En ny tilværelse, del 5 – En Domina skabes af Jesper Skribenten deltager i september måneds skribentkonkurrence Vil du også være med? Se menuforsiden!

Jeg hedder Grethe. Jeg er blevet en Domina. Det skete, da Peter lå over mine knæ, medens han hylede hver gang min paddle ramte hans bare røv.

Ikke min paddle, men Louises. De er gift, og det foregik i deres fælles hjem. Det var den retfærdige straf for, at Peter havde chikaneret mig groft på mit arbejde. Det kan man læse om i ”En hel ny tilværelse 1. Hævnen”.

Senere inviterede Louise mig til at overvære, hvordan hun straffede sine to kusiner, Eva og Inge, og Inges mand, Henrik. Alle måtte de ligge over et bord uden tøj. Jeg fik endog lov til selv at give den yngste, Eva, 20 rap med spanskrøret.

Jeg følte en ny forunderligt følelse, da jeg så striberne tegne sig over en 28 årig ende. 

Louise og jeg blev gode veninder. Det var hende der introducerede mig til slaveverdenen, noget helt ukendt for mig. Louise betragter ikke sine familiemedlemmer som slaver, hun følger bare en tradition fra sin oldefar, hvor der er ET familiemedlem, der styrer alle andre, hun overtog det fra sin far, da denne døde, som den første kvindelige, da der ingen mandlige arvinger var. Da Louise fik en udstationering på et halvt år i Peru, overlod hun styringen til mig. Alle måtte de skrive under på et dokument, der overdrog hendes rettigheder, herunder retten til korporlig afstraffelse, til mig. Jeg indførte straks nogle forandringer til min egen fordel. Louises spanskrør blev erstattet af min gamle dressurpisk fra dengang jeg red. Den slår hårdt, meget hårdt, så i stedet for Louises 20-25 rap, satte jeg det ned til 15. Samtidig indførte jeg en ydmygelse af Peter og Henrik. De fik valget mellem pisken eller at blive bollet medens vi alle så på. Sommetider var det Henrik der lå underst, sommetider Peter. Det skete, at de ikke fik valget, men måtte underkaste sig begge dele, pisk og ydmygelse.

Det gav mig en tilfredsstillelse at se dem vride sig oven på hinanden, og jeg er ikke sikker på, at det ikke også pirrede pigerne. 

Efter den første omgang havde jeg sejret. (Se En ny tilværelse del 3. De 4 slaver). Både Inge og Henrik samt Peter mailede til Louise og bad så mindeligt om hun ville mildne frk. Gretes straffe, eller helst komme hjem, så alt kunne blive ved det gamle. Louise var ubøjelig. Hun gav mig fuld rådighed over alle 4 og foreslog endda, at jeg brugte dem til at sætte min gamle lejlighed i stand med. Det gjorde jeg så. Det var hårdt for de 4, men nu er den næsten færdig. Det er også på høje tid, for om 2 måneder kommer Louise hjem, og så har jeg ingen arbejdskraft. Denne gang er det ”kun” opdragelse og en lille smule reparation. For Louise er det bare en tradition. (Og dog, jeg har mine mistanker) for mig derimod noget andet. Jeg NYDER at straffe dem. I de 4 måneder jeg har haft kommandoen, er jeg blevet fascineret af rollen som Domina. Sandt at sige er det nødvendigt, de lider alle af en svag karakter og hvis de ikke bliver styret går det galt. Inge og Henrik har ikke begreb om penge og svømmer altid i et økonomisk rod, hvis ingen tager sig af dem. Peter, Louises mand og min kollega, er en håbløs skørtejæger, men den værste er Eva. Aldeles uden rygrad. Hun har flere betingede domme for kleptomani og Louise er hendes tilsynsværge. Hun er et år ældre end jeg og jeg har ”adopteret” hende som rigtig en slave, hun bor i et lille pigeværelse bag ved mit køkken, hvor der er plads til seng og skab.

Hun har et ”low grade” job, hvor hun møder kl 6.00 efter at have lavet kaffe til mig. Til gengæld kommer hun hjem allerede før klokken tre. Så har jeg efterladt en seddel med ting hun skal gøre. Lave mad, vaske tøj osv. Og hvis det ikke er sket når jeg kommer hjem så… 

– Undskyld… undskyld. Jeg skal nok lave det, jeg har bare ikke haft tid, jeg kom til at se fjernsyn. – Du ved hvad der skal ske. Grædende begynder hun at klæde sig af. – Du må ikke frk. Grethe. Lad mig slippe. Du må ikke sige det til Louise, så sælger hun mig. Hun nærer en panisk rædsel for, at hendes kusine skal sælge hende på det hemmelige slavemarked. Hun ved, at et sådant eksisterer. Jeg tror ikke at Louise kunne finde på det. Men truslen hænger i luften. Eva er en ualmindelig køn pige. Perfekte bryster, en flad mave og et vidunder af en røv. Alt sammen kommer det frem efterhånden som tøjet kommer af. – Hent hårbørsten og læg dig over mine knæ. Jeg har tænkt på at anskaffe mig en paddle som Louise, men min gamle hårbørste gør det ligeså godt at dømme efter Evas vræl. En underlig følelse af tilfredsstillelse griber mig, medens hun hyler og vrider sig. Ballerne er faste, og det giver et smæld hver gang jeg rammer. – Hold op frk. Grethe. La’ vær. Jeg kan ikke mere. Bønnerne er uendelige. Noget varmt løber igennem mig, jeg er grebet af en sær ophidselse. Jeg har magten over et andet menneske. – Tak. Jeg skal nok være artig. Eva rejser sig og går i gang med at lave det hun ikke har fået nået, vel vidende, at hun ikke får lov at tage tøj på, før det er færdigt.

Jeg skal have noget at se på, noget smukt og rødt! 

Min lejlighed er en taglejlighed fra 1899. Det er sommer og den er varm. Alle 4 har et minimum af tøj på, som de ved kommer af før eller senere. I øjeblikket maler Peter det sidste af gæstetoilettet iført et par minitrusser. Jeg kan se sveden løbe ned ad ham, han ved, at han står til pisk… og måske noget mere. I den forløbne uge har han ikke kunne holde sig fra vores kvindelige lærling, Lone. Han har egentlig en flot ryg, man kan se musklerne, ballerne er bløde og hvide, med undtagelse af mærkerne fra sidste gang, hvor han hylede. Henrik og Inge venter bare. Henrik har sikkert ligget og grædt hele natten. Af de 4, er han den, der er mest bange for at få klø, værre end selv Eva. Hans moderigtige underbukser er våde. Eva har hjulpet Inge med at tapetsere, men de er færdige nu. Begge kun iført en snavset T-shirt og et par trusser. Det er et par flotte piger, høje og slanke, men i øjeblikket ser de bekymrede ud. De spekulerer på hvad der venter dem. Eva er en klog pige, i modsætning til lillesøster. 31 år, med et godt job. Jeg går hen til hende: – Sig mig hvorfor roder du dig ind i alt det her? Nu har du igen købt på afbetaling, og du ved, hvad der sker! I hvor mange år har du fået klø? – Jeg fik mine første spanskrør da jeg var 15, af Petrus, Louises far. Han havde overtaget opdragelsen af mor, Eva og mig efter at vores far var skredet. Han brugte spanskrøret flittigt, også på mor. (Det er Louises tante Stine. Hun er næsten 60 men får stadig besøg af sin niece medbringende et spanskrør) Da han blev syg overdrog han det til Louise, hun var kun 17 dengang. Jeg ved godt, at jeg fortjener det, også i dag, og jeg bærer ikke nag. Faktisk kan jeg godt lide dig, og jeg har jo skrevet under på, at du må.

Hun så på mig med noget der lignede et halvt smil. 

Jeg ser ud over dem, mine slaver. 4 voksne mennesker der alle lyser af frygt. Jeg fryder mig på en underlig måde. De er mine og deres frygt vil ikke blive gjort til skamme. – Ja, men så starter vi. Inge og Henrik kan I forklare mig hvorfor I køber på afbetaling i Tøjmagasinet i stedet for at afdrage til banken som aftalt? – Vi… vi blev fristede det var så let, mumlede Inge med et nedslaget blik. – Og hvad sker der så? – Vi får klø. Hun begynder allerede at tage T-shirten af sig selv. – Bøj dig over tapetserbordet. Hænderne fat i siden af bordet. Hun siger ikke et ord, men tager trusserne af og gør hvad der bliver sagt. En fryd løber igennem mig. En pigekrop, 4 år ældre end jeg, der skal have pisk. En slank perfekt skikkelse, der ligger helt stille og venter. Så kommer det. – AUUIIIGHH! OOWWHG AUUUIIIGH! Hun knuger hænderne til bordet, medens hun hopper op og ned. Hver gang jeg rammer ryster ballerne. – NEJ… NEJ. Frk. Grethe… Selvom jeg egentlig har sympati for hende, som hun ligger der grædende med enden fuld af striber, gennemfører jeg de planlagte 15. Hun rejser sig og gnider røven, medens hun stiller sig i venteposition. Hun har prøvet det før. – Næste… Henrik! Han er allerede begyndt. Ikke på at tage tøjet af, men på at græde og bede om forladelse. – Lad mig slippe frk. Grethe. Jeg skal aldrig gøre det igen. Jeg fik så mange sidste gang. – Kujon, kom så i gang. Du så hvordan Inge tog det. Få så de underbukser af, ellers må vi hjælpe dig. Allerede ved det første slag udstøder han et hyl, slipper sit tag i bordet og griber sig til enden med begge hænder. Det var forudset. – Inge hold ham. Han må lide den tort, at hans kone presser hans arme med mod bordet. Hvert skrig får det til at fryde sig inde i mig. Jeg bliver fristet til at overskride de 15 og ender på 20 slag. – Op med dig. Fold hænderne over hovedet, og du rør ikke den røv, ellers starter vi forfra.

Han står helt stille, medens han ryster. Han ligner en hund der har fået prygl… En tobenet hund! Det skal han også bruges til bagefter. Han ved det bare ikke. Det ved jeg derimod… og jeg glæder mig! 

– Nå, Peter, hvad har du lavet? Fortæl os det. – Ingenting. Jeg sværger, det var ikke ment som noget. Hun ville selv.  Det er ikke den forklaring man får, når man taler med Lone. Du har prøvet det før. Hvad skete der dengang. – NEJ… NEJ… du må ikke. Jeg vil ikke bolles, medens I ser på det. Jeg skal nok tage mine klø. – Du var godt i gang med Lone. Hvorfor tror du, at DU skal bolles? Men godt vi går i gang med pisken først. Læg dig over bordet! Han ligger som de andre. Tapetserbordet har lige den rette højde til at enden kommer til at stritte op. Bukserne ligger nede om anklerne, han skal ikke risikere ekstra for ulydighed. – ÅÅÅGHH! Huden er spændt over ballerne. Den revner og der viser sig små dråber af blod. Slagene kryber længere ned ad lårene, hvor det tilsyneladende gør endnu mere ondt. – NEEEEJ! Ligesom Henrik kan han ikke ligge stille, men her er ingen til at holde ham. Hans kone, Louise er i Peru. Hvorfor kan han dog ikke holde sig til Louise? Fordi han er et skvat. Jeg har set ham blive straffet i hjemmet og selv givet ham med padlen, medens han lå over mine knæ. Nu giver det mig en ekstra tilfredsstillelse at se regnormen vride sig. Igen lod jeg mig friste til 20 rap. Den gamle pisk er kommet til hæder og værdighed! Han står stille ligesom Henrik. Pikken stritter ud og han er ligbleg. – Åbn døren til altanen. Peter læg dig ud på maven. – NEJ… NEJ Jeg vil ikke. Ikke hvor alle kan se mig. Lad mig blive herinde. – Vrøvl du gør som jeg siger. Det er en tagetage så der er få der kan se dig. MEN DE KAN HØRE DIG hvis du ikke opfører dig ordentligt! Det er ikke helt rigtigt. Jeg kan se hvordan et ungt par på samme etage lige overfor går ind og kommer tilbage med en kikkert. (Jeg skulle senere få megen fornøjelse af samme unge par). – Nå, kom så ned og åbn det hul. Henrik lad os se hvad du duer til. – Lad mig slippe. Jeg kan ikke. Auugh! Et rap med pisken over brystet sætter gang i ham. – Skal jeg bede din kone starte dig. Han ser rædselsslagen på Inge og begynder selv hive i pikken. At dømme efter hvor hurtigt den rejser sig, er han inderst inde ikke så uvillig, som han giver det udseende af. – Her er noget creme. Jeg tror Peter vil blive glad for det. Brug to fingre! Jeg smiler et ulvesmil til ham… og nyder det. Altanen er gammeldags. Smal så der lige er plads til en liggende Peter og forsynet med smedejerns gitre, så der er godt udsyn. Naboerne slås om kikkerten. Selv står jeg indenfor og ser hvordan Henrik først stikker to finger med creme ind i Peters røvhul. Han prøver at tie stille, men det mislykkes. Han spjætter, medens der kommer et undertrygt AUGH. Så åbner Henrik hullet helt og lægger pikken til rette. Der lyder et brøl da den trænger ind. En blanding af smerte og skam. Peter har glemt alt om tilhører eller tilskuere. Han er bare ovre i ydmygelsernes verden. Henrik er også i en anden verden. Han maser på indtil han har tømt sig helt. Så dukker han op igen som en dykker, der har været nede på havbunden. Selv er jeg i en tredje verden. En verden hvor to nøgne mænd klamrer sig til hinanden medens de udstøder mærkelige lyde, men under MIN kontrol. Omsider er Henrik færdig. Han rejser sig. Sveden driver ned ad ham, pikken er helt slap. Peter ser på mig, han ved hvad han skal gøre. Uden at vente på min ordre lægger han sig på knæ og slikker Henrik ren. Så rejser han sig helt. Han er kobberrød i hovedet og stirrer ned i gulvet. Han tør hverken se på mig eller Inge.

Så er der kun desserten tilbage… Eva. 

Hun står helt lammet. Hvad vil jeg finde på? – Sig mig Eva. Det vasketøj du skulle ordne og stryge i torsdags, hvornår forventes det færdigt? spørger jeg med bidende ironi. – Jeg har ikke nået det. Jeg skal nok… Jeg har haft så meget. – Tror du at en solid røvfuld vil hjælpe på det? Eller skal jeg hellere bruge denne. Jeg lader piske svirpe gennem luften. – Jeg skal nok. Du må ikke give mig pisk. – Jamen få så tøjet af! – Må jeg ikke godt beholde det på, bare trusserne. – Nonsens min pige, Inge ræk mig hårbørsten! Hun lægger sig over mine knæ. Jeg låser hendes ben fast og så er vi klar. Jeg lader hånden glide ned over en fantastisk silkeblød hud. Kroppen er varm, den ryster af forventningens skræk. Det er ikke et spørgsmål om HVAD der skal ske men HVORNÅR. Nu eller om et sekund. KLASK… – OOOOWWWWH! IIIIIGH! Frøken Grethe stop det! De andre står i en halvkreds rundt om hende. De har ingen medlidenhed. Det gør stadig ondt på dem selv. Alle har de fået en eller anden form for pisk. og nu slipper Eva med en endefuld. – ÅÅÅGGGHHH!

Der løber noget varmt i mine bukser. Uden på dem drypper det fra Eva. Huden er stadig glat, men den har skiftet farve. Her gælder ingen 15 slags grænse, jeg fortsætter til jeg er tør indvendig.

– Så er vi færdige. Om to måneder kommer Louise hjem. Så tager hun over og vi får se om I har lært noget, eller hun skal rette op på det. Og Eva… Du går ned i vaskekælderen lige nu og kommer i gang! De klæder sig på og lusker af en efter en. De vil kunne mærke det hele søndagen og sikkert også om mandagen, når de møder på arbejde. Den sidste, der går, er Inge. Tøvende nærmer hun sig. – Kan vi ikke blive hos dig. Du slår hårdt, men vi lærer at opføre os ordentligt.

– Jeg tror det ikke. Du tilhører Louise, sådan er det i jeres slægt, men jeg skal holde et øje med dig og Henrik. 

Endelig kan jeg slappe af. Jeg lægger mig på sengen. Det har været en pragtfuld dag. En fantastisk følelse er løbet igennem mig, hver gang jeg har set en af dem ligge uden tøj på, hylende og med enden i vejret medens striberne voksede.
Men hvad med fremtiden? Om to måneder er det slut. Jeg skal være heldig, hvis jeg beholder Eva. Skal jeg selv købe en slave? Har jeg råd til det? Jeg har været med Louises ven, Holger, til hemmelig auktion et par gange. Der er nok at vælge imellem. Hvad med en ung mand? Der har været et par stykker ikke mange dage over 20 år. Tænk at kunne opdrage sådan en lige fra bunden.

Grethe fantaserer, men skæbnen vil anderledes. En dag modtog hun et brev. Se ”En hel ny tilværelse del 4. Far og Søn.”

Glæder du dig til en evt. fortsættelse eller andre noveller af samme forfatter – så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.