Resumé:
Hendes datter vækker hende, ved at hun ligger og skriger datterens kvindelige klasselærers navn, samtidig med at hun ligger og onanerer i søvne. Efterfølgende viser det sig, at svigersønnen har stået og filmet det på sin mobiltelefon og vil lægge det på Facebook. Hun tager hurtigt action på denne info og opsøger svigersønnen på sin arbejdsplads. Han fortryder sin handling og beklager. Til gengæld går moderen med værkstedets ejer op i privaten, hvilket bliver til en saftig affære. Læs den spændende fortsættelse her… 

Jeg sad på en stol i Vagns køkken. Jeg sad på den simple træstol, selv om Vagn også havde en stol med polstring. Men jeg havde hurtigt fundet min plads. Jeg sad med nederdelen oppe om livet. Og selv om det føltes rigtigt, var det samtidigt grænseløst udfordrende. Vagn rumsterede med gryder og pander og var venligheden og trygheden selv. Og alligevel var han hård og krævende og gik med største selvfølgelighed ud fra, at jeg underkastede mig hans ønsker; hvilket jeg til min overraskelse gerne gjorde.
Og hvor var den selvstændige, ligestillede kvinde? Tja, når hun var sammen med Vagn blev hun som voks i solen: blød og føjelig. Og derfor også forvirret.

Min mobil ringede og jeg tog den. Det var uventet anstrengende at finde den alvorlige, seriøse Dorete, når jeg nu sad med bar mås og spredte ben.
“Det’ Dorete”
“Ida Decker Olesen.

Fridas klasselærer. Havde vi to ikke en aftale nu?” Jeg så på klokken, halv seks. Lort. Var det i dag, vi havde en aftale kvart over fem? Det var det vist. Shit! “Øh… jo. Men jeg er bange for… det har jeg glemt. Undskyld!” fik jeg fremstammet. “Kan du stadig komme? Jeg er på skolen endnu,” sagde hun. “Joeh,” sagde jeg nølende. “Jeg er bare gået i gang med noget andet. Find mig i gymnastiksalen,” sagde hun.

Bydemåde, konstaterede jeg. Hurtigt fik vi ringet af, og jeg fik mumlet noget til Vagn, der godt nok løftede et øjenbryn. Og lidt efter fandt jeg mig selv i en kort nederdel, trusseløs og i let løb på vej til skolen.

Det var en særpræget oplevelse at bevæge sig gennem de mennesketomme gange. Klak-klak-klak rungede mine skridt omkring mig. Jeg fandt gymnastiksalen. Døren var låst og jeg blev forvirret. Jeg kom i tanker om omklædningen. Her var åbent. Lugten af surt sportstøj var ikke blevet mindre gennem årene, måtte jeg konstatere. I en krog lå min datter Fridas madkasse (“Jeg har kigget overalt, mor!”), som jeg tog i hånden. Gennem omklædningsrummet nåede jeg til salen. Her var bukken hevet frem, måtter rullet ud, tove og ringe hang fra loftet. Fra fjerneste hjørne fik Ida øje på mig. Hun havde sort top og shorts på. Veltrænet var hun – og lækker; ikke ret høj, højst midt i tyverne, bittesmå spidse bryster, som jeg greb mig i at stirre på. “Undskyld, det blev her. Som du ved, er jeg ny lærer og kan ikke køre på rutinen. Jeg skulle lige se og prøve opstillingen på denne her tumlebane før i morgen,” sagde hun. “Det er altså mig, der undskylder. Det er meget pinligt,” undskyldte jeg. “Det her kribler altså i det gamle bentøj,” måtte jeg indrømme da jeg så redskaberne. Hun kiggede kritisk på mine ben. “Så gammelt ser de da ikke ud,” sagde hun smilende. Jeg labbede komplimenten i mig. “Du kan da bare smide de der sko og nederdelen og tage et par runder i trusser,” sagde hun. “Øh…,” sagde jeg. Jeg mærkede, jeg rødmede. “Det … det går vist ikke,” fik jeg fremstammet. Ida studerede mig nøje. “Frida har engang ladet en bemærkning falde om, om jeg ikke godt ville forsvinde fra hendes mors drømme. Jeg troede, det var en sjov bemærkning,” sagde hun stille. Jeg kunne mærke, jeg rødmede endnu mere. “Så hvorfor kommer du til møde med din datters klasselærer uden trusser?” spurgte hun. Det lød lidt strengt. “Det… det kan jeg ikke forklare,” fik jeg sagt. “Frøken,” rettede hun. “Det kan jeg ikke forklare, frøken,” svarede jeg og følte mig ikke just stor. Ida tog fat i linningen af sine shorts og trak dem ned. Hun rakte mig dem. “Tak, frøken,” nærmest hviskede jeg i vildrede, smed skoene og trak shortsene op under nederdelen, før jeg tog den af. Ida havde trusser på, simple hvide g-strengstrusser, der fremhævede hendes køns runding helt perfekt.

Jeg tog et par runder på banen.

Det var faktisk sjovt, og både Ida og jeg grinede en del. Jeg var ret svedig, da jeg stoppede. Sammen gik vi ned ad trappen til omklædningsrummet. “Mine shorts, tak!” sagde Ida noget bestemt. Idet jeg tog dem af, gik det op for mig, at jeg havde glemt min nederdel i salen. Så jeg stod foran hende med bar mås og var lidt pinlig berørt over min glatte mis. Ida blinkede bare hemmelighedsfuld til mig, og jeg smuttede efter min nederdel. Da jeg kom tilbage, holdt Ida sine shorts til næsen. “Der er en slimet klat i mine shorts,” oplyste hun, “skal jeg fortælle, hvad den dufter af?” Jeg rystede på hovedet. “Hvad hedder det?” spurgte hun. “Nej, frøken,” svarede jeg. Ida smilede. Jeg blev mere og mere forvirret. Da Ida vendte ryggen til, gik jeg mod udgangen. “Og hvor tror du, du skal hen, unge dame,” spurgte hun skarpt. Da jeg vendte mig om sagde hun: ” Man går ikke fra idræt uden bad,” oplyste hun. “Jamen jeg har ikke noget håndklæde, frøken,” svarede jeg. “Det kan løses!” påstod Ida, og øjeblikket efter stod jeg nøgen, alene under fællesbruseren. Ida havde taget bukser på og stod ved den store hane i væggen, hvor læreren igennem alle tider kunne regulere vand og temperatur. “Nå unge dame; jeg ved, du er liderlig. Trænger du til at onanere eller til en kold afvaskning?” spurgte hun så med et hjælpsomt smil. Det var et umuligt valg. Skulle jeg, trods alt i fyrrerne, stille mig op og lege med mig selv foran Fridas klasselærer, der højst var midt i tyverne, eller skulle jeg i koldt bad. Og så var valget ikke så svært alligevel. “Jeg… jeg trænger til at… lege med mig selv,” fik jeg fremstammet og tilføjede, for at bevare lidt værdighed overfor den påklædte Ida: “Jeg vil gerne se dine bryster, frøken.” Da jeg måtte tilføje “frøken” vidste jeg allerede, jeg havde tabt og mistede endnu mere værdighed. “Måske en anden gang, smukke,” sagde Ida med et smil.

Jeg begyndte at lege ved mig selv, gnide mine følsomme skamlæber, nulre klitten. To fingre op i mig. Det var ekstremt pirrende, virkelig sensuelt at stå foran hende og onanere. Jeg måtte læne mig mod væggen bag mig. Givetvis stønnede og klynkede jeg, men det kan jeg ikke huske. Men jeg kan huske den rødviolette fornemmelse, da jeg kom – og Idas smil bagefter.

Lidt senere sad vi – påklædt – i omklædningsrummet. Jeg var ør i hovedet ovenpå oplevelsen. Vi talte om Frida; det var ikke overdrevet alvorligt, kan jeg huske. Men mere kan jeg ikke rigtig huske fra den samtale. Blot at Ida til afsked gav mig et ordentligt klask på min nederdelsklædte mås. Det begyndte at løbe fra mit skød igen.

Jeg var mere forvirret, da jeg gik tilbage til Vagn, end da jeg kom i skolen. “Hvorfor har du vådt hår?” spurgte Vagn, da jeg kom ind.

“Øøøøh…” Og så havde jeg glemt Fridas madkasse.

Fortsættes HER