Et utroligt liv – del 6
Du kan læse del 1 HER        Du kan læse del 2 HER
Du kan læse del 3 HER                   Du kan læse del 4 HER             Du kan læse del 5 HER

Min første arbejdsdag her inde i fjorden, kunne kun blive en fiasko. Jeg kom ikke i gang før det var langt op ad dagen og listen med arbejdsssteder var en lap som var stukket i min jakkelomme og skrevet af Viggo Alexander, og det virket ikke særlig godt planlagt for mig her og nu.

“Kaihuset” stod der på lappen, er dit første arbejdssted, der finder du også det nødvendige udstyr du skal bruge ved montering. Men jeg havde jo ikke fået instuktioner om udstyret og heller ikke montering, jeg var ikke videre godt orienteret, men det skyldtes sikkert mig selv og det jeg blev udsat for i huset jeg boede i. Jeg var jo tvunget til det af Viggo, uden penge, måtte jeg bare takke ja til både arbejde og husly uanset hvad.
Men jeg var blank når det gjaldt arbejdet, og nu var jeg altså på vej til

min føste arbejdsopgave her inde i fjorden, uden at vide hvad det egentlig var jeg havde påtaget mig. Jeg fandt ”Kaihuset”, et to etages hus i centrum, og som navnet fortalte, ved søen eller fjorden i folkemunde.

Døren på gadeplan, som her var fra kajen, stod åben og jeg bankede på karmen ved siden af døren. ”Kom ind”, hørte jeg een sige langt inde i rummet. Jeg tog et skridt ind i rummet og det lugtede af tjære, olie og gammelt tovværk.

Der sad en mand med ryggen til mig og skrev i en bog, det lod ikke til at han bemærkede at der kom nogen. – Goddag, goddag, jeg var ekstra høflig og blid i stemmen, som sikkert skyldtes dårlig samvittighed over at være sent på den. Han vendte sig om mod mig og stirrede længe på mig før han svarede. – Tja, det kan du da godt sige, goddag ja, men det HAR snart været dag, Viggo ringede og sagde at du kom tidligt i dag, det er jo middag nu.

Han lød lidt sur, så grundigt på mig igen og nikkede mod en stol

ved bordet han sad ved. – Du skulle hente pakken i dag og montere den i morgen, fik jeg besked på, så det er vel bedst vi finder den, så du kan få begyndt. Hvor bor du? Så ville han orientere sig lidt alligevel. – Jeg bor hos en familie i huset øverst i gaden. Forklaringen var sikkert god nok her inde i fjorden med så få huse og en håndfuld mennesker som alle kendte hinanden.  – Åh, du har taget ind hos Randi og børnene! Jeg kom pludselig til at tænke på, at vi ikke havde udvekslet navne på almindeligt, vis da jeg ankom, så moderen hed altså Randi, børnene kendte jeg navnene på. Men nu fik jeg så at vide lidt mere om dem jeg boede hos.

– Ja, det er gæstfrie mennesker, så der vil du nok trives, han så lidt

op og ned ad mig, som om han ville kontrollere noget på mine tøj eller måske indenfor mine tøj. – Ja, pakken ligger ovenpå, du kan hente den selv, men du må komme tidligere i morgen. Han bøjede sig frem i stolen og greb blyanten eller pennen igen, og afsluttede tydeligt vis dermed snakken for denne gang.

På anden etage var det varmere end der hvor jeg kom ind. Rummet var delt i to på tværs af huset, der var reoler hvor jeg kom ind og på gulvet lå en aflang pakke lige foran mig. En pakke med nødvendig udstyr for at komme videre, nødvendigt elektronik og instrukser gik jeg ud fra. Jeg tog pakken med mig ned hvor jeg var kommet ind og ham ved bordet vendte sig ikke engang, så jeg forstod at arbejdet var afsluttet for i dag.

Jeg begyndte at blive lidt sulten, jeg havde ikke penge til mad og jeg kunne ikke se noget sted som lignede en cafe heller, så det afgjorde at jeg gik tilbage til huset, hvor jeg boede.
Udenfor huset holdt der en bil magen til de varebiler, som man kører brødvarer i. Her var det ikke nødvendigt at banke på, men jeg gjorde det nu alligevel og gik ind. Fællesrummet var tomt, så der måtte være nogen oppe hvor jeg havde sovet i nat. Nå, jeg gik i køkkenkrogen for at finde noget mad og vaske mig lidt. Af med skoene og jakken, pakken havde jeg lagt i gangen hvor jeg kom ind. Jeg fandt hurtigt noget at spise, men der var mærkelig stille i huset. Hvor kunne alle være? Jeg lyttede og så mod loftet, men alt var stille.

Jeg hentet pakken og åbnede den, jeg måtte jo sætte mig ind i udstyret og gøre mig klar til morgendagens arbejde, jeg skulle jo begynde tidligt næste dag. Emballagen var solid og god, så jeg sled lidt med at åbne den, anede ikke om de havde nogen saks i huset, og sled videre med fingrene. Endelig fik jeg låget op og der lå indholdet på rad og række, og jeg fik et chok igen, jeg anså mig ikke som nogen særlig følsom sjæl, troede jeg, men dette, det var for meget af det gode.

Nu hørte jeg en lyd et sted og lyttede efter, hvad det kunne være, der lød fodtrin over et gulv og det kom ovenfra. Så kom raske fødder nedad en trappe og knægten stod der og så forundret på mig. – Jeg vidste ikke du var her, var kommentaren, – er det længe siden du kom? Han stod i en rosa farvet trusse som så sikkert var søsterens. Men indenfor trussen som var gennemsigtig, kunne man ane, at det ikke var en pige. – Ja, jeg har vasket mig og spist lidt siden jeg kom.

Han kom nærmere og kikkede ned i kassen, jeg burde have lagt låget på, men nu var det for sent, han havde allerede set indholdet.

Det må være en fejl det her, tænkte jeg, jeg havde ventet elektroniske varer, men havde sikkert fået en forkert kasse, jeg troede også selv på det.

Han stirrede på tingester der lå på rad og række, erotiske tingester i lilla og rødt og der var rosafarvede trusser ligesom dem han havde på. Han tog en tingest op, og jeg hindrede ham ikke, han målte den med øjnene, blinkede lidt og sagde at den kunne moderen sikkert lide. Ja, tænkte jeg, der er tingester for både mor og datter her, men det var jo ikke dette jeg skulle sælge her inde, varsling og sikkerhed var det jeg skulle sælge og montere. Jeg måtte have fat i Viggo, den skurk, som havde pakket dette rod, men jeg havde ikke en gang en mobiltelefon og ingen penge. – Rolf, nogen råbte på knægten ovenfra, og han slap æsken han holdt i og skyndte sig hen i krogen som også var badeværelse. – Ja, sagde han højt, – kommere nu. Så pilede han over gulvet let som en kat og var borte på et sekund. Jeg funderede lidt over hvad der foregik ovenpå og på bilen som stod udenfor, men mit problem var at få tak i Viggo, jeg måtte låne en telefon. Det raslede i en lås igen og jeg hørte trin på trappen, lidt tungere denne gang og datteren kom farende ned. – Har du noget til mig? Så havde broderen allerede informeret hende om kassen. – Nej, jeg har fået en fejl pakke sendt herop. Kassen stod stadig åben, og hun tog den samme tingest op som broderen. Rosa lå nok til familien. Hun så på den og holdt den op mod lyset. – Hmm, havde lige været noget for mig den her. Hun var også let klædt, en slags underkjole med blonder, den klædte hende vældig godt. Den flagrede op og hun var helt nøgen under. Jeg tænkte på, hvad de havde gang i deroppe, så sigtede hun med dildoen, for det var dildo, og kørte den lige ind i sin dusk. – Ååhh, sagde hun med sløv stemme, – passer akkurat. Den blev skubbet længere ind, det var en tør sag hun havde, men jeg kunne se at den glidensede når den blev trukket ud. Jeg gjorde store øjne, selv om jeg vidste, at det var plads, men at gøre dette, når nogen så på, det tog kegler. Ind i det glatte hul igen, og denne gang helt ind til roden, så bøjede hun sig og gik mod trappen igen. – Mor, råbte hun, – der er også en til dig, så kravlede hun op ad trappen med dildoen indeni sig. Jeg gav op, denne familie var bare for meget. Jeg satte mig ned og tænkte på, hvordan jeg skulle få fat i Viggo. Skidt med om de så tømte hele kassen, bare jeg fik det udstyr jeg skulle have. Så kom jeg til at tænke på, at der ikke var beskrevet noget om de sager, jeg skulle have, men der var jo ikke nogen montering med disse her. Desuden var der vel ikke et marked for en mand her inde, at sælge dildoer til alle. Hvordan får jeg fat i nye, når jeg løber tør, håbløs tanke, selv ikke Viggo ville prøve på noget sådan, men at han havde snørret mig, det var sikkert.

Havde jeg bare ikke rejst herind, og var jeg bare ikke blevet bundet til sengen og havde jeg…, nej for fanden, her var jeg og her var problemerne, løs dem!

Sønnen kom atter ned af trappen, han skulle også hente en til sin mor, ja en lille og en stor, store øjne scannede kassen og så tog han en lille sort og den højrøde der lå yderst. Det var, som om kassen var deres, og jeg havde jo allerede givet op, så bare forsyn jer, tænkte jeg.
Jeg sagde det ikke, men det kunne jo være det samme, jeg kunne ikke bruge æske eller indhold alligevel i morgen tidlig, og denne skriver havde bedt mig starte tidligt. Jeg måtte låne en telefon, var tvunget til at spørge om huset kunne låne mig denne til en kort samtale. Men alle var jo på loftet nu. Jeg kikkede rundt i rummet, ingen telefon, jeg blev nødt til at gå op til dem der havde tømt kassen for legetøj. Uden sko blev det en lydløs gang, men jeg var ligeglad, for nu var de sikkert i gang med at lege, sådan som denne familie var.

Døren stod åben ind til rummet, jeg havde sovet i, og som var mit under mit ophold her. Men der var en dør til bagest i rummet, den havde jeg ikke havde lagt mærke til før, og den var lukket. Det kriblede i mig, når jeg tænkte på, hvad de havde gang i derinde. Mindst tre dildoer var der derinde, og den ene var jo kommet ind hvor den skulle være, før datteren var gået ovenpå igen. Jeg gik over gulvet og tog i håndtaget og døren gik op, så blev jeg stående og måbede, det senarie som åbenbarede sig for mig nu, ja det var det frækkeste og værste jeg endnu havde set. Der stod en seng midt i rummet og det var personer rundt om den, på den lå en mand, chaufføren, ja chaufføren til bilen som stod derude. Han blev masseret af de tre som udgjorde husets familie, til og med sønnen som havde sat den lille sorte dildo fra kassen langt ind der hvor den passede bedst. Damerne stod på hver sin side af sengen og spændte eller åbnede remme, jeg så ikke alt med det samme. De så på mig, lidt skræmt tror jeg, men så kom de hen mod mig begge to. Å åh, tænkte jeg og kastet et blik på sønnen, som også var overrasket over at se mig. Du tog to, jeg tænkte på kassen nede på bordet, som nu næsten var tom. Damene tog fat i hver sin arm på mig, og trak mig hen mod bænken. – Nå, så du er nysgerrig, tænkte du på hvad vi havde gang i? Jamen se så! Det var moderen der førte ordet, mens datteren holdt godt fat i den anden arm. – Men det passer jo fint, vi er snart færdig med massagen på ham her, du trænger måske også til en omgang? Tag den der ud, han har nydt den længe nok! Sønnen trak den lille dildo ud som han havde bagi, men på maven af manden lå der en klat med “livseliksir”. – Lad os se om du kan gøre nytte for maden og vaske ham der på maven, vand har du her. Jeg så på hans pik som lå slap som en hudfold imellem hans lår. Hvis jeg protesterede, ville det gå ud over mig, gjorde jeg ikke, ville jeg også få mad i morgen. Det var jo også lidt pirrende at vaske en nøgen mand som var bundet på hænder og fødder, og han var jo behandlet før jeg kom, så jeg tog kluden og dyppede den i en vaskebalje som stod på bænken. Lidt sæbe og så klaskede jeg kluden på hans plamage og kørte lidt rundt. – Nej, nu skal gøre det ordentligt, det var datteren som kommanderede og irettesatte mig. – Se nu at få fjernet hans svineri. Jeg trak kluden hen over klatten og var mere hård nu, men jeg måtte vist have mere sæbe på. Med mere sæbe og nyt vand var det hurtigt gjort når det nu absolut skulle være. – Så blev han ren, men så tager du også lige hans pik. Javel, svarede jeg og trak kluden hen langs hudfolden som lå så fredelig og uskyldig mellem hans lår. – Løft den op, atter datterens stemme. Jeg løftede og vaskede, vaskede mere, og snart behøvde jeg ikke at løfte mere. – Ser man det, ja du kan når du vil, eller rettere når du skal. Jeg var en taber i livet det vidste jeg allerede og nu var jeg også slave, hvilket begyndte for længe siden hos Viggo, bundet til en seng, og til slut havde jeg accepteret det. Det var jo lidt spændende også. Jeg måtte altså bare løfte en gang til og tørre lidt mere, organet var mere spændt nu og begge damerne fulgte med, så jeg i øjenkrogen. Hvad sønnen gjorde så jeg ikke, jeg havde nok at gøre. – Nå da, Ernst du er jo en ren specialist på dette område, se hvordan hans pik vokser nu. Det kunne jeg se, og jeg blev lidt ophidset, med disse to damer bagved og ved siden af mig, så jeg løftede hans pik for min egen skyld nu og den blev ikke lagt tilbage mellem lårerne. Den ene dame smækkede en manchet om min venstre arm og så i samme øjeblik en på den højre også og armene blev strammet bag min ryg og låst sikkert sammen der. Men nu kunne jeg ikke tørre mere og jeg var ikke helt færdig, jeg mærkede bæltet på mine bukser blive løstnet og bukserne faldt til gulvet. Denne gang var det sønnen. Også trusserne blev taget helt ned og jeg var nøgen nedad til. – Så nu må du gøre resten med munden, sagde de to sadistiske damer bag mig, bare bøj dig frem og gå i gang, så adlyd da. Bestemte stemmer og et skub i ryggen var nok til at jeg bøjede mig fremover. Ansigtet var så tæt på hans pik nu at jeg kunne lugte den, uanset hvor ren jeg havde vasket den. – Kom så i gang, en hånd i nakken og jeg måtte åbne munden og tage den ind. Jeg var bøjet næsten i vinkel nu og havde ikke en chance for at slippe, så jeg åbnede munden og slikkede hans stive stang, nu blev jeg pirret, tog et nyt hug nedad og sugede hårdt og fast og mærkede et tryk mod min bagdel. Det var et pres fra noget som ikke ville give sig, jeg tænkte på den sorte dildo og sønnen. Jeg måtte bare tage imod, jeg mærkede hvordan jeg gav efter, og pludselig smuttede den ind bagi, hvilken lille skrækkelig søn familien dog havde.

En skrækkelig familie som befandt sig i dette specielle hus her inde i fjorden.

Det bevægede sig i min mund nu og jeg blev revet med og sugede det beste jeg kunne. Et ryk i mit hår gav en brat afslutning og det var en dirrende pik som stod der og som snart var færdig til brug igen.
Men bag i mig var det en anden sag og armene var på ryggen og de to damer gjorde også noget ved mine ben, og den usle hjælpeknægt de havde, han gjorde ting de ikke behøvde at fortælle ham, et teamwork af de sjældne.

Men jeg var kommet op for at låne en telefon, eller var jeg?

Fortsættes HER

Novellen er tilsendt på norsk, men oversat til dansk af Nanna Naye iflg. personlig tilladelse. Nogle vil måske kalde det et forkvaklet dansk, men jeg har oversat ud fra at det foregår langt inde i Norge, i en fjord, med den “bondsk-hed” som man kan forvente her, desuden er skribenten en ældre Herre som skriver som man nu engang gør når man er en del op i årene og tænker tilbage på barndommen for 50-60 år siden. Det ville derfor ændre novellerne total at ændre dem til nu-dansk sprog helt og aldeles, da man heller ikke talte sådan for år tilbage..