Djævlens mobiltelefon
Har du ikke læst “Logens straf” kan du gøre det HER

Knap havde jeg forsøgt at tilfredsstille en læser, der ville have gedigen afstraffelse med novellen “Logens hævn”, før end selveste Nanna kom farende og gjorde mig opmærksom på, at der var løse ender i novellen. Hvem var den unge mand, og hvad betød det mystiske mobilnummer?

Dette er et forsøg på at knytte disse løse ender sammen. Dette er en UMIDDELBAR fortsættelse af “Logens Straf”

____________________________

Smerten fortog sig noget i løbet af lørdagen Det havde været en hård omgang. 50 slag med et spanskrør fredag aften, medens jeg lå over en gammeldags gymnastikbuk med arme og ben bundet til dens ben og uden en trævl på kroppen. Jeg ved ikke engang, hvor det var. I et eller andet skur. Jeg var ankommet med bind for øjnene, som passager i min egen bil ført af en af de unge mennesker, der skulle straffe mig. Det var straffen for at have begået underslæb som skatmester i logen Den gyldne Pil. Alternativet ville have været, at skandalen ville være blevet offentliggjort, noget der ville have været katastrofe for mig i den lille by hvor jeg er 2. viceborgmester. Nu var det sket diskret, ingen vidste noget ud over stormesteren, rådet, broder Michael, der havde ordnet det praktiske og de tre unge mennesker, der havde udført det. Tre muskuløse fyre i alderen fra 19 til omkring 23 år, den yngste helt sort. De havde skiftedes til at svinge spanskrøret, det sidste slag havde været lige så kraftigt som det første, og ingen af mine hyl og skrig havde hjulpet det mindste. Der var to andre, der vidste besked. Jeg var nemlig ikke den eneste, der blev straffet den aften. Den ene var en mand, lidt ældre end jeg. Jeg havde overværet afslutningen og set, hvordan striberne sprang frem på hans røv, medens blodet begyndte at løbe ned ad lårene. Den anden var en stor dreng. Jeg havde ikke set ham få prygl og at dømme efter lyden, havde han ikke fået spanskrør, men en enorm røvfuld. Det havde fået ham til hyle om forladelse og kalde på sin onkel. Jeg så ham først bagefter, nøgen og med ballerne fulde af fingeraftryk. De havde åbenbart alle tre haft ham over deres knæ, medens de fik hans ende til at gløde.

Til sidst blev både han og jeg kørt tilbage til et busstoppested, stadig med bind for øjnene, så vi ikke kunne se, hvor vi havde været. Han tog bussen, men lige før den kørte, smed han en seddel på jorden. Jeg samlede den op. Det var et mobilnummer: DJÆVELENS MOBILNUMMER! Men læs om det hele i “Logens Straf.”

————————–

Det var ikke smerten alene, der plagede mig. Ret beset var den fortjent. Det var SKAMMEN. Skammen over min opførsel. Man havde tvunget mig til at kneppe min “forgænger”, medens han lå over bukken. Han havde hylet og skreget, da jeg førte min stive pik op i hans hul, selv havde jeg følt en tilfredsstillelse, medens hans vred og vendte sig. Ganske vist havde hævnen indhentet mig prompte. Efter at jeg havde fået min straf, og min ende var rød, hævet og øm var jeg selv blevet voldtaget. Jeg ved ikke, hvem der gjorde det, det skete i halvmørke, medens jeg lå på maven. Højst sandsynlig var det en af vogterne. Måske den unge neger, men det KUNNE være drengen, hans bemærkning bagefter kunne tyde på det:
– Gjorde det ondt at blive røvpulet? I alle tilfælde havde han set det.

————————–

Nu var det lørdag formiddag, og i takt med at rødmen svandt på mine baller, steg den i mit ansigt. Hvordan kunne jeg opføre mig sådan, og hvordan kunne jeg have fået de lystfølelser, og især hvorfor havde jeg dem stadig. Havde djævlen fået fat i mig? Jeg kikkede for mindst femogtyvende gang på sedlen. 27…… Hånden rakte ud efter mobilen. Jeg trak den tilbage. Den 29. gang gav jeg efter. Det var blevet eftermiddag, og djævelen havde stadig fat i mig. Jeg brugte en anonym mobil og havde yderligere slået nummervisningen fra, så man ikke kunne spore mig. – Det er Antonio ,sagde stemmen. Hvem er du? – Vi mødtes i går aftes. Der lød et suk, nærmest et halvkvalt skrig. – Undskyld undskyld. Jeg HAR skriftet! Jeg har bedt til Jomfru Maria. Undskyld. Nye oplysninger. Drengen hed altså Antonio og var katolik. Hvor pokker havde jeg set ham før? Teenager, dybbrune øjne, sortkrøllet hår. Sikkert italiener. Jeg var sikker på, at jeg havde set ham før. – Hvem var det der bollede mig? Nu kom gråden for alvor. – Det var mig. De tvang mig til det. Ellers ville de give mig negerpik, sagde de. Jeg HAR skriftet, bedyrede han igen. – Jeg skal nok gøre, som pater Aleksandro siger. Jeg skal nok tage den straf, De finder på. Djævelen for i mig igen. Jeg havde chancen for at hævne mig. Antonio havde ganske vist undgået negerpik, men han ville komme til at føle min. Men først skulle han føle ventetiden og usikkerheden. Det var MIG, der havde magten!! Djævelen lo. – Jeg ringer til dig i løbet af ugen.

Der lød et snøft. – Jeg skal nok gøre, som De siger. Jeg har syndet.

————————–

Jeg VED, at jeg har set ham. Han dukkede op i min søvn samtidig med, at jeg drømte om den fredag, hvor jeg selv havde syndet med den ældre mand. Jeg drømte om mandens skrig, medens han bad for sit hul: – La’ vær. Jeg har aldrig haft noget op i det. Jeg følte igen vellysten, medens han vred sig, en vellyst, der fortsatte, da jeg begyndte at fantasere om, hvordan det var mig selv, der blev bollet. Nu viste jeg, hvem der havde gjort det. En ung italiener, men bare vent Antonio. Min tur kommer også, og det bliver ikke i drømme, men i virkeligheden! En tidlig morgen, lige før jeg vågnede, kom løsningen: Den italienske delikatessebutik i Jernbanegade! Han arbejde åbenbart i sin onkels forretning. Jeg gjorde mig et ærinde til “La Bella Italia”, jeg skulle jo have noget at spise. Jeg var stadig græsenkemand, kone og barn var anbragt i sommerhuset ved Vestkysten. Det var Antonio, der ekspederede. – Var der mere, spurgte han, da han rakte mig min fettuccine. – Ja, men det kommer senere.

Han blev ligbleg og vaklede, medens han hviskede: – Jeg skal nok hr.

————————–

Jeg lod et par dage gå, inden jeg ringede igen. – Nå, skal vi så komme til sagen. I aften tager du bussen igen, men denne gang går du ned ad stien til Humlesøen. På vejen ned passerer du et pilekrat på venstre side. Du standser og skærer 4 grene af. Du ved selv, hvad de skal bruges til, ca. 1½ meter lange og mindst lige så tykke som din tommelfinger. Jeg kunne næsten høre hvordan han sank. – Nej, nej, du… De må ikke. Jeg har aldrig prøvet det. Lad mig slippe. – Du gør, hvad der bliver sagt! Eller vil du hellere have negerpik? (Det var en tom trussel, det stod ikke i min magt, tværtimod, men den virkede). Hvad tror du, fader Aleksandro vil sige? En grådkvalt stemme hviskede: – Jeg skal nok. – Nede ved søen går du til højre ad den lille sti, der fører til Djævelens Smedje. Der venter du, og du kommer ikke senere end kl. 21! FORSTÅET?

Han nåede lige at sige JA, inden jeg afbrød forbindelsen.

————————–

Det var en lun sommeraften oven på en dag med rekordvarme. Jeg fulgte Antonio på afstand, uden at han bemærkede det. Ved pilekrattet gjorde han holdt længe. Han skar en 6-7 kviste af, inden han udvalgte de 4, han (eller rettere jeg) skulle bruge. Djævelens smedje er en lille plads, som en eller anden byrod fik anlagt for år tilbage. Den blev aldrig nogen succes. Engang var den brugt af bøsser, men efter at vi fik den ny parkeringsplads, rykkede alle derover. Djævelens smedje er simpelthen for besværlig at komme til. Nu er den øde og forladt. Der står et par faste borde og bænke samt et halvtag, hvis det skulle blive regnvejr. Jeg lod ham stå 5-10 minutter, inden jeg trådte frem. Jeg rakte frem efter pilekvistene. Hans hænder rystede da han rakte mig dem. – De må ikke. Lad mig slippe. Hellige Guds Moder, hjælp mig. – Tag din skjorte af. Under den havde han en gul T-shirt. Jeg kunne se svedpletterne under armene. – Fold hænderne over hovedet. Jeg stillede mig bag ved ham og førte mine hænder ind under trøjen, op langs hans krop. Han var tynd, nærmest mager. Jeg kunne tælle hans ribben. Da jeg nåede til brystet, kunne jeg mærke, hvordan hans brystvorter sprang frem, stive og hårde. Med et snuptag hev jeg T-shirten af, så han stod med nøgen overkrop. – Fortæl mig så, hvem du er, og hvorfor du fik klø i fredags. HOLD DE HÆNDER OVER HOVEDET! Han hakkede og stammede, medens han forklarede, at han kom fra Milano, men var blevet sendt op til sin onkel og tante i Danmark for at hjælpe dem i deres forretning. Han var faldet godt til og havde lært sproget, men det kneb med pengene, onklen var nærig. Han var derfor begyndt at stjæle ved ikke at slå alle beløb ind på kassen, men det var blevet opdaget. Han var endt hos de tre fyre, som onklen åbenbart kendte. Der havde han fået så læsterlig med tæsk. Det havde været ganske forfærdeligt, især fordi han aldrig havde prøvet at få klø før. Bagefter havde de slæbt ham ind til mig i det lille rum, hvor jeg lå på maven bundet til en briks. Han havde fået valget mellem at kneppe mig, medens de andre så på, eller selv blive bollet af den unge neger, Mahmoud.

Rædselsslagen havde han valgt det første, men var bagefter blevet overvældet at dårlig samvittighed. Han var gået til sin skriftefader, der havde pålagt ham at bøje sig for en hvilken som helst straf, jeg måtte idømme ham. Tårerne løb ned ad ham, medens han fortalte.

————————–

-Tag dine bukser af… og strømperne. Jeg tog fat i den første pilegren og lod den svirpe genne luften. Nu væltede gråden ud af ham. – Lad mig beholde underbukserne på. Må jeg ikke nok? – OK. Læg dig over bænken. På maven. Hænderne foldet under panden. – HVIS DU RØRER DIG DET, MINDSTE BINDER JEG DIG! – Jeg skal nok. Jeg så, hvordan han foldede hænderne, inden han lagde panden oven på dem. Forsigtighed er en borgmesterdyd… Også for 2. viceborgmestre. Jeg var iført en hættejakke med hætten godt trukket op, så hverken Antonio eller andre kunne se mit ansigt. Nu trak jeg en ball-gag op af lommen. – Gab, sagde jeg, medens jeg trak hans hoved tilbage. Han strittede imod, da jeg proppede bolden ind i munden på ham, men nu kunne han ikke sige noget, og jeg kunne roligt gå i gang. – Op med røven.

Han adlød, og jeg lagde et rundt stykke træ under hans skridt. Det fik hans røv og lår til at stritte op af i en spids vinkel.

————————–

Det var stadig lyst, og en fuldmåne var ved at stå op. En herlig sommernat, men det var sikkert ikke det, Antonio opfattede. Han lå stille medens, hele hans krop rystede. Månen spillede i gåsehuden på den nøgne krop, der kun var beskyttet af at par små tynde underbukser, nærmest trusser. – SWICH. ÅÅÅÅGH. Et skrig der blev dæmpet af ball gaggen. – UUUUUMMMM! Et nyt skrig. Den første stribe viste sig på lårene lige neden for trusserne. – LIG STILLE!… HOLD HOVEDET PÅ HÆNDERNE! Han forsøgte virkelig at holde sig i ro, medens han vred kroppen fra side til side. De små underbukser ydede tilsyneladende ikke megen beskyttelse, for hans røv gik op og ned, hver gang jeg ramte en af ballerne. Jeg sørgede for at skifte pilekvistene ud, så snart de blev slidte. Jeg havde planlagt 25 rap, kun halvdelen af hvad jeg selv havde fået. – OOOOOWWWWWW…IIIIIGGGHHHHH. Han hylede. Ind i mellem afbrudt af et SANTA MARIA…HELLIGE GUDS MODER. STOP DET! Men alt sammen var så dæmpet af gaggen, at man næppe kunne høre det. Efter de 25 holdt jeg inde. Han lå stille. Røven strittede op, og han sørgede omhyggeligt for, at hovedet hvilede på de foldede hænder. Jeg kunne ikke modstå fristelsen. Jeg trak underbukserne af ham. De havde ganske rigtigt ikke ydet megen beskyttelse Der var røde og blå striber overalt, lige så mange som på de ubeskyttede lår. Jeg lod en finger glide ned langs ryggen. Ligesom tilfældet havde været med mig selv, udstødte han et skrig, da jeg nåede revnen og ballerne. Jeg fjernede ball-gaggen. Øjeblikkelig forsøgte han at rejse sig, men jeg pressede hans skuldre ned mod bænken. – Du mangler noget Hvad var det, du gjorde ved mig? – NEJ… NIENTE.. NIENTE. JEG VIL IKKE. – Hvad vil du helst? Tage din straf nu eller blive sendt tilbage til Mahmoud. (Igen et bluff, og igen virkede det). – Jeg skal nok tage det nu. Han lagde sig frivilligt ned på bænken igen. Øjnene var lukkede, men tårerne flød fra ham. – Vil du have gaggen på igen, eller tier du stille og tager det som en mand? (Det var ikke helt korrekt. Den forrige, som jeg havde bollet, havde hylet og skreget lige fra det øjeblik, hvor jeg havde skilt hans baller og lagde min pik tilrette i hans hul, og selv havde jeg ikke været lydløs, da Antonio trængte ind i mig). – Jeg skal nok tie stille. Egentlig var han ganske tapper, som han lå der og ventede på det værste. Ophidselsen greb mig ved synet af den unge italienske krop. Jeg spredte hans faste baller. Han prøvede at undertrykke et skrig, da jeg rørte ved striberne. Da jeg førte fingeren ind, lød der et suk og alle hans muskler spændtes. Jeg havde besluttet mig til at være blid, så efter at have drejet fingeren rundt, trak jeg den ud og tog en lille flaske med en halvflydende creme frem. Jeg kunne ligefrem mærke lettelsen, da han følte den kølige væske trænge ind i hans hul og løbe ned ad lårene. – Jeg skal nok ligge stille, De må godt. Lige som da jeg selv blev bollet, var han ved at blive tændt, uden at han kunne stoppe det. Hvem havde overtaget? Jomfru Maria eller Djævelen? For mit vedkommende var det Djævelen. Jeg trak mine egne bukser af og mærkede min egen pik. Stor og stiv. Det var kun et spørgsmål om sekunder, før den ville eksplodere. Roligt førte jeg den ind. Han trak vejret i korte stød, medens han uafbrudt mumlede: – SANTA MARIA… SANTA MARIA. Det tog sin tid, inden jeg blev færdig, og hele tiden kunne jeg mærke hans nøgne krop vride sig under mig.

Til sidst trak jeg den ud. Antonio lå helt stille, han havde lært lektien.

Han fik lov til at rejse sig op. Han stod i det blege måneskin uden tøj på, medens det løb ud af ham. HANS PIK STRITTEDE STIFT UD I LUFTEN, også fra den dryppede det. – Du er færdig nu. Gå hjem med dig, men gør det aldrig igen! Han nikkede: – Må jeg ringe til Dem, spurgte han forsagt.

Jeg gav ham mit “skjulte” mobilnummer ligesom han havde givet mig sit i sin tid. Så jeg forsvandt ind i krattet, hvorfra jeg kunne høre, hvordan han klædte sig på, inden han begav sig ned af stien til bussen.

————————–

Så vidt Antonio. Han havde fået sin straf og jeg min hævn, men Djævelen har ikke sluppet mig. Den kæmper hver nat med det gode i mig. Jeg drømmer om en stiv pik, der trænger ind i en ung og smidig italiener, hvis krop vrider sig under mig, medens han anråber Jomfru Maria om hjælp. Endnu har jeg ikke hørt fra Antonio, men jeg ringede anonymt til hans onklen og forklarede, at sådan behandler man ikke unge mennesker i Danmark. (Hvilket ikke er rigtigt. Nu ved jeg, at det sker. Jeg har prøvet på min egen krop). Og at han i øvrigt burde give Antonio en lønforhøjelse. Jeg tror at han blev forskrækket. Der var altså nogen, der holdt øje med ham. Derimod ved jeg, at det sidste ord er ikke sagt for mit eget vedkommende. Min aftale med logen lyder på, at jeg skal have prygl hver måned, indtil al underslæbet er betalt, og selv om hvad jeg gør, hvad jeg kan for at afdrage, ved jeg, at om 14 dage ligger der en SMS på min mobil om at møde ved bus nr. 27’s endestation. Så vil de tage mig til det ukendte sted, jeg bliver tvunget til at strippe, inden jeg bliver bundet over bukken og få 50 nye slag med spanskrøret, medens jeg hyler ubehersket. Og bagefter? Vil det blive Mahmoud, der fører sin sorte pik op i mig? Vil det blive Antonio igen (Jeg næsten håber det) eller bliver det en helt tredje. For jeg er overbevist om, at jeg vil blive bollet efter striberne, når min røv er blevet gloende. Vil jeg skrige, medens de trænger ind i mig? Eller vil jeg ligesom sidste gang føle et hemmeligt velvære, medens min egen pik bliver stiv?

Jo mere tid der går, jo mere bange bliver jeg. Det eneste jeg ved med sikkerhed er at: DJÆVELEN BRUGER MOBILTELEFON!

Steen N…2. viceborgmester i en provinsby.

Fortsættes HER

NB: Jeg modtager gerne kommentarer i min gæstebog.

Glæder du dig til en evt. fortsættelse eller andre noveller af samme forfatter – så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.