Der var engang – 1

Nu sad han der igen og ventede på at Else skulle komme med morgenmaden, på en måde var det det han huskede bedst her fra køkkenet. Else var kokkepige og havde været hos dem i mange år og var ligesom en reserve søster eller hvad man nu skal kalde det.
Jens er stor af sine kun 15 år, forældrene plejer ved flere lejligheder at sige ”da han blev født vejede han 10 pund” i guder hvor havde han hørt det mange gange. Hans to søstre var for længst flyttet hjemme fra, Ellen var gift og havde to børn, så hende så de ikke meget til, hun havde jo nok at gøre med at passe børn og mand. Svogeren Hans var ellers meget rar, han havde altid tid til en snak og behandlede Jens som sin ligemand. Mette boede heller ikke hjemme mere, da hun havde fået lov til at læse videre inde i byen, hun ville være læge, så der var lange udsigter, inden hun var færdig.

Forældrenes gård var en god gård med mange dyr, så der var mange tjenestefolk, 3 piger som hjalp til med husholdningen og tre karle som hjalp til med bedriften, og selvfølgelig skulle han da også hjælpe til, når han kom hjem fra skole.
Else havde altid taget sig god tid til Jens, da han jo var lidt af en ”efternøler”, Jens vidste faktisk ikke hvor gammel Else var, men hun var ”gammel” mindst 40, men sød ved ham, var hun altid, havde altid lidt ekstra gemt i spisekammeret til ham, når han kom hjem fra skole. Eller sådan havde det været sidste år, for nu var skolen færdig og forældrene havde bestemt at Jens skulle hjælpe til hjemme på gården indtil november hvor han så skulle ud at tjene på en anden gård for som De sagde ”Du skulle jo gerne lære noget mere om bedriften inden du skal overtage denne gård.”

Først skulle han ud og hjælpe karlene med at få røgtet ved køerne inden de skulle ud på græs. Det var indimellem meget sjovt, for karlene drillede ofte malkepigerne. Den nye malkepige de havde fået her i april hed Mette og var kun et par år ældre end Jens. Hun var ikke ret høj og sagde ikke så meget endnu, men det skulle nok komme.Jens havde altid syntes at det var sjovt at arbejde sammen med karlene for de snakkede meget om piger og hvad de kunne tænke sig at gøre med dem, Jens var lutter ører og det skete da også at de drillede ham ”Hvornår skal du malke Mette” kunne de finde på at spørge om, og Jens blev lidt flov men også glad fordi de behandlede ham som en ligemand.

Da de næsten var færdige med at røgte kom Jens’ mor ud i stalden og spurgte om Jens ikke lige kunne hjælpe Inge med at slagte nogle af de gamle høns for de ville få nye i morgen, Inge var den pige der havde været hos dem længst. Da Jens kom ud til hønsegården stod Inge der allerede, gruekedlen var ved at koge så der var lidt tid de kunne snakke. – Jens kommer du til marked i næste weekend eller skal du være sammen med Karl? Karl er Jens’ bedste ven. – Jeg tror vi begge kommer derhen men vi skal først mødes henne ved Karl, rødmede Jens. Inge grinede, – nåe i skal måske mødes med nogle søde piger? – Kan jeg stole på at du ikke sladrer til mor og far? spurgte Jens. – Selvfølgelig kan du da det, hvad skal I så lave fortæl fortæl! – Joe vi har sparet lidt lommepenge sammen og så har vi købt lidt øl og sådan, for det er jo ikke så smart at købe det på markedet. – Hvor mange bliver i? – Kun os regner jeg med. Nu kogte vandet så Jens gik hen og fik fat i øksen, Inge stod allerede klar med den første høne, hun daskede dens hoved ned mod blokken så Jens kunne kappe hovedet af den. Efter en stund var det blevet en rutine så arbejdet skred hurtigt frem, men ved den sidste høne blev det lidt for meget rutine så Jens kom til at kappe temmelig meget af halsen med det resultat at noget blod sprøjtede op på Inges forklæde. – Uff se nu hvordan du har svinet mit fine nye forklæde til. – Det må du altså meget undskylde, her er mit lommetørklæde. Hun kikkede lidt på ham og sagde, – det kommer du selv til at tørre af. Først troede han ikke på hvad hun sagde, men kunne så se, at hun mente det, først var han meget flov og tøvende, men da hun tog om hans hånd og hjalp ham, kunne han pludselig mærke hvor blødt hende store bryst var, hurtig slap han og undskyldte endnu mange gange inden han små løb ind i stalden. Da han kom igennem laden stoppede han og nærmest følte det dejlige bryst i din hånd igen. Da de skulle ind og have eftermiddags kaffe, turde han slet ikke se på Inge, han var sikker på, at alle de andre kunne se hvordan han havde nydt det og var meget flov. Når han sendte et stjålent blik på hende, kunne han se at hun morede sig over ham, og det gjorde det jo ikke bedre. Jens spurgte sin far, om han lige måtte smutte over til Karl ind til de skulle malke i aften.

– Ja gør du bare det, men kom hjem til tiden.

Da Jens kom over til Karl, lå han uden for laden i noget halm med et stå i munden som om han havde ventet på ham. – Daws med dig sagde han du ser ud som om du har set et spøgelse?? – Det er sgi da også lige før, svarede Jens Jens fortalte Karl hvad der var sket, først troede Karl ikke på ham men ville alligevel gerne høre alle detaljer, nu var Jens ikke så flov og det mere, og fortalte hvor dejlig blødt men alligevel dejligt fast at røre ved. – Tror du at du får lov at prøve en anden gang? – Det ved jeg ikke, men det var i hvert fald dejligt, jeg tror faktisk hun kunne lide det for hun lavede ”øjne” til mig da vi fik kaffe. – Hvornår skal vi mødes, inden vi går til marked? og tror du vi bliver opdaget med de øl vi har fået fat i? – Du Jens jeg har fået fat i nogle blade, skal vi kikke lidt i dem, jeg har lånt dem af en af vores karle du ved ham Hans, han har købt dem inde i byen. Hurtigt fandt Karl dem frem og straks begyndte de at blade i dem. Drengene var helt stille mens de kiggede. Ind imellem tørrede Jens håndfladerne i buksebenene. Da der var gået et stykke tid, opdagede Jens, at det var tid til at vende næsen hjemad, han var lidt flov over at han havde fået rejsning, så han spurgte forsigtigt Karl om han også have rejsning, og det indrømme Karl at han havde. Da Jens skulle til at gå spurgte han Karl om han ikke måtte låne et par stykker af bladene, – jeg skal nok aflevere dem tilbage igen. – Ok, men kan du så ikke prøve og se, om du ikke også kan få fat i nogle, for det er sgi da spændende at læse og se i, sagde Karl.

– Jae men jeg ville nu hellere prøve det rigtigt, sagde Jens.

Fortsættes HER