22.12.2013

Fabienne – Hva’ så søster? – af Ham dér

Resumé:
Fabienne er flyttet til Danmark hjem til Sven. Lidenskaben gjorde at de ikke kunne undvære hinanden. Men det er svært at være fransk i Danmark, både med sprog og påklædning, og det er svært at huske reglerne i dominansen om hvad man må og ikke må – ikke bare for Fabienne. Det hører vi lidt mere om i dette frække afsnit – 4. søndag i advent 2013

“Av-Av-Av!” gav Hanne sig. Hun lå over min kæreste, Fabiennes knæ, den yderst korte lædernederdel trukket op om livet, selvsiddende strømper, høje støvletter; de minimale trusser hang om den ene ankel; på overkroppen havde hun stadig sin læderjakke. Klokken ti minutter over ni havde hun ringet på døren. Det havde vækket Fabienne og mig, begge med hoved på. Så var Fabienne tumlet ud af sengen, havde taget min T-shirt på og var kommet ned og åbnet. “Nårh ja,” kunne jeg høre hende sige; så dæmrede det også for mig, og jeg kom ned. “Hva’ så, søster?” sagde jeg. Hannes sparsomme påklædning var en grel kontrast til årstiden og den sne, nattens snevejr havde efterladt. Hun fik et uvant genert “hej” frem. Fabienne fik budt Hanne, min storesøster, indenfor og lukkede entredøren. “Er du våd?” spurgte Fabienne og gik lige til sagen. Hanne nikkede. Tilsyneladende behøvede hun ikke se efter. Uden varsel tog Fabienne en hånd under nederdelen, banede sig vej forbi trusserne og trængte, efter Hannes ansigtsudtryk at dømme, ind i hende. Fabienne trak sin hånd ud igen og kiggede på den. “Prøv at se, Sven, hvor våd hun er!” og stak en vædet finger i vejret. “Vil du gerne slippe?” spurgte Fabienne Hanne. Et splitsekund tænkte Hanne. Så rystede hun på hovedet. “Det sku’ nødigt hedde sig…” sagde Hanne stille. “Så skulle du have været her klokken 9,” sagde Fabienne skarpt. Og derpå trak hun uden varsel min storesøster, som er først i halvtresserne, ind i stuen, trak hendes nederdel op og trusserne ned om knæhaserne; trak så en stol ud, satte sig og trak Hanne over knæet. Og sådan så jeg undrende min storesøster få en endefuld, fordi hun havde været 10 minutter for sent. At hun var for sent, var måske forståeligt. Vi var gået en smule til den i går, da Fabienne havde været på besøg hos Hanne og Ditte, Hannes kone. På et tidspunkt var Hannes gamle Risk-spil dukket op; et spil, jeg godt kunne huske, fra da vi var teenagere. Det var egentlig starten på, at aftenen blev lang; for slaget bølgede intenst frem og tilbage over brættet. Da klokken var over midnat var Ditte og jeg for længst slået ud, og slaget mellem Hanne og Fabienne gik hen over alle pladens kontinenter. Med tiden blev udfaldet alt for tydeligt. “Jeg overgiver mig,” sagde Hanne frustreret. “Uden betingelser?” spurgte Fabienne. Spillet, som ikke længere kørte på brættet, kørte videre. To stærke viljer i kappestrid; den ene sejrende, den anden slået. “Ja, betingelsesløst,” svarede Hanne tonløst. Hun hader i virkeligheden at tabe. “Så må du nok hellere komme hos os kl. 9. Passende påklædt,” sagde Fabienne. Så blev alt stille. En måbende stilhed, der endte med at Ditte begyndte at grine. “Så fik du den!” hulkede hun med tårer i øjnene. Hun så tydeligvis sin herskerinde i en anden rolle for sit indre øje. Dittes grin var smitsomt, og aftenen sluttede muntert. Ved tretiden havde en taxa kørt os hjem gennem sneen. Og nu var det søndag. Den fjerde adventssøndag, klokken var halv ti, og man kunne godt sove mere. Men nu stod Hanne i min stue med blottet underliv og gned sine rosa balder.

Det er længe siden, jeg har set Hanne i en lignende tilstand. Jeg var teenager dengang og gjorde en del for at få interessante glimt af min veludviklede storesøster.

“Klæd dig af,” forlangte Fabienne stille. Uden hast efterkom Hanne ordren. Det var, nu som dengang, svært at få øjnene fra hende. De fyldige bryster er ikke så spændstige som dengang, men stadig en fryd; og så er hendes hårvækst trimmet; det ser frækt ud. “Du kan stadig ikke holde øjnene for dig selv, lillebror?” sagde Hanne med slet skjult moro. Lige dér følte jeg mig som en lille dreng, som var fanget med fingrene i småkagedåsen. Jeg må have rødmet. Fabienne kiggede spørgende på mig, men inden jeg nåede at svare, fik Hanne spurgt: “Kan du huske, da mine veninder Anna og Gitte fangede dig, da du lurede på mig igennem nøglehullet på badeværelset?” Jo tak, det kunne jeg huske alt for godt, men inden jeg nåede at svare, fortsatte hun sin spørgen: “Hvor gammel var du? 15?” ”Jeg var vist lige blevet 16,” fik jeg fremstammet, mens jeg overvejede, hvordan jeg kunne stoppe dette elegant; Fabienne behøvede virkelig ikke at vide det. “Spændende, fortæl!” fik Fabienne skudt mit håb ned. “Det var vist en weekend, hvor mor og far var taget til moster og Jørgen, ikke sandt lillebror?” spurgte Hanne, men lod mig ikke svare. Hun kiggede på Fabienne. “Vi slæbte ham ind på mit værelse og bandt ham til min skrivebordsstol med et bælte. Så holdt vi tre piger ‘domstol’,” kunne Hanne fortælle. “En af de første ting domstolen blev enige om, var at anklagede selvfølgelig skulle være nøgen. Så vi trak hans T-shirt over hovedet; helt af kunne det jo ikke komme, fordi han var bundet, og trak bukser og underbukser af ham. Hans pik blev hurtig stiv og stod op i vejret.” Jeg … jeg ved ikke, hvad der så skete med os…” fortsatte Hanne, men måtte så lige finde ordene, “…men vi idømte anklagede 9 slag med bæltet som straf; og som kompensation for at være blevet beluret, forlangte vi, at han slikkede hver af os. Så vi løsnede dine hænder for at binde dem foran. Så bøjede vi dig over skrivebordet. Du jamrede noget ved de sidste slag … men din pik … forblev stiv. Så blev du beordret op i min seng. Gitte var den første, som smed cowboybukser og trusser. Hun satte sig overskrævs over dit hoved. Jeg husker tydeligt, hvad hun sagde: ‘Ser du nok?’ sagde hun med sin bløde stemme. ‘Ja,’ svarede du henført, før Gitte sænkede sit skød ned over dit ansigt. På et eller andet tidspunkt sank Gitte ligesom ind i sig selv, kastede hovedet frem og tilbage – og skreg. Jeg tror, Gitte fik sin første orgasme dér. Og det gik op for Anna og mig, at du kunne noget. Det kunne du også med Anna …” Hanne holdt en lille pause og tilføjede rødmende “… og med mig.” “Var det også din første orgasme?” ville Fabienne vide. Hanne rødmede igen. “Den… den havde jeg fået med Anna kort forinden. Men… men Gitte stillede så det spørgsmål, om ikke vi var gået over stregen … og nogle gange kan man bare bagefter krumme tæer over, hvad man har gjort…” Fabienne nikkede. “Jeg ved heller ikke lige, hvad der gik af mig i går,” indskød hun. “Men sket er jo sket,” bemærkede Hanne, “Så hverken Anna eller jeg protesterede. Og uden at have aftalt noget, bøjede Gitte sig ned og tog din pik i munden. Du… du nød det tydeligvis … Så afløste Anna hende … og så blev jeg ligesom… nødt til … også at gøre det. Og … og …. så kom han. Jeg … jeg … det var så overraskende … jeg spyttede det ud i min tekop.” Hanne smilede genert, “Og …” Hanne standsede et øjeblik “… nogle gange tænker jeg stadig på den pik.” “Hvor vil du gerne have den?” spurgte Fabienne. “Stop!” tænkte jeg, “er Fabienne i gang med at lade mig bolle min søster?” Men jeg nåede ikke at sige noget. “Jeg skal vel tage ham dér, hvor du bestemmer,” sagde hun stille. “Og det er du villig til?” spurgte Fabienne og åbnede en flugtvej for Hanne. Men Hanne nikkede blot. Nu lå bolden på min banehalvdel. Tilsyneladende kunne jeg drible med den – eller sparke den ad Pommern til. Fabienne lagde sin hånd på min skulder og så mig i øjnene: “Det er ok med mig, hvis det er ok med dig,” sagde hun stille. Hvorfor var jeg så handlingslammet, ja nærmest paralyseret, spurgte jeg mig selv. Så slog det mig: jeg var spændt ud mellem, hvad MAN gør, og hvad JEG havde lyst til. Og man går jo ikke i seng med sin søster! Men jeg kunne ikke lade være med at tænke, at det nok var noget fis. Jeg mener, vi er voksne mennesker og der kommer ingen børn. “Vil du?” spurgte jeg hende. “Ja,” svarede hun fåmælt. “Du bliver nødt til at være mere specifik. Hvad vil du hvor?” uddybede jeg spørgsmålet. “Jeg vil … mærke din pik …i mig,” sagde hun. Og lidt efter lå Hanne nøgen i vores seng. Fabienne strejfede T-shirten af og sagde: “Og du tager dig lidt af mig imens!” Hanne nikkede, mens jeg placerede mig imellem hendes ben. Fabienne fik sænket sit underliv ned over Hannes ansigt, mens min pik åbnede Hannes skamlæber og passerede dem og mødte en velsmurt grotte. Fornemmelsen var på sæt og vis dejlig, og der kom et dybt suk fra Hanne. Men efter to-tre stød stoppede jeg. Hannes krop blev nærmest stiv som et bræt. Da jeg trak mig ud løftede Fabienne sig forvirret fra Hannes ansigt. “Det … det føles bare ikke rigtigt, vel?” formulerede Hanne det spørgende. “Min pik synes, det føles dejligt,” svarede jeg, “men det duer på en eller anden måde ikke for resten.” Hanne nikkede. “Fabienne, I bytter plads!” sagde jeg så.

Fabienne så lidt skuffet ud; men lydigt lagde hun sig dér, hvor Hanne lige havde ligget. Og da jeg trængte ind i hende, satte Hanne sig på Fabiennes ansigt.

Det føltes underligt nok meget bedre at bruge Fabienne sammen med Hanne. Hanne syntes at være enig. Dybe suk blev afløst af dybe grynt og klynk. Der var ikke mange af Fabiennes lyde, som kom forbi Hannes kusse. Men Hanne kom; det lignede nærmest spasmer. Jeg kom i Fabienne, men har ikke lyst til at beskrive lyden. Og Fabienne kom ikke. Da jeg havde trukket mig ud af Fabienne, og Hanne var steget ned af hende, forlangte Fabienne, at Hanne slikkede hende ren. “Bliv ved, til hun kommer,” sagde jeg til Hanne, da hun var ved at være færdig. Øjeblikket efter fæstnede jeg Fabiennes hænder til hovedgærdet. Hun protesterede lidt, da jeg bandt hendes ankler til sengestolpen. Det kunne jeg selvfølgelig ikke gå ind på. Lidt efter begyndte med sine velkendte, små, ugleagtige støn, “U-U-U”, som varslede, hun er på vej. Små franske gloser, som “oui” og “mon dieu” (åh Gud) kom frem og viste, at Fabienne var hensunket egen nydelse. Hun kom med en skylle. “Fortsæt,” sagde jeg til Hanne, der ville stoppe efter fuldendt gerning. Samtidig gav jeg Hanne Fabiennes buttplug (med navnet Admiral von Schneider) med ordren om at gøre den våd til Fabienne. Hanne bøjede sig ned igen og lod sin tunge arbejde i Fabiennes køn. Samtidig førte hun pluggen op i sin egen fisse. Lidt senere banede den sig vej op i Fabiennes ende. Fabiennes hvin lød af lige dele nydelse som rædsel. Uopfordret begyndte Hanne at bevæge pluggen frem og tilbage; sammen med slikningen – og vel også den uvante situation – gjorde det Fabienne fuldstændig vild; hun hev og sled i sine fortøjninger på sin langsomme men ubønhørlige vej mod næste orgasme. Fabiennes mund lavede små bævrende bevægelser til de små “u”-lyde; vejrtrækningen blev mere overfladisk og tilbageholdt. Pludselig kom der et uventet, uhæmmet skrig fra Fabienne. Hun stod i en bue et øjeblik, så sank hun stakåndet sammen. “Du … du … bidede mig … lige dér,” fik hun fremstammet. Hun var lidt rystet, kunne jeg høre. “Jeg bed dig – uregelmæssigt verbum, Fabienne; og du kom,” svarede Hanne. Det var dels min søster, dels gymnasielæreren i hende, der talt. Jeg satte mig i sengen til Fabienne, nussede blidt hendes hår. “Du kom, da Hanne bed dig i klitten?” spurgte jeg. “Hårdt,” svarede hun. Hun undersøgte prøvende, om hendes mund kunne nå min pik. Det kunne den ikke. “Jeg…jeg kan jo ikke lide smerte,” tilføjede hun undrende. Jeg nikkede. “Det må vi undersøge ved lejlighed, måske,” sagde jeg stille, mens jeg fortsat nussede hendes hår. Hun lukkede nydende øjnene. Lidt efter sov hun.

“Hvor sødt,” sagde Hanne smilende, mens jeg løsnede Fabiennes reb.

Senere sad Hanne og jeg i mit køkken og drak kaffe. Alle fire lys i adventskransen var tændt. Søvndrukken og nøgen kom Fabienne ind. “Du er simpelthen fantastisk Fabienne. Sven er godt nok heldig. Og jeg er seriøst misundelig!” sagde Hanne. Fabienne smilede. “Men jeg er altså hans,” sagde hun stolt. Hanne nikkede. “Jeg tror, at sejrherren nu giver den besejrede friheden tilbage,” sagde Fabienne, “det gik ikke helt, som sejrherren havde regnet med.” “Sådan er politik, tror jeg,” sagde Hanne smilende. Dét kunne der være noget om. Lidt senere tog Hanne hjem.

Senere på dagen var Fabienne og jeg af sted for at hente bilen. Der var faldet en del sne. Den femte bil, vi begyndte at grave fri, var den rigtige. Det lovede godt for julen. Min første jul med Fabienne.