Drømmen, del 2 (AB er meget ordblind og der er derfor passager i teksten som kan virke lidt omvendte, men for ikke at ændre i hele teksten, har jeg accepteret visse sætninger /Red. Nanna) Skribenten deltager i september måneds skribentkonkurrence Vil du også være med? Se menuforsiden!

Resumé:

Han er mand, og bliver domineret af en anden mand som tøs. I løbet af en periode har han fået tilsendt tøj og sexremedier kan skal tage på, og nu er dagen kommet hvor han får besøg af sin Herre.

Endelig kom dagen, hvor han kom til mig. Jeg har tænkt meget på ham her i de sidste par dage.
Men inden da læste jeg hans sidste brev for at være sikker på at jeg havde husket alt.

Men jeg ved en ting, at han vil ringe 3 gange på dørklokken, så jeg ved at det er ham. Jeg skulle have alt på som han havde sendt til mig i denne uge, jeg gad vide hvad der nu sker, jeg skulle knæle når han havde ringet de tre gange på døren. Jeg sad og ventede til klokken var 11:00 der skulle jeg knæle foran ham, og måtte intet sige, men jeg kunne jo heller sige noget for den gag med ring i munden. Så ringede det på døren og 3 gange, så vidste jeg det var ham. Han kom ind og sagde “nå din slemme tøs, nu er  du min, og ikke andre end mig må bestemme over dig. Men der er lige en undtagelse, det er at jeg har min søster med. Når du tiltaler mig hedder det “Ja, min Herre,” og hvis det er min søster der siger noget til dig hedder det “Ja, min frue.” Ud over det har hun fuldmagt til tage sig af dig, når jeg er forhindret. Jeg kunne ikke andet end at nikke, men det vidste han jo. “Rejs dig tøs, lad mig se, om du har det hele på, som jeg har sendt til dig,” sagde han med en myndig stemme. Jeg rejste mig op og han kiggede på mig men rørte ikke ved denne underlige påklædning. “Godt tøs det er godkendt det hele. Lad mig se dig gå med de høje hæle tøs!” Jeg nikkede og begyndte at gå ind i stuen og tilbage igen for at slutte af med at stå foran ham igen. Da svarede hans søster “Hold da helt op bror, hun går skam rigtigt godt i dem. Nå men hun skal vel sminkes efter alle kunstens regler.” Hun smilte til mig. “Jeg tager lige den gag af hende, imens jeg sminker hende og gør hende klar, brormand.” Han nikkede. Hun løste gagen, tog den ud af munden og kommanderede “Ud I badeværelse tøs.”

Jeg svarede “Ja, min Frue.”

Jeg gik ud i badeværelset og ventede på den næste besked. Hun skubbede min badestol således, at jeg ikke kunne se mig selv, og hvad hun gjorde ved mig. Hun tog mange ting op af sin taske. Så begyndt hun, startede med at klippe mit hår helt af, efter et stykke tid var hun færdig med det, hun smurte noget creme på lod det sidde lidt, derefter tog hun en tube op, gad vide om det var en slags lim? “Ja jeg har jo hørt meget om dig, og han elsker dig, derfor har han sendt alt det til dig, så vær stolt af det tøs.” “Ja, min Frue.” Så tog hun en pose op af tasken og sagde, “Nu sætter jeg parykken på, og den kan ikke falde af når den sidder som den skal. Tøs du behøver ikke at svare for så kan jeg ikke koncentrerer mig om dig.” Jeg gjorde, som hun sagde og svarede hende ikke. Så kom hun foran mig,  kiggede på skridtet, ”fint du er glat der, super godt tøs.” Så var det øjenbryn det gik ud over, da hun var færdig med det begyndte hun med sminken, jeg anede ikke hvilke farver hun brugte det ville jeg vel få at se, tror jeg. Efter 1½ times tid var jeg færdig, og hun kaldte på sin bror. Han kom ud badeværelset for at godkende det. Han var godt tilfreds med resultatet. ”Så nu må se dig i spejlet, tøs,“ sagde hun stille og roligt. Jeg rejste mig op og kiggede på mig selv i spejlet, jeg kunne ikke kende mig selv efter den behandling af hende. ”Gå nu ud i gangen og stil dig i et hjørne med hovedet ind mod væggen tøs,” kommanderede hun.

”Ja, min Frue,” svarede jeg.

Efter nogle minutter kaldte han på mig. “Kom ind tøs, for skal du vide nogle ting, jeg vil forlange af dig, når vi er sammen tøs.” Han fortsatte, “først og fremmest er det mig og min søster, der kan bestemme over dig og ingen andre, det er derfor du fået de mørke øjenskygger og sorte læber, men en tings skal du vide, det er, at det sminke kan aldrig nogen sinde fjernes. Når vi tre er sammen eller to af os er sammen, så hedder kæft trit og retning uden tøven, du vil blive straffet hvis du nægter noget. Men du skal også have noget andet, nemlig nogle piller, dem skal i en uge tager 2 morgen middag og aften. Du vil aldrig nogensinde komme til sidde i møbler, undtagen når vi ikke er hos dig. Men den anden uge af de piller skal du så tage 2 morgen, 1 middag, og 2 aften i en uge, derefter er det 1 tablet hverdag når de to uger er gået. De tabletter gør det, at du overhovedet ikke får noget hår på din krop. Spørgsmål tøs?” “Ja, min Herre, det har jeg. Hvad med mit arbejde, hvad sker der med mit arbejde fremover?” “Det finder du nok ud af tøs. Søs giv hende fiskekrogen på, og lad os så komme afsted med hende.” ”Ja, det skal jeg nok brormand.” Som sagt så gjort gik hun ud i køkkenet og tog den fiskekrog. (Fiskekrogen har den egenskab at min mund er åben hele tiden, og læberne kan jeg overhovedet bruge. “Nå, så skal hun bare have det sidste på, stå med lette spredte ben og armene ud til siden tøs.” Jeg parerede straks og svarede ”Ja, min Herre”. I det bælte jeg havde på satte han karabinhagen i også på den anden side. Hans søster gav mig hånd-  og fodmanchetter. Så tog hun en lang tynd kæde, satte den på begge håndled, fødderne og den ring der sad i halsbåndet, de kiggede begge på resultatet, og så kunne vi komme videre.

Med alt det på kunne jeg kun gå små skridt hen til deres bil. Han åbnede bagagerummet. Jeg skulle ind der, der var et stor bur, og der førte han mig ind og lagde et mørkt tæppe hen over, jeg kunne så ikke se noget som helst. Jeg kunne heller ikke høre dem snakke sammen.

Jeg ved ikke hvor længe vi kørte, men jeg kunne mærke, at vi kørte på en lang grusvej. Så stoppede bilen langt om længe, der blev åbnet og udenfor stod de begge og hjalp mig ud af buret. “Når du kommer inden for døren, får du øjenbind på, fordi du ikke må se noget, før vi vil se dig fyldt ud.”  Da vi kom indenfor, skulle jeg vende mig om, så jeg stod og kiggede ud. Så fik jeg bindet for øjnene og kunne ikke se noget. Forsigtigt førte hun mig ind et rum, jeg kunne høre en summen der brat stoppede, da vi kom ind. “Vend dig om mod mig, og gå 2 skridt tilbage, spred så dine ben så kæden strammes.” Jeg mærkede, hun satte sig på hug og spændte en tungere kæde på mig, hun løste karabinhagen fra bæltet, og min arme blev strakt ud. Nu kunne jeg overhovedet ikke røre mig. Så begyndte min herre at tale til forsamlingen. Det sidste jeg hørte var ”Lad ceremonien komme i gang.” Jeg mærkede intet, jeg skulle bare stå der til pynt. Pludseligt mærkede jeg en hånd ved min pik, og personen trak i  kæden, så lodderne gyngede frem og tilbage. Hvis jeg kunne, ville jeg skrige højt, det var smerteligt. Sådan skete det flere gange, flere forskelige personer gjorde det. “Lad hende få kyskheden på, og lad den sidde stramt og husk lodderne, og kæden skal være synligt. Jeg mærkede at to personer satte kyskheden på mig og strammede godt til, åh jeg kunne skrige, så ondt gjorde det, og rundt om maven som blev strammet temmeligt meget ind. Nu kunne jeg ikke på nogen måde tisse på et toilet eller gøre det der kommer ud af det andet hul. Det sidste der blev gjort var, at pikken blev skubbet i et hul og spændt fast der. Tiden kunne jeg overhovedet ikke fornemme, for tiden var gået i stå. Så blev jeg løsnet fra kæderne, og den kæde jeg havde på blev også fjernet. “Gå forsigtigt frem tøs, indtil jeg siger stop.” Jeg begyndte at gå med små skridt, da jeg overhovedet ikke vidste hvad der skulle ske nu. Hold da helt op hvor den kyskhed sad stramt. “Stop her tøs,” sagde hun sagte. Jeg stoppede og ventede på, hvad der nu ville ske. “Nu tager jeg bindet fra dine øjne, men hold dem lige lidt lukket indtil du kan se lys, gør det langsomt tøs og hils på dem alle ved neje for herskabet, tøs.” Jeg nikkede og de begyndte at fjerne bindet. Jeg holdt mine øjne lukkede indtil jeg kunne se lys, så åbnede jeg dem langsomt og så hele herskabet, jeg nejede som befalet og rejste mig forsigtigt op. Nu kunne jeg se, hvem der var i denne sal. Shit, min chef og de to ansatte, uha det var ikke godt. Ikke godt for mig, tror jeg, man ved aldrig, hvad han nu kunne finde ud på.

Efterhånden kunne jeg se hvem der tilstede, jeg så postbuddet som knælede ved en, som jeg ikke ved det er. Jeg så også lægen, som jeg har. Jeg blev lamslået over at se disse mennesker, der ved hvem jeg er.

Langsomt kom jeg til mig selv og det chok det var at se de mennesker. Der gik et stykke tid så kom min læge hen imod mig for at tjekke, om jeg havde det godt, og alt var i den skønneste orden med mig.

Jeg fik at vide, at han vil se mig i morgen eftermiddag, for at tale med mig, om de piller jeg skal have i lang tid fremover.

Slut på den drøm