Dea underskriver kontrakt, 5 afsnit i serie (slut)
Har du ikke læst tidligere afsnit findes de HER

Resumé:
Dea har leget dominans med sveske Oscar i en periode, dominans som handler om tillid og udfordring. Men hvornår ved man nok om hinanden til at gå skridtet videre… ja det vil dette sidste afsnit sætte en stor streg under, er noget af det vigtigste i et forhold, ellers går det galt. 

     Der var gået mere end et halvt års tid, siden Malin, med Deas hjælp, havde opdaget, at det kunne være givende at overlade styringen til sin kæreste Jonathan. I den tid var Malin og Dea også kommet tættere sammen, forbundet af mændenes venskab og vel også fælles lyster. Og Malin indrømmede nu åbent overfor Dea, at det for hende var forbundet med stor lyst at underkaste sig Jonathan. Naturforbundne mennesker, som Malin og Jonathan var, var hun ofte blevet riset med birkeris. Det var også blevet til ubehagelige møder med brændenælder. ”Og derhjemme,” havde hun fortalt Dea, ”har vi fået en tæppebanker. Det vil sige Jonathan har fået den ene ende, og jeg får mest den anden.” Så havde Malin smilet genert og taget en tår kaffe. At Oscar var den dominante i Deas og Oscars forhold, behøvede Dea slet ikke fortælle.
Så da Jonathan spurgte Oscar, om Dea og Oscar ikke vil tilbringe en forlænget weekend i Jonathans og Malins ”stuga”, som var en gammel ødegård, kom det ikke som nogen overraskelse. Og da det efter noget planlægning viste sig, at det kunne gå op, glædede ikke bare drengene, men også Dea og Malin sig. Malin glædede sig også til flere dage uden ungen, der var afsat til bedsteforældrene.

De kørte derop i Jonathan og Malins bil, som var en firhjulstrækker. Det var en lang biltur, hvor pigerne sad bagerst og drengene forrest. Alle var glade og ved godt mod. De kørte længere og længere ud på landet; der blev længere og længere mellem husene. Forårets friske grønne farve blev sat i perspektiv af den blå himmel med spredte hvide skyer. Lige før de ankom til stugan, rakte Oscar pigerne hver en kuvert. ”Dette er et forslag,” understregede han, og gjorde det klart, at det på ingen måde var noget krav til pigerne. De kiggede undrende på hinanden og på konvolutterne, men åbnede dem næsten synkront. Indholdet var en overraskelse. ”Slavindekontrakt,” læste Malin højt. ”Vi må konstatere, at drengene vil lege,” bemærkede Dea. ”Den gælder kun denne weekend. Mit stopord står der, står dit der også?” spurgte Malin nysgerrigt. Dea nikkede og konstaterede, at de var nået frem. Hun sagde: ”Det må vi lige tænke over og hviske tiske om,” og sendte drengene ud af bilen. Pigerne hvisketiskede i en tid, før de steg ud. ”Vi vil gerne lade drengene lege,” oplyste Dea til de spændte drenge, der fik store smil. ”Men vi har to betingelser,” oplyste Malin, hvilket fjernede smilene igen. ”Hvad er det?” spurgte Oscar. ”Hvis vi skal bolles eller lignende på kryds af de faste forhold, skal I have kondom på,” oplyste Malin. ”Det kan vi imødekomme,” mente Jonathan og Oscar nikkede, ”og hvad er det andet?” ”Der skal ikke være nogle hard feelings eller dumsmarte bemærkninger, hvis det ikke virker for os,” forlangte Dea. ”Selvfølgelig ikke,” smilede Oscar. Oscar og Jonathan skulle lige få styr over de praktiske konsekvenser af pigernes krav, så pigerne blev sendt ind i stuehuset for at klæde om til en kort nederdel og en skjorte, som drengene vidste, de havde med. Lidt efter kom pigerne tilbage iført det ønskede outfit. Oscar hev Malins nederdel op om livet på hende og Jonathan Deas. Det var en underlig fornemmelse at blive blottet af de forkerte mænd. Mændene måtte konstatere, at pigerne var artige og ikke havde taget trusser på. Da skjorterne blev knappet op, konstaterede Oscar, at Malin havde BH på. Malin fik ordre til at tage BH og nederdel af. Både Malins og Deas skjorter blev bundet foran lige under brysterne, så de afslørede en god del kavalergang og maveskind. Malin fik sin nederdel i hånden. Dea fik 500 kroner.

”Nu skal I køre til tanken og købe fire pakker kondomer. Og som straf for din ulydighed, må du, Malin, først tage nederdelen på, når Dea kører ind på selve tanken!” bekendtgjorde Oscar. Pigerne nikkede ydmygt og satte sig i bilen. Ud over de liderlige blikke de fik fra de andre kunder, forløb turen problemfrit.

Stugan bestod af et stuehus og en staldbygning samt et skur. Den lå ensom, omgivet af brakmark og skov. Gennem de grønne træer kunne pigerne ane den nærliggende søs dybblå farve, da de kom tilbage. Drengene bad dem komme ind i stuen. Her blev de præsenteret for slavindernes regler:

1.    Slavinderne skal adlyde alle herrernes ordrer.

2.   Slavinderne bærer kun det tøj, hun har fået anvisning om.

3.   Slavinderne må ikke onanere eller give hinanden nydelse uden tilladelse.

4.   Slavinderne må ikke få orgasme uden tilladelse.

5.   Slavinderne må ikke nægte nogen af herrerne eller den anden slavinde, hvis hun var bemyndiget dertil, adgang til deres kroppe,

6.   Slavinderne skal have tilladelse til at tale, medmindre de bliver spurgt.

7.   Slavinderne må i udgangspunktet ikke anvende toilettet. Enhver form for udtømning skal godkendes af en herre.

8.   Generelt skal slavinderne tisse i stuen. Slavinden skal selv sørge for at bære den dertil indrettede spand fra udhuset derind – og tilbage igen bagefter. Slavinderne må kun tisse, hvis mindst én herre ser det.

9.   Slavinderne må ikke bruge telefon og computer.

10. Derudover skal slavinderne bestræbe sig på at tjene herrerne bedst muligt.

Herefter fik slavinderne udleveret deres tøj. Da Malin så det, morede hun sig inderligt, for det var tydeligt, at drengene havde været nødt til at grave alt det frem, de overhovedet kunne huske fra dengang, hvor de var tvunget til at tage symaskinekørekort i skolen. Kort fortalt var slavindernes dragt to lag groft lærredsstof syet sammen, havregrynsfarvet, og endda kantet, konstaterede Malin anerkendende for sig selv. Tøjstykket var firkantet og aflangt, og der, hvor hovedet måtte skulle være, var der et hul, der strakte sig længere ned på den ene side end på den anden. Malin ræsonnerede, at det nok måtte være forsiden, siden drengene havde lavet udkastet. Dertil hørte en snor, som nok skulle samle arrangementet. For enden af snoren var der anbragt en pakke kondomer. Da pigerne havde taget ”tøjet” på, konstaterede de, at drengene havde gjort deres arbejde ordentligt. Med nød og næppe var deres brystvorter skjulte, men man kunne se lidt af forgårdene. Og man kunne ikke sige, at man kunne se pigernes skridt, men kunne man ikke alligevel ane det yderste af skamlæberne? Til siderne var tøjet helt åbent, på nær snoren. Og kondompakken for enden af snoren signalerede på det kraftigste: ”Tag mig!”. Pigerne måtte smile, da de så hinanden med tøjet på. ”Kys hinanden!” lød ordren så, og med en passion, der kom bag på Dea, greb Malin fat i hendes hoved og trak hendes mund til sin, og Dea følte sig nærmest inhaleret af Malin, indtil hun opdagede, at det var ret lækkert og gav sig hen. ”Tag på hinanden! Vis os lidt lesbisk pigeshow! Den af jer, der får den anden til at komme, bliver førsteslave!” kommanderede Jonathan. Og så tog Dea, der i modsætning til Malin havde nogle lesbiske erfaringer, ved. Denne storm af pirrende sanseindtryk, som Dea afstedkom, var Malin ikke voksen; hun opgav, måtte give sig hen. Hun kom med et hvin, et dybt suk og et sprøjt. Som belønning blev Dea lagt på bordet og bollet på alle leder og kanter på skift af Jonathan og Oscar og også Malin med en påspændingsdildo, når Malin ikke var travlt optaget af at slikke og nusse Dea her og der og alle vegne. Dea kom flere gange, og bagefter var hun helt svedig og havde en særpræget glans i øjnene. Men de kommende dage var udfordrende for Dea og Malin. De følte sig udleveret og afmægtig, som regel på den fede måde, de fik meget sex, en del smæk og fik sunket en del sperm. Men Dea havde det utroligt svært ved at holde på formerne. Hun glemte at sige ”Herre” og at bede om lov til at komme og den slags. Så nu stod hun igen lænket i ladens port og afventede en straf, hun endnu ikke kendte. Den kølige aftenvind begyndte at genere hendes nøgne krop. Hun havde gåsehud. Deas hørelse var skærpet, for hun havde bind for øjnene. Fra stuehuset hørtes sagte stemmer, også Malins stemme kunne hun høre, men ikke tydeligt nok til at høre, hvad der blev sagt. Så gik døren op. Hun hørte Oscars stemme tale til Malin: ”Du gør bare, som der bliver sagt. Det kan hun godt klare.” ”Jamen, hvis du er sikker,” svarede Malin. Dea syntes, at Malin lød opgivende. Alle Deas sanser var i allerhøjeste alarmberedskab, mens hun kunne høre barfodede skridt komme nærmere. Det måtte være Malin. ”Beklager. Jeg håber, han har ret,” hviskede Malin. Og i næste øjeblik blev Dea ramt af en kold skylle. Det var uventet for Dea, så hun blev virkelig forskrækket. Men hun blev rædselsslagen, da det gik op for hende, hvad der var blevet hældt ud over hende: spanden med Malins og hendes tis fra flere dage. Hun blev grebet af panik: ”Stopord!” råbte hun og gentog ”Stopord!” Og da hun fortsatte, knækkede lød stemme og blev mere grædende: ”Så slip mig da løs!” Malin gik straks i gang med at løsne Dea, der begyndte at hulke. Malin ville lægge armen om hende og følge hende op i huset, men Dea slog hånden væk. ”Det kan jeg godt forstå. Undskyld!” Bedrøvet kiggede Malin efter Dea. Dea gik ind på badeværelset uden at sige et ord mere til nogen og låste sig inde. 20 minutter senere kom hun ud, fuldt påklædt. Hun fandt en plasticpose til sine ting og pakkede. Da hun fik øje på den målløse Oscar sagde hun så vredt, at hende viltre hår dirrede: ”Du har ødelagt ALT!” Oscar svarede: ”Jamen, slavinder har det hårdt.” Dea fnyste bare, forlod huset og begyndte at gå de 5 kilometer op til landevejen. Da Oscar havde fattet sig lidt, tog han bilen, og kørte efter hende. Men Dea afviste ham blankt med ordene: ”Jamen, slavinder har det hårdt. Men de kan godt gå.” Så Oscar vendte tilbage med uforrettet sag. ”Du ved godt, du mister hende nu, ikke?” spurgte Malin ham. ”Ah, hun bliver god igen,” svarede han. Med ordene ”In Your dreams” tog Malin bilnøglerne til sig, klædte sig nødtørftigt på og kørte efter Dea. Dea ville godt køre med Malin, som kørte hende til togstationen nogle mil borte. Der gik lang tid, før Malin kom tilbage til stugan. Alene. ”Jeg skal give dig det her,” sagde hun og rakte Oscar nøglen til hans hus, ”og hun beder dig sende din nøgle til hendes værelse.” ”Jamen…,” indvendte Oscar, der straks blev afbrudt af Malin: ”Jeg skal sige til dig, at hun føler sig svigtet og siger, at din snak om at ‘sige fra i tide’ tydeligvis ikke engang har været den tid værd, hun har brugt på at høre på den, når du sørger for, at man ikke kan sige fra i tide.” ”Jamen hun kunne da sige fra!” protesterede Oscar. ”Kunne hun?” spurgte Malin spidst, ”Kunne hun virkelig ane, hvad der ville komme, når I aldrig har været i den boldgade med tis før?” Først nu gik sagens alvor – og hans fejl – virkeligt op for Oscar. Han sendte selvfølgelig nøglen. Han sendte også meget andet, mails, breve, sms’er. Men der kom ikke noget svar. Han prøvede at ringe et utal af gange, men Dea tog ikke telefonen. Han brugte en anselig del af sin løn på Interflora, og tolv fredage i træk ankom der en stor buket til Dea. Kortene til hende var alle som ét en bøn om tilgivelse. Hvad Oscar ikke vidste, var, at selvsamme buket hver fredag havnede i køkkenet i Deas kollegiegang. Dea havde dog været så loyal, at tage kortet fra. Da det efter tolv uger ikke var nogen reaktion, opgav Oscar frustreret.

Den trettende fredag, første fredag uden buket, fik han en besked på Messenger. Den var fra Dea: ”Blev rigtig ked af det, da der ikke kom nogen buket i dag. Det er nok gået op for mig, at fucking voksen, fucking afklarede Dea hverken har været særlig voksen eller særlig afklaret. Og slet ikke har været fucking i øvrigt. Hvis du ringer, skal jeg nok tage telefonen. Hvis du ikke ringer, vil jeg nok græmme mig over, hvad vi to har formået at ødelægge sammen.”

Det var allerede lørdag morgen, da Oscar ankom til kollegiet i Kolding, hammer træt efter en arbejdsuge og en lang køretur fra Örebro. Han var ventet med længsel. Dea tog glad, lettet og samtidig skamfuld imod ham. Oscar ville sige noget, men hver gang han forsøgte, lagde Dea nænsomt en finger på hans mund. ”Vi skal først snakke, når du har sovet!” insisterede hun. ”Hvor skal jeg sove?” nåede Oscar dog at spørge. ”I min seng selvfølgelig,” smilede hun, ”der er heller ikke så mange andre muligheder herinde.” Hun lagde sig i sin halvandenmandsseng igen. Oscar klædte sig stille af. Han havde sine boksershorts og en T-shirt på, da han ville krybe i seng. ”Tag det af,” bad Dea ham. Oscar tog det af, tøvende og forvirret, og lagde sig i sengen. Han mærkede hurtigt en hånd på sit lem, som straks blev hårdt. ”Jeg vil gerne have, at du kan sove med ro i sindet,” hviskede Dea, der rullede rundt og satte sig overskrævs på ham. Hans pik gled op i hende. Hun måtte allerede have været våd, da han kom. Det varede kun et kort øjeblik, før Oscar fik den udløsning, som han havde trængt til i ugevis, og han skød en gebommerlig klat sperm op i Dea; alt for hurtigt, syntes han selv. Dea smilede, kunne Oscar se. Det var ikke et overbærende smil; det var et glad og tilfreds smil, som Oscar først ikke rigtigt forstod. ”Var du så trængende?” spurgte hun kælent. Oscar nikkede undskyldende. Han forventede, at Dea var skuffet. Men Deas smil blev bare større. ”Så kan jeg jo også sove med ro i sindet,” konstaterede hun; og Oscar forstod. De faldt begge hurtigt i søvn med et smil.

Lørdagen brugte de på at snakke og bolle. Der var jo både nogle ting, der skulle afklares, og behov, der skulle tilgodeses. Men der skulle gå mange uger, før Dea genfandt tilliden i sig og tillod Oscar og sig selv at lege med dominans igen.

Årene siden har vist, at de to var som skabt for hinanden. Der er endda blevet talt bryllupsplaner.