Det startede om morgenen i Kastrup Lufthavn, Indenrigsgården. Den store kontrakt skulle undertegnes i Ålborg. Så kom opringningen på mobilen: Direktør Jansen er blevet syg og hasteindlagt på hospitalet. Mødet er udsat på ubestemt tid. Katastrofe…! Resultatet af min unge partner Erik, vores praktikant Niels, min egen og ikke mindst frk. Kristiansens arbejde i månedsvis.

Jeg trak vejret dybt. Skæbnens vilje er uransagelig, og selvfølgelig ville projektet kunne genbruges når og hvis hr. Jansen blev rask, men så ville vinteren have sat ind, for slet ikke at tale om vores likviditetsbudget… Katastrofe!

Nå intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Det var for tidligt at få fat i kontoret, så jeg besluttede at lægge vejen rundt om Kornskrivergade 15, Rattan Import/Eksport. Mit lille hemmelige foretagende hvis formål er at uddele korporlige straffe til folk, der af den ene eller den anden grund havde indset, at det var deres eneste mulighed for at slippe ud af en situation, de selv havde bragt sig i.
Der var nogle EDB programmer der skulle justeres, for selvom Rattan Import/Export er et gammelt foretagende, der stammer helt fra min ungdom, er det fulgt med tiden og fyldt med elektronik. Ikke noget der gør det mere behageligt for ”klienterne”, tværtimod, men som letter mit og min hjælper Mustapha arbejdet.

Allerede da jeg trådte ind i forkontoret mærkede jeg, at der var noget galt. Døren ind til det store lokale, hvor afstraffelserne normalt finder sted, var lukket som den burde, men jeg kunne høre stemmer. – NEJ, NEJ Mustapha. Du må ikke. Hører du. AUGH… AUGH… Oooooooh! Stemmen var halvkvalt, som om personen havde noget i munden, det var en ung stemme, men dog voksen, ikke en teenager.

– NEJ… NEJ… Jeg vil ikke sendes til dine fætre. De boller mig. Jeg VIL ikke Jeg er ikke nogen trækkerdreng. LAD MIG GÅ… PLEEEEAAAASE MUSTAPHA… AUUUUUGH!

Jeg åbnede døren. Foran bukken stod en ung mand. Han var hængt op i armene med snore, der gik op til loftet. De nøgne tæer nåede lige akkurat gulvet, men ydede ham ingen støtte. Det eneste han havde på var en kort sort T-shirt, der knap nok dækkede hans hofter. I munden havde han noget der formodentlig var hans underbukser, nogle små billige shorts. Hans ende var rød og fuld af striber fra det spanskrør, Mustapha holdt i sin hånd.

Jeg genkendte ham med det samme. Joseph, alias ELSKEREN fra HAN, HUN og ELSKEREN. (se denne)
Det var ikke mere end to uger siden at de to sidstnævnte havde forladt Rattan Import/Export efter at havde fået en solid omgang klø på foranledning af HAM. Nu var Elskeren altså tilbage og det uden min vidende.

————————————————–

Jeg åbnede døren helt og rømmede mig. Mustapha vendte sig om. Han stivnede og frøs til is. Chokket stod malet i hans ansigt. – Kom ind i forkontoret. Hvad er meningen? At sælge en af mine klienter som slave til dine fætre. HER BESTEMMER JEG! Hvor har du i øvrigt fundet ham? – Han… han var sammen med HENDE i parken. HUN forsvandt men jeg tog Joseph her op for at straffe ham.

– Uden at fortælle mig noget? Jeg tror ikke på dig. Du er ved at blive lidt for smart. Det er på tide at jeg tager en samtale med politiet og din far om hvem den fjerde dreng var som var med til indbruddet i kiosken hvor en mand døde. (se

Rattans Dame) Jeg troede at han ville besvime, men han udstøde et skrig. – Ikke far! Det slår ham ihjel. Jeg har svoret med hånden på koranen at jeg ikke har gjort noget galt eller er rodet ind i noget med det der. Sandt nok. Jeg kendte Mustaphas far som en ualmindelig rettroende muslim. Afsløringen af at hans yngste søn havde begået mened og med hånden på koranen, det helligste hellige ville slå den gamle mand helt ud.

– Mine brødre slår mig ihjel bagefter.

– Godt, du ved hvad der skal ske. Klæd dig af. Han adlød lige med det samme. Tøjet røg ned i en tom kurv. – Ind med dig i det store rum. Jeg så på dem. ELSKEREN der hang i armene med kun en T-shirt på og sine egne underbukser i munden. Det dryppede ned fra en halvslap pik. Ballerne var hævede. Mustapha havde sikkert brugt spanskrøret hårdt.

Gad vide hvor mange rap han allerede havde fået?

Der stod Mustapha, nøgen med olivenbrun hud. Han forsøgte at skjule hvordan hans pik var ved at rejse sig ukontrollabelt. – Skal jeg have manchetter på? – Ja, alle 4, på håndled og ankler. Og tag hundepisken frem. Sveden sprang frem på hans pande. Pikken stod nu helt skråt op, tyk og stiv. Af alle redskaber er hundepisken en af de mest frygtede blandt mine klienter. Den er kort og tyk og kan bruges overalt på kroppen. Læg dig på ryggen på briksen, enden helt ud til kanten. Jeg anbragte den største spredestang i manchetterne på anklerne og fra loftet kom en line ned. Linen begyndte at køre den modsatte vej. Benene hævede sig, lige meget hvor meget Mustapha strittede imod. Snart var benene lodrette. Ballerne fulgte med og til sidst hvilede han kun på skulderbladene og armene. Resten var frit tilgængeligt for straf. Hele røven var dækket af gåsehud, men Mustapha lå bare stille og sagde ikke et ord. Jeg stillede mig bag ELSKEREN og gav ham et par rap med Mustaphas spanskrør. – AUGH… AUGH… Ikke mere hr. Rattan. Jeg har fået nok. Jeg skal gøre alt hvad De siger! – Alt? – Ja alt, ligegyldigt hvad De siger, bare jeg ikke får flere tæsk. – Godt, det er op til dig selv. Jeg firede ham ned, løste linen og de sammenbundne hænder. Han spyttede de våde underbukser ud af munden. De var fulde af hans egen savl. Jeg gav ham Mustaphas spanskrør. – Nu får du din chance. Nu giver du ham 70 rap. Fra lårene og ned. Og du Mustapha tæller slagene højt. Ikke noget med at springe nogen over. – Nej. Jeg har aldrig prøvet det. Jeg ved ikke hvordan. Åååågh… Ooooov. En tynd T-shirt yder ikke megen beskyttelse mod en hundepisk. ELSKEREN sprang og hoppede rundt på gulvet. – Kom så i gang. Mustapha har sikkert prøvet det der var værre, men han stønnede alligevel medens han talte. – 3… Åågh 4… NEJ – Kom så Joseph. Læg nogle kræfter i. OOOOGH..… AUUUGH. Joseph hylede når hundepisken ramte ham. Efterhånden lærte han det. Mustapha begyndte også at hyle. – Syvogtyve… åhh otte… otteogtyve… Nej… nej niog… tyve.

Midt i de fyrre brød han sammen – PLEASE hr. Rattan lad mig få en pause. PLEASE HØRER DE!

Efter en pause begyndte vi igen. Jeg så på ELSKEREN. Hans ansigtsudtryk havde forandret sig, det var blevet grumt og hårdt, som om han nød at være den der havde fat i den anden ende af spanskrøret. Han startede den ny omgang lige under knæhaserne og arbejde sig ned til ballerne. Mustaphas ben var så spredte at slagene let kunne ramme indersiden af lårene, hvilket ELSKEREN benyttede sig af i rigt mål. Det var næsten ikke nødvendigt at korrigere med hundepisken. AUVVVVV… 55… 56 Auvvv… NEEEEJ! 57… Mustapha fortsatte med at skrige medens han søgte at holde styr på sit blodige regnskab. 64… 65… åh. Skrigene var stilnet af, nu græd han bare medens han talte.

68… 69… 70… ÅÅÅÅGH… AUVVV OOOOOOGH. NEJ.

Det sidste slag faldt midt mellem benene og ramte de ubeskyttede nosser.

Den stolte Mustapha havde fået sine klø.

– Stil dig bag ved ham! ELSKEREN og jeg betragtede Mustaphas bagside. Fra knæhaserne og til begyndelsen af røven var huden ophovnet og rød med striber. Især havde ELSKEREN haft en forkærlighed for det bløde stykke mellem lår og røv. Her var huden revnet og med små pletter af blod voksede sig større og større.

Mustapha lå helt stille med lukkede øjne, medens han tilsyneladende spekulerede på, hvad der nu skulle ske.

Jeg hentede et par pøller og anbragte den under hans nakke, så han var i stand til at se sine egne spredte ben, og hvad der var mellem dem. – Joseph. Tag hans pik og få ham til at komme. – NEJ… NEJ. Lad mig slippe. Ikke en vantro. – Ti stille og opfør dig som en mand. Opfordringen var ledsaget at et slag med pisken der fik Mustapha til at skrige igen. – Javel, hr. Rattan. Han tav helt og lå med lukkede øjne, medens han ventede på at Joseph skulle gå i gang. – Hold dine øjne åbne.. HELE TIDEN… – Javel. Mustapha prøvede at leve op til sit ry som en mand… I mere end én forstand! – Kom så i gang. ELSKEREN rystede over hele kroppen. Han var lige så rød i hovedet som hans endeballer. – Kom så i gang, eller vil du op og hænge igen? Nå! Sker der noget. Gør som du gør på dig selv. Eller skal vi alligevel sende dig til fætrene så du kan lære det? – Jeg… jeg. Elskeren opgav. Højre hånd tog fat om en slatten Mustapha pik og begyndte at hive i den. – Kom så i gang, eller vil du virkelig op og hænge igen? – Auuuuuuuuugh. Et slag med hundepisken mindede ham om alternativet. Endelig skete der noget. Mustaphas pik begyndte at rejse sig, den forandrede sig, først halvstiv, så stor, stiv og tyk. Den stod vinkelret ud fra hans krop. Det begyndte at dryppe, først med præ-sperm og så kom det væltende. Noget tykt hvidt der flød ned over ELSKERENS hånd.  Mustapha lå helt stille med øjnene åbne og stirrede på sin egen pik. Var det fordi han ville opføre sig som en mand, eller var det frygten for hundepisken? – Fint. Sørg for at få godt med sperm på dine fingre, og åbn så hans røvhul. ELSKEREN så ud som han var lige ved at brække sig. – Jeg… jeg… AUV! AUV. Han ombestemte sig tilsyneladende. Ballerne blev spredte. – Ind med fingeren! Mustapha rørte sig ikke. Han kunne intet se, kun mærke hvordan en vantros finger trængte ind i ham, til og med smurt i hans egen sæd. Det gav et ryk i ham, åbenbart da den passerede ringmusklen. – Ud med den og brug to fingre! Denne gang kunne Mustapha ikke holde sig tilbage, – Oooooh oh, det gør ondt, der er ikke plads. Stop, hr. Rattan, stop! Det viste sig at der at der var plads alligevel, da ELSKEREN fortsatte med at presse, men Mustapha stønnede højlydt. – Ud med dem! Mustapha sukkede dybt, da hans røvhul antog normal størrelse. – Slik hans fingre rene! Det kneb for Mustapha at holde øjnene åbne, medens han slikkede ELSKERENS fingre rene for sine egne væsker. – Nå Joseph. Vis os så hvad du selv kan. FÅ DEN OP OG STÅ! Han stirrede tomt på mig. Hele hans røv og lår var stadig et stort rødt område efter Mustaphas spanskrør, og på ryggen var der striber efter hundepisken, der mindede ham om at adlyde ubetinget. Uden et ord tog han fat i sin pik og begyndte at hive i den, medens han gned forhuden frem og tilbage. Det varede ikke så længe ,før den strittede ud, ligeså stor og stiv som Mustaphas havde været. – Få den ind i ham. ELSKEREN adlød som en robot. Han stillede sig tæt bag Mustaphas røv. Åbnede ballerne med hænderne og lagde pikken tilrette i hullet. Mustapha udstødte et halvkvalt skrig, – NEJ… NEJ PLEASE. Allah el akbar. Allah er stor. – Kom i gang. – Oooh! Et slag med pisken på Elskerens egne baller understregede, hvad jeg mente. Mustapha lå næsten stille. Linerne til loftet forhindrede ham i at bevæge sig ret meget, men pøllerne i nakken gjorde, at han kunne se ELSKERENS overkrop mellem de spredte ben. Denne havde sluppet hans baller, strakt hænderne op og taget fat i hans ankler lige under spredestangen. Hans røv gik op og ned medens han pumpede sin pik ind og ud af Mustapha. Mustapha lå med øjnene vidt åbne som befalet. Det eneste han gjorde var at stønne: – Allah el akbar – Allah er stor! Så skete det. Jeg kunne se det på dem begge to. ELSKEREN slappede af, og Mustapha forsøgte at vride sig endnu mere, da han mærkede, hvordan han blev fyldt op med noget, der ikke var hans! – STOP. Joseph vend dig om! Han stod foran mig og åndede tungt. Hele hans krop var badet i sved og den sorte T-shirt var drivvåd. Hans pik hang slap og ubrugelig ned mellem benene.

– Klæd dig på og kom ud i forkontoret.

————————————————–

Et øjeblik efter stod han der. Det så ud som han ikke havde kunnet få tøjet hurtigt nok på. Det hang hulter til bulter på hans tynde krop. – Nu ved du hvad der sker. Næste gang er der ingen til at redde dig. Så ryger du direkte til fætrene, og så er det dig, der kommer op og hænge. For fremtiden opfører du dig ordentlig, husk der bliver holdt øje med dig. Forsvind så! Han for ud af døren og nærmest tromlede ned ad trappen, ud i gården og ud ad porten.

Ud i det fri. Langt væk fra Rattan Import/Eksport.

Jeg gik ind til Mustapha. Han hang stadig med benene op, kun hvilende på skulderbladene. Det løb ud af hans hul. ELSKERENS sæd, hans egen, og hans delvis brune væsker. Alt i en stor blanding. Det hele løb ud over kanten af briksen og ned på gulvet hvor det dannede en pøl. Han så på mig. Det var klart, at han tog sig sammen, da han med svag men klar stemme sagde: – Undskyld hr. Rattan. Jeg har fortjent min straf. Jeg skal aldrig gå bag Deres ryg igen.

Jeg sænkede hans ben, løste linen og spredestangen… – Nu må du selv klare resten. Du sørger for at gøre rent og selv at blive vasket og så kommer du ud til mig.

Jeg gik i gang med at downloade mine nye EDB programmer. Inde fra det store rum hørtes ikke en lyd. Jeg kikkede ind. Mustapha sad på kanten af briksen, nøgen og med hænderne under ballerne. Hans skuldre rystede og han bare stirrede tomt ud i luften. Jeg gik hen til ham. – Kom så i gang du har fået din straf og tavlen er visket ren. Han næsten hviskede, – De lover ikke at sige noget til far? – Ja, så længe du adlyder og ved, hvem der bestemmer. Kom så i gang!

Jeg fortsatte medens jeg hørte vasken og sjasken at klud og sæbe.

20 minutter senere stod han i forkontoret renvasket (vi har et toilet med en håndbruser) med tøjet i orden, selv håret var vandkæmmet. Det gamle fanden i vold ske grin var ved at komme frem. Han så mig i øjnene og sagde, – Tak hr. Rattan. Tak fordi de straffede mig, men ikke sagde noget til far, og tak fordi jeg… jeg fortsat må være Deres… øh… øh…, han søgte efter ord “assistent.”

– Ok. Stik af, gå ned i grøntbutikken igen og opfør dig ordentligt, ELLERS…

Jeg satte mig ned og funderede. Mustapha var 17 år, da han blev min hjælper, nu er han 19. Før eller senere flyver han bort. Skal jeg så have en ny. Hvad med ELSKEREN, sikkert ikke af flere grunde, eller Mustaphas unge ven Ali? Nå den tid den sorg.
Jeg ringede til kontoret. De var godt klar over at jeg ikke var i Ålborg. Man havde ringet. Direktør Jansen ventedes sygemeldt i en måned, men man var meget villig til at få kontrakten underskrevet, så man arbejdede med en løsning.

Alt i alt en dag der begyndte med katastrofer for flere, men som rettede sig og fandt deres løsning.

Den eneste jeg ikke havde hørt noget fra, var HENDE. Og dog. Nogen tid efter fik jeg en opringning fra HAM. – Kender De et sted, hvor man kan få opdraget sin kone ved et længere ophold. Korporlig afstraffelse hos Dem har tilsyneladende kun begrænset virkning. Jeg svarede benægtende. Det er slet ikke mit område, – men, tilføjede jeg, – skulle De finde noget, så lad mig det det vide. Bare for interessens skyld. Et par måneder senere fik jeg en stor konvolut fra HENDE.

”Min mand har befalet at jeg skulle sende kopier af mine breve fra mit ophold i horehuset. Jeg er nu tilbage hos ham, evig taknemlig over at han vil tage mig tilbage. Jeg fortjener det ikke, men jeg skal være ham en evig tro slave resten af mit liv. Tanken om at blive sendt tilbage til et bordel står som den ultimative rædsel for mig.”

Men det er en helt anden historie… Måske en anden gang.