Vinden peb i skorstenen og gav ekstra næring til den knitrende ild i komfuret, hvor Gurli netop havde puttet et par gode klodser brænde ned. Der var kommet lidt sne i nattens løb, og temperaturen var nede på omkring de 10 frostgrader. Indenfor i køkkenet på den gamle gård derude vester var der lunt og rart, og Gurli gik da også og smånynnede lidt på ”Højt fra træets grønne top”, der var ligesom lidt forventning i luften, men midt i forventningen var der også lidt usikkerhed, for hun anede jo intet om, hvordan dagen ville komme til at forme sig.

Det var nemlig ”den store badedag” i dag her bare tre dage før juleaften, det var en god tradition, som Gurli kun havde gode minder fra, og i dag skulle så også den nye karl på gården være med. Hans, som den nye karl hed, var lidt af en mystisk person. Han var såmænd bare 16 år, han havde kun været på gården siden 1. november, hvor han havde afløst en noget ældre og i hvert fald meget mere aggressiv og initiativrig ung mand på et par og tyve år. Gurli blev dejlig tilpas ved at tænke på mange af de gode oplevelser, der var foregået på gården det sidste års tid, hun var virkelig kommet til at savne den unge virile og frimodige karl, som Hans jo slet ikke kunne leve op til, og åbenbart heller ikke havde nogle visioner om. Han var jo bare 16 år, og åbenbart en meget genert og ydmyg stor dreng uden nogen som helst erfaring eller interesse for det seksuelle.

Gurli var i gang med morgenmaden til den unge karl og sin egen mand, og det var som sædvanlig havregrøden, der lige nu blev gjort klar over ilden i komfuret. De to mænd var på arbejde i kostalden med malkning og ”staldtjeneste”, og snart ville de komme ind for at blive forsynet madmæssigt efter et par timers hårdt arbejde derude i stalden.

– Det er du da blevet rigtig god til, sagde bondemanden Frode til sin unge karl, da han kom med mælken fra ko nr. 17. Spanden var mere end halvfyldt, da Hans kom frem inde fra sin malkeskammel ved den sidste ko, der skulle malkes her til morgen. Mens Hans gennem sien hældte den varme komælk op i mælkejungen, kom Frode med et par lidt tvetydige bemærkninger om, at Hans sku da snart kunne det hele, og så føjede han til… – Nu må vi så se, om du også klarer den sidste prøve, når vi skal i julebad. Med lidt dæmpet stemme spurgt han så direkte, om Hans nogensinde havde set en kvinde i bad – helt uden tøj på. Det måtte Hans jo så erkende, at det havde han ikke – sådan helt rigtigt. – Så har du sgu noget glæde dig til, konstaterede Frode nu. Hun (og dermed mente han sin kone) er ganske god at kikke på, kan jeg godt love dig. Hun har nogle helt andre yvere, end dem du sidder her i stalden og hiver i flere gang om dagen, sagde han, nu som en helt naturlig ting – og så fortsatte han lige så naturligt: – men du må godt hive lidt i hendes patter, hvis du ellers få lyst. Hans kunne være krøbet i et musehul, hvis der ellers havde været et, der var stort nok. Han vidste godt nok, at det var badedag, men han anede ikke, at han skulle få lejlighed til at se Gurli uden tøj på, og han havde aldrig troet, at han måske også skulle vise sig nøgen for sin madmor. Det ville blive helt forfærdeligt, for Hans vidste godt, at han havde det svært med at styre sin pik, og hvis han så skulle vise sig nøgen – og måske samtidig se Gurli lige så nøgen, så anede han ikke, hvordan han skulle undgå at få en voldsom ståpik. – Jamen, skal vi da bade sammen, spurgte Hans med bæven i stemmen.

– Ja da for fanden, svarede Frode, men min kone har ikke noget imod at vise sig nøgen for unge mænd, og hun vil heller ikke have noget imod, at de bliver betaget af hende uden tøj på. 

Inde i det lune køkken knitrede ilden fortsat lystigt i komfuret, og der var dejligt lunt og lidt dampet fra det vand, der nu stod og kogte på komfuret. Gurli gav lige havregrøden den sidste omrøring, i dagens anledning var der foruden sukker også pæremos til at komme på grøden – og så et stort glas koldt mælk direkte fra aftenmalkningen.

Hans lagde straks mærke til, at Gurli gik rundt i en hvid morgenkåbe, der blev holdt sammen om kroppen med en strikket snor, og han kunne ikke lade være med at tænke på, om hun overhovedet havde noget på indenunder. Det store kar var allerede i aftes hentet ind i køkkenet, der var også anbragt sæbe, børster af forskellig størrelse og nogle vaskeklude af diverse kasserede klædningsstykker.

Morgenmaden blev spist i næsten uhyggelig stilhed, og da de nåede frem til ostemaden, foreslog Frode, at de faktisk havde fortjent en dram, og at det da ville være en god måde for alvor at starte dagen på. Det blev så første gang i sit unge liv, at tjenestekarlen kom til at smage brændevin. Han brød sig ikke om det, men han mærkede hurtigt, at det dulmede hans usikkerhed. – Det er da mærkeligt, at Anna ikke er kommet, sagde Gurli så, da hun havde sat brændevinen til livs, og der gik et sug gennem Hans… skulle Anna også deltage i badeturen? tænkte han straks men hørte så i det samme støvletrampen ude i bryggerset, hvor Anna trampede sneen af støvlerne og kom ind i køkkenet med røde kinder, og kraven godt oppe om ørerne. – Ja, I må da undskylde, men der er kommet meget mere sne, end jeg havde regnet med, sagde hun så undskyldende, men nu er jeg her, og jeg trænger voldsomt til noget at varme mig på.

Så fik både hun og de øvrige i køkkenet en ordentlig dram, og der blev skålet på en god badedag.

Hans kendte godt lidt til Anna fra Toften, hun hjalp tit og ofte med på gården. Det fortaltes, at hendes mand for 4-5 år siden en dag bare havde taget sin cykel og var kørt til Holstebro. Ingen havde set ham siden, men Anna havde fået myndighedernes stempel på at han var bortrejst – hvorhen vides ikke – stod der på attesten, og så måtte Anna klare sig med fattighjælp og lidt arbejde på egnens gårde. Hun var nok midt i fyrrerne, tænkte Hans – hun var i hvert fald et slagfærdigt kvindemenneske, havde han da lagt mærke til. Nu var der så kommet gang i sagerne, da Hans og Frode blev sat til at hente vand ind ude fra pumpen på gårdspladsen. Da karret var fyldt godt og vel halv op, fortsatte kvinderne med det kogende vand fra den store gryde på komfuret, mens damerne gik og bemærkede det kolde brøndvands forvandling til lunere og lunere badevand. – Jeg ta’r det første bad, kundgjorde Gurli, uden at den beslutning kunne komme til debat, og så føjede hun til, at da Anna alligevel skulle hjælpe hende, kunne de jo ligeså godt bade sammen. – Selvfølgelig! sagde Frode med et nik – og et kik hen på Hans. Så bliver det knægtens tur, og til sidst skal Frode have sig en dukkert, slog Gurli bare fast som en helt klar kendsgerning. Gurli løsnede sit bælte, hev med et snuptag sin beklædning af, stod fuldstændig nøgen og nærmest fremviste sig krop bl.a. ved at dreje sig et par gange. Hans var målløs, her stod en kvinde fuldstændig nøgen foran ham og viste sig frem. Flotte patter, en frodig og mørk dusk af hår på kussen – og sikke en røv, tænkte han, da hun næsten som et ønske fra Hans drejede sig rundt – og så tog hun sku’ også sine bryster og løftede dem frem mod Hans og Frode, der sad på langbænken. – Har hun ikke flotte patter? hviskede husbond til sin unge tjenestekarl, som bare nikkede. De to hankønsvæsener havde været så optaget af at kikke på Gurli, at de slet ikke havde bemærket, at Anna var i fuld gang med også at smide tøjet. Da hun var splitternøgen, trådte hun op i det gamle sulekar, tog Gurli i hånden og bad hende følge med op i karret. Hold da helt kæft, tænkte Hans, mens han stirrede på de to kvinder. Annas kussebehåring var lysere end Gurlis, men til gengældvar der mere tale om strithår og en mere vildtvoksende dusk. Der var også tydelig forskel på de to kvinders bryster, mens Gurli havde store brune vorteområder, var Annas bryster forsynet med et par lyserøde vorter – helt stive, store og voldsomt struttende. Hans sad tilbage med en ståpik som ingen sinde før, og den blev ikke mindre af, at Anna nu var begyndt at hjælpe Gurli med vaskeriet. Hun havde udvalgt sig et par vaskeklude og sæbede Gurlis nøgne krop ind, mens begge kvinder stod op i det lune vand i sulekarret. Det var tydeligt, at der ikke bare var tale om indsæbning, Anne var sig meget bevidst om at gnide og gnubbe helt specielle dele af Gurlis krop, ikke mindst de store fyldige bryster blev taget under kyndig behandling, og nu, da sæbeskummet var skyllet af, fik  Hans og Frode en grundig opvisning i, hvordan Anna hev og vred Gurlis brystvorter. Af og til lød der en bemærkning om, at ”tøsen” skulle stå stille, efterfulgt af et klask på patten. Anna lod sine hænder glide op og ned af hele kroppen, der blev taget fat, der blev nappet, og nu var det ikke længere kun brysterne, der måtte stå for. Anna var kommet om bag ved Gurli og kommanderede hende så pludselig til at sprede benene. Så tog hun fat i kussen og trak skamlæberne fra hinanden, så Hans og Frode nu havde frit udsyn til Gurlis helt åbne kusse, herligt syn ikke mindst for Hans, der aldrig nogen side havde oplevet en voksen kvindes gabende kusse. – Nå, hvad siger I drenge, I sidder vel ikke og får ståpik? I det samme stak Anna to fingre op i Gurli, samtidig med at hun fik vendt hende så meget om, at hun kunne komme til at kysse, slikke og bide Gurlis våde bryster, og stående i karret kastede de to kvinder sig nu ud i en vild leg, hvor Anna fingerkneppede sin veninde vildt og voldsomt, samtidig med, at hun med læber og tænder sled i Gurlis nu svulmende brystvorter. Pludselig gled eller faldt de to kvinder ned i det gamle kar, måske helt bevidst, eller måske ved et uheld, men vildskaben tog dog ikke af. Nu var det bare Gurli, der ville have ”hævn”, hun havde i det store kar fået anbragt Anna, så hun ikke kunne flytte sig en tomme, så hun måtte bare finde sig i, at hendes medsøster gav hende en gang undervandskneppetur med 3-4 fingre. Det var mere, end hun kunne klare, for pludselig begyndte hun at råbe på pik og fik en voldsom orgasme, der gav bølgegang i det gamle sulekar.

– Nu skal du fandeme få pik, råbte Gurli, kom drenge og hjælp mig, nu skal tøsen sku prøve noget, hun aldrig før i sit liv har oplevet, lad os få hende ind i alkoven, så skal I bare se løjer, råbte hun, nu igen stående i karret med svingende patter, og vandet drivende ned af sig. 

Fortsættes HER
 

Skriv i Jens K.’s gæstebog HER
Andre historier af Jens K. klik HER