Fabienne, del 7 – Fabienne kommer
Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du gøre det HER

Resumé:
Sven og Fabienne mødte hinanden til en konference og hun er med på den da han vil styre hende via ”fjernkontrol”. Hun nyder hans dominerende ideer, selv om ’ikke at måtte komme’ er ved gøre hende frustreret. Men hun ved jo heller ikke, at han har planlagt at tage flyveren ned til hende om fredagen og indfri hendes hunger – og hans initiativ styrker dem i troen på at det skal være dem, og nu er hun på vej, men det ved han ikke noget om…

     Det var lidt over 5 om eftermiddagen først i november. Intetanende sad jeg i rækkehusets køkken og læste posten, som jeg lige havde taget med ind, da jeg var kommet hjem fra arbejde. Det ringede på

døren. Jeg ventede ikke nogen. Derude i blæsten stod … det tog min hjerne noget tid at forstå det … Fabienne, iført lille businessnederdel og jakke, og skuttede sig, med et stort smil fra det ene øre til det andet og en lille rullekuffert. “Jai vil daj fortælle nouwet,” sagde hun. Min første tanke var “hold fast, hun må have terpet dansk;” den næste tanke var: “oh shit, hun er gravid!” den tredje tanke var at spørge “hvad?” Det gjorde jeg. “Jeg må indkomme?” spurgte hun lidt utålmodig.

Det havde jeg glemt. Jeg bød hende indenfor.

Efter et kort kys, jeg kunne mærke, Fabienne brændte inde med noget, satte vi os; hun over for mig. Artigt spredte hun benene. “Er det muligt … for mig …. bo her?” spurgte hun. “Hvad mener du?” spurgte jeg. Fabienne bad om lov til at tale engelsk og forklarede, at hun længtes så meget efter mig, at hun havde søgt en stilling på den franske ambassade, og da hun ikke fik den, søgt arbejde på EUs miljøagentur i København. Og det havde hun fået for under en time siden. Jeg var himmelfalden over udviklingen, men formåede alligevel at ønske tillykke. “Bo her? Hvordan forestiller du dig det?” ville jeg vide. “Jeg … flytter ind i din seng og dit køkken … og … når ikke på arbejde … jeg er din,” Fabienne brugte lidt tid på at finde de rigtige ord, men havde det ikke været for min glæde over, at alle drømme snart skulle gå i opfyldelse, havde jeg igen været imponeret over hendes danske. “Du har ikke set køkken og soveværelse endnu,” bemærkede jeg. Fabienne rystede på hovedet. “Men det er dit,” mumlede hun; det var tydeligvis godt nok. Jeg rejste mig, tog hende ved hånden, trak hende ud i køkkenet. Hun accepterede køkkenet med et nik. “Mit hus, mit køkken, min Fabienne?” spurgte jeg for at sikre mig, at Fabienne var indforstået med vores sædvanlige rollefordeling, også under nye forhold. “Din Fabienne,” svarede hun hæst tilbage. “I mit hus bærer min Fabienne aldrig trusser,” sagde jeg tørt. “Pardon?” sagde Fabienne uforstående. “Pas de culotte en mon maison,” oversatte jeg på luset fransk. Fabienne nikkede. Hun løftede op i sin nederdel, greb ind under den og trak et par blondetrusser af. Hun stod lidt og vidste ikke rigtigt, hvorhen med dem; så strakte jeg hånden ud og tog imod dem. Jeg gik ud i gangen, sikrede mig, at Fabienne gennem døren kunne se, at jeg hængte dem på knagen. Dér hang de så; jeg var sikker på, at Fabienne tænkte på, hvad der ville ske, hvis der kom nogen. Og jeg var overbevist om, at alene tanken fik hende til at løbe til. “Du kendte ikke ordet trusser?” spurgte jeg smilende. Hun rystede på hovedet. “Er der andre ord, du ikke kender?” spurgte jeg. Fabienne nikkede smilende. “Klæd dig af!” sagde jeg stille. Lidt efter stod Fabienne nøgen i min stue. Hænderne artigt bag ryggen, benene let spredt. Jeg strøg hende over numsen. “I remember that: rouew,” sagde hun glad. “Røv,” bekræftede jeg. “Er det ‘nice’ ord eller ‘not so nice’?” spurgte hun. “Røv er ikke pænt,” oplyste jeg. Fabienne nikkede; hun havde forstået. “Vil du høre det pæne ord?” spurgte jeg. Igen nikkede hun. ‘”Numse,” sagde jeg. “Nymse,” gentog Fabienne. Min hånd bevægede sig om på hendes forside og søgte ned i hendes skridt. Jeg tog ved hendes klit og sagde “klit”, men Fabienne gentog ikke i første omgang; i stedet undslap der hende et støn. “Hvad hedder det?” spurgte jeg strengt. “Klit, Sven,” svarede hun. Grebet om klitten løsnedes. I stedet trængte to fingre op i hende. Hun sukkede dybt. “Kan du lide det?” spurgte jeg. Svaret var et langtrukkent “jaaa”. “Ved du, hvad det hedder, Fabienne?” Hun rystede på hovedet. “Fisse,” svarede jeg, “når jeg spørger, hedder det fisse.” “Fisse,” gentog Fabienne, “men ikke hvis doktoren spørger?” Fabienne smilede. “Hvis lægen spørger,” forklarede jeg, “hedder det skede.” “Ske…,” forsøgte Fabienne, “Merde! Det er svært at sige. Skeile.” “Du kan også sige ‘kusse’ eller ‘mis’, men det er nok mest, når du snakker med en veninde,” tilføjede jeg. Fabienne fik et skær af tristhed. “Jeg har ikke veninde, som taler dansk,” sagde hun stille. Pludselig indså jeg, hvilket offer hun bragte ved at flytte herop – for mig, eller rettere for os. For at få hende på andre tanker stødte jeg mine fingre op i hende, før de våde vandrede videre sydpå. Et kort stop før en våd finger langsomt trængte op i hende. Et kort hvin gav udtryk for Fabiennes overraskelse. “Røvhul,” sagde jeg. “Rouew’ul, det er logisk,” stønnede Fabienne. “Og lægen?” “Anus,” svarede jeg. “Anus? How boring,” sagde Fabienne. Jeg stødte til en ekstra gang, lagde munden til hendes øre og hviskede: “Min røvfisse!” Fabienne stønnede, så trak hun vejret dybt, og mens hun rødmede mere for hvert ord, sagde hun langsomt: “Ja Sven, min … anus er … din … røvfisse.” Hun havde tydeligvis forstået. Jeg fjernede fingeren og tog hende på de små bryster. “Bryster,” sagde hun stolt. Jeg nikkede smilende. “Det er rigtigt, Fabienne. Dine bryster. Mine patter!” Jeg trak hårdt i brystvorterne, så Fabienne snappede efter vejret. “Jeg mærker … dine patter, Sven,” frembragte hun, da jeg gav slip. Min hånd bevægede sig opad. Uden at tænke over det, stak jeg samme finger ind igen. Fabienne begyndte at slikke den ren. “Din mundfisse?” spurgte Fabienne, da fingeren var ude igen. Jeg nikkede. Jeg behøvede vist ikke forklare Fabienne, at mund hed mund. Jeg klædte mig af foran hende. “Er der noget, du skal vide?” spurgte jeg. “Jeg ved pik og roeuw,” sagde Fabienne stolt smilende. “men dette…” Forsigtigt lagde hun hånden om min pung. “Min pung,” oplyste jeg. Fingrene koncentrerede sig om en af stenene. “Og i den pung?” spurgte hun. “Nosser,” svarede jeg med en let stønnen, fordi Fabienne med et drillende smil trykkede let. Hun slap og bevægede engleblidt sin hånd langs skaftet. Med tre fingre begyndte hun forsigtigt at bevæge forhuden frem og tilbage. Det føltes lækkert. Jeg hørte mig sukke tilfreds. “Hvad gør jeg?” spurgte Fabienne. “Du… du gnubber min forhud,” sagde jeg. “Forhu… Jeg ikke li d’er,” sagde hun opgivende. Hun satte sig på hug og kyssede blidt den blottede glans. “Og hvad der det?” ville hun vide. “Glans,” oplyste jeg, “eller pikhoved.” “Pik… pikhoule,” prøvede hun og begyndte at grine. “Glans,” sagde hun så. “Må jeg sutte pik?” spurgte Fabienne. “Man ville nok normalt sige ‘slikke’,” belærte jeg. “Normalt?” gentog Fabienne og grinede lidt. “Må jeg slikke pik?” spurgte Fabienne. Jeg rystede på hovedet. “Spørg mere!” opfordrede jeg. “Må jeg få pik i min kusse?” forsøgte Fabienne. “Du taler for pænt,” konstaterede jeg, “spørg mere!” “Vil du …. du …. æh …. hva hedder ‘fuck’ på dansk?” spurgte hun. “Kneppe eller bolle,” svarede jeg. “Kneppe…” Fabienne smagte på ordet. “Vil du kneppe din fisse?” fik Fabienne kæmpet frem. Der var en begyndende rødme i hendes ansigt. “Prøv igen,” svarede jeg. Fabienne tænkte længe. Så sank hun. Hun rødmede, allerede inden hun åbnede munden. “Må jeg …” begyndte hun. Hun roterede med den ene hånd for at hjælpe ordene ud: “… føle din smuk pik … kneppe … din roeuwfisse?” Nu var Fabienne helt bordeaux i hovedet. Man kunne se stoltheden over sætningen kappes med ydmygelsen. Hun turde næsten ikke kigge op. Har du i tasken, hvad du skal?” spurgte jeg. Jeg var spændt på, om hun også på rejsen havde fulgt min ordre om at have buttplug og glidecreme i håndtasken. Men Fabienne nikkede. “Hent cremen og gå i min seng!” sagde jeg stille. “Skal jeg … creme?” spurgte hun og manglede tydeligvis et verbum. “Ja tak,” svarede jeg. Da jeg kom ind i soveværelset, stod Fabienne på alle fire på sengen. Jeg gik ind i sengen og trak Fabienne om på siden og fik hende til at trække det ene ben helt op. I dag skulle det være blid analsex og jeg trængte stille ind i hende. Hun udvidede sig villigt og med langsomme bevægelser begyndte jeg følsomt at støde op i hende. “Yees!” stønnede hun. “Gnub din klit!” befalede jeg. Hendes ene hånd søgte ned mellem hendes ben. Hendes støn tiltog i intensitet. Og det blev lydeligt, da hun nærmede sig. “May I please come?” spurgte hun. “På dansk, Fabienne,” svarede jeg og følte mig overdrevet hård. “Oh no!” frembragte hun. Jeg kunne se, hun prøvede at få sin hjerne til at arbejde. Så spurgte hun: “Må jeg?” Dét måtte være godt nok. “Ja, du må komme.” Fabienne var en lydig pige. Hun skreg, mens jeg skød min varme ladning op i hendes tarme. Lidt efter lå vi sammen i min seng og bare mærkede hinandens nærhed. “Sven, må jeg … bo her?” spurgte Fabienne så. Det var rigtigt, jeg havde vist ikke givet hende et svar. Jeg nikkede. “Hvornår flytter du ind?” “Til … start af december,” næsten nynnede hun. December. Der var kun lidt over en måned til. Mit hjerte nærmest jublede. Jeg trak Fabiennes hoved hen mod mit. Hun lod vores læber mødes og åbnede villigt sin mund for min tunge. Det blev et langt, intenst og tiltrængt kys.

Fabienne lå så og smilede til mig. “Jeg er din. Og i nat jeg sove her,” bemærkede Fabienne. Jeg havde slet ikke lyst til at modsige hende.

Fortsættes HER