Dea blotter sig, 4. afsnit i serie
Har du ikke læst tidligere afsnit findes de HER

Resumé:
Dea er taget til Sverige for at besøge Oscar, og ikke mindst prøve sin m-side af med ham som den dominerende. De prøver noget forskelligt og hidtil har Dea bare nydt af være m – lad os se om det fortsætter… 

Dea og Oscar var ankommet i skoven nord for byen. Oscar havde taget sin bmx-cykel med, og Dea havde løbesko på og den løbekjole, som hun lige havde fået af Oscar, som han havde fundet og købt til hende på Internettet. Her kunne de uforstyrret nyde den svenske natur. Det gjorde de i form af løb og cykling, men ude i naturens ensomhed havde Oscar også bare taget fat i Dea, trukket hendes kjole op og taget hende bagfra, stående mod et træ. Bagefter havde de løbet og cyklet lidt igen, på trods af at Deas inderlår klistrede.  

Nu sad de forpustede på et klippefremspring. Skoven havde ikke helt bestemt sig for, om den skulle være sommergrøn eller efterårsorange endnu. Men luften var lun uden den dræbende hede, der kan være om sommeren. De nød deres medbragte vand, da Oscar udbrød: ”I’ll be damned!” Han havde fået øje på nogen. ”Hvis jeg ikke tager meget fejl, så er det Jonathan og Malin, der kommer løbende der med deres skøre babyjogger.” ”Og det er…?”, spurgte Dea, stadig gispende efter en anstrengende løbetur. ”Jonathan er fra gammel tid min bedste ven. Malin er …” Oscar holdt en pause, ”hans kæreste og babyjoggeren indeholder vel deres afkom, der er nogle måneder gammel.” ”De kommer denne vej, så vi behøver ikke engang bevæge os, hvis du skal hilse,” kommenterede Dea.

”Malin kan godt være lidt skarp; og det er bestemt ikke blevet bedre efter fødslen,” oplyste Oscar.  

Det varede nogle minutter, før de var fremme. Oscar og Jonathan hilste glade, og pigerne hilste pænt på hinanden. Dea stillede de obligatoriske spørgsmål til den stolte mor, som denne beredvilligt svarede på. Jonathan var noget af et brød. Det var tydeligt, at sport var mere end et must. Hos Malin kunne man se, at hun grundlæggende var en atletisk bygget pige; hun havde skarpe ansigtstræk og mørke, mystiske øjne. Hendes hud var forbløffende lys under det mørke, lidt drengede strithår. Hun var klædt i mere almindeligt løbetøj og spurgte ind til Deas kjole. ”Er du ikke bange for, at den hopper så meget op og ned, når du løber, at man kan se dine trusser?” ”Det,” mente Dea rødmende med et genert smil, ”er der ingen risiko for.” Jonathan forklarede Malin, at Oscar og Dea nok havde et lidt dominant forhold, og at han formodede, at Dea ikke havde trusser på. ”Vil det sige, at han bestemmer, hvad du har på?” spurgte Malin, både rystet og forarget. Men Dea nikkede blot. ”Og når han siger, at I skal kneppe, knepper I?” Igen nikkede Dea som svar på Malins spørgsmål. ”Hva’ fa’en er det for noget,” vedblev Malin, ”det her er ikke middelalderen. Det finder moderne kvinder sig ikke i? Så mangler det bare, at du også klæder dig af, hvis Oscar siger det?” Malin sundede sig lidt og begyndte pludselig at smile: ”Ej, det hopper jeg ikke på, I tager gas på mig, ikke?” ”Vil du vide det?” spurgte Oscar. Malin nikkede, stadigt smilende, men også lidt betænkelig. ”Klæd dig af, Dea,” sagde Oscar stille. Dea trak kjolen over hovedet og Bh’en fulgte efter, mens Malin blev tiltagende bleg. ”Fy Fan’,” råbte Malin til Dea, ”du forråder årtiers kvindekamp. Nedværdiger dig til bare at være en fisse!” Hun fortsatte, vendt mod Jonathan: ”Vi går!” Jonathan sendte den målløse Dea og den overraskede Oscar et undskyldende blik. Man kunne både se og høre, at det ikke var pæne ting, som Malin sagde til Jonathan, mens de gik væk. Dea var lidt trist efter dette møde, og da hun havde klædt sig på, gik de stille og tænksomme tilbage til bilen. ”Undskyld”, mumlede Oscar, mens de gik.

”Det går,” svarede Dea, ”og du skal ikke undskylde hende.”

Dagen efter, mandag, skulle Oscar på arbejde, hele dagen, hele aftenen; noget med et seminar for afdelingslederne på sygehuset. Så Dea var alene i rækkehuset den formiddag, iført den smule ingenting, som Oscar syntes, hun skulle have på, når hun var i huset, da det ringede på døren. Dea rejste sig fra sin bog, åbnede og konstaterede til sin overraskelse, at Malin samt barnevogn stod udenfor. Ungen sov. Det var en grå dag, konstaterede Dea. ”Ja?” sagde Dea, kort for hovedet efter mødet i går. ”Ja, hej,” sagde Malin genert. ”Jeg vil gerne give dig en undskyldning for min opførsel i går. Undskyld. Og så vil jeg gerne bede dig om at være et større menneske, end jeg var i går, og høre på, hvad jeg har at sige.” Da Dea havde tænkt lidt, nikkede hun. ”Det tager jeg imod. Kom ind!” Da Malin havde fået anbragt barnevognen udenfor terrassedøren, anbragte Dea hende i en lænestol i stuen og stak hende et krus te. Malin pegede på Deas tøj og spurgte, om hun havde det på, fordi Oscar ville det. Dea nikkede, men gjorde det rimelig tydeligt, at Malin var kommet ind for at fortælle noget. Malin skulle overvinde sig, det var tydeligt. Men så fortalte hun, at hende og Jonathan havde et problem siden ungens fødsel: Malin gad ikke sex. Hun havde simpelthen ikke lyst. Hun følte sig også ulækker med sin forandrede krop. Efter deres møde med Dea og Oscar i går, fortalte Malin, havde Jonathan kaldt hende en ”seksuel Sverigesdemokrat”, der reagerede på alt nyt, overraskende og ukendt med krav om forbud, strengere straffe og udvisning. Malin fortsatte, da Dea med et nik tilkendegav, at hun havde forstået, med at fortælle, at hun, som gammelt medlem af socialdemokraterne havde fået noget at tygge på. Og hun fortalte, at Jonathan var fortsat med at hævde, at snart måtte alt seksuelt jo være nyt for hende. Det var som at få en lussing, oplyste Malin. For hun vidste jo godt, at de havde et problem efter fødslen. Hun havde som sagt ikke lyst; var sikkert afvisende, og hun følte sig ikke særlig lækker længere. Men efter diskussionen med Jonathan og mødet i skoven havde Malin haft svært ved at falde i søvn, og pludselig havde hun opdaget, at den mavefornemmelse, som hun havde haft siden mødet i skoven, måske slet ikke var fornemmelsen af irritation og indignation, men en helt anden fornemmelse længere nede, som hun ikke var vant til længere. Faktisk havde hun ikke haft fornemmelser dér siden fødslen. Og for ikke at reagere som en sverigesdemokrat igen, havde hun nogle spørgsmål, som hun gerne ville have afklaret, og om Dea ville hjælpe hende med det. ”Det er meget at bede om efter min opførsel,” sluttede Malin, ”men vil du ikke nok?” ”Mener du, at sex er vigtigt for et parforhold?” spurgte Dea. ”Derfor har jeg bidt skammen i mig og er kommet til dig,” svarede Malin. ”Og du tager ikke ansvaret for det, Malin?” Malin rystede på hovedet. ”Og du afviser Jonathan, når han prøver at tage ansvaret?” fortsatte Dea. Malin nikkede, mens hun stirrede ned i sit tekrus. Samtalen fortsatte lidt. De nåede et punkt, hvor Dea opsummerede samtalen: ”1. Sex er vigtigt for jer. 2. Du gør ikke noget for det. 3. Du lader ikke ham gøre noget for det. Er det korrekt forstået?” Malin nikkede og nærmest hviskede, at det var den korte udgave af, hvad hun havde fortalt, og at det jo lignede en blind vej, de var havnet på. Det var tydeligt, at Malin var pinlig berørt og også her følte sig utilstrækkelig. ”Jeg forstår, at du ikke gør noget. Men jeg forstår ikke, at du ikke lader ham gøre noget,” konstaterede Dea. ”Jamen, når jeg nu ikke har lyst…” forsøgte Malin, men kunne godt høre, at det argument ikke førte nogen steder. ”Og hvorfor spreder du ikke bare benene i ny og næ, Malin?” ”Jonathan er bedre værd end medlidenhedssex, synes jeg,” var Malins svar. Dea tænkte meget længe, før hun sagde: ”Med alle de forhindringer, som du stiller op, som måske nok er biologisk bestemte, og nok skulle sikre, at I, da I var huleboere, første skulle bringe en unge igennem, før I lavede den næste, så kan jeg ikke se anden udvej end, at I går hver til sit, eller, at du giver ham lov til at tage ansvaret for jeres sexliv. At du lader ham bestemme!” ”Lade manden bestemme …det går bare på tværs af alle de principper, jeg er opvokset med. Retten til min egen krop”, sukkede Malin. ”Oh yes,” svarede Dea, og der var en sydende skarphed i hendes stemme, ”og den ret indbefatter også retten til at kroppen ikke kun må lade sig styre af, hvad den har lyst til, men også kan bruges til det, som er rigtigt… Og hvis kvindens ret til at bestemme over egen krop går ud over barnets ret til at have både en mor og far, hvad er den ret så værd? … Og hvis kvindens prioriteter så entydigt bestemmer over parforholdet, hvad er så al den snak om ligestilling? Come on, bliv voksen! Livet er ikke altid nemt. Noget må du ofre! Enten parforhold og familie – eller også nogle af dine fine ideer. Det er så dit valg.” ”Du har ret,” Malins talestrøm begyndte langsomt, ”og inderst inde ved jeg det godt. Og på sæt og vis har din og Oscars mellemkomst og mit underlivs mærkelige reaktion jo sådan set afgjort det. Men én ting er at træffe en beslutning, noget andet er det at gennemføre det. Inderst inde er det ikke mine ‘fine ideer’ der er problemet. Problemet er min angst for, hvad der sker, når jeg giver ham magt, og han bruger den til noget, som jeg ikke bryder mig om.” ”Altså det samme som nu, hvor DU bruger magten til noget, han ikke bryder sig om, altså bare omvendt?” spurgte Dea spidst. Ordene slog Malin. Malin måtte sunde sig, før hun svarede: ”Du er hård ved mig. Det hjælper mig at se klart. Tak. Men hvad hvis han forlanger mere, end jeg er villig til at give? Eller forlanger noget, som jeg ikke er med på? Sådan noget bekymrer mig. Eller hvad nu, hvis jeg ikke kan leve op til det, han forlanger? Eller jeg ikke kan leve op til min forestilling om morrollen ”Undskyld,” svarede Dea, ”men har Jonathan nogensinde givet dig anledning til den slags bekymringer?” Malin rystede på hovedet. ”Og så siger du morROLLEN,” konstaterede Dea, og spydigt fortsatte hun, ”så er det da godt, at man kan spille en anden rolle. Den liderlige kæreste for eksempel … stuepigen, luderen og alle mulige andre. Men, når alt kommer til alt: Hvis I nogensinde skal ud af den suppedas, så skal DU træffe en beslutning. DU skal ofre noget.” ”Ja, jeg må lade ham tage ansvaret…” mumlede Malin. ”…og styringen”, supplerede Dea. ”Ja, og styringen,” nikkede Malin. ”Er du bange, Malin?” ”Lidt.” Malin smilede. ”Du kan jo i høj grad skabe rammerne. Her er papir og kuglepen. Skriv nu, hvor ofte du vil lade ham tage styringen og hvor længe; skriv, hvad du under ingen omstændigheder vil være med til, hvad du gerne vil være med til, og hvad du er famlende overfor. Så tager jeg mig af ungen imens. Der er vist kommet liv i barnevognen.” Deas ord var tydeligvis ikke et oplæg til diskussion.

Ordløst tog Malin imod og nikkede. Og Dea frydede sig: dikke småbørn. YES! 

Efter noget tid kom Malin ud til Dea med en liste. Dea studsede over det lange første afsnit om ting, som Malin ikke kunne gå med til: ”Du vil under ingen omstændigheder gå med til analsex,” bemærkede Dea. Malin nikkede. ”Har du prøvet det?” spurgte Dea. Malin rystede på hovedet. ”Og du skriver, at du under ingen omstændigheder vil have sex med andre. Eller foran andre”, konstaterede Dea videre. ”Så hvis en eller anden lækker, yngre mørklødet og muskuløs arabisk oliesheik ville byde dig 5 millioner dollars for at tage dig bagi – eller for at se på jer to, så ville du sige nej? En fremtid uden sorger – et hus efter eget valg og alt det?” Malin bed sig på underlæben, og det var tydeligt, at hjernen kørte på højtryk: ”Jo, jeg kunne vel fristes…” indrømmede hun nølende. Dét svar nærmest provokerede Dea til sit næste spørgsmål: ”Du ville gøre det for penge, men ikke for din kæreste?” ”Ups!” svarede Malin. Det var tydeligvis flovt. ”Og reelt ved du ikke, om du kan lide det?” Deas tone forblev skarp. ”Det er ikke noget positivt billede af mig, du får,” sukkede Malin.  Dea kommenterede det ikke. ”Jeg vil vise dig noget.” Med de ord forlod Dea Malin og vendte lidt efter tilbage med tre plugs. ”Hvilken af dem er tykkere end Jonathans pik?” ”Den største i hvert fald. Jeg er lidt i tvivl om den midterste,” svarede Malin nølende. Dea tog den største, puttede lidt glidecreme på, førte den op under den stofstrimmel, der dækkede hendes bagdel, og med et forklaret blik og et støn tog hun hænderne ud igen. Nu havde hun ikke længere nogen plug i hånden. ”Er du stadig sikker på, at du under ingen omstændigheder vil prøve analsex?” spurgte Dea. Malin rystede på hovedet; hun så meget tænksom ud. Dea gik i gang med at rokke barnevognen igen. ”Må jeg prøve den lille?” spurgte Malin forsigtigt. ”Ja, her og nu må du,” gav Dea lov, ”men du skal kigge mig i øjnene.” Malin rejste sig fra sofaen, tydeligvis stadig tvivlrådig, fumlede med cowboybuksernes åbning, trak bukser og bomuldstrusser ned. Hun smurte pluggen ind i glidecreme. Dea så, at der var et glimt i Malins øjne og et lille smil i hendes mundvige, da hun omhyggeligt smurte pluggen ind.  ”Tag også lidt creme på en finger og stik den ind,” foreslog Dea. Det gjorde Malin tøvende. Forsigtigt og kejtet trykkede hun herefter pluggen ind. ”Prøv at slappe af,” opfordrede Dea, ”men det kan jeg nemt sige.” Og så lykkedes det. Et støn undslap Malins mund. ”Ikke ilde,” konstaterede hun, ”mærkeligt, men ikke ilde!” ”Og nu tager du den halvt ud og ind igen 10 gange!” Trods Deas varme smil var der ikke tvivl om ordenes alvor. ”Det er jo en underlig og lækker fornemmelse!” konstaterede Malin overrasket. Dea kommanderede hende til at gøre det samme igen, mens hun brugte den anden hånd til at tage hånd om klit og fisse. Malin smilede frækt til Dea og gik i gang. Men hun stoppede ikke efter ti gange, men først, da hun knapt kunne holde sig på benene mere. Hun satte sig ned. ”Tag bukser og trusser af, og lav en ny liste. Og husk, at du tydeligvis ikke har spor imod at gøre det for andre, hvis du har nok tillid til dem.” Dea smilede, mens hun gav ordren, mens Malin rødmende nikkede. Malin gik i gang, og Dea dikkede begejstret den pludrende baby. Det blev en liste med meget få ting i afdelingen af ting, som Malin absolut ikke ville gå med til. Der var en række ting, som hun var famlende overfor – og en længere række af ting, hun godt kunne gå med til. Malin skrev også, at hun ville stå til Jonathans rådighed 10 timer om ugen, men at han skulle fordele dem over to eller tre gange – samt at hun til enhver tid ville kunne sige fra. Hun viste listen til Dea, der nikkede anerkendende. ”Så synes jeg, du skal sende ham det som en sms – eller jeg kan tage et billede af din røv med indhold, så kan du sende en mms,” foreslog Dea. Malin nikkede og bøjede sig forover ved spisebordet. Dea tog et billede af Malins fyldte røv med Malins mobil. Herefter tastede Malin som besat en tid. Så sukkede hun og sagde: ”Nu må det briste eller bære!” Lidt efter bippede Malins telefon. Malin rakte telefonen til Dea, da hun havde læst beskeden. ”Han vil have et nøgenbillede af forsiden også.” Malin smilede og begyndte at klæde sig af. Dea syntes ikke, at Malin var ulækker. En sporty kvinde, hvis mave var blevet lidt løsere. ”Sådan er livet da bare,” tænkte Dea. Men hun tog billedet, som Malin straks sendte. Lidt efter ringede telefonen. ”Ja,” sagde Malin, og ”Ok.” ”Jeg skal gøre noget ved hårene, forlanger han. Vil du hjælpe mig med det?” Malin så spørgende på Dea. ”Hvilke hår?” spurgte Dea drillende. ”Mine kønshår,” svarede Malin. ”Kaldte han dem virkelig det?” ville Dea vide. ”Du er altså streng, Dea,” Malin smilede opgivende, ”han kaldte dem hårene på fissen.” ”Du vidste vel ikke, du havde sådan en,” bemærkede Dea drillende. ”Nej, ikke før nu. Det ved jeg så nu,” og hun fortsatte trodsigt, og det var tydeligt, at al hendes mod var samlet i munden: ”Men jeg har en fisse, Malins fisse. Se!” Og så trak hun sine skamlæber fra hinanden. Så fnisede de begge. Dea nikkede og sagde: ”Det vil jeg gerne hjælpe med. Så går vi over til jer. Jeg skal lige klæde om. Og det skal du også. Jeg tror, du også kan passe min løbekjole. Og dine trusser smider du i skraldespanden. Så får du en gåtur, hvor du kan føle dig som mor med barnevognen og som den liderlige kvinde, som du også er – på én gang!”

Malin nikkede. Hun kunne passe kjolen. Og tre kvarter senere fnisede pigerne på Malins og Jonathans badeværelse.

Læs den spændende slutning HER