En familie opdrages, del 1
(Fortælleren er under 15 da historien begynder,
da han ikke er direkte involveret, er alderen godkendt af red. /Nanna)
FORANDRINGEN
Hej, Jeg hedder Jan og er 14 år. Det vil sige, om to uger fylder jeg 15. Så bliver jeg voksen og får en fødselsdagsrøvfuld af fætter Rolf, det har han lovet, og jeg tvivler ikke om, at han holder ord.
Jeg må hellere begynde med begyndelsen.
Hele min familie far, mor og min storesøster Merethe styres af min fætter Rolf, min farbrors søn. Han er 17 år, stor og stærk og dygtig til alt. Han går i handelsgymnasiet, og det siges, at han også helt dominerer onkel Peter og tante Aurora. Det begyndte med et familieråd. En fredag. De var der alle sammen, onkler og tanter. Slægten ejer en kendt virksomhed med et sjældent navn (vores). Det blev startet af min farfar, og kort før sin død udnævnte hans enke, farmor, sin yndlingssøn, min far, til leder og direktør. Far er flot, charmerende… og med en rygrad som en regnorm. Det samme er mor. De har ikke kontrol over noget. Heller ikke over mig og min storesøster Merethe. Vi gør, hvad vi vil. Det tog ham et par år at køre det ned, og han begynde på ulovligheder med skat og moms. Mødet var kort: Enten lader du Rolf overtage styringen af dig og hele familien totalt, eller vi lader politi og skat se på det. Rolf er min fætter. Kun 17 år, men knagende dygtig. Far blev ligbleg, og mor begyndte at ryste. Merethe lignede et stort spørgsmålstegn. Onkel Arthur tog nogle papirer frem. Vær så god, I skriver under begge to! – Må… må vi lige… – Ja, tænk jer om, sagde onkel Arthur. De gik hen til onkel Peter og tante Aurora, fars søster. Jeg hørte dem hviske sammen og mor sige: – Det kan han da ikke! Men til sidst skrev de under uden at kny.
Godt, sådan blev det altså. I de næste 4 år skulle Rolf opdrage os og have den uindskrænkede myndig over os alle. Vi gik hjem. Rolf fulgte med.
———————————————-
Knap var vi kommet hjem, før Rolf beordrede os ind i stuen. – Stå ret! Rolf så på mig. Du er ikke voksen, så du slipper for straf. Men når du bliver 15 år, er du voksen, og så får du en fødselsdagsrøvfuld, så du aldrig vil glemme den fødselsdag. Stil dig over i krogen. – I andre. Tag tøjet af, ALT! Far begyndte at protestere. – Vil du hellere tilbage til onkel Arthur. Nå, så se at komme i gang! Far tog jakken af. Det fine silkeslips og aminskjorten fulgte efter. Mor lukkede øjnene, medens hun krængede kjolen op over hovedet. Så fulgte Bh, sko, strømpebukser til der kun var et par trusser tilbage. Merethe begyndte at tude, men der var ingen hjælp at hente. Langsomt kom tøjet af stykke for stykke. – Få så de trusser af, tante Jette… og underbukserne onkel Karl!… Ure og ringe, smykker. ALT SAGDE JEG. Far rødmede, da han tog sin vielsesring af. Hans ydmygelse var total.
Jeg så dem. Totalt nøgne. Jeg havde aldrig set Merethe sådan. Min arrogante, højrøvede storesøster rystede over det hele. Jeg kunne se, hvordan hun krympede sig, da mit blik gled op og ned ad hende. Hun brød sig ikke om at blive inspiceret af lillebror. Far og mor stod stille med øjnene rettet stift ned i gulvet. Alle tre var røde i hovedet som tomater.
——————————————————–
Vores opdragelse starter
Rolf trak en stol frem og satte sig godt til rette. – Onkel Karl. Læg dig over mine knæ. Far skælvede. – Nej, det kan du ikke, du må ikke. Al farve veg fra ham, medens han gentog, du må ikke. – Det har vi været igennem. Her bestemmer jeg. Rolfs stemme var iskold. Jeg så far lægge sig over sin nevøs knæ. Hans stive pik og nosserne var anbragt mellem Rolfs lår. Han udstødte et skrig, da Rolf klemte dem sammen. – Hænderne ned på gulvet! Og så begyndte det: KLASK..KLASK Rolfs hænder faldt ned over hans muskuløse røv. I begyndelsen forsøgte den 44-årige mand at undertrykke smerten, men den 17-årige dreng var stærk. Først klynkede han, medens han bad om nåde. Så gik det over i regulær gråd, og til sidst var der kun et vrælende offer tilbage. – Op med dig! Over til væggen. Næsen og fødderne helt ind. Og du rør ikke den ende. Hænderne op over hovedet… Jette kom her! Mor lignede et spøgelse, da hun lagde sig over Rolf. Hun var kridhvid og mumlede uforståelige ting, medens hun strakte benene bagud. Hendes røv er ikke så muskuløs som fars, men større, og dirrede, allerede inden Rolf havde hævet hånden. Auuugh! IIIIGHHH!. Allerede det første slag udløste et kæmpe vræl. Det fortsatte uafbrudt. KLASK, AUUUUUGH..NEJ.IIIHHHH!!! KLASK. Nye vræl… Rolf tog ingen hensyn til, at det var hans tante, og at hun var over 40 år. Hendes baller fik lige fra hoften og ned til midt på lårene Især hylede hun, når slagene ramte den nederste kødfulde del lige over lårene. Alt var rødt, og hun vred sig som en orm. Over ved siden af onkel Karl, spredte ben og helt ind til væggen. Så var der kun Merethe tilbage. Kun 2 måneder yngre end Rolf. Hun skreg og råbte: -Jeg vil ikke..Jeg vil ikke. Jeg har ikke gjort noget. Rolf lad mig slippe. Hun skreg og hylede. Rolf måtte rejse sig og gribe fat i hendes arm, før han kunne lægge hende over lårene, men selv der fortsatte hun med at sprælle. – Karl, kom her. Læg dig bag ved hende og spred hendes ben. Selv vred han begge hendes arme om på ryggen. – Hold hende fast, ellers får du selv. Lød Rolfs befaling. Jeg så, hvordan det dryppede ned mellem fars ben. Jeg talte ikke, hvor mange slag Merethe fik, men hun skreg som en stukket gris. Vi børn har aldrig fået klø af vores forældre. Auuuuuuv Ååååååååhh Hun skreg og skreg. Neeeeeej! Far gjorde alt for at holde hende i ro. Han var bleg, og sveden løb ned af hans nøgne krop. Rædslen for selv at få flere klø lyste ude af ham. Han stirrede intenst på sin datters teen-age baller, der blev rødere samtidig som Rolfs fingertryk groede frem på dem. Hendes to huller åbnede sig mere og mere. Til sidst holdt Rolf op. – Op med dig. Hendes ansigt var i opløsning og lige så rødt som hendes røv. – Over til væggen alle tre, og der bliver I stående. Nu ved I, hvordan det bliver for fremtiden.
Det var begyndelsen!
De stod der i over to timer. Så lød ordren; – Jette og Merethe går ud og laver mad. Karl og Jan gør et værelse i stand til mig. De begyndte at se efter deres klæder, men et skarpt; – I forblive nøgne. Hele tiden, når I er indendørs! Kun hvis I skal ud, spørger I mig om få lov til at tag tøj på… FORSTÅET, fik dem på andre tanker.
Slukørede luskede de af sted til deres gerning. Jeg så, hvordan deres bagdele lyste som cykellygter bagfra, og hvordan smerten stadig bed.
Rolf overtog far og mors store soveværelse, de flyttede så ind i mit lille værelse, medens jeg skulle sove på en luftmadras sammen med Merethe. Det kneb med at få plads til alle vores sager, og mor begyndte at brokke sig.
– Lad være, sagde far. Du har selv skrevet under, og du ved, hvad der sker, hvis du ikke adlyder. Mor tav og tænkte på sin gloende røv.
————————————
Hårbørsten Maden blev indtaget i stilhed. Det kneb for dem at sidde ned. Mor ømmede sig højlydt, da hendes bare røv ramte stolesædet. Bagefter var det: – Jan og Merethe, I rydder af og vasker op. Jette og Karl, I bliver her i stuen.. De så på hinanden. Ingen af dem havde vænnet sig til at være nøgne. Fars pik strittede lige ud, og mor var højrød i ansigtet, medens Merethe så ud som om, hun søgte efter et musehul til at forsvinde i. Kun mig var der ikke sket noget med… endnu! Vores køkken er et moderne samtalekøkken, så min søster og jeg kunne se, hvad der skete med vores forældre. – Karl læg dig på sofaen. Sofaen er et stort lædermonstrum med nogle runde pøller som puder. – På maven! Læg en pølle under dine nosser. Jette, hent din hårdbørste… Mor forsvandt, og far begyndte at bede for sin stakkels ende. – Ikke mer’…ikke mer’, jeg kan ikke. Tårerne væltede ude af ham. Mor kom tilbage med hårbørsten, og Rolf begyndte at slå. Fars røv var rød i forvejen, men nu begyndte den at bløde. Det løb ned af lårene. Jeg talte 30 slag, så fik han lov at rejse sig. – Over til væggen, du ved hvordan… – Tante Jette. Din tur! Læg dig over pøllen. Så fik hun med sin egen hårbørste. Hendes fede ende strittede op. For hvert slag kastede hun den fra side til side, medens hun skreg – STOP… STOP! Hun fik “kun” 25 slag, der var åbenbart rabat for at være kvinde. – Hen til Karl! Der måtte de så stå, med hænderne over hovedet, medens Merethe og jeg vaskede op. Blodet løb langsomt ned af benene og nåede gulvet.
Den sidste ordre lød: – I seng med jer alle. Morgenmad klokken 8. PRÆCIS. Merethe og Jette sørger for, at den er klar…ellers!
————————————–
Den ny tilværelse Dagen efter fik vi læst de nye regler op af Rolf. Udadtil skulle alt være som det gamle, men der blev sat krav. Merethe og jeg skulle passe vores skole. Rolf kendte vores standpunkt. Mit var ikke smigrende nummer 18 af 22. Vi fik 6 uger til at forbedre det. Og så var det lige hjem fra skole, ingen svinkeærinder med kammerater, eller pjat med veninder! Heller ikke for mor. Far skulle passe forretningen, men PASSE understregede Rolf. Og RØRTE han bare en flaske sprit, ville straffen falde omgående. Når vi kom hjem, skulle vi tjekke ind via computeren med fingeraftryk, så vi ikke kunne snyde. Og så var det af med tøjet. ALT! Undtagen mig. Jeg er stadig et barn. Far og mor fik lov til at beholde deres kreditkort, men hver aften tjekkede Rolf, hvad de havde brugt det til.
Merethe og jeg fik et fast ugentlig beløb i lommepenge. Merethe så vantro ud, da hun hørte beløbet. 1/3 af hvad hun plejede at bruge.
Gradvis har vi vænnet os til den ny tilværelse. Men det holdt hårdt, især for vores baller. Trådte vi ved siden faldt straffen prompte. Oven i købet i to omgange. Først en endefuld når vi kom hjem. Tøjet af, over Rolfs knæ. Bagefter var der fredagen. “Punishment evening” som Rolf kaldte det. Alle ugens overtrædelser blev gennemgået nok en gang, medens de andre hørte på, og så var det op på sofaen, en efter en. Mor hentede hårbørsten, og så gik det løs. Vi skreg alle, medens vores røve blev behandlet. Hvis vi ikke lå rimeligt stille, fik vi ekstra. De voksne fik flest, omkring de 30-35 rap. Til sidst var det: OP AD VÆGGEN. Der stod vi så det meste af aftenen, medens Rolf så fjernsyn eller arbejdede. Weekenden kunne vi så bruge til at rekreere os .
BEMÆRK JEG SKRIVER VI. For for 14 dage siden fyldte jeg 15 år, og blev altså ifølge Rolf voksen.
Rolf fik ret. Jeg vil aldrig glemme den fødselsdag Det var oven i købet en fredag! Jeg havde fået lov til at komme en halv time senere hjem fra skole, men var endt på en internetcafe med kammeraterne. Da jeg kom hjem, stod de der alle sammen. Det var som forventningen lyste ud af dem, for en gang skyld var det ikke dem selv, der stod til straf. – JAN… TØJET AF! Jeg vidste det, der var ikke noget at gøre, jeg skulle være lige så nøgen som de andre… for første gang. Det kom af… lidt efter lidt, jeg prøvede at trække det ud, men til hvilken nytte? Til sidst var der kun boxershortsene tilbage. Jeg lukkede øjnene og lod dem dale ned… Jeg blev rød i hovedet og mærkede, hvordan min rejsning begyndte. Jeg var voksen.. – Han er da nuttet. Hørte jeg Merethe hviske til mor. Nu var det hende, der var ovenpå og kunne glo uhæmmet på mig… Nuttet! Jeg rasede indvendigt, nu var vi altså lige. – Læg dig over knæet. Hænderne ned i gulvet. Spred benene. Jeg lukkede øjnene, medens jeg følte Rolfs hænder glide søgende ned over min glatte krop, ind i revnen og ned mellem lårene for at ende ved mine nosser. Jeg svor indvendigt, at jeg ville tage min første røvfuld som en mand, ikke som min hylende far. KLASK KLASK OUUUUUUUUUVV!. KLASK ÅÅÅÅÅÅÅGH! OUUUUUGH Jeg havde som sagt aldrig prøvet at få klø og troede ikke, at noget kunne gøre så ondt. Det lykkedes mig at holde mund, ikke at bede Rolf om at stoppe eller holde op, men mine skrig kunne høres milevidt. Jeg sad nogenlunde stille under middagen, men nej, hvor det sved. Og hele tiden så Merethe på mig med et smørret grin, den lille mær! Nu fik hun sin hævn. Efter opvasken kom det værste, HÅRBØRSTEN. Vi havde alle sammen noget der skulle afregnes, og Rolf tøvede ikke med at lade os det vide. – PØLLEN UNDER PIKKEN JAN! Jeg var den første. Vores pæne lædersofa har skæmmet sig svært, den er plettet af ting, som familien ikke har kunne holde tilbage, når hårbørsten var i sving, og selve pøllen har store skjolder. Efter den første har ligget der, er den som regel drivvåd. – JETTE… BØRSTEN! Mor ved, hvad hun har at gøre. Jeg ligger stille og kan bare vente. AAAAAAAVVVVVV! Nej, NEJ ikke mer’. Jeg er artig. Røvfulden havde været slem, men det her slog alt. Jeg prøvede at leve op til mit fortsæt om at tage mine tæsk med værdighed, men det kneb… meget, selvom jeg tror, at Rolf gav mig “rabat”, jeg talte slagene til omkring 20. Bagefter var det de andre, men det så jeg ikke. Da stod jeg op ad væggen, hænderne foldede over hovedet, medens min ende føltes som en lokalafdeling af helvede. Jeg kunne kun høre det. Far og mor hylede om kap og lovede guld og grønne skove, da de fik deres 30-40 slag. Mor skulle nok holde huset i pæn stand og ikke snadre i telefon (hun måtte jo ikke gå ud uden tilladelse) og far skulle passe sine kunder bedre. Trøsten var Merethe. Det var næsten som noget af smerten i min røv forsvandt, medens jeg hørte hende vræle.
– Nej nej. Jeg skal nok holde orden og stryge mit tøj, jeg lover det. Bare du ikke giver mig klø. KLASK AUGH!… NEJ IKKE MER‘…. KÆRE ROLF STOP!
Jeg tilbragte natten på en luftmadras i Merethes værelse. På maven og med hænderne over min stakkels ende. Mine fingre var krummede og neglene borede sig ind i håndfladerne. Jeg bed og bed i hovedpuden for at Merethe ikke skulle høre min jammer.
Jo, Rolf havde ret. JEG VIL ALDRIG GLEMME MIN 15 ÅRS FØDSELSDAG… DENGANG JEG BLEV VOKSEN.
———————————–
Vi lærer det…men! Der var kun én vej. At adlyde og forbedre sig. Det var ikke med min gode vilje, at jeg anstrengte mig, det var ren og skær selvforsvar. Der var faktisk fredage, hvor jeg ikke lå på sofaen, men kunne “nøjes” med at se på. Tider, hvor jeg følte mig normal, hvor min røv ikke brændte som ild, og det gav et chok i mig, hver gang jeg satte mig ned. Øjeblikkene var der… men de var få. En dag annoncerede Rolf: – Onkel Peter og tante Aurora kommer til middag på fredag. Det var en offentlig hemmelighed, at Peter og Aurora, fars ældre søster også er under Rolfs disciplin. – Må vi ikke godt få tøj på, bad mor. Normalt er det første, vi gør, når vi kom hjem at tage al tøjet af, så overvågningskameraet kunne registrere det. Ellers… Men der findes faktisk en påklædning til særlige lejligheder, udvalgte gæster o.lign. Den består af en T-shirt til os alle, et par mini mini trusser til Merethe og mor og et par jockstraps til far og mig. De to sidste ting er næsten værre end ingenting, fordi de fremhæver mere end de skjuler, men mor har vel ment, at lidt er bedre end ingenting. Desuden har vi alle et sæt jogging tøj. Næsten hver søndag er der en times løbetræning. Rolf sætter kravene, der er individuelle. Præmien kender vi alt for godt. Det er over knæet inden søndagsfrokosten, hvis vi altså har tabt. Rolf løber med, han har en fabelagtig fysik. Jeg VIL ikke tabe og få ekstra røvfuld, og jeg er selv en god løber, så de fleste gange er det kun de andre, der kommer til at skrige, når de når mål. Men det er da også sket for mig, at jeg har deltaget i frokosten uden at kunne sidde rigtig ned.
Rolf opmuntrer mig… på to måder. Dels sætter han kravene OP (og tiden ned), dels ved at jeg får lov til at træne 3 kvarter hver aften, inden jeg skal i seng. Det er frivilligt og sommetider løber han endda med. Der er noget ved Rolf, jeg godt kan lide… bare han ikke slog så helvedes hårdt!!
——————————————
Onkel Peter og tante Aurora Onkel Peter og tante Aurora ankom. De så ikke videre muntre ud. Onkel Peter medbragte en pakke, der kunne indeholde en fiskestang. Middagen forløb i tavshed. Alle var klar over, at der forestod noget ubehageligt. Endelig brød Rolf tavsheden: – I skuffer mig. Jeg troede, at I kunne klare jer selv, medens jeg tog mig af Jette og Karl, men jeg har fået et brev fra banken. – Vi ved det godt, mumlede onkel Peter, men vil du ikke nok tage over igen. Vi fortjener straf, begge to, men vil du ikke nok styre os?…Vi kan ikke finde ud af det selv. Hans stemme var ved at knække over af gråd, og tårerne løb ud af tante Aurora. – Godt. Ind i stuen. Tøjet af…ALLE SAMMEN. Der stod vi så, 4 voksne og 2 teen-agere uden en trævl på kroppen mere eller mindre rystende af skræk. – Pak din gave ud! Onkel Peter begyndte at pakke ud. Det var ikke en fiskestang, men et spanskrør. Langt og smidigt. Far blegnede, mor bed sig i læben, og Merethe udstødte et skrig. Onkel Peter og tante Aurora derimod stod helt rolige, som om de havde prøvet det før. Rolf så på os. – For fremtiden gælder det, at ulydighed straffes med spanskrør, når man er over 18 år. Hvis man er under, er det fortsat hårbørsten. Merethe udstødte et gisp. Hun fylder 18 om 3 måneder. Jeg priste mig lykkelig i mit stille sind. Næsten 3 år endnu! – Vi starter. Han pegede på tante Aurora. Hun gik hen til sofaen og lagde sig over pøllen. Jeg så far blive ligbleg, da hans storesøsters røv begyndte at stritte op……parat til en omgang med spanskrøret. – Jeg skal nok, hviskede tante Aurora, jeg har fortjent det. Jeg ved det godt. – Auuuuuuuuugh. Auuuuuuuugh! Det første skrig da den første stribe blev lagt over den brede bagdel. Nnnnnnnneeeeej…… Ooooooooooh! Jeg ville lukke øjnene, men kunne ikke, og slet ikke ørene. Først suset gennem luften, så smældet når kødet blev ramt, og 1/10 sekund efter et skrig, der nåede himlen. Aurora betyder solopgang, og min tantes røv antog farven af en sådan. En dobbelt solopgang, en på hver balle. Det værste var næsten striberne. De var ikke røde men blå.
-Iiiiiigh.. Iiiiiiiigh jeg skal nok ligge stille.
Jeg har fortjent det Rolf. TAK, TAK. Hun prøvede at beherske sig, men uden held.
Til sidst stoppede Rolf dog, så kunne man tælle 35 striber over tante Aurora’s røv. Over til væggen. Hun klemte både tæerne og brysterne ind mod muren. Far var askegrå, da Rolf pegede på ham. – Hvordan er det, du ser ud? Op med DEN. Spanskrøret pegede på hans pik, der hang slapt ned. – Jeg… jeg kan ikke næsten, hviskede han. – Hjælp ham! Han var ved at synke i jorden af skam, da hans svoger tog fat i hans ædlere dele og begyndte at hive i dem. Det hjalp, den rejste sig skråt op stor og stiv. Pludselig kom han. Spermen væltede ud både over ham selv og over stakkels onkel Peter. Så var det sofaen, hvor storesøster havde ligget før. Han fik 40 rap, det samme som han plejer at få med hårbørsten. Høje skrig medens han fik sine striber. Fra øverst på ballerne til ned på lårene. Rolf var systematisk. Striberne blev anbragt pænt parallelt ved siden af hinanden, hvilket ikke forhindrede blodet i at sive ned af ham og danne nye pletter på sofaen. Han skreg uafbrudt, indtil han stod ved siden af tante Aurora, og selv der fortsatte han med at hyle. Tilbage: Mor og onkel Peter. – På knæ Jette! Slik ham!
Der var ingen tvivl om, hvad Rolf mente. Onkel Peters enorme pik strittede frem som et kanonrør. Det var bare at åbne munden og føre den ind. Jeg så, hvordan hun arbejde med tungen inde i munden. Tårerne løb ned ad hende, medens onkel Peter pressede den længere og længere ned. -Hvis der kommer så meget som en dråbe udenfor, får du dobbelt Jette. Jeg så, hvordan hun foretog synkebevægelser, medens hun suttede som en gal. Hun fik alligevel 35 omgange med den smidige spanskrørskæp. OOOOOOOOH..ÅÅÅÅÅGH! Hun skreg, næsten højere end de andre, medens hun prøvede på at beskytte røven med hænderne. Det fandt hun ud af var en dårlig ide, da Rolf begyndte at slå på håndfladerne. Så var der kun onkel Peter tilbage. Ligesom tante Aurora vidste han, hvad der ventede ham, og at han havde fortjent det, ja han ligefrem bad om det. – Jeg skal nok tage det. Giv mig min straf Rolf. Han gik rolig hen til sofaen og skubbede pøllen ind under sig. Det gjorde ondt, da han fik sine prygl. Han hylede lige så meget som de andre, medens han tiggede og bad: – Jeg har fortjent det. Jeg ved det godt. Vi kan ikke styre det selv. Det var næsten en befrielse, at Merethe og jeg “bare” fik den sædvanlige omgang med hårbørsten. Det gjorde ondt, javist, men selv Merethe har vænnet sig til det uundgåelige og hyler ikke så meget mere. (Hun ved at det er ekstra, hvis hun gør det). Selv bider jeg stadig tænderne sammen, medens min røv bliver gloende, og jeg kæmper for ikke at skrige højt. Det lykkes kun i de færreste tilfælde. Onkel Peter og tante Aurora fik lov til at blive hos os natten over. De sov i mit gamle værelse sammen med far og mor. Fire voksne i et lille rum. De har sikkert ikke lukket et øje hele natten!
Næste dag drog de hjem, artige og lydige… Men spanskrøret blev hos os.
Fortsættes HER
Ønsker du at denne novelle bliver fjernet? Så udfyld nedenstående formular, så kigger redaktionen på din forespørgelse.