En helt ny tilværelse
1. del Hævnen

AUUUUUGH… AUUUUGH… NEJ. Jeg skreg som en besat da slaget ramte mig. Lige på min røv. Det skete mandag morgen i kopirummet på mit arbejde. Ham der slog, var Peter fra “intern distribution.” Det var muligvis “bare” ment som almindelig sexchikane, men det var jeg ikke i humør til at acceptere. Peter, den lille slimede ål på omkring de 30 år, havde det så endda været en af vores tiltrækkende unge mandlige praktikanter, var han muligvis blevet tilgivet, men Peter NEJ! Det skulle hævnes. Stærk medvirkende til mit udbrud var den kendsgerning, at jeg hele weekenden havde solbadet.

Om eftermiddagen var jeg faldet i søvn, … på maven, nøgen, og da jeg vågnede var mine baller hævede med samme farve som en postkasse. 

Til trods for rigelig anvendelse af talkumpudder og kold yoghurt på min stakkels po-po, havde jeg ikke fået sovet meget om natten, og havde tilbragt hele tiden liggende på maven.
Jeg var sur. Pissesur. Det skulle hævnes, og Peter sættes på plads én gang for alle!

Jeg luskede hen til min plads. Jeg er 27 år, og hedder Grethe. It specialist, single, min kæreste er lige skredet, godt det samme. Hævnen er som bekendt sød, men ligesom kaviar bør den nydes kold, så jeg ventede, til jeg kom hjem.

Jeg er It trænet nok til aldrig at bruge firmaets system til eget formål. Jeg kendte Peters IP nummer fra mit arbejde og via det, og en smule hacker arbejde, afsløredes endnu et nummer, hans kones computer.

Jeg skrev en harmdirrende mail om, at hun skulle holde styr på sit skvat af en mand, eller sørge for at han fik sine behov opfyldt hjemme og ikke var nødt til at chikanerer sine kolleger. Efter at jeg havde sendt det, rumlede der noget i mit baghoved. Et rygte fra en personalefest, noget om at Peter vistnok var under tøflen hjemme og blev kørt stramt af sin kone.

Så meget desto bedre. Måtte han få en kæmpe skideballe og sure kommentarer fra en fornærmet kone.

Der gik et par dage, så kom en meget slukøret Peter med en lukket kuvert til mig. Han gav mig den, medens han nærmest hviskede; – hjælp mig, min kone er rasende. Gør et eller andet! – Du skal ikke vente nogen hjælp fra mig, din lille mide. Han så virkelig nedbrudt ud, da han luskede væk.

Jeg åbnede brevet. Der lå en seddel. ”Kom hjem til os på lørdag kl. 10, hvis du vil se Peter få sin straf. Hilsen Louise.” Der fulgte en adresse med.

Se Peter få sin straf? Det lød interessant, og jeg var stadig sur. Altså stod jeg lørdag kl. 10 og ringede på døren til en mindre lidt ældre villa.

En kvinde på Peters alder, omkring de 30, lukkede op. Hun var høj, slank og så godt ud.
– Hej, jeg er Louise. Du er sikkert Grethe, præsenterede hun sig med et smil.. – Kom indenfor, så du kan se Peter få sin endefuld, det skvat der ikke forstår at opføre sig ordentlig, når han er ude.

Endefuld? Det gav et ryk indvendigt i mig. Skulle jeg se Peters egen røv få en omgang? På den anden side, der var noget der tændte i mig. Så var der altså noget om snakken, Peter var under tøflen. Gad vide hvordan han ville tage det?

Hun trak min ind i, hvad der åbenbart var dagligstuen. – Peter! Kom her ind, råbte hun. Han kom. Han var iført en løsthængende skjorte og et par bermudashorts, der havde set bedre dage. Da han så mig, blev han kridhvid i ansigt. – Nej Louise, du må ikke, medens hun ser det. NEJ. Ikke medens hun ser det. Lad hende gå. Vil du ikke nok gå Grethe? Han stirrede bønfaldende på mig. Tårerne var begyndt at løbe ned ad hans kinder. – Du kender taksten. Kom så i gang. Tag dit tøj af. Peter så fra Louise til mig og tilbage til Louise, medens han jamrede -NEJ. Du må ikke. Ikke medens der er nogen der ser på det. Lad mig slippe. – Kom så i gang! Louises stemme var som et barberblad.

Noget vendte sig i mig, noget jeg aldrig havde kendt. Jeg skulle se en voksen mand ligge over sin kones knæ og få klø. Oven i købet en mand der var ældre end jeg selv. Noget varmt løb igennem mig.

– Sker der snart noget. Eller vil du hellere have med spanskrøret. Skal jeg sende dig hen til Holger til opdragelse? Ingen af delene syntes at behage Peter. Han begyndte at klæde sig af. Langsomt, medens han holdt øjnene stift rettet mod mig.

Til sidst var det ikke mere tøj at tage af. Han stod nøgen med lukkede øjne og hænderne foran skridtet. I sandhed et ynkeligt syn.

– Hvad skal de hænder der? lød barberbladet.
– Undskyld. Øjeblikkelig blev hænderne foldet over hovedet, medens hele kroppen rystede.

– Godt. Louise trak en stol frem. – Læg dig over mine knæ… Nej, hov stop! Hun fik tilsyneladende en lys ide.

– Grethe sæt dig på stolen. Det er kun ret og rimeligt, at det er dig, der giver ham en endefuld. Det er jo dig, han har slået. Peter læg dig over hendes venstre lår, og du Grethe klemmer ham fast med dit højre ben. Imedens henter jeg en paddel. 

Hun forsvandt. Peter kendte åbenbart systemet. Lydigt lagde han sig over mit venstre knæ. Jeg var næsten lammet. Instinktmæssigt tog jeg hans højre arm og vred den om på ryggen samtidig med at jeg klemte mine ben sammen så hans røv blev låst fast. Den var stor men glat. Over ballerne var der svage spor af striber. Var det mon fra spanskrøret, som Louise havde truet med?

Peter lå helt stille, hele hans krop rystede. – Du… du må ikke slå hårdt, nærmest hviskede han. – Jeg skal nok ligge stille, bare du ikke slår hårdt. Hans krop var varm, der var svedperler på hans ryg, røven var fuld af gåsehud. Jeg kunne høre ham ånde tungt.

Jeg havde aldrig oplevet noget lignende, men en følelse af magt strømmede igennem mig

Louise kom tilbage med paddlen. Den lignede et fladt boldtræ ca. 30 cm lang med et skaft. Den var lakeret med mange lag lak og håndtaget havde et betræk af læder.

Louise rakte mig paddlen. – Du må selv bestemme hvor mange slag han skal have, en 30-40 stykker vil jeg foreslå. – Nej, nej ikke så mange, hviskede Peter. Søde Grethe jeg skal nok være artig. Du må ikke. – AUUUUGH… ÅÅÅÅH! NEEEJ! STOP!

Det første slag faldt på den højre balle. Jeg syntes ikke selv at jeg slog særlig hårdt. Men Peter skreg og vred sig. Instinktmæssigt klemte jeg benene sammen og vred hans arm hårdere om på ryggen.

– ÅÅÅGH! AAAAGH! Det næste slag faldt på den venstre balle, lidt hårdere. Det gav et spjæt i ham medens han hylede.

– Nej du må ikke! Louise stop hende! Jeg så, hvordan paddlen satte et rødt mærke på hans hvide hud for hvert slag. Snart var hans røv lige så rød som min havde været i mandags, og efter hans hyl at dømme, gjorde den mere ondt. Men det var det, der var meningen. Jeg nød det.

En ukendt følelse løb gennem mig. Jeg talte slagene indvendigt i hovedet…27…28 …29. Den voksne mand vred sig som en orm, samtidig med at han skreg uforståelige ord.

Jeg kunne mærke, hvordan han pressede sit skød op mod mit lår. Jeg følte noget hårdt, der blev vådt, det kunne mærkes på mine bukser.

Samtidig mærkede jeg en udløsning i mine egne trusser. En følelse af lykke. 30-31 – Peter var holdt op med at hyle. Nu lå han bare stille, medens han græd som et barn.

Det var på tide at holde inde. Jeg havde nået toppen, og Peter var færdig med at spille fræk i kopirummet.

– Op med dig. Fy for pokker, du står jo og drypper.
Louise havde ikke meget tilovers for Peter, som han stod der med en halvstiv dryppende pik. – Gå op og få en jockstrap på og kom så ned. Vi trænger til kaffe.

Peter forsvandt, men kom snart tilbage iført en jockstrap, der lige dækkede hans pik og nosser. Han gik ud i køkkenet og kom tilbage med en bakke med kaffe og kopper. Efter at havde skænket kaffe, gik han af sig selv over i en krog med hænderne over hovedet.
Louise og jeg satte os i sofaen. Jeg prøvede diskret at skjule indersiden af mine jeans, hvor især det venstre lår havde en tydelig våd plet.

På afstand kunne jeg vurdere mit værk. Peters ende var mørkerød over det hele. Ikke alene på ballerne, men også hvor lårene møder selve røven. Der var røde pletter overalt, hvor paddlen havde ramt. Det gjorde stadig ondt, for han snøftede, medens han diskret forsøgte at sænke hænderne. – Få de hænder op. Du rør ikke den røv, glammede Louise. Ellers er det en ny omgang, denne gang med spanskrøret!

Peter adlød forskræmt og lige med det samme.

Louise og jeg fandt hurtigt hinanden. Vi havde en masse tilfældes. Jeg fortalte om mit skvat af en kæreste, og hun fortalte om, hvordan hun som 17 årig af sin far var blevet introduceret til at overtage den korporlige afstraffelse af hele familien, Mor, tante og to kusiner. (Se Mod nye tider) Desværre var både faderen og moderen døde, dræbt ved et flystyrt, men tante Stine levede endnu, og selvom hun var over 50, på vej mod de 60 år, skete det, at hun måtte smide tøjet for at få en velfortjent omgang. Senere var hendes egen mand og hendes ældste kusines mand kommet under hendes opsyn.

– Jeg følger den tradition som min elskede far og før ham min bedstefar etablerede, og som min familie har accepteret.

Jeg følte hvorledes en helt ny verden åbnede sig for mig, spankerens og dominaens, og jeg kunne kun beklage at al min familie boede i provinsen og at jeg i øvrigt var enebarn.

Peter skænkede kaffe et par gange mere. Jo mere jeg så på ham, jo mere lignede han en hund, der havde fået prygl… af mig. Jeg begyndte at fortryde, at jeg havde sendt min kæreste bort. Jeg burde have beholdt og opdraget ham ligesom Peter.

Louise trøstede mig med, at jeg jo altid kunne anskaffe mig en slave.

– En slave, udbrød jeg forbavset. – Ja, de findes. Min ven Holger har sådan en, ja faktisk har han to.

Det er mennesker der har indset, at de kun kan leve under stram styring og derfor har indgået en kontrakt med en herre, eller frue, der råder over dem, men som samtidig har forpligtelsen til at sørge for dem. Nogle af dem har været tvunget til det, fordi de har lavet et eller andet ulovligt. Men fælles for dem er, at de har lært at adlyde

Jeg gik hjem målløs. Jeg kunne endnu høre Peters skrig og gråd og føle hans nøgne krop vride sig over mit skød. Og nu oplysningen om at der findes slaver. Jeg var i sandhed blevet introduceret til noget helt nyt.

——————————————————–

Peter forblev from som et lam på kontoret, ingen form for frivolitet overfor nogen. Jeg fik to invitationer til en lørdag hos Louise og Peter. Den første gang var det igen Peter, der havde trådt ved siden af.

Det kostede ham to gange røvfuld, en fra hver os. Igen denne fantastiske fornemmelse af en mand der vrider sig, medens han hyler om forladelse akkompanjeret af lyden af paddlens klask mod de bare baller.

Den anden gang ventede der to kvinder, da jeg kom. Louises kusiner. Begge blev blodrøde i hovedet, da det gik op for dem, at der ville blive en tilskuer til deres straf. Men der var ingen nåde. – Tøjet af begge to! Den ældste blev sendt ovenpå for at hente spanskrøret. Så var det over spisebordet. Den ældste først. Hun var på Louises alder, måske lidt ældre, og tog det som en mand. Hun bøjede sig over bordkanten, spredte benene let og strakte armene frem. Så lukkede hun øjnene og trak vejret dybt. Schwich sagde det, da Louise tog fat. Kusinen rørte sig knap og kom kun med små undertrykte skrig, selvom Louises spanskrør trak dybe striber på hendes bare hud. 25 rap og hendes ende lignede en pløjemark. Den yngste var på min alder. Hun skreg allerede inden hun fik besked om at lægge sig over bordet. – Din tur sagde Louise og vendte sig mod mig. Nu har du set hvordan det skal gøres. Hun sparkede og skreg så både hendes storesøster og Louise måtter tage fat i hver sin arm for at lægge hende over bordet. Jeg stillede mig skråt bag ved hende. Igen denne ophidsende fornemmelse. Denne gang af en kvindekrop der lå bøjet med røven strittende op. Hun var smuk, det var hendes storesøster for resten også. Ikke et gram overflødigt fedt. Ballerne var små og faste, huden lå spændt ud over dem, parat til at modtage… Jeg gjorde som jeg havde set Louise gøre. Først lod jeg spanskrøret berøre hendes ende let så hun var klar over hvad der skulle ske og hvor. Så selve slaget. Spanskrøret langt tilbage og SWICH. Det udløste et skrig og et ryk i hele kroppen, men storesøster og Grethe holdt hende fast.

Så til sidst pausen hvor smerten fik lov til at trænge sig ind. Først da hun var holdt op med at skrige, lagde jeg spanskrøret blidt et andet sted, så hun blev klar over, hvad der nu skulle ske.

Hun fik “kun” 20, men jeg må have lært noget, for ikke alene skreg hun, det løb også ned ad hendes lår med alt, hvad hun kunne producere af væsker, inkluderet blod.

– Så har I vel lært at opføre Jer ordentligt. Begge kusiner nikkede, nejede dybt og mumlede et JA. Den yngste vendte sig med mig. Hun havde endnu tårer i ansigtet. – Tak fordi du straffede mig, hviskede hun og nejede atter en gang. – Det går ikke, sagde Louise da kusinerne var gået. Du er alt for god en domina til at lade dine evner gå tabt, så du må have din egen slave.

Jeg skal sætte dig i forbindelse med Holger. Han har selv to slaver og ved alt om, hvordan man køber og afretter slaver, mandlige eller kvindelige.

Så den næste historie kommer måske til at handle om
KØB OG AFRETNING AF EN SLAVE

Glæder du dig til fortsættelsen – så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.
Tilmeldingen foregår på menu-siden.