Resumé:
Ægtepar – hun tager ham i at lure på genboen fra deres mørklagte køkken, mens han leger med sig selv. Hun bliver rasende og vil ikke vides af ham. Går dog senere på kompromis og sender ham over til genboen for at undskylde, samtidig med at hun åbenlyst begynder at opsøge mænd på nettet og date disse. Hun undlader ikke at fortælle sin mand om hvor meget pik hun får og hvor godt det er – og hvor ynkelig en lille sølle mand han er. I sidste afsnit tager hans kone ham igen i at lure, og han bliver næste morgen sendt over for at undskylde…
… Daniel ser Lene stå i døråbningen, der blot står, og kigger på ham som han kommer gående nøgen op af trappen. Daniel prøver at få vejret da han endelig har taget det sidste trin, mens Lene står og smågriner. Efter at have fået vejret forsøger han at forklare hvad han så i går, og derfor han nu kommer gående nøgen op af trappen af skam. Meget nøje holder han øjne og øre åbne for eventuelle andre beboere komme, men heldigt for ham sker det ikke. Parat er han ellers til at springe ind til Lene for ikke at blive opdaget, men de andre beboere er heldigvis med ham. ”Kom,” siger Lene, og går ind i lejligheden. Daniel går med små skridt efter hende, hvorefter døren lukkes og låses. I entreen står de igen og kigger på hinanden, ham nøgen og hende i sit tøj. ”Håber du kan tilgive mig, og jeg sværger, at jeg aldrig vil gøre det igen,” siger Daniel. Han kigger på uret, som hænger i entreen, og kan se, at han kommer for sent på arbejde, hvis han ikke snart går. Lene selv kigger på uret og smiler. ”Hvad hedder din kone,” spørger Lene nysgerrigt. ”Camilla,” svarer Daniel med det samme, mens han tager hånden i posen, og en akavet tavshed fylder entréen. ”Din kone har sendt dig herover, ikke sandt?” spørger Lene. Daniel løfter sit hoved, og kigger på hende nogle sekunder, inden han ydmygende nikker med hovedet.
Lene tager langsomt posen ud af hans hånd. Deres øjne mødes og hun tager hans hånd. Posen stilles i entreen, og hånd i hånd føres han ind til soveværelset, hvor hun pænt beder ham sætte sig på sengen, og vente.
… Efter 10 minutter i virkelig tid, men flere år for Daniel, kommer hun tilbage til soveværelset. ”Jeg har snakket med din kone,” siger Lene og sætter sig i en stol, der er placeret ved døren. Daniel ryster af skræk, og vil allermest bare gerne løbe sin vej, grave et stort hul, sætte sig i det og dække det til, så ingen kan finde ham. ”Jeg har også ringet til dit arbejde, og foreslået at du tager en hjemmedag. Din chef synes, det var en strålende ide. Er det ikke herligt?” siger Lene og smiler bredt. Daniel er forundret. Hvordan kan han have en hjemmedag? Sådan noget plejer han at skulle varsle, og hvordan har hun snakket med hans chef? Har hun tilfældigt gættet hvilken kontakt i hans telefonbog, som er hans chef? Lene og Daniel kigger på hinanden uden at sige et eneste ord, men han tænker, og det kan ses. ”Nu skal du ikke være så chokeret. Du må gøre det godt på arbejdet, og din chef må synes at du trænger til en fridag. Tag rosen og nyd din fridag her hos mig,” siger Lene og går ud fra soveværelset.
Hos hende? Men… men… men…, tænker Daniel, der føler hans ben er limet fast til gulvet.
Kort efter kommer hun tilbage til soveværelset. ”Heldigt for dig, at min mand allerede er taget af sted. Det kunne have udviklet sig underligt,” siger hun smilende og fortsætter, ”heldigt for mig, at du kom forbi. Der trænger både til at blive gjort rent og gøres indkøb,” siger hun og smiler bredere end før. ”Du kan starte med at gøre rent. Først støves der af, så støvsuges og vaskes gulv. Køkkenet vil jeg anbefale du tager for sig selv, da køleskabet skal tømmes og rengøres – det samme skal alle skufferne. Nøgen naturligvis! Forhåbentlig vil dine naboer se og genkende dig – måske de vil synes om det, og måske deres kone, mand eller kæreste sender dem til dig med ynkelige undskyldninger.” Hun kan se Daniel blive mere og mere nedtrykt og smiler derfor stort. ”Du kan også tage dine ting og gå hjem, men har du tænkt over hvad din kone har fortalt mig? Eller hvorfor din chef har givet dig fri? Måske din kone selv har fri, og hun har sendt dig herover for at ydmyge dig, lade dig gå på arbejde, og ikke turde komme hjem efter arbejde, mens hun er hjemme og hygger sig? Måske en veninde er på besøg? En elsker? Kan det være at hun har savnet en tøsedag med veninderne eller måske hun savnet noget i sengen?” Camilla har snakket flere gange om fyre, og fortalte hvad hun skulle i dag, men Daniel vælger at fortrænge tanken. “Måske din chef, som besøger din kone. Måske du får fri, netop så du hjemme ser dem sammen.” Lene ser Daniel synke dybere som hun taler og fortsætter. “Hun er selvfølgelig taget på arbejde, så du kan måske tage hjem og nyde en velfortjent fridag. Det er sikkert lang tid siden du har haft tid til dig selv.” Daniel tænker sit og Lene skulle bare vide.. “Jeg skal, hvis jeg snakker med din kone, gerne fortælle, hvor høfligt og ærligt du kom og undskyldte. At du har lært din lektie, ikke at kigge ind af andre folks vinduer. At du så efterfølgende begynder at savle, og fortæller hvor dejlig jeg er, samtidig med din lille ven blev større, skal jeg nok undlade at sige.” ”Dit valg,” hører Daniel netop som hun rejser sig, og forsvinder ud af soveværelset.
Daniel vender hovedet, og kigger ud af vinduet over til sig selv. Mange tanker går gennem hans hoved, men lige meget hvilken løsning han finder, er han på røven.
Et skridt af gangen løfter han sine tunge fødder, og går efter Lene, der viser ham hvor rengøringstingene er placeret. Daniel selv, ved ikke hvorfor han gør dette. Hvorfor tager han ikke bare tøjet og går? Han har ikke gjort noget forkert. Faktisk har han gjort som Camilla sagde. Han behøver jo ikke gå hjem. Han har fri, og kan gøre hvad han netop gerne vil. Det er f.eks. lang tid siden han set en fodboldkamp, og der må være en bar et sted hvor han kan få en kold øl og se en fodboldkamp.
Mange spørgsmål stiller han sig selv, og uden at vide det, har han en klud i hånden, og er begyndt at støve af.
….. Efter noget tid har Daniel fjernet støv fra de fleste ting i stuen, bliver der kaldt ude fra køkkenet. I køkkenet sidder Lene på en af stolene ved et bord. På bordet har hun en lille klokke på en bakke og det, der ligner en lommelygte. Hun er nu iført en hvid morgenkåbe og smiler da hun ser ham komme. ”Flot, men alt skal ikke være arbejde,” siger hun smilende og tager fat i den lille klokke ”Hver gang du hører denne klokke, vil du straks komme til mig, okay?.” Daniel nikker med hovedet. ”Godt, gå ind i stuen så vil jeg ringe med den,” siger hun og straks går Daniel ind i stuen, hvor han kort efter hører klokken ringe og er hurtigt i køkkenet. ”Flot. Hver gang vil jeg bruge denne,” siger Lene, og viser ham det Daniel synes ligner en lommelygte. Den er sort. Den ene ende kan skrues af, og nu kan han se hvad det er. I den, som kan skrues af ser han det, der ligner en kvindes våben mod alle mænd. Den har formen som en fisse, men er af en slags gummi eller latex. Hun tager den fra bordet, kigger dybt i Daniels øjne og lader Daniels lille tissemand langsomt forsvinde ind i ”lommelygten.” I samme langsomme tempo fjerner hun den fra hans lille tissemand, som nu er blevet en smule større. Hun kan se i hans øjne, at han nyder det.
Igen bruger hun den på ham og hans tissemand forsvinder ind i hullet, og viser sig større da den igen kommer til syne.
4. gang han bliver ”kaldt” ud til hende indser han at hans manddom har lært. hvad der sker, når klokken lyder. Den bliver automatisk lidt større når lyden høres, men hurtigt lille igen.
”Der vil være en lille belønning, hvis den kan ’stå ret’ i mindst 10 sekunder, uden at jeg skal bruge denne her. Du vil se mit ene bryst i ti sekunder,” siger hun og skubber sin morgenkåbe til side, og lader Daniel se meget lidt af sit ene bryst. Hurtigt dækker hun til igen og smiler. ”Du ved at der er mere at se.”..
21. gange. Så mange gange ringer hun med klokken i løbet af ca. 2 timer, hvor Daniel gør rent, men uden at ’stå ret’ i mindst ti sekunder. Daniel er deprimeret, og selvom Lene prøver at overbevise ham, at han gør fremskridt, ser han selv resultatet.
Tiden flyver af sted og uden at tænke nærmere over det, har han gjort rent alle steder. ”Flot. Det vil jeg ikke kunne gøre bedre selv,” siger Lene der nu er iført almindeligt tøj. Han smiler af hendes rosende ord og kan mærke varmen i sin krop, der starter fra fødderne og varmer som en bølge hans krop. Hvorfor er Lene ikke hans kone?, tænker han for et øjeblik. Han elsker sin kone, men ville bare være rart med ros, bare en gang imellem – sådan som Lene f.eks. lige har gjort. Han fik ikke set hendes bryster, som han gerne ville, men rosen han fik var mere værd, hvilket gør ham stolt. ”Så skal vi på indkøb,” siger Lene og går. Daniel følger efter, og sammen går de i soveværelset, hvor der på sengen ligger en lyserød trusse, bh, sorte nylonstrømper, en lyseblå nederdel, en læbestift, et par højhælede sko og en neglelak. Daniel kigger på Lene der ingen mine viser. ”Du skal naturligvis have tøj på. Det er nemlig ikke alle, der værdsætter at se andre nøgen. Fire af disse ting skal du have på. Du har fem minutter til at vælge, tage det på og møde mig i entreen. Vælger du ikke fire ting, eller der går mere end 5 minutter, så er jeg gået. De fem minutter starter nu.,” siger Lene, smiler bredt og stopper i døråbningen til soveværelset. “Dit eget tøj vil du tage ud over, og er i posen i entreen, hvor vi efterlod det,” siger hun smilende mens hun kigger ud fra rummet. Daniel går i panik. Fire af disse ting? Sekunderne tikker i hans hoved og han må tage nogle hurtige beslutninger. Skal han tage chancen og ikke tage noget på? Vil hun tage posen med sig, så han er tvunget til at blive? Der nævnes ingen belønning for dette, men er der en? At tage kvindetøj på, er langt over hans grænse, så det vil han bestemt ikke, så hvad skal han gøre? Tænk hvis han skal gå nøgen hjem. Hvad hvis nogen ser ham, hvad så? Vil politiet blive tilkaldt? Møder han Lenes mand, hvis han må blive? Hvad vil hans kone ikke sige til alt dette?
Var det en tegnefilm, ville man se damp eller røg komme ud af Daniels øre. Hans tanker flyver rundt i hovedet og hjernen arbejder på højtryk.
… I entreen har Lene taget posen med tøjet i den ene hånd, og har den anden på håndtaget til døren. I samme sekundet hun vil åbne døren, kommer Daniel ud i entreen. Lene kigger på ham, og giver ham posen. Han havde ret, hun ville have taget posen med. ”Hvordan sidder det?,” spørger Lene og ser ham tage sit eget tøj udover.
”Fint,” svarer Daniel med en sarkastisk, men alligevel overbevisende stemme. Lene smiler bredt mens hun åbner døren, og sammen går de ned til bilen.
…
Det er svært at finde en ordentlig parkeringsplads ved det lille indkøbscenter Lene har kørt dem til. Alle vil gerne holde så tæt på indgangen så overhovedet muligt, og flere biler kører allerede rundt på parkeringspladsen i håb om at finde en god parkeringsplads. Daniel er overbevist om, de skal gøre det samme, og vil gøre det i lang tid, men hurtigt finder han ud af at han tage fejl. Lene vælger en anden strategi – nemlig at holde så langt væk så overhovedet muligt, så de kan gå den lange vej til indgangen. Halvvejs over parkeringspladsen er de gået, da Daniel ser en kollega fra arbejde. Han flytter hurtigt blikket, men for sent. Lene har opfanget signalerne, og tager fat i Daniels hånd og styrer mod kollegaen. ”Heej Daniel,” siger kollegaen og smiler. Daniel bliver flov, men hilser pænt igen. ”Sjovt at møde dig her! Allerede fri for i dag?,” spørger kollegaen og kigger på Lene. Daniel nikker blot, og synes at de nu har hilst på hinanden, og vil derfor gerne videre. Kollegaen får hurtigt øje på Daniels læber, og læner sig mod ham for at kigge nærmere. ”Er det læbestift du har på?,” spørger kollegaen nysgerrigt. Daniel har stor lyst til at løbe, men holder hovedet koldt. ”Nej da. Det er læbepomade,” svarer Daniel, og er selv overrasket over hans hurtige svar. Intet bliver sagt de næste sekunder, hvor de tre blot står og kigger på hinanden. Lene kigger derfor på Daniel – ”Skal du ikke præsentere os?,” spørger hun, mens hun griner inde i sig selv. Daniel kigger på Lene, og takker sarkastisk med sine manglende telepatiske evner. Hvor er hun dog tarvelig. En hver kan se, at han ikke har det godt i denne situation. ”Jo selvfølgelig,” siger Daniel og rækker hånden ud mod sin kollega. ”Dette er Maja, min kollega. Maja dette er…,” Daniel bliver afbrudt af Lene. ”Hans Herskerinde,” siger Lene og smiler bredt. Maja kigger på dem begge, Daniel bliver meget flov, men heldigt for Daniel kan hans røde farve omkring kinderne ikke se. ”Og det er læbestift han har på. Under tøjet har han endda bh, trusse samt sorte strømpebukser på,” fortsætter Lene, og smiler meget bredt til Maja. Lige nu ønsker Daniel, at han havde en pistol, så han kunne skyde sig selv. Hvor skal han nu arbejde? Maja er den værste sladdertaske og… og… Han har ingen tanker i hovedet. Han kigger hurtigt op mod himlen for at se om alt falder ned om hovedet på ham, men desværre. Maja begynder at grine, og Daniel følger hurtigt efter, mens Lene blot står og smiler. ”Dette er Lene, hun er min genbo. Jeg har fået muligheden for at hjælpe i dag så…,” siger Daniel og smiler. Maja kigger på Daniel og smiler. ”Jeg har selv lige været i centeret, men det var hyggeligt at møde dig. Naturligvis også dig Lene,” siger Maja grinende, og går mod sin egen bil længere væk på parkeringspladsen. ”Skyd mig,” siger Daniel som de forstætter mod indgangen til centeret. ”Sådan noget snak vil jeg ikke høre,” siger Lene med en skuffet stemme. ”Løj jeg måske? Har du ikke bh og trusse på?” spørger Lene. Daniel sukker. ”Det er ikke et svar. Svar mig dog ordentligt,” snerrer Lene. ”Nej du løj ikke, men du behøvede ikke sige det til andre,” svarer Daniel tilbage. ”Snak pænt. Snakker jeg sådan til dig? Jeg skal måske snakke sådan til dig?,” svarer Lene og kigger lige ud mod indgangen. ”Nej for guds skyld ikke,” svarer Daniel. ”Godt så!,” svarer Lene, som pludselig går hurtigere end Daniel, men stopper ved indgangen. Daniel vil gerne hjem. Hvorfor er han også endt her? Han har ikke fortjent dette, men inden han når at tænke mere, stopper han op ved siden af Lene ved indgangen. “Er du flov over mig,” spørger hun og vender hovedet for at kigge på ham. Daniel ved fra mange års ægteskab, at der findes ingen korrekte svar på sådanne spørgsmål, kun rigtig formuleret. “Nej da,” svarer han hurtigt tilbage. “Du lyver. Måske du bare skal gå tilbage til bilen og vente,” siger hun og får øje på indkøbsvognene. Langsomt går hun over og tager en vogn, men Daniel tager hurtigt vognen fra hende. “Er ikke flov, men jeg synes ikke, du skal sige sådanne ting til andre. Hvis min kollega siger det til andre, vil rygterne spredes hurtigt,” prøver han at forklare. Lene skubber til vognen, men den holdes på plads af Daniel.
“Så du er flov!!,” svarer hun bestemt og slipper vognen, og går ind i centret.
….
Efter at have sat alle fyldte poser ind i bilen og afleveret vognen, sætter Daniel sig ind i bilen. Lene kigger ud af forruden. Hun har ikke kigget eller snakket til Daniel, mens de har været i centeret, og der er kun en ting Daniel kan gøre. “Undskyld,” siger Daniel pludselig, uden han selv mener det, men alligevel føler, at det er det rigtige lige nu. Hun kigger på ham, men vender hurtigt blikket mod nøglerne i bilen og starter den. Hjemturen er også meget stille, men for Daniel bliver det en tur med mange følelser og tanker. Han kigger på din telefon og ser to sms’er. Begge fra Camilla. I den første står der “Tager fra arbejde nu. Mistede koncentrationen efter at have modtaget billeder på mobilen.” Nummer to er kommet ca. en halv time senere “Uhmm.”
Daniel får det pludselig dårligt. Disse sms’er er et par timer gamle, og han begynder at få mange billeder i hovedet og tænker på hvilken fremtid de nu kan have sammen.
…
Hjemme slæber Daniel alle varerne, men kun til døren. Hendes mand er kommet hjem, hvilket skuffer Daniel. ”Du kan give mig dit mobilnummer, så kan jeg altid få fat i dig,” siger hun til Daniel, der prompte giver hende nummeret. ”Jeg er meget skuffet, men forventede måske for meget.” Hun kigger ham direkte i øjnene, og hun kan se hans skam i øjnene. ”Det var ellers hyggeligt,” siger hun med en ironisk stemme og havde næsten glemt det vigtigste.
”Tøjet kan du beholde, men gem det nu godt for din kone,” siger hun fnisende, og forsvinder.
Hjemme hos sig selv, lukker han sig ind til en tom lejlighed. Forvirret går han rundt, for at finde et sted at gemme undertøjet han har haft på i flere timer. De skjuler intet for hinanden, men nu er han tvunget til at skjule noget, da andet vil være pinligt. Daniel aner ikke hvor han skal gemme tøjet, men kommer pludselig i tanke om de film og serier, hvor kvinden gemmer ting for sin mand, ved at ligge det i grønsagsskuffen i køleskabet.
Daniel griner for sig selv, men må desværre sande, at han ikke selv kan komme i tanke om hvor et lignende sted, hvor en kvinde sjældent kigger.
Døren går op efter yderligere 20 minutter, præcis i samme sekund han har gemt tøjet væk. “Hallooo,” kommer det ude fra entreen, hvor Daniel går ud og ser sine kone Camilla. Hun kigger mistænksom på ham. “Hvad laver du?,” spørger hun nysgerrig. Han laver selvfølgelig ingenting og spørger hurtigt ind til hendes dag, som han får fortalt mens de går rundt, men intet om dagens sms’er, eller tiden efter arbejde.
Naturligt fortæller han om sin egen dag, men undlader detaljer omkring nøgenrengøring med tilhørende klokke, kvindeundertøj, mødet med kollegaen, samt de tanker han er gået med hele dagen.
Camilla smiler og er glad. Hun opfordre ham til at hjælpe Lene mere, hvis han kan være til hjælp. Daniel er forundret, ikke chokeret, men begynder at tænke sit. Nej chokket kommer da Camilla går ud i køkkenet, ham lige efter, og hun begynder at lave mad. “Tag du en øl, sæt dig i sofaen og se lidt tv, det har du hvert fald fortjent,” siger hun. Daniel er målløs, og tænker straks, at det er en fælde, og han senere vil høre for det.
Daniel sætter sig i sofaen med sin øl og zapper på tv’et, men hurtigt har hun lavet en af hans livretter, hvilket de spiser sammen foran Tv’et.
Senere på aften ringer hans mobil fra et ukendt nummer, hvilket ikke er usædvanligt, da han har kontakt med mange via arbejde. Han tager telefonen og ikke overraskende genkender han stemmen. Efter samtalen finder han Camilla og fortæller, at Lene gerne ser han komme forbi, hvilket han afslog.
Camilla er meget uforstående over hans valg, og Daniel prøver at argumentere, men Camilla forstår intet, og igen opfordre hun ham til at gøre det, men denne gang med en mere bestemt stemme.
Hoveddøren låses op som han nærmer sig. Han ved nu, at Lene forventer hans ankomst, og holder øje med ham. Daniel går op af trappen, og ikke overraskende står hun i døren. Hun går ind i entreen og har ham lige efter. Døren lukkes og låses. I hånden har hun en nøgle. “Pas godt på den,” siger hun, og lader Daniel tage den. Han forstår ikke. Tidligere i dag var hun sur på ham, men nu er han hos hende, og får endda en nøgle, så han kan låse sig ind. “Tag dit tøj af, og sæt dig ned på alle fire. Kig ned i gulvet og vent.” Uden tøven gør han som hun siger. Han kan høre hende komme. Skridtede bliver tydeligere og hurtigt går det op for ham, at hun har taget højhælede sko på. Hun stiller sig foran ham, og han har nu skoene under sit hoved – alt bliver stille. Det giver et gip i ham. Hun går bag ham, og igen bliver alt stille. “Sæt dig op.” Igen adlyder han uden tøven, og får bind for øjnene samt en maske for øjnene. Hun ser ham an, men giver ham hurtigt en gag i munden. En anordning med et redskab for enden bliver spændt fat omkring hans hoved, inden hun skubber hans hoved ned mod gulvet. Igen går hun bag ham, og der spændes en læderlænke fast til roden på hans pik. Ikke for hårdt, men han skal mærke, at han er i snor. Som en hund i snor går de frem og tilbage i entreen, så han kan lære den at kende. Badeværelset er sidste stop, hvor Lene forklarer, at for enden af det, han har i munden, er der en skurebørste, og at han nu har til opgave at skure gulvet. Hun beroligende ham med, at hun vil styre, hvilket dog ikke er så betryggende for ham, som hun måske siger. Langsomt presser hun med sin fod bag hans hoved. Han skubbes mod gulvet, hvorefter hans samvittighed giver efter, og han begynder at skure efter bedste evne. Flere gange er han bange på at støde hovedet mod noget. Frygten er berettiget, men som lovet guider Lene ved hjælp af lænken. Daniel føler ubehag, ikke for hver gang hun hiver i lænken, men han føler ikke længere kontrol med sig selv. Han kender ikke tiden, kan ikke se, og mærker smerte uden at vide hvornår. Det vigtigste er at må stole på Lene, som han knap nok kender, men ikke bare at stole på, men virkelig stole på. At give hen til hende, når han ikke selv kan. Dette ved Lene. Hun kan både se og mærke dette, og flytter grænsen hele tiden for at se, hvornår Daniel vil give efter. En halv time skurer han gulvet, inden hun stopper ham. På intet tidspunkt har han vist tegn på ønske om at stoppe. Hun får ham op og fjerner anordningen fra ham, men erstatter den med en anden. “Flot!” siger hun, mens hun sætter sig på toilettet og hiver lænken nedafgående. Automatisk kommer Daniel ned på alle fire og kravler frem, men hurtigt stoppes inden han kommer for tæt på toilettet. Langsomt hiver hun i lænken, Daniel forstår straks og bevæger sig langsomt frem. “Sådan.. hænder bag på ryggen, så frem og tilbage med hovedet i bløde og langsomme bevægelser. Langsomt, så hurtigere,” fremstønner hun. Dildoen, som nu er fastspændt hans mund, har Lene guidet op i sig, og kan se den langsomt forsvinde. Stønnene bliver dybe og høje. Automatisk bevæger hun underlivet, hvilket ikke gør det let for Daniel. Han gør sit bedste, men er svært, at følge med hendes underliv, hvilket hun kan se og får hende flere gange til at griner. “Knep mig slave, hurtigere,” råber hun. Daniel stopper langsomt. Hvad kaldte hun ham? Hun hiver hurtigt og hårdt i lænken, som giver en skarp smerte gennem hans krop. Igen bevæger han hovedet frem og tilbage, men alt, som var oparbejdet, er nu mistet. Et stort og brølende støn senere, kroppen ryster og skælver, som var hun gået fra en sauna og ud i kulden. En forløsning, som har været oparbejdet længe, og virkelig havde trang til at komme ud, er endelig nået. For et kort øjeblik sidder hun med dildoen stadig i sig, og forsøger at fatte sig og ikke miste balancen, og da hun føler at være sig selv, skubber hun med hånden Daniel væk og rejser sig. Frisk som en havørn og lettet som en fjer, trækker hun sit nye legetøj tilbage til entreen, hvor hun får fjernet anordningen fra hans mund samt lænke. Lene forklarer, at han skal holde sine øjne lukkede, mens hun fjerner bindet for øjnene, og at Daniel langsomt skal åbne øjnene for ikke at skade øjnene.
“Godnat, lås døren efter dig,” er det sidste hun siger, inden hun forsvinder ind i stuen og lade ham stå.
Hjemme er Camilla kravlet under dynen. Naturligt spøger hun ind til, hvad hun ville, og Daniel fortæller, at hun blev skuffet tidligere på dagen, og nu kunne han få lov til at skure gulvet som undskyldning. Camilla griner. Hvad foregår der? Hans kone opfordre ham til at være sammen med en kvinde hun tidligere set sin mand kigge på. Lene afpresser ham for ikke at fortælle Camilla en masse historier. Lenes mand har han heldigvis ikke mødt endnu, men Lene selv er hendes mand utro, og nu har Daniel fået en nøgle.
Med mange tanker i hovedet går han i seng og sover hurtigt.
Fortsættes HER
Skriv gerne en kommentar, enten i gæstebogen eller direkte til – @
Ønsker du at denne novelle bliver fjernet? Så udfyld nedenstående formular, så kigger redaktionen på din forespørgelse.