En helt ny tilværelse
2. del En tur i Føtex

Dette er en fortsættelse af – En hel ny tilværelse 1, og det vil hjælpe hvis man først har læst denne 

Det var flere uger efter at jeg havde besøgt Louise sidst og haft fornøjelsen at give hendes yngste kusine Eva en god omgang med et spanskrør.
Når jeg siger fornøjelse er det fordi at det havde åbnet en helt ny tilværelse for mig. Det at se en kvinde på min egen alder ligge bøjet over et bord med armene holdt fast af storesøster Inge og kusine Louise medens jeg selv trakterede hendes po-po med et spanskrør havde været en helt ny oplevelse for mig. Jeg kunne endnu se hvordan hun vred sin ende medens jeg trak striber over de nøgne baller samtidig med at hun hylede – STOP frøken, stop… De må ikke. 

Det havde i den grad tændt mig. Bagefter havde Louise fortalt mig om slaver, noget jeg ikke troede eksisterede i det 21. århundrede og slet ikke i Danmark

———————————————

Jeg gik ind i Føtex. Lørdagens proviantering skulle overstås. Foran mig så jeg Eva, øjensynlig i samme ærinde. Allerede da jeg havde givet hende klø havde jeg bemærket at hun havde en køn skikkelse, udover det sædvanlige. Det var også tydeligt nu. Hun var iført en top der tillod hendes bryster at hoppe svagt op og ned. Bukserne var et par stramme, meget stramme jeans der fremhævede hendes faste røv. Den måde hun gik på fik ballerne til at vrikke fra side til side, omtrent i takt med brysterne. MEN HOV!! Hvad var det? Hun var standset i tekstilafdelingen, hvor hun udvalgte sig et par trusser. Men i stedet for at lægge dem ned i kurven til mælk og margarine, forsvandt de ind under bukselinningen. Lidt senere gentog nummeret sig, denne gang med en Bh. Derefter blev indkøbskurven fyldt op og hun begav sig mod kassen. Lige før hun nåede den prikkede jeg hende på skulderen. – Hvad tror du Louise siger til det? Jeg troede hun skulle besvime. Hun blev askegrå og vaklede.

– Nej. Nej De må ikke.

Frøken Grethe De må ikke. Jeg bliver slået ihjel, hun sælger mig. De må ikke sige noget.
– Nu putter du det hele i kurven, betaler og så giver du mig en forklaring.  Forklaringen kom over en kop cappuccino. – Jeg… jeg er kleptoman. Jeg kan ikke lade være. Jeg kan heller ikke styre pengesager. Derfor har Louise forbudt mig overhovedet at komme i et supermarked. Hvis hun får det at vide er det tæsk. 30-40 RAP AF DE HÅRDE! De må ikke sige noget frk. Grethe, jeg skal aldrig gøre det mere.. Jeg lover det. Tårerne løb ned ad hende, hun kunne knap holde på koppen. Cappuccinoen skvulpede som atlanterhavsbølger. – Godt, jeg siger ikke noget. Men tro ikke at du slipper. Jeg havde taget min beslutning. Jeg ville trænge ind i den ny verden, Louises verden. – Du går med mig hjem og får din straf af mig. Du vover på at hyle som sidste gang, ellers er det direkte til Louise – Jeg skal nok være stille selvom du slår mig frøken. Jeg skal gøre at hvad du siger. Lige med det samme! Hun vidste ikke hvad hun gik ind til, men hun havde sikkert en anelse.

Vi gik hjem til mig. Eva fulgte med som en mekanisk dukke uden at se til højre eller venstre.

Vel indenfor vendte jeg mig om mod hende. – Så fortæller du mig din historie. Hun trak vejret dybt inden hun startede.. – Jeg er 28 år. Jeg har fået spanskrør siden jeg var 15. Min far forlod os da jeg var lille og vi blev opdraget af onkel Petrus. Louises far. Det er en gammel tradition i vores familie at straffe med spanskrør, den går generationer tilbage. Da jeg var 17 overlod Petrus spanskrøret til Louise, han sagde at der skulle nyt blod til, og at der jo ingen mandlige arvinger var.

Da Petrus blev dræbt ved et uheld overtog Louise helt opdragelsen og nu styrer hun min storesøster, hendes mand Henrik og hendes egen mand, Peter samt altså mig. (Se

Mareridtet). Inge, min storesøster og Louise har altid været veninder og Inge tager sin straf uden at kny, men Louises  Peter, Henrik samt jeg selv gruer for spanskrøret. Vi hyler alle når vi skal have det, men der er ikke noget at gøre. Vi er nødt til at tage vores straf og få vores striber. Hun stoppede, nærmest kvalt i gråd. Så så hun på mig. – Kære frøken Grethe. Vil De… du ikke nok selv straffe mig så jeg undgår Louise? – Tøjet af! – Jeg… jeg. Hun stammede. – NU! Du hørte hvad jeg sagde tøs. – Ja frk. Grethe. Jeg skal nok. I løbet af få sekunder stod hun til fri beskuelse. Midt på gulvet. – Drej dig rundt. Jeg vil se din krop. Hold hænderne ned langs siden! Hun gjorde som befalet, blodrød over hele kroppen. Her stod hun, 28 år, hun nøgen og tiggede om at blive straffet af en kvinde hun knap kendte. Hun var en flot kvinde. Slank, ikke et gram overflødigt fedt. Velformede bryster, der strittede lige ud. En røv der simpelthen sagde spar to til alt hvad jeg før havde set. Over begge baller var der svage spor af striber. Var det mon fra den gang jeg havde givet hende spanskrør, eller havde Louise suppleret siden? Jeg tog en beslutning. Jeg kunne ikke give Eva spanskrør som jeg havde prøvet før. Jeg havde ikke et spanskrør, hvorfor skulle jeg have sådant et? Jeg vidste ikke engang hvor man fik sådan et fra. Jeg hentede min hårdbørste, det er egentlig ikke en hårdbørste men en klædebørste lavet af teaktræ, med et solidt skaft. – Over knæene! Spred benene Du siger ikke et ord, ellers er det Louise. FORSTÅR DU? – Jeg skal nok tie stille. Hun lagde sig over begge mine knæ. Hænderne og det lange hår nede på gulvet. – ÅÅÅÅÅÅGH!! …AGGGGGG! Hun bed tænderne sammen og prøvede at være tavs, men uden held. – NEJ… NEJ. Frk. Grethe du må ikke. Augh!! Det gør ondt Frk. Grethe la’ vær’.. – Ti stille ellers må vi gribe til andre midler. Med foden fiskede jeg hendes trusser op fra gulvet. – Gab! Nu kan du bide i dem så jeg (og naboerne) bliver fri for at høre på dine hyl Hun adlød automatisk, uden at gøre indvendinger.. Jeg fortsatte. Det gav et højt smæld hver gang hårbørsten ramte de nøgne baller, men ikke flere skrig, kun fortvivlede UUHM… og AAGH! Derimod vred kroppen sig ubehersket. Især når jeg ramte på indersiden af lårene sparkede hun vildt, men jeg er stærk og holdt hende nede. Jeg havde prøvet det før. To gange har jeg givet Louises mand Peter en røvfuld, ganske vist under Louises opsyn. Til sidst holdt jeg op. Da var Evas ende mørkeblå lige som det øverste af hendes lår, udvendig og indvendig.. Hun ville kunne mærke det når hun satte sig ned de første 14 dage. – Rejs dig! Hun adlød med besvær og spyttede kneblen ud. Det gav et chok i hende da hun opdagede at det var hendes egne trusser hun havde bidt i. De var våde, delvis af hendes savl… men kun delvis.. – Stil dig over i krogen og nyd det. Nydelsen var så som så. Det sved og brændte åbenbart og hænderne søgte ned til røven for at lindre smerten. I tyve minutter stod hun der som en anden steg lagt til hvile efter en tur i den varme ovn. Så befalede jeg hende at vende sig om og se på mig. Hun så på mig, helt grå i ansigtet. Alt mod havde forladt hende. Endelig tog hun sig sammen. – Undskyld frk. Grethe. Jeg skal aldrig gøre det mere. Du siger ikke noget til Louise vel? JEG HAR FÅET MIN STRAF. – Jeg lod blikket glide op og ned ad hende. Stadigvæk en køn kvinde, men en der rystede af angst og hvis ende gjorde ondt. – Sig mig hvad mente du med at Louise ville sælge dig? Evas ansigtsfarve skiftede lynhurtigt fra grå til dybt rød.. – Hun har truet mig med at tvinge mig underskrive en slavekontrakt, ellers vil hun melde mig til politiet. Jeg har allerede to betingede domme og faktisk er Louise min tilsynsværge.. Hvis jeg gør det vil jeg først blive sendt opdragelse hos hendes ven Holger og så blive solgt på auktion. Hun begyndte at græde igen. – Jeg vil ikke… jeg vil ikke. Jeg vil ikke sælges på auktion. Frøken Grethe vil De ikke nok købe mig, jeg skal være Deres 24/7 slave. Jeg skal gøre alt hvad de siger. Straf mig hvis jeg ikke er god nok. Hun rystede som var hun allerede ved at blive solgt. – Hvordan virker sådan en auktion spurgte jeg ubarmhjertigt? – Den foregår et eller andet sted som jeg ikke ved hvor er. Det er en 7-8 slaver der bliver solgt pr gang. En efter en står de op på et podium uden tøj. Alle køberne kan føle på en og se ens papirer. Til sidst sælges man for højeste bud og har fået en ny herre eller frue. Jeg ved det fra en af Holgers slaver som selv blev købt af ham på en auktion. Hun brød ud i gråd igen.: – Kære frk. Grethe vil De ikke nok købe mig i stedet? – Rolig nu. Du er ikke solgt. Du har fået din straf og jeg siger intet til Louise. Men opfør dig nu ordentligt. – Tak frk. Grethe. Hendes ansigt ændrede farve igen. Hun så ud som om hun var kommet op fra et dybt hul. Ud i den friske luft igen. – Tag dit tøj på og forsvind. HUSK HVAD JEG HAR SAGT. Hun gjorde sig klar. Der var striber ned af hendes kinder og, vidste jeg, tilsvarende under de stramme jeans. Hun ville ganske sikkert huske mig hver gang hun satte sig ned i den første tid.

Så vendte hun sig mod mig, nejede dybt og sagde: – Tak fordi du straffede mig frk. Grethe.

—————————————————–

Jeg satte mig ned med en drink.. Det var dog utroligt hvad man kan få ud af et besøg i Føtex! Jeg var nu mere end nogensinde besluttet på yderligere at trænge ind i Louises og Holgers verden. En verden befolket med dominaer, herrer og slaver.

Fortsættes HER