Jeg fik en mail. “Vil De hjælpe mig frk. Grethe med at straffe min mand og min søn. Jeg ved, at De har en pisk, som De bruger på min veninde Louise Holmbergs familie, medens hun er i Peru.”
Hvordan i himlens navn vidste en fremmed, at jeg styrer Louises to kusiner, den enes mand foruden Louises egen mand, medens hun er udstationeret.

———————————————————————————-

Men sandt var det. De fire er mine midlertidige slaver, indtil Louise kommer hjem, de har oven i købet måtte underskrive en slavekontrakt. (Se En ny tilværelse 3)
Det var egentlig taget let, for Louise har i mange år kørt dem hårdt med sit spanskrør eller en røvfuld over sit knæ, når forseelsen var lille.

Den yngste kusine, Eva, bor hos mig som min personlige slave. Hun er 28 år, lidt ældre end jeg selv, men frygtelig umoden. Hun har et job som morgenfrue på en fabrik, og kommer derfor tidligt hjem, så hun kan tage sig af min husholdning og lave mad. De andre møder hver lørdag formiddag for at blive konfronteret med deres fejl og få deres passende straf. Jeg har via Louise et godt netværk som holdt mig underrettet om, hvad de har foretaget sig i ugens løb. Og Louises mand, Peter, er desuden ansat i samme firma som jeg. Det var der, det begyndte. (Se En ny tilværelse 1) 

Jeg har erstattet Louises spanskrør med en dressurpisk, en ridepisk. I begyndelsen skreg og hylede de, medens de tiggede om at få med det gamle spanskrør, men her hjalp ingen kære mor. Tøjet af og bøj dig over bordet. Hænderne ud til siden. Til mændene var der undertiden en særlig ydmygelse. De måtte røvpule hinanden, medens pigerne så til. Skammen står ud af dem, medens de tigger om af få pisk i stedet.

Den, der tager det mest værdigt, er Evas storesøster, Inge. Hun er 31 og har fået spanskrør af Louise, siden hun var 15 år. Hun accepterer, at Louise har givet mig ret til at straffe hende, men alligevel hyler hun, når pisken rammer hendes bare po-po.

———————————————————————————-

Men hvem var damen med den uartige mand og søn? Og hvorfra vidste hun noget om mig. Jeg kontaktede hende. Løsningen var simpel. Damen, som hed Sophie Q, havde fået et chok, da hun opdagede, at hendes mand og stedsøn drev en lille sideforretning i børneporno Først ville hun gå til politiet, men både mand og stedsøn tiggede og bad. Alt andet end 4-5 år i spjældet. Manden så sin legitime forretning (i isenkram) forsvinde som dug for solen til konkurrenterne, og stedsønnen forudså, hvad der ville ske med en 19-årig i fængslet, dømt for børneporno

Det ville blive ham der kom til at betale med sit røvhul, og det der var værre

ALT ANDET END POLITI!

————————————————————————–

Fru Sophie tænkte sig om. Hun var virkelig dybt forarget. Sådan noget snask og så med børn. På den anden side; Hvad ville hun opnå med manden i fængsel. Skilsmisse? Ja, men hvad skulle hun leve af med en mand på langtid i Horsens
Hun mailede til sin barndomsveninde, Louise, lidet anende, at denne sad i Peru. Louise gav hende min adresse… Såre simpelt.

——————————————————————————

Derfor ringede jeg en fredag aften på døren til en villa i det såkaldte bedre kvarter, en med det rigtige postnummer. Fruen lukkede op. Vi havde mailet en del, så begge vidste, hvad det drejede sig om. Hun viste mig ind i herreværelset. Det domineredes af stort skrivebord, rigtig fabrikantstil, stor mahogniplade. Men hvor sådan et plejer at være fyldt med ejerens personlige genstande og nips, var dette helt ryddet. Det, der havde været der, stod stuvet sammen på et mindre bord. Til gengæld var der to mænd. Far og Søn! 45 år og som sagt 19 år.

Jeg gik lige til sagen: ”Stå ret! I ved, hvad der skal ske. I skal have så mange tæsk, at I ikke kan kende forskel på sol og måne. Sådan nogle svin.

———————————————————————————-

Manden brød ud i gråd. ”Sophie lad mig slippe. Jeg skal nok være artig. Det var Bruno der fik ideen. Jeg vil ikke have pisk. Lad mig slippe.” Han frembragte et ynkeligt syn, selv hans søn så på ham med foragt. ”Du ved, hvad alternativet er, vælger du det?” var Sophies svar. Han hylede igen. ”Nej ikke politiet. Lad mig slippe.” ”Du gør, hvad frøken Grethe siger.” ”Tøjet af.. begge to. NU!” De begyndte at klæde sig af. Det var værst for faderen. Han var iført både skjorte slips og sågar vest. Sønnen havde været mere forudseende. En poloskjorte med en T-shirt under. De forsvandt, da han i et snuptag hev dem over hovedet Et par cowboybukser med et par minitrusser. Begge dele kom af samtidig, da han løsnede bæltet og tog fat i bukselinningen, sko, strømper, og han var komplet nøgen. Han tog det bedre end sin far, men han var langt fra upåvirket.

Hans krop glinsede af sved, han havde gåsehud overalt, og han rystede ukontrollabelt. Hænderne forsøgte forgæves at skjule en strittende pik.

———————————————————————————-

Senior kæmpede stadig med tøjet. Under vesten afsløredes et par seler, og da de kom af, dalede bukserne med pressefolderne ned om anklerne af sig selv. Et par underbukser, der nåede godt ned på lårene, fulgte efter. Så kom turen til den fine silkeskjorte med ditto undertrøje. Da sko og strømper var væk, stod han lige så jomfruelig som sin 26 år yngre søn. Ligesom ham søgte han at dække skridtet med hænderne. Under hele processen havde han grædt og snøftet, medens han appellerede til sin kone. ”Sophie lad mig slippe. Jeg kan ikke tage det. Jeg dør af det. Jeg har aldrig fået klø.”

Sophie var ubøjelig

—————————————————————————–

”Niels gå hen til enden af skrivebordet og læg overkroppen hen over det. Spred benene og få røven op, stræk hænderne helt frem.” Han lignede en robot, medens han udførte min ordre. Benene var spredte, røven strittede op, og hænderne prøvede at nå den anden ende af bordet. ”Bruno. Stil dig for den anden ende og hold hans arme fast. Hvis han ikke ligger stille, er det dig, der får ekstra! ”Ja vel,” mumlede Bruno. ”Ja vel, HVAD?” ”Ja vel, frøken Grethe.”  ”Nu kan du se og høre din far og tænke på, hvad der venter dig.” ”Javel frk. Grethe.” Bruno havde lært det. Så startede vi Allerede ved det første slag gik det galt: ”AUUUUVV…..ooooogh!……..iiiiiigh!!!” Først et hyl, da pisken ramte, så senere to, tre gange jamren, da eftervirkningerne satte ind. Det andet var lige så slemt. Høje hyl… Jeg gav mig god tid mellem slagene. Han fik tid til at skrige sit OOOGH. auuuuuuuuvvv! Jeg startede med hans røv. Det gav et smæld, hver gang pisken ramte. Han vred og vendte sig, men Bruno holdt ham fast. Han viste, hvad der stod på spil. Jo flere røde striber, jo mere var Bruno klar over, hvad der ventede ham, hvis han ikke holdt sin far i ro. Niels røv var stor, hvid og fed. Hans baller dirrede, hver gang jeg ramte dem.

Efter 50 slag var røven ikke hvid mere, men stadig stor og fed. Røde striber, delvis blå, overalt. Det dryppede ud fra ham, fra røvhullet, fra pikken og fra de steder, hvor huden var revnet.

————————————————————————–

Jeg stoppede. Jeg havde nydt det, hver gang pisken havde ramt. Er der noget, jeg hader, er det det, Niels og Bruno havde bedrevet. Niels lå bare og stønnede, men begyndte at hyle igen, da jeg forkyndte: ”Du er ikke færdig. Nu kommer turen til din ryg!” ”Nej… NEJ. De må ikke frøken Grethe.. Jeg kan ikke tage mere.” Han vred sig, og Bruno måtte anvende al sin kraft for at holde ham fast. 30 rap på en ryg, der er helt glat og blank, og som aldrig har smagt en ridepisk, gør ondt. Det fik ham til nu at hyle sit AUUUUGH NEEEEJ……..åååååågh………iiiiiiiiiiiig… endnu engang. Huden var tynd, og det hvide blev snart rødt. 30 striber, der næsten alle blødte, og jeg lod ham slippe. 80 rap havde vel lært ham at opføre sig ordentlig.

”Rejs dig op. Stil dig op ad væggen, med hænderne foldet over hovedet! ”

———————————————————————————-

”Bruno kom her hen.” ”Ja vel, frk. Grethe.” Han var hvid som et lagen. Jeg så på ham. Sportstrænet, pikken var hård og strittede 45 grader op i luften. Hans krop var muskuløs og så ekstra flot ud, med sveden løbende ned af den. Jeg havde den største lyst til at tage ham med hjem og lade Peter og Henrik give ham en omgang pik, bare for at se ham vride sig af ydmygelse, når det gik ud over ham selv. Heller ikke han havde fået pisk før, men nu havde han set sin far vride sig og vidste, hvad der ventede ham. ”Dyrker du sport.”

”Ja, maratonløb, frk. Grethe..” Han næsten hviskede det, medens han så forvirret på mig.

”Læg dig. Vil du bindes, nu da vi ikke har din far til at holde dig?” ”Nej, det behøves ikke. Jeg skal nok tage min straf. Han lagde sig roligt over bordet og strakte armene frem. ”Spred armene ud til siden og tag fat i bordkanten, det er lettere for dig.”

”Tak, frk. Grethe.”

———————————————————————————-Same procedure as last time:

Han fik ikke rabat. I begyndelsen undertrykte han smerten, men så kom det. Ikke høje skrig som faderen, men en sagte jamren. ”ÅÅÅÅÅGH…….ÅÅÅÅÅÅGH!” efterhånden som pisken gjorde sit arbejde. Hans baller var hårde af træningen, og de rørte sig praktisk taget ikke, når pisken ramte, men da striberne blev flere og dybere, mistede han kontrollen over sit legeme. Først pissede han på den fine mahogniplade, det løb ned langs siden af bordet. Så gav hans røvhul efter. Noget tyndt brunt begyndte at løbe ned over hans ben og nosser. Jeg holdt en pause. ”Vil du have sidste omgang på ryggen, eller skal vi fortsætte på røven?” spurgte jeg. ”Ikke på enden, jeg kan ikke tage mere,” hviskede han. 30 slag på ryggen som sin far. Jeg startede ved skulderbladene. Denne gang gjorde det mere ondt. Hans stønnen gik over i en sagte jamren: ”AUUUGH NEJ AUUGH!!!” Hans hænder knugede sig krampagtigt om bordkanten. Jeg lod ham slippe med 25. Han havde trods alt været mere tapper end sin far, der stadig stod op af væggen, medens han tudede som et lille barn. ”Rejs dig. Nu opfører du dig ordentlig… resten af livet. Ellers bliver du solgt som slave.” ”Undskyld. Jeg skal nok være ordentlig, frk. Grethe. De må ikke sælge mig. Jeg skal være artig. Bare De ikke sælger mig.” Frygten lyste ud af hans ansigt, så den næsten overdøvede smerten fra hans straf.

De to blev sendt i seng, medens Sophie og jeg nød en kop kaffe og planlagde Niels og Brunos videre fremtid, hvis de skulle få et tilbagefald.

———————————————————————————-

Sophie fortalte, at Bruno godt vidste, at der fandtes slaver. En af hans venner var pludselig forsvundet, og af omveje havde han fået at vide, at han var blevet solgt som tjener.

Det er historien om damen der skulle have hjælp.

Desværre var det ikke sidste gang, min pisk måtte i anvendelse hos fru Sophie, det kom den på både far og søn. Faderen lærte det efterhånden, han blev from som et lam, men det tog sin tid… og det gjorde ondt! Bruno derimod tog ikke ved lære. Hans udskejelser blev værre og værre. Stedmoren, og slet ikke faderen, kunne ikke styre ham, og en skønne dag gik det helt galt, men det er en helt anden historie.

For som ordsproget siger:
Den, der ikke vil lære, må føle.

… Læs fortsættelsen om Bruno HER

… Læs fortsættelsen En ny tilværelse, del 5 HER