanker, som burde fjernes. “Gå ind i værelset ved siden af.” Det gav et gys i dem, da de så, hvad det indeholdt. Nok er firma Rattan Import/eksport et lille foretagende, men det har de nødvendige remedier… og de er moderne. Både bukken med tværplanken, der er beklædt med en læderpude, og briksen der ligeledes er læderbeklædt, kan indstilles elektrisk efter gæstens størrelse og straffens karakter. I loftet findes der et par taljer, fjernbetjente og på væggene er der ringe, hvis anvendelse ingen kan være i tvivl om.

Overalt er der lyddæmpende materiale så naboerne ikke forstyrres unødigt. 

Jeg sænkede briksen til dens laveste position. “Læg jer på knæ, ved siden af hinanden og bøj jer ind over den.” De adlød uden at sige et ord. “Læg den ene arm over den andens skulder, sådan at I ligger helt tæt op til hinanden.” Jeg bandt alle fire arme til briksens ringe. Derefter begyndte jeg at finde et passende spanskrør. Jeg valgte er smidigt et. Så stillede jeg mig op bag ved dem. De lå rystende med lårene klemt op mod den andens lår. De to ender strittede opad. Begge to trak de vejret i korte nervøse stød.

Jeg tænkte, hvad ville fader Henrich have gjort? Hvor mange rap ville det være blevet til?… gange to!”

——————-

Auugh! Det første slag landede på hans røv. Neeej. Det gav et ryk i hende da manden bevægede sig, men hun fik knap tid til at trække vejret før det var hendes tur.
Et to, et to Switch.. switch.

Spanskrøret fandt sin vej først på den ene så på den anden. Jeg var kommet ind i et fast mønster. Åååågh! … la’ vær. Nej… Neeej. Ingen af dem var særlig seje. Jeg tror ikke at de nogensinde havde prøvet at få med et spanskrør. Både hans og hendes baller var fuldstændig hvide, men nu skiftede de langsomt farve samtidig med at striberne groede frem. “Hold op. Stop det hr. Rattan. Det var ikke mig der begyndte!” Pigen hylede desperat. De skreg begge to og prøvede på at vende sig, men de var bundet så tæt sammen at den enes slag blev reflekteret hos den anden. Stop… Stop… Ikke mere! Vi gør det aldrig igen. Hører De hr. Rattan. Vi er artige. TILGIV OS… VI VED AT VI HAR SYNDET! Hvor mange skulle de have. 20 ville være passende… pr røv, men jeg forlængede det til 30. På det tidspunkt var der ikke megen hvid hud tilbage hos nogen af dem. Deres baller strålede i alle regnbuens farver. De havde fået lige mange slag. Rattan Import/Eksport tror på kønnenes ligeberettigelse!

Jeg stoppede og lod dem ligge. Manden prøvede at løfte hovedet, ansigtet var hævet og rødt af tårer og gråd. Kvinden gentog uafbrudt: Tak hr. Rattan. Vi har fortjent det. VI HAR SYNDET!

————————–

Båndene blev løsnet og jeg lod dem stå lidt op med ansigtet mod væggen så de kunne føle smerten trænge rigtig ind. De klynkede begge to som små børn, medens hænderne knugede sig til deres bagdel. Så fik de lov til at gå ud i forkontoret for at tage deres tøj på. Gennem øjenkrogen så jeg hvordan de, stadig nøgne, omfavnede hinanden og hørte ham sige: “Jeg gør det aldrig mere elskede.”

———————————-

De sagde pænt farvel, om end med nogen besvær og gik ned ad trappen. Jeg lukkede og slukkede og låste mig ud.

Da jeg gik hjem så jeg foran mig en lidt tyk skikkelse iført en sort frakke, der gik helt ned til anklerne. Han mindede mig om en eller anden og det slog mig…

HVAD BLEV DER EGENTLIG AF FADER HEINRICH?