Djævlens sms’er
Har du ikke læst Logens straf, Djævlens mobiltelefon og Djævlens legeplads, kan du gøre det HER

To Sms’er, det ene havde intet nummer, men teksten var klar nok: Opfør dig nu ordentligt. Husk vi ses om en måned. Det andet nummer kendte jeg 27… Antonius.

Begge stod på min private mobiltelefon.

Tiden var klokken 10 om formiddagen og stedet Søndre parkeringsplads. Om dagen et yderst agtværdigt sted hvor folk gik tur med deres små børn og fodrede ænder i Humlesøen. Men om natten kendt som Djævelens legeplads, stedet, hvor bøsser samledes for i ly af mørket at nyde hinanden… frivilligt eller ufrivilligt. Jeg havde tilbragt en del af natten dér. Nøgen, bundet over en knækket træstamme, medens en sort teenager havde udnyttet hele min krop. Jeg var blevet slikket, kneppet så mit røvhul endnu var gloende ømt, for derefter at sutte hans pik ren. Til sidst havde jeg måttet kysse ham som en elsker, inden han hen imod morgenen slap mig løs, så jeg kunne krybe tilbage til min bil. Han havde hånet mig og konsekvent kaldt mig en køter. Jeg en 36årig mand, byens 2.viceborgmester. 

Forud var der gået den månedlige afstraffelse. 50 rap med et spanskrør. Denne gang med benene hejst op mod loftet og kun hvilende på skulderbladene. Striberne dækkede mig fra knæhaserne til lænden hele vejen over røven og ballerne. (Alt sammen beskrevet i Djævelens legeplads… læs den!)

Striberne var en del af straffen for at stjæle fra logen Den gyldne Pil, hvor jeg var skatmester.

50 rap hver måned indtil pengene er tilbagebetalt. Ellers er det politianmeldelse! (Se Logens Hævn).

Jeg har accepteret det for at undgå offentlig skandale. Det begynder med, at jeg med bind for øjnene bliver kørt til et ukendt sted i min egen bil. Der er tre unge mennesker, der udfører det. To hvide på 21-23 år og en sort teenager, Mahmoud, der ikke kan være mere end 17- 18 år gammel. 3×17 slag med et smidigt spanskrør… Så har jeg da ikke fået for lidt! Med den hastighed jeg betaler tilbage er der mindst 3 ”møder” endnu!

Men der er en måned til den næste omgang… Heldigvis.

—————————

Antonio’s mobilnummer – Jomfruen og Djævelen

Jeg er ikke den eneste, de tre unge har i deres klør. Den første gang havde der været to andre, deriblandt en ung italiensk dreng. Jeg havde ikke selv set ham få tæsk, kun hørt ham skrige, medens han fik endefuld… Af alle 3! Bagefter havde jeg set ham nøgen, medens han grædende gned sin  gloende røv. Han havde fået valget mellem at kneppe mig eller selv at blive bollet af Mahmoud. Han havde valgt det første. Senere da vi begge var blevet sluppet fri, havde han givet mig sit mobilnummer. Da jeg talte med ham, var han helt nedbrudt. Han havde bedt til Jomfru Maria om tilgivelse og til sidst gået til sin skriftefader. Denne havde pålagt ham at gå til mig og få sin straf. Det havde han fået… så rigeligt. Vi var mødtes et sted, der hedder Djævelens smedje. Han havde selv måtte medbringe 4 pilekviste til egen røv og bagefter tilfredsstillet mig i hans hul.

Han havde taget det modigt, næsten uden at kny. Selv var jeg gået hjem med en følelse af skam, men også af mere begær. (Det kan alt sammen læses i Djævelens Mobiltelefon)

Nu søgte han mig altså igen. Hvad var der galt? 

—————————

Jeg ringede til ham med det samme. Han var på arbejde, men ville ringe om aftenen.  Han ringede med gråden væltende ud. – Jeg har syndet hr. Jeg drømmer hver nat om Dem. Jeg ligger med hånden om min pik og tænker på, at De straffede mig. Jeg ved, det er forkert, og at jeg skal glemme Dem, men jeg kan ikke. Jeg har skriftet for pater Aleksandro, han siger, at jeg skal tale ud med Dem. Må jeg ikke godt komme og se Dem igen? Mit hjerte bankede. Jeg så ham for mig. Først lige efter, at han havde fået sin endefuld af de tre djævle. Han var nøgen, de faste teenageballer glødede af fingeraftryk, medens tårerne løb ned ad ham. Senere, da vi havde mødtes i det skjulte ved Djævelens Smedje. Han havde ligget over en bænk, igen uden tøj på, og fået sine striber næsten uden at klage sig. Og til aller sidst ophidselsen, da jeg førte min pik ind i ham. Med besvær gjorde jeg min stemme kold og forretningsmæssig. – Det kan først blive på torsdag. Samme sted, Djævelens smedje klokken 21. Forstået! – Tusinde tak hr. Jeg skal nok komme.

Han lød som om, en sten var faldet fra hans hjerte. 

—————————

Torsdag! Det passede fint, konen var til syaften, og barnet stadig på sommerferie hos morfar/mormor. Det var stadigvæk sommer. Selvom dagene var blevet kortere, var det endnu varmt om aftenen. Han dukkede op til den aftalte tid og lignede sig selv. Spinkel, sorthåret med krøller og med sit hjemlands solbrændte olivenfarvede hud, iført cowboybukser og en rød sweatshirt. De bare ben var stukket i et par åbne sandaler. Han så ængsteligt på mig. – Jeg ved, at jeg har syndet. Jeg har tændt vokslys for Den Hellige Jomfru og skriftet for pater Aleksandro. Han siger, at jeg skal underkaste mig alt, hvad De befaler. Jeg tænkte et øjeblik. Selv er jeg ikke særlig religiøs, men det forekom mig, at den gode præsts befaling var lidt selvmodsigende. At sende Antonius tilbage til den, han havde syndet med! En kættersk tanke greb mig. Var pater Aleksandro endnu en forklædt udgave af Djævelen selv? – Tag dit tøj af, ALT SAMMEN. Han havde intet under den røde sweatshirt, og cowboybukserne dækkede kun over et diminutivt par blå underbukser, som han krængede ned over pikken og nosserne, medens hans ansigt var ved at eksplodere af skam. Det var dybt mørkerødt, og han forsøgte at vende det bort fra mig, medens han lukkede øjnene. – SE PÅ MIG! Han åbnede øjnene og drejede hovedet tilbage, medens tårerne begyndte at løbe ned ad kinderne. Jeg så på ham. Han var lige så spinkel som sidste gang, men hårene røbede, at han var ved at blive en mand. Sydlændinge modnes hurtigere end nordboer. Om et par år ville han være fuldvoksen, måske endda med et koket overskæg. Der var allerede tydelige spor af dun på overlæben. – Jeg … jeg har ikke skåret pilekviste, stammede han. De sagde ikke noget om det. – Nej, det er i orden, du slipper for striber over røven denne gang. Sidste gang havde jeg slidt 4 pilegrene op på hans baller. De havde efterladt røde striber på dem og på hans lår, så han så ikke kunne sidde behageligt i en uge! Han drog et lettelsens suk, – TAK, mumlede han. – Læg dig over mine knæ. Resigneret lagde han sig. Instinktmæssigt dækkede han ballerne med sine hænder. – Stræk dem frem. Du holder bøtte. Vil du have noget at bide i? – Jeg skal nok ligge stille. Jeg lover det. Han trak vejret dybt. Hans baller rystede, endnu før jeg havde rørt ved dem. KLASK. – AUUGH… AUUUUGH. HELLIGE GUDS MODER HJÆLP MIG!!!! Det kneb med at tie stille. Han havde stadig denne hårde drengeteenagerøv, der praktisk taget ikke rørte sig, når jeg ramte den, men gav et kraftigt smæld. – GEEEE.. ÅÅÅÅÅGH! Godt Djævelens Smedje ligger skjult for øvrigheden, fjernt fra mennesker. Jo mere han skreg, jo mere vred han sig, men jeg havde godt fast i ham. Til sidst holdt han op. Han bare græd, medens han anråbte den Hellige Jomfru om nåde. Jeg stoppede. Igen søgte hænderne ned til røven. Den var nu helt rød og overbroderet med mine fingeraftryk. Han ville have fornøjelse af dem i lang tid! – Læg dig op på bordet under halvtaget… på maven. Han adlød med det samme, taknemlig over, at hans ende var fri. Jeg lagde mig ved siden af ham og strøg ham gennem de mørke krøller. Han vendte sig om på siden med ansigtet mod mig. Hans hænder famlede med mine skjorteknapper. Ligesom ham havde jeg ingen undertrøje på, og de varme hænder gled over mit nøgne bryst. De søgte nedad. Jeg hjalp ham ved at løsne mit bæltespænde Det tog ham kun få sekunder at finde min lynlås, åbne den og trække mine bukser ned. Med tilbageholdt åndedræt følte jeg, hvordan hånden gled ind under elastikken til mine underbukser, nedad indtil den fandt, hvad den søgte … min pik. – Lad mig blive hos dig. Altid. Må jeg ikke nok, Herre? Var det det, pater Alfredo havde ønsket, da han pålagde Antonio at opsøge mig? Var det i virkeligheden Djævelen selv? – Jeg skal nok gøre alt hvad du vil have. Jeg skal komme med pilekviste . Du må slå mig, hvis jeg ikke er god nok. Bare jeg må blive her. Han rystede over det hele, medens jeg forsøgte at trøste ham og forklare, at det ikke lod sig gøre. – Jeg skal gøre alt, gentog han, medens han lod kroppen glide ned af mig, indtil læberne nåede min pik. Han behøvede ikke at stimulere den. Den strittede ud , medens den dryppede ude af kontrol, det eneste Antonio skulle gøre var at åbne munden. Han startede med at sutte helt inde ved pikroden og arbejdede sig så udefter. Til sidst var der pikhovedet tilbage. Han brugte tungen med al sin færdighed. Så kunne jeg ikke mere. Jeg eksploderede i munden på ham. Jeg mærkede, hvordan han desperat søgte at drikke al min sperm, så intet gik til spilde. Det lykkedes næsten.

Så sank han sammen.  – Var jeg god nok? Hviskede han. Må jeg ikke nok blive?

—————————

Vi lå stille begge to medens vi bare klamrede os til den andens krop. Så brød begæret ud i mig igen. – Vend dig om på maven! Han var klar over, hvad der skulle ske.  En flamme tændtes i ham, omtrent som når man tænder et bål. Han lagde panden på de foldede hænder og strakte kroppen. Han rystede over det hele, ryggen var dækket med gåsehud, og sveden drev ned ad ham. Jeg lagde mig på knæ over ham og spredte hans lår ved at presse dem ud til siden med mine knæ. Så åbnede jeg hans hul. Ballerne var stadig dybt røde efter den indledende endefuld, og han jamrede sig, da jeg lagde min pik tilrette. – Ååågh.. auuugh. Santa Maria! De må godt. Jeg har smurt mit røvhul. Ååååågh. Jeg forsøgte at være så blid som mulig, da jeg trængte ind, men jeg kunne mærke, hvordan han vred sig både af smerte og ophidselse. Det tog lang tid for mig at tilfredsstille mig helt, og hele tiden kunne jeg høre ham græde. Omsider trak jeg den ud, igen forsigtigt.

– Tak Herre, tak,  snøftede han.

Vi skiltes, men jeg mødte ham flere gange igen. Dog ikke ved Djævelens Smedje. Sommeren var gået på hæld, og det var ved at blive koldt. Desuden skulle man ikke friste skæbnen. Før eller senere ville der komme en forbi og opdage byens 2. viceborgmester på et sted, hvor han ikke burde være og i en situation, som han slet ikke burde være i!

 —————————

Min fætter har et sommerhus ude på næsset. Han bor i USA og bruger det til ferie. Resten af året passer jeg det. Der tog jeg Antonio ud så ofte, det kunne lade sig gøre. Min kone og jeg var ved at glide fra hinanden. Ikke på grund af Antonio, en kort overgang troede hun at jeg havde fået en elskerinde. Det var mere ambitioner. Hun var bitter over, at jeg havde måttet forlade logen Den gyldne Pil og opholdt sig mere og mere hos sine forældre. Selv arbejdede jeg som en desperat på at afdrage på min gæld. Først når den var væk, ville de månedlige SMS’er høre op, og jeg ville slippe for Broder Michaels tæskehold, der hver måned gav mig 50 rap med spanskrøret, og som havde ydmyget mig så grusomt. Antonio elskede mig, men han kunne få sine anfald af depression. Så låste han sig inde i det lille gæsteværelse, og jeg kunne høre ham bede: … Hellige Jomfru. Jeg har syndet.

Bagefter lå han i timevis ved min side, medens han bare græd. 

Det holdt på i et halvt år. Vi mødtes i sommerhuset, Antonio havde ofte mad med fra sin onkels delikatesseforretning. Vi spiste, gik ture i skoven, diskuterede, og natten tilbragte vi i dobbeltsengen, inden jeg tidligt om morgenen kørte ham tilbage  til byen.
Vi havde et ligestillet men ikke ligeværdigt forhold. Antonio vidste, at gjorde han noget galt, var det over knæet. Han skreg og hylede, medens den bare røv skiftede farve. Bagefter klamrede han sig ind til mig og hviskede: Jeg skal nok blive bedre. 

—————————

 Afslutningen – Jomfruen, Djævelen eller Skærsilden?

Så en dag gik det galt. Jeg havde været på opkøbsrejse i Det fjerne Østen, og da jeg kom hjem var der ingen mobilforbindelse til Antonio. Jeg ventede en uges tid, inden jeg lagde vejen forbi ”La bella Italia”. Forretningen var lukket. Jeg spurgte i naboforretningen, hvad der var sket. De var rejst hjem til Italien. Det kunne ikke løbe rundt. Det ville sige, det var vistnok kun de gamle der var rejst, den unge var bare forsvundet. Jeg søgte og søgte, men forgæves.

En uge senere modtog jeg et brev fra Abbed Pietro, overhoved for Augustinerklostret i San Rafael i Portugal. I oversættelse lød det:

Det er med beklagelse, at jeg må meddele, at vor unge novice, broder Sebastian, er afgået ved døden som følge af et færdselsuheld.
Broder Sebastian havde kun været hos os i kort tid, og selvom han var italiener, forstod jeg, at han kom fra Danmark og havde en tilknytning til Dem. I hans gemmer fandt vi vedlagte forseglede brev, som jeg herved fremsender.

Gud være hans Sjæl nådig.
Broder Pietro, abbed.

Rystende brød jeg seglet.

Kære Herre.

Når du modtager dette, er jeg ikke mere på denne jord. Jeg håber, at Den hellige Jomfru vil udfri mig af Skærsilden. Jeg har syndet ved at hengive mig til dig. Pater Aleksandro var Djævelen i forklædt skikkelse, der fik mig til at elske dig højt. Det indser jeg nu.

Måtte du selv blive frelst. Du var trods alt min bedste ven.

Antonio.

Jeg stirrede fortabt på brevet. Jomfruen havde vundet. Antonio var frelst, Den Hellige Guds Moder havde taget ham til sig.
Men hvad med mig? Havde Djævelen stadig fat i mig? NEJ. Det kan ikke være sandt. Den sande kærlighed kan ikke være syndig. 

PS. På et område har Djævelen stadig fat i mig, rent fysisk. Jeg får stadig SMS’er fra logen eller rettere deres svende, de tre, der giver mig min straf hver måned. På næste fredag skal jeg igen stille på busholdepladsen ved Højbjerg plads.

Jeg ved, hvad der skal ske. 50 omgange med spanskrøret og derefter får Djævelen frit spil.
Men det er en anden historie, som jeg vil berette om i den sidste novelle om 2. viceborgmesteren, der bedrog sin loge.

Forfatteren

Fortsættes HER

Glæder du dig til en evt. fortsættelse eller andre noveller af samme forfatter – så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.