Elverhøj

”Der er sgu ikke noget som helst mystisk ved det her sted!” Det var min fars replik, vi var midt i en af de diskussioner, vi begge elskede, og som han helt bevidst havde opdraget mig til at mestre. Jeg havde startet med at påstå at vores grund rummede oldgamle gåder og måtte være hjemsøgt at utallige generationers ulykkelige skæbner, og nu bad han mig komme med noget konkret. ”Der er jo gravhøjen”, fortsatte jeg, ”udgravet i 1952. Indeholdt en overraskende velbevaret egetræskiste, hvori man fandt et ligeledes meget velbevaret skelet af et ungt menneske, som siden har udfordret videnskaben. Var det en mand eller en kvinde? Det kan ikke afgøres med sikkerhed. DNA-prøver har ikke givet noget entydigt resultat, og da man her sidste år ville prøve med en ny og forbedret teknik, var skelettet minsandten forsvundet.”
Og, mente min far, dermed var den sag ude af verden for vores vedkommende. Det der nu stod på vores grund, var en tom jordhøj. Stenkammeret var flyttet til museet, og rekonstrueret der, kisten ligeledes, og et eller andet sted lå knoglerne vel glemt i en papæske. Så let gav jeg mig ikke, så vi kløede på en halv time mere før vi enedes om ‘uafgjort’. 

Nå, jeg skulle måske lige præsentere mig og familien. Min far er matematiker, ansat i et stort forsikringsselskab, min mor er tandlæge (hun får aldrig lov til så meget som at kigge på mine tænder, der er ting man ikke skal blande sin familie ind i). Vi bor i en ganske pæn villa i den noble udkant af en større by, en grund min far havde købt uforskammet billigt, lige før byen fik vokseværk. Jeg er enebarn, går i  2. G, har lidt kæresteri i gang med Jette fra 1. G, og ingen alvorlige problemer. Grunden til at jeg havde diskuteret gravhøjen med min far, var at jeg har valgt tysk på højt niveau, og vi var ved at analysere Goethes digt ‘Erlkönig’ om elverkongen. Det havde overrasket mig, at samme elverkonge viser sig at være en pædofil børnelokker af værste slags, tænk at en digter dengang kunne slippe af sted med at skrive sådan noget. 

Det blev efterårsferie og jeg havde for længst glemt stort set alt om den diskussion, der havde været så mange andre, og sagen med Jette gav mig også andet godt at tænke på. Samme Jette var desværre i Paris det meste af ugen, så jeg gik ærlig talt og kedede mig lidt. Det var måske derfor jeg en nat vågnede omkring midnat, ved at fuldmånen skinnede lige ind i mit ansigt. Jeg gik ud og pissede og så i seng igen efter at have trukket gardinet for; men pokker ta’ mig om jeg kunne falde i søvn. Jeg prøvede forgæves en halv time, så stod jeg op, klædte mig på og gik ud i haven, eller parken, som min far ynder at kalde den. Jeg troede egentlig at jeg kendte hver en plet af vores grund; men i det gustne månelys så alting mærkeligt fremmed ud, og jeg gik som i en drøm og oplevede alt på en ny måde, det var faktisk vildt spændende, det skulle jeg have prøvet før, sagde jeg til mig selv, og netop da stod jeg ved højen. Den så fandeme anderledes ud i den belysning, og mit hjerte skiftevis sprang over og slog ekstra slag, da jeg så skikkelsen som sad på toppen. Da skrækken lagde sig blev jeg til gengæld lidt sur. Det er ikke sådan at vi har pigtrådshegn om vores grund; men det betyder jo ikke at alle og enhver bare skal gå ind og sætte sig i haven vel? ”Det er altså vores grund, den her”, råbte jeg og begyndte at gå hen imod ham. ”Jeg var her længe før jer”, svarede skikkelsen, og vendte om mod mig. “Hvem pokker er du, og hvad laver du her?” spurgte jeg, mens jeg gik op ad højen, han så på mig med sine store øjne, der ligesom lyste i måneskinnet, og da jeg stod over for ham, svarede han: “De kalder mig ‘elverkongen’ og jeg bor her i højen. Jeg burde nok have tænkt noget i retning af, at enten var han gal, eller også var han fuld af løgn; men på en eller anden måde virkede han ægte, så ægte at jeg gik med på spøgen og uden videre spurgte ham, hvad det var for noget med ham og mindreårige drenge. “Nå, du tænker på ham Goethe, nu skal jeg fortælle dig, hvordan den historie hænger sammen. Goethe opdagede til sin store overraskelse og rædsel at han havde forelsket sig i skolemesterens 12-årige søn Johan. Han prøvede forsigtigt at komme i kontakt med ham; men selvfølgelig gad drengen ikke have noget med den voksne nar at gøre, og Goethe hævnede sig så på  ham ved at slå ham ihjel i digtet og give mig skylden. Derfor har jeg desværre fået et rigtig dårligt ry.” “Der er også noget med at du lokker unge piger ind i højen og beholder dem, ikke?” tilføjede jeg. Han rystede stille på hovedet og fortsatte så: “Jeg lokker mange, dog aldrig mindreårige, jeg beholder dem ikke, og næsten alle er ganske tilfredse, når de forlader mig. Skal jeg prøve at lokke dig?” Jeg tænkte intenst på Jette og mumlede noget om, at jeg ikke var til mænd, der var bare det, at mit indre billede af Jette ikke stod helt klart, ind i mellem lignede billedet mere Arne. Arne og jeg havde været venner lige fra børnehaven af og forrige år var vi taget på telt-tur sammen. En aften hvor vi havde ligget i teltet og gejlet os op, var vi endt med først hinandens pik i munden, og efter et par hidsige gispende minutter med hver sin mundfuld varm sperm. Bagefter var vi meget flove, og vi talte aldrig om affæren senere; men tit når jeg lå i sengen og onanerede til fantasier om Jette, så dukkede billedet af Arne op  og jeg huskede smagen og fornemmelsen af Arnes pik og hans sperm i min mund. ”Hvad vil du allerhelst lige nu?” Det var elverkongen, der spurgte; men stemmen var Arnes. Jeg vendte blikket mod ham og så lige ind i Arnes øjne, det var så overvældende, at jeg måtte overgive mig og bare kunne  nikke.   Spørg mig ikke hvordan vi kom ind i højen, det skete bare. Eller rettere, jeg kom ind i højen, for hr. Elverkonge så jeg ikke mere til, derimod stod Jette og Arne med hinanden i hånden og smilede glade til mig. “Vi har ventet på dig”, sagde de i munden på hinanden og trådte mig i møde. Begge var nøgne, og jeg så fra den ene til den anden uden at kunne beslutte, hvem jeg havde mest lyst til. “Vi vil gerne gøre alt for at glæde dig”, sagde Jette, og Arne nikkede. Det var først her, det gik op for mig, at jeg heller ikke havde en trevl på, og at min pik begejstret var i færd med at løfte hovedet. “Luk øjnene og tænk på noget dejligt”, foreslog Arne, og det syntes jeg lød som en rigtig god ide. Da jeg havde lukket øjnene fik jeg en fornemmelse af, at jeg godt kunne åbne dem igen, hvis jeg ville; men det havde jeg slet ikke lyst til. I stedet koncentrerede jeg mig om at gætte hvis hænder og læber, der rørte mig hvor. Begge mine brystvorter blev blidt slikket samtidigt, jeg tror, det var Jette, der tog sig af den venstre, den tunge føltes i hvert fald en anelse blødere end den anden. Så måtte det være Arne, der gled ned og slikkede mig på pungen. Han tog mine nosser ind i munden og klemte dem én ad gangen lige præcis så meget at det føltes afsindigt ophidsende. Det må så også være ham, der spredte mine balder og slikkede mit røvhul, noget jeg til min overraskelse fandt aldeles herligt. Imens var Jette gået over til at sutte på min pik, hun kunne tage den ind i hele dens længde, det fik mig til at stønne højt af liderlighed, og jeg måtte koncentrere mig om ikke at komme allerede. Hun slap pikken med munden, og det næste jeg mærkede var at den gled op i hendes velkendte dejlige snævre kusse. Der var imidlertid også andet der gled op, Arnes pik spiddede mig bagfra, og jeg var alt for ophidset til at protestere, tværtimod nød jeg følelsen.

”Åh, nu skal du komme inde i mig,” gispede Jette, mens hendes orgasme fik kussen til at stramme endnu mere om min pik, som med det samme lystrede og eksploderede i kaskader af sæd og vellyst, så intenst at jeg dårligt nok hørte Arnes hæse stønnen, da han kom inde i mig. 

Jeg har en svag erindring om, at jeg ravede rundt uden at ville åbne øjnene. Først var der varmt, så føltes det som var jeg udendørs, og endelig varmt igen.
Det første jeg registrerede, da jeg slog øjnene op var, at jeg lå i min seng med hovedet den forkerte vej. Det næste, at jeg var nøgen og en kende øm i røven, og da jeg stod op og ville klæde mig på, så var mit tøj forsvundet. Et blik ud ad vinduet viste, at det lå på toppen af højen. Mine forældre var taget på arbejde, så jeg tog bare en badekåbe på og gik ud og hentede tøjet.  

Jeg nåede at spise en bolle og sluge en kop kaffe, så ringede det på døren. Udenfor stod Jette og Arne smilende med hinanden i hånden. ”Vi har savnet dig,” sagde de, ”nu skal vi have det dejligt sammen alle tre.”
”Kom ind, jeg ved lige nøjagtig, hvad I mener,” svarede jeg. 

(Skulle der være læsere, som har lyst til at læse Goethes digt om elverkongen, så står det herunder, jeg har også forsøgt mig med en oversættelse.) 

Johann Wolfgang von Goethe 1749-1832
Erlkönig

1. Wer reitet so spät durch Nacht und Wind?

Es ist der Vater mit seinem Kind. Er hat den Knaben wohl in dem Arm,

Er faßt ihn sicher, er hält ihn warm.

2. Mein Sohn, was birgst du so bang dein Gesicht?

Siehst Vater, du den Erlkönig nicht! Den Erlenkönig mit Kron’ und Schweif?

Mein Sohn, es ist ein Nebelstreif.

3. Du liebes Kind, komm geh’ mit mir! Gar schöne Spiele, spiel ich mit dir, Manch bunte Blumen sind an dem Strand,

Meine Mutter hat manch gülden Gewand.

4. Mein Vater, mein Vater, und hörest du nicht, Was Erlenkönig mir leise verspricht? Sei ruhig, bleibe ruhig, mein Kind,

In dürren Blättern säuselt der Wind.

5. Willst feiner Knabe du mit mir geh’n? Meine Töchter sollen dich warten schön, Meine Töchter führen den nächtlichen Reihn

Und wiegen und tanzen und singen dich ein.

6. Mein Vater, mein Vater, und siehst du nicht dort Erlkönigs Töchter am düsteren Ort? Mein Sohn, mein Sohn, ich seh’es genau:
Es scheinen die alten Weiden so grau. 7. Ich lieb dich, mich reizt deine schöne Gestalt, Und bist du nicht willig, so brauch ich Gewalt! Mein Vater, mein Vater, jetzt faßt er mich an,

Erlkönig hat mir ein Leids getan.

8. Dem Vater grauset’s, er reitet geschwind, Er hält in den Armen das ächzende Kind, Erreicht den Hof mit Mühe und Not,

In seinen Armen das Kind war tot.

Elverkongen.
Oversat af Hairulf

1. Hvem kommer så sent gennem nat og blæst? Det er en far med sin søn til hest. Han støtter drengen godt med sin arm,

han skærmer ham for at holde ham varm. 

2. Min søn, hvad er du så bange for? For elverkongen, se han står med kåbe, hans krone glimter som lyn.

Min søn det er tågen, som narrer dit syn.

  3. Du kære dreng, kom hen til mig, så lærer jeg dig en herlig leg. Af skønne blomster er stranden fuld.

Min moder har tøj af det pureste guld. 

4. Min fader, min fader, hører du ej hvad elverkongen hvisker til mig? Vær rolig min dreng, jeg hører da godt,

at vinden den hvisler i løvet så småt. 

5. Du smukke dreng, kom følg kun mig, mine døtre vil alle forkæle dig. Mine døtre de danser i natten så lang,

og du sover ind ved deres sang.

  6.  Min fader, min fader, og se nu der, der danser hans døtre ganske nær. Min søn, det er noget, du bilder dig ind,

det er piletræer i måneskin. 

7. Jeg begærer din krop, min lyst har du vakt, kom frivilligt, eller jeg ta’r dig med magt. Min fader, min fader, nu griber han fat
i min arm, det gør ondt og jeg  bliver så mat.  8. Faderen sætter sin hest i galop. Han knuger barnets skælvende krop. Når endelig hjem med møje og nød;

men drengen han bærer så varsomt, er død.