Det Gule Palæ

De kalder huset ‘Det Gule Palæ’. Min farfar havde honnette ambitioner, så han ville opføre en pragtvilla i palæ-stil, men pengene rakte kun til facaden, som blev flot, hvorimod resten af huset, det, der ikke kunne ses ude fra vejen, var ganske ordinært. Mine forældre brød sig ikke om at bo der, det lå for afsides, så de solgte det til en rig købmand, der så en del år efter gik fallit og måtte afhænde det. Og da jeg lige var kommet til penge sprang jeg til, købte huset og fik familiens gamle ven tømrermester Johansen til at sætte det tip-top i orden.

Hvordan gik det til, at jeg fik råd? Ja, det var en bekræftelse af det gamle mundheld: ”Uheld i spil, held i kærlighed”. Eller rettere det omvendte, for jeg har kun spillet lotto én gang i mit liv, og der vandt jeg. Ikke den helt store gevinst, men nok til at huskøb ikke var noget problem for mig. Til gengæld kan man ikke påstå, at jeg skulle have held i kærlighed. Jeg trængte til og længtes usigeligt efter kærlighed, men det der med det seksuelle var slet ikke mig. Ikke at jeg var bange for det, jeg kunne bare ikke for min død se noget i det. Derfor gik jeg nu som alenepige i begyndelsen af trediverne og bildte mig ind, at jeg bare var skabt sådan, den evige pebermø!

Nede i det mørkeste kælderrum havde jeg indrettet et værksted. Jeg elsker at køre til auktioner over gamle møbler, som jeg så restaurerer, og for nyligt havde jeg erhvervet en flot gammel trækiste i næsten perfekt stand, bemalingen skulle blot repareres et par steder. For at malingen ikke skulle være alt for lang tid om at tørre, havde jeg tændt en varmeblæser i værkstedet, og først, da jeg havde været i bad og var på vej i seng, kom jeg i tanke om, at jeg hellere måtte sørge for at få den slukket; jeg havde hørt, at den model kunne finde på at blive overophedet. Jeg trak i min badekåbe og gik ned i værkstedet. Blæseren så ganske rigtigt ret varm ud, der var dog ikke sket noget farligt, jeg skyndte mig at slukke den. Derved kom jeg så også til at slukke lyset i rummet, og da jeg ville tænde det igen, kom der bare et lysglimt og med et ‘pling’ gik pæren ud. Først var der kun totalt sort mørke, jeg stod stille et øjeblik, så bevægede jeg mig forsigtigt hen mod døren, mens jeg følte mig frem, for ikke at falde over alle de ting, der stod på gulvet, og nu fik jeg øje på lyset. Et svagt gråligt skær, som ikke syntes at komme noget sted fra, det var der bare og afslørede to døre i ydervæggen, de havde med garanti ikke været der før. Mit hjerte hamrede og for at bekæmpe panikken sagde jeg højt til mig selv: ”Det var underligt, de døre plejer da ikke at være der”. ”Jo, men det er ikke alle, som kan få øje dem”, stemmen var høj og tydelig; men jeg kunne ikke se nogen, alligevel spurgte jeg sådan lige ud i luften: ”Hvem er du, og hvad er der med de døre?” ”Jeg er den, jeg er, og dørene er indgange til noget du skal lære. Den første hedder ‘nysgerrighed’, den næste ‘lyst’ og den tredje, som du ikke kan se endnu, hedder’glæde’, i aften skal du gå ind ad den første, gå uden frygt, det er til dit eget bedste”.
Jeg stirrede på dørene, der var lys inde bag den første, så jeg tog en rask beslutning, åbnede døren og gik ind.

Idet døren lukkedes bag mig, stod jeg lige under et stort træ omgivet af tæt buskads. Ad en smal sti kom to unge mennesker gående med hinanden i hånden, de så glade og også lidt spændte ud. ”Her er et godt sted, husker du, hvad du lovede mig?” spurgte drengen, og pigen nikkede. ”Så skal du også huske, hvad du lovede; du må se og røre, men ikke gøre det rigtigt, er det en aftale?” Som svar kyssede drengen pigen og hviskede: ”Jeg gør ikke mere, end jeg må, før jeg får lov, det lover jeg dig, fordi jeg elsker dig så højt”. Jeg stod som forstenet, de var lige ved siden af mig, og de så mig slet ikke, jeg måtte være blevet usynlig. Pigen begyndte langsomt og sensuelt at klæde sig af. Da hun havde smidt sin T-shirt, stoppede hun og så spørgende på drengen. ”Synes du virkelig, mine bryster er pæne, jeg har altid ment, at de var for små”. Drengen smilede og lagde sine hænder på hendes nøgne skuldre, så forsikrede han hende om, at de var meget smukke, og at han glædede sig til at måtte kysse dem.”Anettes bryster er meget større end mine”, fortsatte pigen usikkert, men drengen rystede bare på hovedet og sagde: ”Ja, men de sidder jo på Anette, det er dig, jeg er forelsket i, derfor kan jeg bedre lide dine”. Nu smilede hun igen, ”så må du godt føle lidt på dem”. Da drengen forsigtigt rørte ved det ene bryst, undslap der mig et dybt suk, forskrækket iagttog jeg det unge par; men de reagerede slet ikke, i deres verden var jeg ikke-eksisterende.

Grunden til sukket var, at hele min længsel efter kærlighed vældede op i mig ved det, jeg så og hørte. Aldrig havde jeg forestillet mig, at den legemlige side af kærligheden kunne være så smuk.

En stund henfaldt jeg i tanker, da jeg atter koncentrerede mig om parret, var pigen ved at trække sine trusser ned. Nu var det drengens tur til at sukke, han stirrede på pigens skød med den lille hår-trekant, og jeg kunne se, at han havde tårer i øjnene. Han rakte hånden frem for også at føle der, men pigen sagde, at det måtte han ikke endnu, det var for tæt på, så i stedet lagde han hænderne på hendes balder og trak hende ind til sig, så deres munde mødtes i et langt kys. ”Nu vil jeg også se noget”, forlangte pigen, og det fik sat skub i drengen. Stykke efter stykke røg hans tøj af. Ikke helt så sensuelt som pigen havde gjort det, men til gengæld noget hurtigere. Da han nåede til underbukserne, tøvede han og spurgte lidt nervøst: ”Er du sikker på, at du vil se?” ”Ja!”, nærmest råbte jeg. De hørte mig ikke, og pigen nøjedes med at nikke. Det var det, jeg aldrig havde kunnet holde ud at tænke på i forbindelse med kærlighed, synet af det rejste lem, der stolt stak ud fra drengens skridt, og nu stod jeg der og slugte det med øjnene, og forestillede mig, hvordan det ville være at røre ved det og ved det, der hang nedenunder.

Jeg ville se mere; men nu var det som om, der kom en tåge der skjulte dem; der blev mørkt, og med en knirken åbnede døren sig til værkstedet, hvor lyset på mirakuløs vis var kommet igen. I ti minutter lå jeg i min seng, og inden jeg sov, gentog jeg flere gange i erindringen, hvad jeg havde oplevet.

Hvordan jeg fik næste dag til at gå, aner jeg ikke; endelig blev det aften, og jeg gik med nervøs kriblen i kroppen ned i værkstedet. Ville dørene mon komme til syne igen? Ja, da jeg tændte lyset, skete det samme som sidst, ‘pling’ og så blev der mørkt, indtil det svage grå lys atter afslørede to døre. ”Godt du kom, i aften skal du gå ind ad den næste dør”. Som sidst var stemmen der, og som sidst var der ingen at se. ”Hvorfor må jeg ikke se dig?” spurgte jeg ud i luften og fik svaret: ”Du kan ikke se mig, fordi jeg ikke er her, kun min stemme er her i rummet, gå nu”. Det gjorde jeg så, og befandt mig i et værelse, som efter alt at dømme måtte være et pigeværelse, præget af lyse pastelfarver og med hesteplakater på væggene. Og nu kunne jeg høre, at der kom nogle op ad trapperne. Et kort øjeblik panikkede jeg, så stolede jeg på, at usynligheden også ville virke denne gang. Det unge par kom ind i værelset med hinanden i hånden, de lo begge, som om de lige havde hørt noget morsomt.”Husk, vi har lovet ikke at gøre noget frækt”, fniste pigen, og drengen skyndte sig at tilføje, at så måtte de jo nøjes med at gøre noget rart, ”hvor var det, vi slap i går?” ”Du stod og viste din tissemand frem og spurgte, om jeg ville røre ved den, men det ville jeg ikke, og så gjorde jeg det alligevel, selv om jeg syntes, at den så uhyggelig stor og farlig ud”. Drengen nikkede ivrigt, så sagde han: ”Den er vist ikke større end den plejer at være, jeg tror nu, at den voksede lidt ekstra, da du holdt om den, skal vi ikke prøve igen?” Der kom ikke noget svar, bare et næsten usynligt lille nik, og så begyndte begge at klæde sig af. Pigen lagde pænt sit tøj på en stol, mens drengen bare lod sit dumpe på gulvet og sparkede det til side. ”Ja, sådan er de drenge jo”, tænkte jeg, mens jeg skamløst iagttog de smukke unge kroppe og ikke mindst skævede til drengens pik, som først hang halv-dovent skråt nedad, for så at rejse sig strunk opad. Nu stod de og omfavnede hinanden, mens deres munde forenedes til et langt sensuelt kys. Drengen mumlede noget, jeg ikke kunne høre, pigen nikkede, og så lagde han sig på knæ foran hende og kærtegnede hendes brystvorter med tungen. Inden længe sukkede pigen dybt og lukkede øjnene, mens et lille glad smil formede hendes læber, og jeg måtte også deltage i sukkene, mine brystvorter brændte af længsel efter at blive slikket af den smukke dreng, men han kunne jo hverken se eller høre mig. Med ét rev pigen sig løs og hviskede: ”Rejs dig op, så vil jeg prøve at slikke dig på brystvorterne, måske er det lige så dejligt for dig”. Det var det åbenbart, først så han lidt skeptisk ud; men da hendes tungespids ramte, gav han et overrasket gisp fra sig og indrømmede, at det bare føltes vildt dejligt. ”Nu er det min tur til at røre”, insisterede han, da hans brystvorter havde fået nok, og lod sin hånd glide ned langs hendes side, ned til låret og så hen, så den dækkede hendes kønshår. Jeg kunne ikke rigtig se, hvad han gjorde med fingrene, men i fantasien forestillede jeg mig, at pegefingeren fandt vej ind mellem skamlæberne og fulgte dem op til klitten. Jeg kunne næsten selv mærke, hvordan det føltes; mærkeligt at jeg aldrig havde tilladt mig at tænke sådan før. Nu rakte pigen sin hånd hen og tog fat om drengens stive pik, og snart genlød rummet af deres hæse stønnen blandet med små råb som: ”ja ja!”, ”bliv ved” og ”Åååh”.

Jeg stod helt opslugt og stirrede på dem, mens det dunkede i min klit og næsten smertede i brystvorterne; men så svandt synet væk, rummet blev mørkt og døren åbnedes.

Den nat havde jeg vilde drømme om ridderen på den snehvide hingst, som kom for at bortføre mig til… Ja til hvad, det fremgik ikke helt af drømmen; men det var noget, som var farligt og alligevel uimodståeligt, så jeg bare måtte overgive mig.

Da jeg vågnede tidligt næste morgen, besluttede jeg at kaste mig ud i hårdt fysisk arbejde, for at kunne udholde ventetiden, til det blev aften. Så jeg bagte brød, vaskede storvask, lakerede gulvet i gæsteværelset og gennemgravede nyttehaven. Da mørket endelig var faldet på, tog jeg et langt brusebad og vaskede mig med min dyreste sæbe, inden jeg kun svøbt i badekåben og med usikre skridt gik ned i værkstedet. Til min skuffelse skete der ingenting, lyset brændte som det skulle, og når jeg slukkede det, kom der intet mystisk lysskær og ingen døre. Min skuffelse blev efterhånden til rædsel, jeg MÅTTE se, hvad der gemte sig bag den tredje dør. Stemmen havde jo sagt, at den fandtes, så hvorfor dukkede den så ikke op? Til sidst opgav jeg og gik nærmest grædende op fra kælderen. Da jeg stod i entreen, kunne jeg tydeligt høre at meteorologerne havde haft ret i deres advarsler om den orkan, der skulle komme. Det var, som om hele huset rystede, og med ét gik lyset ud. Og så var det grå lysskær der pludseligt, og det skinnede på yderdøren. Jeg forstod ikke helt, hvad det kunne betyde, mon jeg skulle ud i det uvejr? Politiet havde frarådet al unødvendig færdsel, så jeg var ikke meget for at åbne døren og gå ud. ‘Bang bang bang’, det lød som nogen, der bankede på døren, og uden at tænke mig om gik jeg hen og lukkede op, idet jeg holdt godt fast i dørhåndtaget, for at døren ikke skulle blæse op. Der kom et overrasket gisp fra mig, da jeg så ham stå derude. Det var drengen fra mine oplevelser de to sidste nætter. Nu som voksen mand; men jeg genkendte ham straks. ”Undskyld, må jeg låne en telefon, min mobil er død, og jeg skal have fat i Falck”. ”Kom dog ind”, skyndte jeg mig at svare og så fik jeg med besvær lukket døren efter ham. Jeg undskyldte min upassende påklædning og forklarede, at jeg havde arbejdet hårdt hele dagen, derfor havde jeg netop taget et bad for at skylle sveden af kroppen. Det virkede ikke, som om det generede ham overhovedet. Vi fik sat os i stuen og tændte et par stearinlys, så vi kunne se noget. Han fortalte, at hans bil holdt på parkeringspladsen og ikke kunne komme ud på grund af et væltet træ. Mens han talte, stirrede han forskende på mig. ”Jeg synes, jeg skulle kende dig et eller andet sted fra, men hvor?” Jeg nøjedes med at sige, at jeg også mente at have set ham før, men ikke kunne huske, hvad han hed, så han skyndte sig at præsentere sig som Anders. Inden længe var vi faldet i snak, og jeg fik ham overbevist om, at Falck havde andet at lave i aften end at rydde en øde parkeringsplads i byens udkant, så jeg inviterede ham på en bid natmad. Han roste mit nybagte brød, og vi nød begge et par glas vin til maden. Så var det, jeg tog mod til mig: ”Der er et eller andet, der siger mig, at du skal blive her sammen med mig i nat, hvad synes du?” Han rettede sit blik imod mig, og nu så jeg pludselig drengens ansigt med det lille forventningsfulde smil på læberne og hørte ham sige:”Det er op til dig, og jeg må advare dig; jeg synes, du er meget smuk, og jeg kunne godt finde på at udnytte situationen”. Som svar rejste jeg mig op og befalede:”Inden du udnytter situationen, skal du først selv gøre nytte; tænd op i brændeovnen, for ellers bliver her snart køligt herinde”.

Han adlød med det samme, og jeg benyttede lejligheden til lige at smutte op og trække et par trusser og en T-shirt på under badekåben.

Da jeg kom tilbage flammede ilden allerede lystigt i ovnen, og Anders stod roligt og ventede på mig. Han udstrålede en sådan ro, at jeg følte mig helt tryg, lige som den unge pige, jeg havde oplevet de to foregående aftener. Jeg lod badekåben falde og gik hen til ham, fast besluttet på, at nu ville jeg bare lade tingene ske. ”Vil du se?” spurgte jeg, og Anders nåede knapt at svare, så havde jeg smidtT-shirten . Jeg synes selv, at jeg har pæne bryster, og det syntes Anders åbenbart også, hans øjne strålede, og han rakte prøvende hånden frem. ”Ja, du må godt røre”, opmuntrede jeg ham, og det lod han sig ikke sige to gange. Med blide forsigtige fingerspidser kærtegnede han mine brystvorter, som inden længe blev hårde og strittende. Jeg skulle lige til at sige, at han godt måtte kysse mig på brysterne; men det nåede han at finde på helt selv. Da hans tunge ramte vorten, bredte der sig en vidunderlig kildrende fornemmelse i hele min krop, og min kusse begyndte at dryppe ud i mine trusser. De forsvandt så pludselig, uden at jeg rigtig opdagede hvordan, og jeg blev blidt, men bestemt anbragt halvt siddende på sofaen, og så flyttede han tungen fra brystet til mit skød, hvor den straks fandt den lille knop, som allerede var begyndt at dunke af nydelse. ”Hvorfor er jeg ikke begyndt på det her for længe siden?” tænkte jeg, mens jeg lå med lukkede øjne og mærkede, at nu nærmede højdepunktet sig. ”Vent lidt”, råbte jeg, ”du skal også klædes af, inden du går videre.” Det havde Anders ikke det fjerneste imod; ti sekunder senere stod han nøgen foran mig, og jeg slugte hans krop med øjnene, også pikken, der ligesom jeg havde set på drengen, strittede skråt opad og så uhyggelig stor ud. Det var kun et kort kig, jeg fik, så satte han sig atter ned på knæ og lod sin tunge tage sig kærligt af min klit.

Igen mærkede jeg orgasmen nærme sig, jeg lod mig synke helt ned på sofaen, lukkede øjnene, og så skete det. Hele min krop sitrede som i krampe; men det var ikke smerte, kun den allermest intense vellyst, der næsten fik mig til at besvime. ”Nu kunne jeg dø lykkelig”, mente jeg, og dog, det ville være synd, det her har jeg til gode at opleve mange gange endnu, nåede jeg lige at tænke, så lagde Anders sig ind over mig. Hans pik styrede direkte mod min kusse, ramte indgangen og gled ind. Et par energiske stød, så var han helt inde i mig. ”Hvor er du dog vidunderlig stram”, hviskede han i mit øre, og så tog han fat. Hans pik bevægede sig i en fast energisk rytme, halvt ud og så helt ind igen. Inden længe begyndte han at stønne og sætte farten op, her var det så, jeg kom til at tænke på prævention. ”Stop!” råbte jeg og vred mig løs. ”Du må ikke komme inde i mig, jeg er ikke beskyttet”, fortalte jeg, idet jeg lagde mig på knæ foran ham. ”Du skal komme i munden på mig”, fortsatte jeg og tog med højre hånd om pikken, mens min venstre hånd følte på pungen og ligesom vejede hans testikler. Jeg ved ikke, hvor jeg fik det fra, men hvis nogen for et par dage siden havde spurgt, om jeg nogensinde havde haft lyst til at give en mand oralsex, så ville jeg have nægtet det med afsky; men nu så jeg den kønne dreng fra de foregående aftener for mig, og ham måtte jeg simpelthen glæde og tilfredsstille. Heldigvis var hans pik renvasket, så det føltes faktisk ikke ulækkert at have den i munden, så jeg suttede og sugede, så godt jeg kunne, og efter hans stønnen at dømme var det dejligt for ham, lige som det skulle være. Han råbte højt, da udløsningen kom, og hans varme sæd sprøjtede ind i munden på mig. Lidt af det slugte jeg, det meste fik jeg dog diskret spyttet ud i min T-shirt, som jeg tørrede mig om munden med. 

Da vi begge havde fået vejret igen, stod Anders med lukkede øjne og et lille smil på læberne, og så kom det sagte: ”Som dreng boede jeg i det lille hus overfor; det, der brændte for 15 år siden og nu er helt væk. Jeg husker tydeligt, at jeg syntes Det Gule Palæ var et spændende, men også uhyggeligt sted. Jeg forestillede mig, at det måtte være hjemsøgt af spøgelser og dæmoner, jeg læste meget om den slags som dreng”. Jeg strøg ham kærligt på panden og svarede, at huset ganske rigtigt var hjemsøgt, men kun af gode magter, som havde sørget for, at netop han var kommet ind ad min dør for lidt siden. ”Og hvis det står til mig, så kommer du til at gå ind ad den dør rigtig mange gange i fremtiden”, tilføjede jeg, og hans glade smil viste, at det var han helt med på.

Glæder du dig til andre noveller af samme forfatter – så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.