Djævlens sidste opkald
Har du ikke læst “Logens straf” og Djævlens mobiltelefon og de efterfølgende, kan du gøre det HER

– Hænderne om på ryggen! Du ved jo godt, hvordan det skal være. STÅ STILLE!
Klik, Klik – et sæt håndjern, der låser mine håndled sammen. Jo, jeg ved godt, hvordan det skal være. 

Sommeren er gået på hæld, efteråret er startet, men det er stadig usædvanligt varmt, det bliver bare tidligere mørkt, også på Højberg Plads, hvor linje 27 ender. Men det er ikke efterårsvarmen, der får mig til at svede. Jeg står op ad min egen bil. Efter håndjernene kommer det sorte bind for øjnene og til sidst et halsbånd med en lænke. Det blive spændt lige netop så stramt, at alvoren går op for mig, skulle jeg ikke have været klar over det før! Det er to unge mennesker, der sørger for, at alt går rigtigt til. Lige som sidste gang og forrige gang… o.s.v. lige siden det begyndte i foråret. Den ene er vel 22 år, jeg ved, at han hedder Peter. Den anden er en sort dreng på omkring 17 år. Hans navn er Mahmoud. Jeg mærker, hvordan JEG PISSER AF SKRÆK… ligesom sidste gang. Det løber ned ad mine bukseben. Det er et par gamle bukser. Jeg har for længst lært ikke at møde op i min kontorhabit efter, at den måtte til rensning de første gange. Jeg kan mærke det varme pis. – Fy for pokker, han lugter jo, køteren. Han har ikke vænnet sig til at tage sin straf endnu, men der er fire gange tilbage… mindst!

Fire omgange endnu. Det er straffen for at have stjålet fra logen. Den gyldne Pil. (Se Logens Straf). 50 gange tæsk på min bare røv, hver måned indtil gælden er betalt. Jeg afdrager så meget jeg kan, men der mangler stadig 32.000 kr.

Ind på bagsædet i min egen bil. Jeg kan intet se. Den ene af fyrene har taget mine bilnøgler og så går det til det ukendte sted, hvor der uddeles straffe.  – Nå, der er du igen! Lederen smiler til mig. Han er først i tyverne, helt blond med stålblå øjne. – Du ved jo, hvad du skal gøre. TØJET AF. Læg det pænt sammen. Jeg stirrer rædselsslagent frem for mig. Der står en kvinde på min egen alder, aldeles nøgen. Hun prøver at dække sig med hænderne. En over skridtet, en over brysterne. Hun stirrer på mig, øjnene lyser om hjælp. – FÅ SÅ DET TØJ AF! Jeg kan ikke gøre noget for at redde hende. – Ja, vi har fået en gæst. Sådan går det, når man er sin mand utro. Sæt dig på den stol der. Spred benene. Få den op at stå. Jeg véd godt, hvad han mener og griber om min pik. Den kommer op at stå, forbavsende hurtigt! – Tove, læg dig på knæ mellem hans lår. Tag hans pik i munden. Og du, Steen, holder hendes arme! Tove stirrer på mig. – Jeg kan ikke. Jeg skal brække mig. – Gør det, hvisker jeg, ellers bruger de magt. Jeg kan se, hvordan Mahmoud kun venter på, at det går galt. Ind kommer den. Stor og stiv. – Steen, klem lårene sammen. Op med røven, Tove. Så er det 30 rap. 10 fra hver af os. SWITCH SWITCH. – UUMH ÅÅÅGH. Hun vil skrige, men kan ikke. Min pik er en effektiv knebel. I stedet for vrider hun sig det bedste, hun har lært. – Hold hende fast, Steen. Ellers er det dig, der får. Det er Mahmoud, der slår. Han nyder det, for han lægger alle kræfter i. Jeg ved, hvordan det må føles for Tove. Jeg holder fast i hendes overarme. Hun kan ikke skrige, men hun kan vride sig. Hendes røv er mindre end en meter fra mit ansigt, så jeg kan næsten føle, når spanskrøret rammer. – Hvem er hun, og hvad har hun gjort? – Noget med utroskab. Hun er på min alder, midt i trediverne. Det er Peter nu. Jeg kan se Mahmoud’s striber over hendes røv. Den er ganske flot. I det hele taget er det en smuk kvinde, hvis krop vrider sig, medens Peter lægger flere striber på. Hun har resigneret, eller også har hun ikke flere kræfter tilbage. Jeg kan mærke, at min pik er helt nede i halsen på hende. Nej, nej, det må du ikke, Steen. Det kan du ikke være bekendt, Steen. Vær en mand, siger jeg til mig selv. Men det er netop det, jeg er. Jeg kan ikke holde det tilbage. Spermen vælter ud af mig. – IIIIIIIGGGGHHHH! Der er ikke plads i hendes mund til både pik og sperm. Selvom hun synker det bedste, hun har lært, flyder det ud af hende og tilbage på mig. Sidste 10 rap af lederen og så får hun lov til at rejse sig op. Hun stirrer udtryksløst på mig. Så kommer det. Hun brækker sig ud over mig. – Tag dit tøj på, Mahmoud og Peter kører dig hjem til din mand, siger lederen til hende. 

Væk er hun. Hvem var hun? At dømme efter påklædningen kom hun fra ”den højere middelklasse”. Selv da hun var blevet klædt på, knugede hun hænderne til ballerne. Det vil kunne mærkes de første par dage, og hendes mand vil have noget at se på. 

Jeg var alene med lederen. – Nå, sagde han med et grin. Sidste gang var du heldig, Peter og jeg skulle ud, så Mahmoud kørte dig tilbage til busholdepladsen. Du slap for at blive bollet. – Det er ikke rigtigt, protesterede jeg. – Nå, Hvordan det? Grædende fortalte jeg, hvordan Mahmoud havde kørt mig direkte til Djævelens Legeplads, Søndre Parkeringsplads, og hvordan jeg havde måttet tjene ham med min krop hele natten, indtil han endelig tidligt om morgenen slap mig løs, så jeg næsten nøgen kunne kravle tilbage til min bil.

– Nå, det vidste jeg ikke. Det må vi tale med Mahmoud om. Men du slipper ikke for de 50 slag, som vi har lovet Broder Michael fra Den gyldne Pil at give dig. Du kan godt glæde dig! 

De to andre kom tilbage, og så begyndte de. Over den gamle læderbuk fra gymnastiksalen. Hænder og fødder bundet til hvert af dens ben og med røven strittende op. Selv jeg kunne lugte, hvordan jeg stank af en blanding af Toves bræk og min egen sperm …og angst! – AAAAUUUGGH. ÅÅÅÅÅÅHHH. STOP DET. OOOOOOWWWW! Jeg havde prøvet det 3 gange før. Den fjerde var nøjagtig lige sådan. Det skar som knive ind i mine baller. Jeg hylede og hylede, men ingen hørte mig. – Bare bliv ved til lortet kommer, lød lederens kommando. Det kom! Jeg kunne mærke det løbe ned ad mine lår. 3×17 = 51. Jeg talte hvert slag. – Rejs dig! Jeg kunne knap stå op, og nu kom det værste. Hvordan ville de ydmyge mig denne gang? – Hvad fik du besked på sidste gang, Mahmoud? Lederens stemme er blid som silke. Har De nogensinde set en kulsort neger blive hvid af skræk? Mahmoud skiftede farve fra sort til nærmest askegrå. – Hvad fik du besked på? Mahmoud er klar over at den er gal. – Jeg skulle køre ham til linie 27, men jeg troede ikke, at det gjorde noget. Han skulle jo bolles. Jeg mente ikke, at det gjorde noget. På Ære! Jeg skal nok tage min straf. Mahmoud er klar over, hvad der venter. Som et lyn er grinet forsvundet fra hans ansigt og erstattet af rædsel. Hvad gør lederen, når hans folk har været ulydige? – Peter, hent brættet.

Brættet er det samme, som blev brugt til at sprede mine ben, da jeg sidste gang lå på ryggen og fik mine 3×17 slag, med fødderne pegende mod loftet, medens jeg kun støttede på mine skulderblade. (Se Djævelens mobil telefon)

– Mahmoud. Tag skjorten af… og skoene! Armene ud til siden! Brættet er omkring 1½ meter langt, og begge ender er forsynet med en lædermanchet. De bliver koblet til hans håndled. Ned fra loftet kommer en tynd snor, som Peter sætter fast på midten i et specielt hul. Under alt dette har Mahmoud stået helt stille. Ikke en lyd er kommet over hans læber, selv ikke nu hvor de to andre hejser ham op. Jeg har lejlighed til at se ham på nært hold nu, hvor han hænger som et stort ”Y” i armene. Nøgen overkrop, et par cowboybukser, der slutter tæt til hans krop og bare fødder, hvor storetæerne lige akkurat rører gulvet. Han er ikke særlig høj, nærmest normal. Der er hverken for meget eller for lidt kød på kroppen. Sveden driver ned ad den sorte ryg. Der er svage ar som efter striber. Har han selv fået pisk før? På højre skulderblad er der et mærke. En tatovering eller måske et brændemærke? Svært at skelne på den sorte baggrund. Set forfra er han muskuløs med kraftige armmuskler. (Det har jeg mærket, når han svang spanskrøret). En typisk 17-18 årig teenager. Han siger stadig ikke noget, men det er som om, han søger øjenkontakt med mig. Lederen går hen til et skab og tager noget frem. En kort pisk med tre snerter. – Steen giv ham 40 piskeslag. Du må selvom hvor, men er de ikke hårde nok, får du dem selv oven på dem, du allerede har fået. – Nå, kom i gang. Et spanskrør knalder ned over min bare røv. Jeg har intet valg. Hellere give end modtage striber. Jeg stirrer på den sorte ryg og hæver armen. – GEEEE!!! Han skriger ikke, men stønner højlydt. GGGGEEEEE! Igen. Kroppen er helt fikseret, og hvert slag afsætter hele tre striber. – ÅÅÅÅÅGH! Stadig intet skrig. Jeg må indrømme, at Mahmoud er hårdfør. Jeg prøver at lægge endnu flere kræfter i. Det resulterer i yderligere en stønnen og en våd plet på bukserne, der breder sig.
Efter 20 slag er det ikke sved alene, der løber ned ad ryggen, det er blandet med noget rødt. Jeg tænker på den nat ude på Djævelens Legeplads. Det fjerner al medlidenhed. Jeg stiller mig foran ham. Han hæver hovedet og stirrer fast på mig. Han siger ikke noget, men han VIL ikke give op. 20 slag på bryst og den flade mave. Det resulterer i mere GGGGEEEE og stønnen. Han synes at være usårlig. Det er blevet til en kamp mellem ham og mig. Nu er det mig, sveden driver ned ad. 14… ÅÅÅGH. 15… EEEE! Ved 16 sker det. Et langt vræl AUUGH… AAAGH AUUUGH! Hold op. Sig, at han ikke må! Jeg skal nok adlyde! STOP DET. Jeg har vundet. De sidste 4 slag er én stor jamren og bøn om at holde op. – Tag jeres tøj på, begge to. Hænderne om på ryggen. Vi får begge håndjern på. – Tro ikke, at du er færdig, Mahmoud. Du har været ulydig og skal straffes, så du mærker det. I bliver begge to kørt til linje 27’s endestation, og du, Steen, får fuld rådighed over ham indtil klokken 07.00 i morgen. Du må tage ham, hvorhen du vil, og gøre med ham, hvad du vil. Men kl 07.00 skal han være ved linje 27. Forstået? Vi får begge sorte bind for øjnene og bliver gennet ind på bagsædet af min bil ved siden af hinanden.

– Du slår hårdt, hvisker han. – Jeg skal nok adlyde.

Bilen standser. Jeg bliver hevet ud og får lov at se igen. Det er Peter, der har kørt os til linje 27. – Altså kl 07.00 her. Her er noget ”legetøj,” hvis du skulle få brug for det, han rækker mig en plastikpose. – Og her er dine bilnøgler og nøglerne til håndjernene. Held og lykke.

Han forsvinder lydløst i mørket. 

Jeg sætter bag rattet. Hævnen brænder stadig i mig. Jeg husker tydeligt, hvordan Mahmoud ydmygede mig for en måned siden, og nu kommer gengældelsen. Mahmoud har gættet, hvor vi skal hen.  

– Nej nej, ikke til legepladsen, hvisker han. – Lad mig slippe, ikke til Djævelens Legeplads. – Ud med dig. Han ryster i den kolde natteluft, da han ser at han har gættet rigtigt. – AFSTED! Han er stadig barbenet, og skjorten hænger løst på ham. – FREMAD. Stil dig med ryggen til den lysmast der. Jeg løsner håndjernet på det ene håndled, tvinger armene rundt om masten og låser dem igen. – Så nu mangler vi kun nogle gæster. Kan du se den bænk derhenne? Du har selv fortalt mig, hvad den bruges til! – NEJ NEJ… Du må ikke. Jeg vil ikke på bænken. Jeg vil ikke bolles offentligt. Lad mig slippe. Jeg skal gøre alt for dig. Bare det kun bliver med dig. Du må kneppe mig. Jeg skal sutte din pik. Jeg skal nok adlyde. JEG VIL IKKE PÅ BÆNKEN. Hører du? Ordene vælter ud af ham i en uafbrudt strøm, medens han hiver i sine håndjern. – Lad mig slippe. – Rolig, Mahmoud. Der kommer nok nogen, som vil udnytte dig. Ganske rigtigt, der gik ikke lang tid, før 4-5 fyre på motorcykler dukkede op. De parkerede lige ved lysmasten. – Har du problemer. Er der noget vi kan hjælpe med? Kan han ikke finde ud af det, perkeren? – Han trænger til opdragelse Kan I ikke hjælpe mig med at få ham over på bænken, så han kan lære det? – Naturligvis. De slæbte af sted med en vildt sparkende Mahmoud, der hylede til alle verdenshjørner. – Rolig. Tag din medicin. Du har selv prøvet det på andre. De lagde ham på maven, og jeg hev hans arme rundt om bænken og spændte håndjernene på igen. Så dykkede jeg ned i plastikposen og fandt, hvad jeg søgte: En æske med kondomer. I må hellere bruge disse. Jeg går en tur, og når jeg kommer tilbage, skulle han gerne have lært lektien, men uden varige mén. Hvis en af jer har en mobil med kamera, må han gerne sende nogle fotos.

Jeg

gav dem nummeret på min hemmelige mobil.
Allerede inden jeg var gået, gik de i gang. En havde sine hænder rundt om ham og var i færd med at løsne hans bælte. Da jeg kom tilbage, lå han der endnu. Han havde intet tøj på, det lå på jorden sammen med flere brugte kondomer. Han skreg ikke mere, men lå og bed i sine egne underbukser. Bænken var smurt til med hans væsker, og det løb stadig ud af han røvhul. Der var mange tilstede. To af dem holdt hans ben spredte, medens en tredje var ved at gøre sin pik klar. Nu måtte det vist være nok. – Tror I ikke, at han har fået lært det? Jeg åbnede hans håndjern. – Ned på knæ og så rydder du helt op og fjerner alle efterladenskaber. – Ja, herre. Han kravlede rundt medens han samlede alle kondomerne ind. – Put dem i affaldskurven. Og kom her hen. Nu viser du, hvordan man sutter pik. Knap mine bukser op. Tårerne løb ned ad Mahmoud, da han lynede mine bukser op og hev min pik frem. Det varede kun få sekunder, inden jeg kom. – SUT. Hvis du spilder det mindste er det tilbage på bænken! Han suttede og slikkede, til jeg ikke kunne mere. – Fint. Jeg åbnede plastikposen igen. – Hvad er det? – Det… det er en buttplug. Du må ikke, Herre! Min røv kan ikke tage mere. Der er ikke plads. Hører du, Herre! – Skal vi hjælpe dig? Er der nogen, der vil hjælpe? Der var villige hænder nok . To af dem holdt hans arme, medens en stor fyr tvang den op i hans røvhul. Det var dybrødt efter nattens flittige brug, men det generede tilsyneladende ikke fyren, han pressede bare på. Mahmoud hylede og vred sig, men ind kom den. Det var en stor buttplug af den moderne type med vibrator og fjernkontrol, men det ville han nok opdage senere. – Tag dit tøj på, og så går vi hjem! Han samlede tøjet sammen, og jeg gav ham håndjern på. Denne gang med hænderne låst foran. Han havde kun gået et par meter, før jeg trykkede på remote kontrollen. – ÅÅÅÅGH… IIIGH Han smed sig på jorden og rullede rundt. – STOP LA’VÆR… – Op med sig igen og vær artig, køter!

På resten af turen hen til bilen var han from som et lam.

Inde i bilen tvang jeg ham til at lege med sin pik, medens vi kørte til linje 27’s holdeplads. Han vred sig hver gang, jeg satte strøm til butt-pluggen. – Godt så er vi her. Ud med dig. Om tyve minutter kommer dine venner og henter dig. Men indtil da skal du fornøje dig i din røv. Jeg fandt noget gaffatape i posen og tapede remote kontrollen fast på hans ryg under skjorten. – Se, nu lænker jeg dig til standeren der. Jeg løsner din livrem. Hver tredje minut går vibratoren i gang. GOD FORNØJELSE! Jeg kørte væk fra parkeringspladsen, men på vejen mødte jeg en mand på motorcykel. Selvom han havde hjelm på, genkendte jeg ham som lederen på vej for at hente Mahmoud. Da jeg kom hjem, lå der allerede en række billeder og en lydfil på min mobil. De viste en grædende Mahmoud, der vred sig på bænken og en række næroptagelser af en røv, der blev udnyttet.

Jeg har lagt det hele ind på min computer og nyder dem fra tid til anden.

Senere kom der en anonym SMS: Mahmoud er din nu, hvis du vil bruge ham. Men husk, at du har fire omgange tilbage!

Jeg tiggede og bad broder Michael om at slippe og fik straffen nedsat til kun to omgange tæsk mere. De var til gengæld mindst lige så hårde og brutale som de forrige. Først 3x 17 med spanskrøret, og så timevis af ydmygelse. Mahmoud var der ikke. Han var erstattet af Carsten, en rødhåret fregnet fyr, mindst lige så brutal som sin forgænger. Jeg spekulerede på, om det var lederens måde at holde disciplin blandt sine medlemmer på? At straffe dem og smide dem ud i mørket, til skræk og advarsel for de andre. Jeg skulle imidlertid nok holde mig fra at grave dybere i denne mærkelige tæskebande!

Jeg traf Mahmoud kort tid efter, at jeg havde mistet Antonio. (Se Djævelens mobil). Han arbejder hos en entreprenør. Jeg fandt ham stående nede i et hul i færd med at lægge vand- og kloakledninger.

– Hej, råbte jeg. Kan du huske mig, køter?

Han så, om der var nogen, der kunne høre ham, inden han svarede. – Jeg skal nok adlyde, Herre. Du må ikke slå mig. Det gjorde så ondt! Jeg ved, at jeg er din nu.

Det er efterår, og min have trænger til oprydning. Jeg aftalte med Mahmoud, at han kommer på fredag. Jeg glæder mig, men mon Mahmoud gør?

Det var historierne om 2. viceborgmester Steen, der stjal fra kassen. Det kostede ham dyrt, men han fik nogle glæder i tilgift!

Håber I har nydt dem.
Jesper

Glæder du dig til en evt. fortsættelse eller andre noveller af samme forfatter – så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.