Den nye klasselærer

Frida var femten nu, og nogle gange fangede Dorete sig i at længes efter den “hver anden weekend”, hvor Frida skulle være hos sin far. Frida havde lige fået ny klasselærer. Og da Dorete havde set sin datters nye klasselærer, var det sket med hende. Lærerinden var ikke særlig høj, ikke særlig barmfager, men sportstrænet og myndig og ung, midt i tyverne. Det var faktisk frygteligt: Dorete havde forelsket sig – i en kvinde. Hun drømte om hende om natten. Hun måtte – MÅTTE -mødes med hende.

Hun ringede til den nye klasselærer og bad om et møde om datterens ordblindhed, og lærerinden kunne godt mødes på skolen et par aftener senere, efter et andet møde, hun havde samme aften.  

Dorete forsøgte at gøre sig ekstra fiks før mødet. Kort kjole, selvsiddende strømper – og hun droppede trusserne. Dorete kunne dårligt genkende sig selv. 

Læreren sad ved katederet, da Dorete trådte ind. Hun fik tilbudt en stol foran katederet, hvor hun følte sig underligt lille. “Hvad kan jeg hjælpe med?” spurgte lærerinden. Dorete vævede vagt om ordblindhed en tid, før lærerinden afbrød hende: “Tror du jeg er dum eller hvad? Jeg har da læst Fridas papirer. Hun er testet for ordblindhed og er ikke ordblind. Det ved du så godt som jeg!” Dorete havde ingen idé om, hvad hun skulle svare, så lærerinden fortsatte: “Så hvorfor vil du mødes med mig? Du spilder min tid!” Dorete ville sige noget, men lærerinden udbrød brysk: “Og rejs dig op, når du taler til mig!” Dorete rejste sig og følte sig mærkeligt nok endnu mindre. “Nå. Du vil ikke svare,” konstaterede lærerinden lidt efter, “men jeg ved, hvad det handler om: Tag kjolen af!” Dorete vidste, at det rigtige svar var “Rend mig!”, men mekanisk tog hun kjolen af. “Du er en billig tøs!” konstaterede lærerinden, da hun så de manglende trusser. “Ja,” mumlede Dorete. “Kan du ikke engang svare i hele sætninger, når du nu svarer?” sagde lærerinden skarpt. “Ja, jeg er en billig tøs!” svarede hun mere klart og opdagede, at lærerinden stod med en trælineal i hånden. Lærerinden bøjede Dorete ind over katederet. “Tæl højt!” befalede hun strengt. “Ja, frøken, det skal jeg nok,” svarede Dorete. Lærerinden begyndte at slå Doretes røv. “Én, frøken … to frøken … syv frøken …av, tyve frøken!” “Mærk, om du er våd!” gjaldede lærerindens røst. Rystende førte Dorete en finger op i fissen. Hun var våd og skammede sig samtidig. “Jeg er våd, frøken,” svarede hun tonløst. Lærerinden stod bag ved hende. Hun lænede sig ind over hende, sin mund helt tæt på Doretes øre: “Vi er de sidste på skolen. Du tager nu din BH af. Så samler du dit tøj sammen og følger med mig!”

Dorete nikkede mekanisk og tog sin BH af. Øjeblikket efter gik hun, kun i sko og strømper, med lærerinden igennem de mørke gange. Hun tænkte, at det kunne være med i en fransk film. Ensom stod en mørk firhjulstrækker på skolens parkeringsplads. Lærerinden gik lige hen imod den. Da de kom tæt på, kunne Dorete se, at ruderne var mørktonede. Lærerinden åbnede bagklappen. Her stod et stort hundebur, som hun åbnede. Dorete behøvede ikke nogen forklaring for at krølle sig ind i buret. Lærerinden lukkede, og kort efter kørte de.  

De kørte i tavshed. Dorete blev lukket ud, da bilen stod foran en villa. Lærerinden førte hende ind og op af trappen. Nu stod hun i soveværelset. Lærerinden beordrede hende på sengen. “Lad mig se dig lege med din billige tøsefissse!” beordrede lærerinden. “Ja, frøken,” svarede Dorete. “Jeg har også et navn,” oplyste lærerinden formanende. “Ja, frøken Ida,” svarede Dorete artigt. “Er det sjovt at spille fisse foran mig?” spurgte hun. “Ja, frøken Ida,” svarede Dorete. “Hele sætninger!” gryntede Ida. “Det er sjovt at spille fisse foran dig, frøken Ida,” svarede Dorete artigt. “Og hvis fisse er det?” spurgte Ida. “Det er din fisse, Ida!” svarede Dorete. “Kan du mon sige det højt, tøs?” spurgte Ida. Dorete råbte: “Det er din fisse, Ida!”

“Mor?”

–

“Moaaar!” Fridas stemme trængte igennem til Dorete, der med ét var lysvågen. “Hvorfor råber du sådan på min klasselærer?” Og hvad er det egentlig, du laver?” Frida stod ved sengens benende. Dorete så ned af sig selv. Dynen var sparket af. Trusserne måtte hun have taget af i nattens løb. Og værst af alt: tre fingre havde hun begravet dybt i sin fisse. “Du har ødelagt mit liv!!!” skreg Frida og smækkede døren med et brag, da hun forlod soveværelset.

Var det ikke skyggen af Fridas kæreste Bjørns ansigt, hun havde set, inden Frida havde smækket døren? 

Dorete vidste, det ville blive en lortedag. Hun holdt hænderne for øjnene. De lugtede af fisse.
Frida var udenfor pædagogisk rækkevidde om morgenen. Selv var Dorete helt ved siden af sig selv på arbejdet. Kort over middag ringede mobilen: “Det er Ida Decker Olesen, Fridas klasselærer. Hvornår kan du komme til et lille møde, hvor vi kan tale sammen?” 

… Red.: og mon ikke skribenten forbarmer sig over os stakkels læsere der gerne vil have en fortsættelse J

Fortsættes HER

Glæder du dig til fortsættelsen – så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.
Tilmeldingen foregår på menu-siden.