En ny rolle, del 1
Hej, her er jeg. Mit navn er Jan.
I har hørt om mig før, nemlig i de to noveller – En familie opdrages 1 og 2 (se disse) hvor jeg fortalte om, hvordan hele min familie, far, mor, storesøster Merethe, og jeg blev tvunget til “frivilligt” at lade os opdrage af min fætter Rolf på grund af min fars sløseri og ulovligheder. Det skete efter et familieråd, der besluttede, at vi skulle være under opsyn i 4 år. Samme kloge råd har nu bestemt, at far og mor skal “sluses” ud i en ny periode af 2 år, og at jeg skal forblive under Rolf opsyn, til jeg har fået min studentereksamen… mindst. De mener at jeg er umoden! Merethe er “sluppet fri” og er lige blevet sygeplejerske. Da vi startede, var jeg 14 år, næsten 15 og Rolf 17. Nu er jeg 18, næsten 19, og Rolf er lige fyldt 22 og i gang med Handelshøjskolen.
Alt er således ved det gamle, men lidt blidere. Det er stadig til en god gammeldags røvfuld og/eller spanskrøret på den bare røv, uden hensyn til alder. Både far og mor er godt op i fyrrene. Derfor er vores gode gamle lædersofa blevet endnu mere slidt og plettet af diverse familiemedlemmer, inklusive onkel Peter og tante Aurora, der har ligget på den, medens de har fået deres 30-50 rap.
—————
Lige nu er her stille. Far har fået lov til at tage til tekstilmesse i Hannover og til at tage mor med. Rolf våger dog over ham via hans kreditkort og hyppige opringninger til hotellet, for at se om han er hjemme til tiden. Hvis ikke, ved de begge, hvad der venter, når de kommer hjem, det samles op på en konto. Det giver Rolf mere tid til at tage sig af mig. Hvilket er både godt og skidt. Jeg beundrer ham for hans viden, men ikke for hans krav om disciplin. Jeg er bagefter i fransk hos madame Nicole alias fru Larsen. Det har foreløbigt resulteret i, at jeg knap kan sidde ned. Først en kæmpe røvfuld over hans knæ, så sidste fredag aften den traditionelle omgang med spanskrøret liggende på sofaen med en pølle under maven. 40 slag! Det gjorde fandens ondt… og gør det endnu! Men jeg ved, at det er velfortjent. Jeg VAR faldet af og havde dovnet, og Rolf slår kun, når der er en grund til det.
Så hele ugen har det stået på intensiv fransk. Rold hjælper, og han gør det godt. Men han kræver, at man gør en indsats selv.
—————
Men nu fredag aften er der fred. Ingen af os er de store kokke, så vi kørte i Rolfs bil til det lokale pizzeria. En pizza til hver og en cola. Rolf er striks, hvad angår biler og sprut. Det har far måtte sande mere end én gang. Det var på vejen hjem, det skete. Vi holdt stille for at svinge til venstre, da en bil torpederede os. Der var plads nok til at overhale indenom, men føreren fejlbedømte afstanden. Rolfs bil fik en skramme i lakken i hele højre side. Den anden bils kofanger lå ensom på vejen, medens forpartiet havde buler. Begge parter steg ud. Rolf og jeg blev lige forbløffede: Lektor Erik Larsen, Rolfs lærer på Handelshøjskolen, og min egen fransklærer Madame Nicole (Larsen). Begge formelig stank af sprit. Lektor Larsen forsøgte at komme os i forkøbet. – Det må I undskylde, det var min kone, der kørte. Kan vi ikke ordne det i mindelighed? Rolf lignede en tordensky. Det er det udtryk, han har på, lige før han siger: – Læg dig over mine knæ. Jeg kender det. – Hvad bilder De dem ind? De oser jo af sprit. Han tog sin mobiltelefon frem. – Nej nej, De må ikke. Jeg bliver smidt ud af forsikringen, jeg har fået to advarsler. Nicole får et klip i kørekortet. – Ikke med den promille. Hun mister det og får hæfte. 3 uger i Horserødlejren… mindst. Enten følger I med os og får den endefuld, I fortjener, eller også er det politiet. Bestem Dem nu, jo længere vi holder her, jo større er chancen for, at en politibil kommer forbi. Der var et øjebliks hvisken, så kom det: – Vi vælger endefulden.
– Fint I følger efter os. Vi skal lige ned ad vejen her. Begge biler kan jo køre..
—————
Rolf lukkede os ind i dagligstuen fra gangen. Larsen stirrede med en blanding af forbløffelse og rædsel på rummet. I midten står sofaen. Den er fuld af pletter, som ingen kan være i tvivl om, hvor stammer fra. På den ligger der en snavset pølle, halvvejs mast i stykker (af tante Aurora). Den lugter, ikke af læder, men af en blanding af pis og sperm. På endevæggen er der nogle cirkler i øjenhøjde alle forsynet med at navn. – Non… non… for første gang åbnede Nicole munden. Det må I ikke. På et bord lå spanskrøret og en hårbørste. – Godt, så er det altså politiet, sagde Rolf. Han gik hen til fastnet telefonen og løftede røret. – NEJ… NEJ… hylede de begge. – Vi skal nok.
Rolf vendte sig til mig. – Du sørger for, at de bliver klædt af og stillet op af væggen. Du ved hvordan. Hvis det ikke er, som det skal være, kommer du selv til at stå der. FORSTÅET? Jeg går ud og ser på bilerne, og når jeg kommer tilbage, skal alt være i orden.
—————
Jeg stod som lammet. Hjertet hamrede i mig. I over 4 år har jeg selv fået tæsk. Nu skulle jeg have den omvendte rolle og forberede andre til det. Jeg vidste udmærket, hvad der skulle ske. Om ti minutter ville den første ligge hylende over Rolf knæ. Og hvis jeg ikke gjorde det godt nok, ville denne første måske være mig! Jeg tog mig sammen og prøvede på at efterligne Rolf. – Tag tøjet af. Alt sammen og begge to. KOM SÅ I GANG… NU! Til min forbløffelse virkede det. De begyndte begge to at famle med knapperne. Skjorte og bluse løsnede sig. Jeg følte en rislen gennem mig. Nå, sådan var det altså at have kommandoen. Dejligt! – Af med det, se nu at komme videre. Hr. Larsens stod allerede med nøgen overkrop, skjorten lå på gulvet sammen med undertrøjen. Nicole fumlede med bh’en, rød i hovedet. Jeg frydede mig indvendig. Lad os nu se hendes franske mamelle. Hævn over den forhadte fransklærer. Bukser, nederdel. Nu kom det spændende. Lektoren lukkede øjnene, medens hans hænder gled indenfor underbukserne. – Ned med dem! Du behøver ikke at stå og lege med den. – Jeg… jeg leger ikke med.. med… – Hvad leger du ikke med? – Min pik. Han var glorød i ansigtet, da han hev de stramme underbukser ned. Jeg vendte mig mod Nicole. – Trusserne! – Nej, Erik, hjælp mig, sig at han ikke må. Hun var rød som en tomat. Jeg følte noget varmt gennemstrømme mig. Min pik lignede lektor Larsens, bare var den skjult! – Hjælp hende, træk dem af hende. Det har du prøvet før, det er jo din kone. En euforisk stemning havde grebet mig, da ægtemanden lagde sig på knæ og tog fat i trusserne. Nå derfor! Nu bliver Rolf glad. Spred dine ben så jeg kan nyde det. Under de famøse trusser afsløredes det, at fru Nicole Larsen var glatbarberet! Så var der kun sko og strømper tilbage. Madames strømper var af den type, der sidder fast med et gammeldags strømpebånd, så der var et stykke med bart, jeg kunne beundre. Tøjet lå på gulvet, ure, ringe o.s.v. på bordet. Til sidst var de begge nøgne. D.v.s. rundt om Nicoles hofter snoede der sig et sort strømpebånd. Det så ret pikant ud. – Hen til væggen. Erik, jeg vil se en ståpik. – NEJ… NEJ Jeg kan ikke. Jeg kan ikke få den op. Han lignede et lille barn, medens han stirrede på mig. Rød som en krebs. – Nicole, hjælp ham. Jeg tog hårbørsten og gav hende et klask i røven. – Non… non. Hun skreg. Det havde en besynderlig effekt på hendes mand. Pikken begyndte at rejse sig stor og stiv. Den strittede ud fra ham som en stålstang. – Træk forhuden tilbage. Et nøgent pikhoved med noget hvidt skum viste sig. – Du vover på at komme. Dit svin. Ellers er det dobbelt! – Tæerne ind mod panelerne. Spred benene. Panden ind mod væggen, og hænderne over hovedet. Pikken skal røre, Erik! Og patterne. Næserne ind mod væggen. Jeg kom med en speedmarker og tegnede en cirkel på muren, der hvor næsen rørte. Dette er jeres plads for fremtiden, når I kommer. I kan se andre cirkler, det er alle sammen til folk, der skal have.. eller har fået tæsk. (Jeg undlod at fortælle om, hvor de kunne finde min.) Alt i orden, jeg frydede mig og lod min hånd glide ned over Nicoles bare røv. Hun rystede af skræk og skam.
Erik fik også sin tur. Han klynkede, da jeg tog fat i hans nosser.
—————
Rolf kom tilbage. – Fint, men du har jo også erfaringen, drillede han. Nu tager vi det roligt og får os en kop kaffe. Efter nogen tid var det: – Lektor Larsen, læg dig over mit knæ. Rystende adlød hr. lektoren. – Løft hovedet, og du, Jan, tager det mellem dine ben, samtidig med at du holder hans arme. Jeg stirrede på nært hold ned ad den nøgne ryg og på den bare røv. Han var vel i stand. Sveden drev ned ad ham. Han lugtede af angst. Jeg vidste, hvad der skulle ske, jeg havde selv mærket det så mange gange før. Så kom den. Røvfulden. KLASK… KLASK. Rolf slår hårdt og har altid gjort det, lige fra den første aften, han overtog vores opdragelse. Først klynkede den voksne mand, medens jeg kunne mærke, hvordan han vred sig. Så gik det over i gråd, og til sidst skreg han ukontrolleret, medens han sparkede med benene. – Op med dig. Lad være med at dryppe dit svin, ellers er der ekstra. Jeg priste mig lykkelig over, at Rolf ikke kunne se gennem mine bukser. Det bulede og en våd plet var ved at danne sig. – Over til væggen. Hænderne over hovedet og stiv pik. La’ vær’ at tude. Der kommer mere.
Lektor Larsen stirrede halvgrædende på sin elev. Der var ikke meget lærerautoritet tilbage.
—————
– Jan sæt dig ned. Nicole, det er din tur Læg dig over hans knæ. Hun er din, Jan, du giver hende en røvfuld, som du selv ville have fået. Hvis den ikke er god nok, får du den selv! Min store chance… og risiko. Jeg er 18 år, og over mine knæ ligger Nicole velsagtens over 40 måske 43? En rigtig fransk “derrière” med fast kød stritter op dækket med gåsehud. To store baller der kun venter på mig. – Kom så i gang, Jan. Jeg starter. Jeg har aldrig prøvet at give en endefuld, kun at modtage (i rigt mål). I sidste uge var det mig, der fik af Rolf, fordi jeg ikke kunne mine uregelmæssige franske verber. Nu skal Nicole have dem tilbage… med renter. – AAAAUUUUGH. ÅÅÅÅÅÅHHH NON… PAS LA. STOP.. MA FESSE! Ballerne går op og ned, fra side til side, medens de skifter farve. Jeg kan se aftrykket af min hånd, hver gang jeg rammer. Jeg slår, så hårdt jeg kan, det gør ondt i mine håndflader. Hvordan klarer Rolf det? Har han en særlig teknik eller er det bare træning? AUW… AUW NEJ IKKE DER.. MA FESSE, NEJ MIN RØV, DU MÅ IKKE… DET GØR SÅ ONDT. Jeg fordelte slagene, som jeg selv har fået dem. To baller og mellem lårene, hvor den tynde hud er. Madame skreg i vilden sky, medens hun pressede sit skød ind mod min stive pik. – Nej, nej, Jan, skån mig, ikke mere. Du må ikke. Omsider mente jeg, at jeg var færdig (min hånd var ved at revne). Jeg stoppede og så på Rolf. Var det nok, eller ville han selv fortsætte… på mig?
– Over til væggen tøs, og du hr. lektor lægger dig på sofaen med pøllen under dig.
—————
– Stræk arme og ben.. Lektoren fatter, hvad der skal ske, han er ved at brække sig. Det var ligesom med far og onkel Peter, omkring 50 slag. Erik sprællede og skreg i begyndelsen i takt med smældet af spanskrøret Så lå han bare og tog imod, han stønnede, medens striberne blev flere og flere og dybere og dybere. Vandet væltede ud af ham og ned på pøllen, til sidst kom det også ud af hans røvhul. Det lugtede fælt! Nicole stirrede rædselsslagen og med væmmelse på den våde pølle. Man kunne se, hvordan tanken om at lægge sine nøgne krop over den, fik det til at vende sig i hende. Men op måtte hun. – Vil du eller skal jeg? spurgte Rolf. De samme betingelser gælder. Jeg var grebet af et indre magtbegær, så jeg gik i gang. Nej, hvor var det dejligt selv at have fat i kæppen. Switch.. switch. Høje skrig om Nicoles danske røv og franske fesse, blandet med bønner om at holde op, og forsikringer om at hun aldrig ville drikke mere. De fede baller gik op og ned i takt med mine slag, og pøllen blev endnu mere våd. – ÅÅGH! Stop det, Non Je suis sage! Jeg gør det aldrig mere. Jeg skal nok være artig. Jeg nød det! Hvert slag udløste et skrig og en rød streg over huden. Det var tydeligt, at slagene gjorde endnu mere ondt på en røv, der i forvejen havde fået en omgang. Hun vred sig og jamrede sig, som havde hun fået orgasme. – NON… NON NEJ.
Der var ikke meget tilbage af min så strikse fransklærerinde
—————
Da jeg var færdig, lød det, – Gå så hjem med jer, I er for fulde til at køre. I stiller i morgen kl. 10.00 og rydder op efter jer. Derefter kan I køre hjem.
2 x Larsen klædte sig lynhurtigt på og forsvandt. Jeg frydede mig, for min erfaring sagde mig, at de ikke ville få sovet meget den nat, og at de fortrinsvis ville ligge på maven.
————— – Og du, Jan, du har vist glemt, hvordan det er at få spanskrør, sagde Rolf. Selvom jeg havde fået sidste uge og endnu kunne fremvise striber, måtte jeg lægge mig over sofaen.
Jeg fik dog ikke så mange rap, men nok til at indse, at jeg skulle have slået hårdere, og at Nicole var sluppet (for) let fra sin omgang.
—————
Om lørdagen stillede ægteparret kl. 10.00 præcis. De så ikke ud til at have sovet meget. Selv havde jeg drømt hele natten. Om en lektor med ståpik, om en glatbarberet fransklærerinde. Mit lagen var vådt, og min hånd øm af havde knuget min pik. De havde lært lektien. Tøjet kom af, lige så snart jeg sagde det, og automatisk fandt de stedet, hvor næsen skulle presses ind mod væggen. Begge havde et minimum af tøj på. De vidste, hvad der skulle ske! Erik behøvede ingen instruktion. Hans pik strittede frem, lige fra det øjeblik han kom. Madame lignede Trikoloren. Hvid af skræk og med en ende, der var rød med blå striber. Hjertet bankede i mig, og jeg mærkede, hvordan jeg selv fik rejsning. Sådan var det altså at have magten! Der stod de så en halv time, medens Rolf og jeg drak morgenkaffe.
Gårsdagens striber trådte tydelig frem på røven De turde ikke sige et ord, men især Nicole rystede over hele sin nøgne krop, specielt da jeg legede med hendes brystvorter, så de strittede ud som Eriks pik.
—————
Så var det rengøring. Ikke alene i stuen, men over alt i huset, fra kælder til kvist. Det flød med vand og sæbe, medens de to nøgne hr. og fru Larsen sled i det. Hvis de tillod sig at holde pause, var der omgående en hårbørste. På knæ, panden ned i gulvet og røven op. KLASK… AUGH AUGH. Det frydede mig at bruge den på begges popo. Rolf overlod det meste af afstraffelsen til mig. Klokken et spiste vi frokost, som Nicole havde lavet. Det vil sige Rolf og jeg. De andre stod med næsen i væggen og hænderne over hovedet. Så Rolf og jeg havde udsigt til stribet rød røv i to udgaver. Klokken 16 var de færdige. Deres sidste job var at polere sofaen med voks. Nu skinner den, parat til at modtage sit næste offer!
Så kørte de hjem. Jeg tror ikke, at vi ser dem igen. MEN JEG HÅBER. Rolf har sine planer.
—————
Nu er vi tilbage til hverdagen igen. Til de franske verber! Madame Nicole er tavs i skolen. Hun står for det meste oppe ved tavlen og sætter sig kun med besvær.
Min sidemand, Peter, hviskede, – Mon hun har fået røvfuld af manden i weekenden?
—————
Selv har jeg opnået at være i paradis et kort øjeblik. En forskel fra et langt i helvede, der hvor de har spanskrør, der vender den gale vej. Bare jeg kunne komme tilbage igen. Før eller senere må hr. og fru Larsen da trænge til en ny omgang, eller der er andre, der trænger til straf. Der må da være nogen, der trænger til at ligge over sofaen, men hvor er de?
Jeg vil så gerne prøve igen ligegyldigt med hvad. En paddle, en hårbørste eller et virkeligt godt spanskrør.
Fortsættes HER
Ønsker du at denne novelle bliver fjernet? Så udfyld nedenstående formular, så kigger redaktionen på din forespørgelse.