Elverdans
Dette er en fortsættelse af “Sig dit navn 3 gange mod nord”
Har du ikke læst denne kan du gøre det HER

Kira gik rundt for sig selv i det lille hus, mens hun ryddede op. Ask havde travl med at tage sig af de to heste, som de ejede, og moderen var gået til skovs for at finde urter og rødder. Solen bagte varmt ned på stråtaget, og det var ved at blive meget varmt. Hun satte sig på bænken lags den ene væg, og udstødte et træt suk. Selv om alle vinduer og døre stod åbne, var det ikke til at få kølet det hele ned.

Ask smed den store spand ned i brønden med et højt plask, og begynde at hive den op for gud måtte vide hvilken gang. Men denne gang var vandet ikke til hestene, men til ham selv. Han havde for længst smidt skjorten, og sveden løb nu ned af hans solbrune overkrop. Han kastede kort sit lange hår tilbage over skulderen, og tømte spandens kolde vand ned over sig selv. Han skævede let over mod det lille hus, og kunne se Kira der havde sat sig ned og slappede af. Han smilede drilsk, og fyldte igen spanden, denne gang dog mere lydløst.

Kira havde lukket øjnene, og måtte være faldet i søvn et kort øjeblik, for pludselig vågnede hun med et skrig, da noget der mindede om et tæppe af kulde ramte hende. Hun sprang op, og så med det samme, at hun var gennemblødt fra top til tå, og at gulvet flød med vand. Hun så forvirret rundt, og hørte først der den velkendte hånlige latter der kom fra døråbningen. Det var Ask. Der stod han kun iklædt hans mørke læderbukser, med den store spand i hænderne, hvorfra der dryppede lidt vand. Hun kneb øjnene sammen, og vrissede hurtigt, – Det skal du få betalt Ask”, hvor efter hun løb efter ham.
– Fang mig hvis du kan søster, grinede Ask blot tilbage, og satte hurtigt i løb. Spanden smed han i Kiras retning, så hun måtte undvige den, og dermed kom mere bagefter.

Kira var hurtig til bens, også selv om de våde klæder tyngede hende. Men Ask havde længere ben, og var allerede langt foran hende. Kira så sig om efter en smutvej der kunne hjælpe hende til at fange ham, og hun ændrede retning rundt om den store brændestak. Hvis hun havde regnet rigtigt ville han løbe den anden vej rundt, og rundt om det gamle skur, og denne vej ville hun så kunne fange ham når han kom om hjørnet. Hun gemte sig hurtigt, og ganske rigtigt hørte hun en komme løbende rundt om skuret. I det Ask kom rundt om skuret, sprang Kira frem foran ham, og de ramlede sammen med et brag. Ask ramte jorden først, og Kira landede oven på ham. Hun greb fat i hans hænder for at holde ham fast, men igen var han stærkere end hende, og de begyndte at kæmpe om hvem der skulle vinde. Ask fik hevet Kira ned på ryggen, men hun prøvede at sparke ud efter ham, hvilket resulterede i at hun fik flænget sit skørt op til låret, da hendes fod sad fast i de mange lag stof. Ask fik hurtigt fat i hendes ben med sit knæ, og fik tvunget det til side, så hun ikke kunne sparke ham igen, og han pressede hårdt hendes håndled ned i jorden over hendes hoved. Hun rev og sled i sine arme for at komme fri, men Ask presse blot lidt hårdere, og lagde sig vægt på hendes håndled og skød. – AV! Slip mig Ask, det gør ondt, råbte Kira vredt, mens hun prøvede at bide ud efter Asks arme. – Ti nu stille kæreste søster, grinede han drillende. – Vi kan jo ikke have at godsejerens jægere høre os, og tror det er noget uhelligt i gang vel? Han smilede drilsk, og der var først der Kira opdagede at han lå mellem hendes ben, og den lange flænge i hendes skørt. – Og hvorfor ikke? Så kunne du måske endelig få de stokkeslag, som du så inderligt fortjener elskede broder, svarede Kiras spydigt, mens hun så op på Ask med flammende øjne. Ask pressede sit skød bestemt mod hende, og lænede sig ned til hendes øre så han kunne hviske ganske lavt. – Du ved hvor meget vi begge lyster efter hinanden, men jeg tror slet ikke du er klar til at modtage mig. Du er jo alt for villig, og det er ikke noget der får blodet til at pumpe i mit lem. Ask grinede hånligt, og slikkede hende kælent op af halsen, og nød det ufrivillige støn der kom fra Kiras læber. – Åh kære broder, det er dig der er bange for at gå i stykker. Jeg kunne knække dig hvis jeg ønskede det, stønnede Kira dybt, da hun pressede sit skød hårdt imod hans med roterende hofter. Ask udstødte et lystent suk, men slap så Kira, og rejste sig op. Kira grinede triumferende da hun så hvordan hans lem pressede mod hans bukser for at blive forløst. Ask grinede bare, og tog et fast tag om den uden på bukserne og rettede den tydeligt. – Tror du ikke hellere du må se at komme ind igen og få tørret gulvet for alt det vand inden mor kommer hjem. Hun skulle jo nødig finde birkeriset frem igen, smilede Ask skælmsk, og hev Kira op og stå. – Og få noget tørt tøj på inden du bliver syg! – Jeg skal nok nå det. Skal du have hjælp til at lægge den der ned? grinede Kira, og lagde sin hånd på bulen i Asks bukser, og klemte let. – Som jeg allerede sagde Kira, du er for villig, svarede Ask, fjernede hendes hånd, vendte sig væk fra hende, og gik tilbage til stalden og hestene.

Kira udstødte et irriteret fnys, og gik tilbage ind i huset.

Den gamle sorte gryde syede og boblede, mens alverdens dufte bredte sig i huset. Marta stod ovre ved ilden, og blev ved med at messe gamle keltiske remser, mens hun lod den store ske røre i særlige mønstre. Kira stod ved det store bord og skar rødder til gryden, og blev hele tiden ved med at skæve til Ask, der sad og var ved at binde nye ris på moderens kost. Kira udstødte et træt suk, og lod sin hånd glide over panden, og langsomt ned over hendes hals og bryst, hvor hun løsnede let i snøren forrest på hendes overdel. Ask kiggede kort op, og hans øjne spillede drilsk i lyset fra bålets flammer. Ydmygt slog Kira blikket ned igen, og vendte sig mod sin mor med de nye rødder, som Marta smed i gryden. Hun hørte Ask røre uroligt på sig ovre på bænken, og hun smilede triumferende for sig selv.  Hun gik hurtigt over og hentede et bæger med vand, og gik hen til Ask med den, mens hun lod sine hofter vugge forførende. Han kiggede op, da hun stod foran ham, og tog smilende imod glasset som han tømte i et drag. Han skævede kort over mod deres mor ved gryden, og lod hans hånd glide op af Kiras ben med et drilsk smil. Hurtigt trak Kira sig væk fra ham, og gik over til Marta. – Bliver flyvesalven som den skal kære moder? Spurgte Kira ydmygt. – Hurtigt Kira, giv mig belladonnaen…den er der næsten, kommanderede Marta, og rakte hånden frem.

Kira fandt hurtigt den sjældne blomst, og rakte den til moderen, mens hun skævede over til Ask, der så sultent på hende. Hun slog igen blikket ned, og vendte sig væk fra ham. Marta endte sin messen og Ask hjalp med at hælde salven op i en klargjort lerkrukke. Kort efter var Marta igen på vej gennem skoven til hendes midsommer møde.

Ask gik op bag Kira der stod og var ved at tørre det store træ bord af, lagde hans stærke hænder på hendes hofter og pressede sit skød mod hendes bagdel, hvorefter han lænede sig ned over hende for at hviske kælent i hendes øre, – Kira dog… hvad er det du prøver på? Du tør jo knap nok se mig i øjnene nu. Kira kæmpede en inderlig kamp for ikke at vende sig om mod ham. – Hvad mener du dog Ask? Jeg er da som jeg plejer. Men det er sent. Jeg trænger til noget hvile, affejede Kira ham hurtigt, og fik vredet sig fri af ham. Hun gik ind på sit kammer og vendte sig ikke om for at se på ham.

Ask bandede irriteret, og sparkede hårdt til bordet. Hvad var det hun prøvede på? Med et suk gik Ask selv ind på sit kammer og smed sig træt på sin seng.

Et sted i det fjerne kunne man høre kirkeklokken slå 11. Solen var gået ned, og det lille hus henlå i mørke. Kira listede op af sin seng, åbnede forsigtigt sit skab, og fandt den lange tynde kjole frem, som hun en dag skulle bruge til sit første midsommer møde. Hurtigt smed hun natkjole og mamelukker, og stod nu nøgen i månelyset der trængte sig ind gennem de små vinduer. Hun lod kort sine hænder glide ned over sine bryster og gyste let. Asks og hendes leg havde blusset så voldsomt op i hendes lyster, at hun havde haft svært ved at holde igen. Hun ville have ham nu. Hurtigt trak hun kjolen ned over hovedet, og nød hvor gennemsigtig den var. Hun stod et øjeblik og nød sit eget spejlbillede. Studerede hvordan hendes fyldige bryster hævede og sænkede sig i takt med hendes vejrtrækning, og hvordan det tynde stof smøg sig om hendes hofter. Fletningen i det lange sorte hår løsnede hun, kastede et sidste blik i spejlet og åbnede så forsigtigt døren ud til køkkenet. Med fjerlette skridt trådte hun over til Asks dør og åbnede den forsigtigt. Han lå oven på dynen og sov tungt. Hun bed sig let i læben mens hun blev stående et øjeblik og bare nød ham. Hans nøgne overkrop med de stærke arme, og markerede muskler. Hun stønnede svagt, da hun mærkede, hvordan hendes skød brændte af lyst og trådte op på dørtrinnet. Det knagede højlydt i det stille hus, og Ask satte sig op med et sæt med en kniv i hånden, som han havde gemt under puden. Igen gav Kira et lystent støn fra sig, da hun så hvordan hver eneste muskel i hans krop spændtes, og var klar til at gøre det af med hende, hvis hun kom for tæt på. Det svage lys i værelset gjorde det svært for ham at se, og han kneb øjnene sammen. I døren stod en skikkelse klædt i hvidt med udslået sort hår. Han blinkede et par gange, men da var skikkelsen på vej væk fra hans kammer igen. Han sprang op af sin seng, trak hurtigt en tunika over hovedet, og strammede så grebet om kniven og fulgte efter skikkelsen. Da han trådte ud i køkkenet, stod skikkelsen i døren til stalden og smilede til ham. Det svage lys som månen sendte ind gennem de små vinduer gjorde det svært at se, men at skikkelsen var en kvinde, så meget kunne han se, og hun virkede bekendt. – Ask… Ask…hviskede Kira forførende, og nød at se sin bror følge efter sig, som hun bevægede sig ud mod stalden.

Hun svang sig let op på den ene af hestene og red langsomt ud af stalden. Bag hende kunne hun høre at Ask sprang op på den anden, for at følge efter hende. I det samme sekund hun så ham ride ud af stalddøren satte hun i galop og red ind mellem skovens stammer.

Ask satte i galop efter pigen. Stemmen havde været Kiras, men han havde aldrig set hende sådan her før. Som hendes hest stormede af sted gennem skoven, afslørede hendes kjole mere end den skjulte, når månelyset ramte den, og hendes lange hår bølgede forførende. Han så sig kort til siderne, og det var som om en tåge forfulgte dem. Da han kiggede mod Kira igen, var hun væk. Hvor var hun redet hen? Han satte farten op, og ikke længe efter så han hendes hest stå i udkanten af en lille lysning. Han bandt sin egen til det samme træ, og trådte hen til lysningens udkant. I midten var der en gammel gravhøj. Kira dansede letfodet rundt på dens top og sang lokkende. – Kom alle væsner fra rod og sten, kom frem og vis jeres kræfter for os. Kom alle væsner fra mørke og dyb, kom frem og vis jeres kræfter for os. Gang på gang giver vi jer vor sang, så den høres af underjordens moder. Ask så forundret på hende, og trådte ind i lysningen til hende. Tågen bugtede sig nærmede og nærmere inde mellem stammerne til lysningen, og Ask grinede drilsk op til Kira. – Kira Kira Kira dog… Ved du ikke at man ikke må lege med ånder før man er blevet indviet, sagde han med en nærmest udfordrende tone. – Nu ikke så bange Ask… jeg er sikker på, at de ikke har noget imod at se på…, spandt Kira, og pressede sine læber mod hans. Kiras tunge fandt sig vej ind mellem Asks læber, og begyndte at smyge sig om hans som en legesyg killing. Ask følte et lyn gå gennem sig, og lod grådigt sine hænder kærtegne Kiras ryg og nakke. Han udstødte et liderligt suk, og så ind i Kiras dybe øjne der spillede forførende. Langsomt lod hun sine hænder glide ned over hans bryst, og hev let hans tunika af ham. Månelyset ramte dem, og fik hans hud til at glimte let fra sveden efter det vilde ridt. Ask grinede smørret til Kira, og lod let sin finger glide ned over hendes kind. Han nød at se hende sådan her… Så vild og farlig. – Åbn munden Ask, Kira grinede hemmelighedsfuldt, og lagde selv et stykke tørret fluesvamp på sin tunge hvor efter hun slugte det.

– He he… det her ser ud til at blive sjovt. Ask smilede smørret, og stak frivilligt sin tunge frem, og slugte det stykke fluesvamp som Kira gav ham. Det varede ikke længe før han følte, hvordan verdenen omkring dem nærmest ændrede form, og hvordan hans lyst til hende blot begyndte at brænde hårdere.

Kira spandt kælent, og lod hendes varme tunge glide drilsk over hans brystvorter, og gik langsomt på knæ foran ham. Den spændte bule i hans bukser hun havde set tidligere på dagen, var der igen, og virkede om end muligt endnu større. Langsomt bed hun fast i snørerne til hans bukser og begyndte kyndigt at løsne dem. Han så gispende ned på hende og lod en hånd glide gennem hendes hår. Hun grinede lavt. Hun havde den magt, som han elskede at have. Han var i hendes hule hånd. Ask stønnede længselsfuldt, da han mærkede Kiras varme tunge smyge sig om hans bankende lem. Hele hans hoved begyndte at køre rundt, og tågen begyndte at ændre form. Omkring dem kunne han sværge på at han så unge piger danse. Det ene øjeblik var de der, og det næste var de væk. Langsom rejste Kira sig op foran ham, og han hev hastigt den tynde kjole af hende. Hendes hud skinnede let i månelyset, og den kølige vind fik hendes brystvorter til at stivne, så hende fyldige barm stod indbydende og rund foran ham. Han kunne mærke hvordan han hungrede efter hende, og tog et fast greb om hvert bryst, og nev let hendes brystvorter mellem sine fingre. Hun stønnede lystfuldt, og kyssede ham igen, blot med et større begær end før. Kira borede sine negle ind i ryggen på Ask, og rev ham langsomt hele vejen ned over lænden, mens hun så lysten stige i hans øjne. Hun grinede drilsk, og smøg sig ud af hans arme, og løb ned fra højen. Ask så på de dansende skygger der synes at følge efter Kira, og han satte efter hende. Hurtigt smøg hun sig igennem indgangen til gravhøjen, og kaldte kælent på Ask. Et kort sekund holdt Ask igen… Midsommer nat var underverdenens nat.. og her stod han på tærsklen til at træde ind i dens forstue… Hårene rejste sig i nakken på ham, men han blev igen afbrudt i sine tanker da Kira igen kaldte lokkende på ham. Hurtigt krøb han ind i gravhøjen, og så Kira der vde sat sig på en udbuling på en ad de store kampesten, og kærtegnede sig selv. Det var ikke første gang Ask så hans søster lege med sig selv, men denne gang var anderledes, denne gang vidste hun at han så hende, denne gang var det for ham, hun gjorde det… Blodet brusede hurtigere i hoved på ham, og han trådte hen til hende. Hun stønnede lystent, og nød synet af Ask der lagde sig på knæ mellem hendes spredte ben. Den varme tunge der gled mod hendes brændende skød, var næsten mere end hun kunne bære, og hun stønnede højt. – Åh Ask… vis mig så at du kan mere end bare at tale, drillede Kira, og nød hvordan Ask slikkede hende hårdere og mere intenst. Kira tog et fast greb i hans lange hård, og pressede ham tættere på sit sultne skød, og gispede højlydt, da hun mærkede Asks smidige tunge trænge op i hende, og hvordan den hungrede efter at lappe alt den kunne af hende i sig. Kira mærkede hvordan lysten tog over, og hvordan hendes første forløsning rullede igennem hende. Hun lænede hovedet tilbage mod de kolde sten, og udstødte et liderligt skrig, og mærkede tydeligt hvordan hendes indre trak sig sammen om Asks tunge. Langsomt trak hans sin tunge ud af hende, og gav hende et grådigt kys, så hun kunne få lov til at smage sine egne safter. Hun spandt som en anden kælen killing, og lod sine hænder glide ned over hans krop til hans lem, som hun begyndte at kærtegne bestemt. Ask stønnede trængende, og rev hurtigt Kiras hånd væk, og pressede dem mod stenene bag hende, mens han begyndte at kysse og bide hendes hals inderligt. Hun stønnede højt, og kæmpede som tidligere for at få sine hænder fri, men vidste at han ikke ville slippe hende endnu. Ask pressede sit dunkende lem op i hende i en hård bevægelse, og stønnede højt. Kira klynkede let, men hun så på ham med hendes brændende lystfulde øjne, og han vidste at det var sådan hun kunne li’ det. Hårdt og bestemt. Han trak sig langsomt tilbage, og stødte så hårdt op i hende igen. Kira vred sig mens hun stønnede højlydt. – He he kære søster dog… hvis underverdenen ikke var vågne, så er de det da nu med din stønnen, drillede han da han igen stødte hårdt op i hende. – Ha, det her er igenting… vis mig nu hvad du dur til knægt, stønnede hun højt, mens hun smilede skælmsk.

Ask stødte endnu hårdere op i hende, og hendes støn blev til lykkelige skrig. Han kunne mærke, hvordan hans ben begyndte at ryste under ham, og han begyndte at stønne mere dyrisk. Han mærkede, hvordan Kira strammede til om ham, og tvang ham tættere og tættere på hans egen orgasme. Hans stød blev dybere og hårdere, og Kiras skrig afslørede, at hun også var tæt på at komme igen. Han stødte dybt ind i hendes hungrende skød tre gange mere, hvorefter de sammen skreg deres forløsninger ud i mørket.

Stønnede trak Ask sig ud af Kiras skød, og kyssede hende grådigt. Han ville have mere… Alle hans fantasier om Kira skulle udleves, og det kunne kun gå for langsomt. – Nå, så det var noget du kunne li’, var det?… Hah… vi er kun lige begyndt min kære Kira, stønnede Ask mørkt, og greb fat i Kiras hår, og hev hende ned på knæ. – Sut det bedste du har lært, og du skal få mere.., kommanderede Ask, da han pressede sit stadig våde og halvstive lem ind i Kiras mund. Kira stønnede liderligt, og begyndte at slikke deres fælles safter i sig. Ask lagde hovedet let tilbage, og nød Kiras varme mund og flittige tunge, der hurtigt fik hans lem kampklart igen. Han lod sin højre hånd glide ned gennem hendes lange sorte hår, og trak hende så drillende væk fra sig. Kira klynkede let og så bedende op på Ask, mens hun lukkede sine slanke fingre om hans lem, som hun begyndte at kærtegne intenst. – Mere Ask… mere…, tiggede Kira, da hun langsomt rejste sig op, og begyndte at kysse Ask lidenskabeligt. Ask grinede koldt, tog et fast greb i hendes hofter, og snurrede hende rundt, så hun stod med ryggen til ham.  – Buk dig forover og spred benene, hviskede Ask kælent, og lod sit lem glide over hendes våde skød. Kira bukkede sig ind over det indhak hun havde siddet på for lidt siden, og spredte villigt benene. Hun kiggede tilbage over sin skulder på ask med et sultent blik, og stønnede højt da Ask pressede sit lem dybt op i hendes skød. Han stødte langsomt dybere og dybere op i hende, samtidig med at han kunne mærke hvordan hun klemte sammen om ham. Ask stønnede dyrisk, og lod et slag falde på Kiras højre balde. Hun udstødte et højt gisp, og pressede sit skød længere bag ud. Han grinede kort, og lod et nyt slag falde. Kira stønnede højt, og Ask kunne mærke hvordan hendes krop begyndte at skælve under ham. – Næ nej… du skal ikke have lov til at komme endnu, grinede Ask, og trak sig hurtigt ud af hende. Kira klynkede, og skulle lige til at rejse sig op da Ask pressede hende ned igen. -Bliv der! Ask lod en finger glide ned over hendes skød, og følte hvordan safterne løb ud af hende. Han smilede for sig selv, og lod den langsomt glide op i hendes bagerste hul. Hun gispede let, og så tilbage på Ask over sin skulder, og gav ham et sultent smil, der fik Ask til at presse den helt i bund. Han førte den dybt ind og ud af hende et par gange og fjernede den så. Endnu en gang klynkede Kira trængende, men stoppede brat da hun mærkede Asks lem mod sit snævre hul. Han pressede først forsigtigt, og mærkede hvordan det langsomt gav efter og lukkede ham ind. Han stoppede kort, og mærkede den stramme fornemmelse om hovedet, og hvordan hele Kiras krop begyndte at ryste af lyst. Langsomt trak han sig en anelse ud igen, blot for at støde længere ind i hendes trange hul. Kira vred sig af nydelse under hans stop, og stønnede højt. For hvert stød trængte han dybere og dybere ind, og mærkede hvordan Kira strammede sammen om hans hårde lem. Det tog ikke lang tid for ham at nå i bund, og den stramme følelse tvang et dyrisk suk fra hans læber. Gravkammeret omkring dem flimrede for hans øjne… Det eneste han kunne fokusere på var Kiras stramme røv omkring hans spændte lem. I hans tåge af lyst kunne han høre Kiras støn og plagen efter mere… hårdere… Han trak sig næsten helt ud af hende igen, blot for at støde hårdt og dybt ind i hende igen. Hun skreg i en blanding af lyst og smerte. Endnu en gang stødte Ask hårdt op i hende, og mærkede hvordan hans egen lyst voksede og hvordan han begyndte at miste kontrollen over sine stød. Han ville høre hende skrige af lyst, og han ville fylde hende med sine safter. Kira pressede sine negle ind i vægen, og følte hvordan Asks lem i hende fyldte hende til bristepunktet. Den intense blanding af lyst og smerte fik hendes hoved til at snurre rundt… og hun elskede det. Ask satte farten op på hans stød. Hans støn blev dybe og dyriske, og han kunne mærke hvordan Kira igen begyndte at skælve af lyst. Hendes skrig blev højere, og han kunne mærke hvordan han voksede i hende, som hans egen forløsning kom nærmere og nærmere.

I det næste sekund strammede Kiras indre hårdt om ham, da hun skreg sin forløsning ud. Ask prøvede at hold igen et øjeblik, men Kiras stramme røv blev for meget for ham, og i et hårdt dybt stød skød han i et brøl hans safter langt op i hende.

Kira skælvede da hendes orgasme langsomt forlod hendes krop, og mærkede Ask varme ånde mod hendes nakke. Han stønnede dybt og inderligt, gav hende et varmt kys og trak sig derefter langsomt ud af hende. Hun mærkede hvordan hans safter begyndte at løbe ud af hendes bagerste hul, og ned af hendes nøgne lår. Hun blev stående lidt, og nød følelsen af at være så åben, og rejste sig så langsomt op. Hendes hoved snurrede og alt havde et drømme agtigt skær. Ask stod bag hende, og havde samme drømmende blik i øjnene. De sagde intet, men kravlede ud af gravhøjen, fandt deres tøj i skovbunden og red hjem uden at nogen sagde et eneste ord.

**********

Kira vågnede næste morgen i sin seng. Hendes hoved dunkede og gjorde ondt. Hun gned øjnene, og satte sit op i sengen. Hun var iklædt sin natkjole og mamelukker, men hendes krop var øm. Hun stop op, trak en morgenkåbe om sig, og trådte ud i køkkenet. Marta var ved at sætte brød på bordet, og Kira satte sig på sin plads og begyndte at spise. Havde det hele blot været en drøm? Det hele virkede så tåget, og hendes hovedpine gjorde det ikke lettere for hende at huske tingene klart.

Døren ind til Asks værelse gik op, og en meget træt Ask trådte ud i køkkenet. Han gnubbede kort sin pande, i håb om at det kunne få hans dundrende hovedpine til at forsvinde. Han drømt… det måtte han havde haft…

Ask og Kiras øjne mødtes kort, og pludselig var alt klart. Deres fælles blik sagde det hele….