Da jeg udlevede min fantasi

Aller først min baggrund:

Jeg er født omkring 1950, og i min barndom var det mere normalen end undtagelsen, at hvad munden sagde eller kroppen gjorde, måtte bagdelen bøde for. I mit hjem var det en omgang over fars/mors knæ og så med hånd eller fars livrem av – av. Jeg husker, det var nok den sidste gang over mors knæ, jeg havde en mærkelig lystig fornemmelse i kroppen; men – men  den lystige fornemmelse fik min mor snart væk – og smerten tog over. Da jeg kom i skole var det stadig efter reglerne, at man kunne få 3 rap med spanskrør på skoleinspektørens kontor – det har jeg dog ikke prøvet. Men engang var det en fra de store klasser, der skulle have en eftersidning i vores klasse. Han blev ført derhen af skoleinspektøren, som i hånden havde SPANSKRØRET, og efter drengens udseende, var der vist ingen tvivl om, at det havde været i brug. Ved synet af spanskrøret fik jeg den samme fornemmelse i kroppen, jeg husker, jeg før havde haft. Engang jeg legede med vores nabo søn, vi vidste måske ikke lige, hvad vi skulle lege, og så foreslog jeg, at vi skulle give hinanden en endefuld, det var måske ikke lige, hvad han syntes om, legen fik i hvert fald hurtig ende. Da jeg kom i puberteten, havde jeg mine spekulationer med, hvad det var for noget med mig og så det spanskrør. Svaret fik jeg, da jeg fik fat i nogle “Weekend Sex”, og her fandt jeg ud af, at selv om det måske ikke var en fornemmelse/lyst alle havde, så var der da andre, der havde det sådan, kunne jeg læse. Det slog jeg mig til tåls med, jeg havde jo også mere “almindelige” lyster; men jeg brugte ind imellem kæppe, remme ell. reb til at slå mig selv på røven med.

Jeg blev gift med en dejlig kone, som jeg stadig sætter stor pris på at hygge mig med i sengen UDEN SPANSKRØR. Vi har vores dejlige børn, svigerbørn og børnebørn.

Efter at børnene var flyttet hjemmefra og internettet blev dagligdag, blev jeg lidt mere interesseret i min “mørke side”. Jeg surfede en del på nettet, læste historier og så film om spanking, altid mænd der brugte spanskrøret på mænd. På den måde fik jeg også kontakt til en mand, der havde viet sin otium til at give “værdigt trængende” en røvfuld, sådan udtrykte han det selv. Vi havde mange ting til fælles, den største forskel var jo nok, at jeg var på den modtagende side og han den givende eller masochisten og sadisten. Han fortalte i sine mails om sine “klienter” på en meget anonym måde, – om finansmanden (der nok ikke havde noget med finanser at gøre), der fik omkring 80 rap af sit eget spanskrør i sit eget hjem, hvorefter de nød en øl sammen. Om skolelæreren (nok ikke en skolelærer), der gjorde rent i hans lejlighed, og derefter fik en røvfuld med hånden – der måtte helst ingen mærker blive – for konens skyld. Efter at have skrevet med ham over nettet i mere end et år, skulle jeg til et møde ikke langt fra hans bopæl. Det skrev jeg til ham og spurgte til, om jeg så ikke kunne få en omgang. I første omgang slog han det hen, troede ikke, jeg mente det alvorligt; men efter noget skriveri, blev vi enige om, at vi skulle mødes, gå en tur i en nærliggende park, og hvis jeg stadig mente det alvorligt, når vi kom til hans dør, måtte jeg være klar over det ville gøre ondt; men spanskrøret mente han var for brutal for mig at få af, når det var 1. gang (i mit voksne liv). Vel ankommen til døren måtte jeg sige: det kan godt være jeg vil fortryde, at jeg går med ind; men jeg ved, at jeg hver eneste dag resten af mit liv vil fortryde, hvis jeg stopper her. Jeg blev så kommanderet op på kontoret og strippe total, hvorefter jeg måtte lægge mig over hans knæ, og så skal jeg love for, der kom gang i hånden klask – klask og hårbørsten og div. bats. Min kære lille gode ven begyndte at rejse sig i kraftige ryk, hvilket ikke kunne undgås at blive bemærket, og jeg fik beskeden om, at jeg skulle opføre mig ordentlig. Efter en god omgang blev jeg beordret til at stå med front ind til en reol, og der stod jeg så med hænderne på hovedet og min lille gode ven (pikken) stift stikkende, med hovedet stærkt glinsende af ophidselsens glansklare dråber, ind imellem bøger og papir. Efter denne pause fortsatte sceneriet over “fars knæ” lidt endnu. Igen påklædt sad vi i stuen fik en snak over et glas, inden vi gik ud for at spise. Mærkeligt at sidde på et offentlig spisested med en øm og meget rød bagdel – godt man ikke kunne se igennem min bukser. Min nye ven var en meget beleven mand, der gerne ville fortælle om sit liv, en fantastisk fortæller. Så inden længe vidste jeg meget om hans liv både i Danmark; men også hans arbejde ude i verden (især i østen), hvor han gennem sin interesse for korporlig afstraffelse også oplevede og hørte noget om straf, i de lande han var i. Efter at være kommet tilbage i huset, fik vi en god kop kaffe, og jeg måtte sige til ham, at jeg skulle have en omgang mere, inden jeg tog tilbage til mit møde igen.

Ordren kom prompte, “Op på kontoret og smid tøjet”. Her efter blev jeg kommanderet på sofaen med en god pude under de ædlere dele, så røven kom i en passende position. Så kom der gang i spanskrøret.

CHRASH AAAAAAWWWWWW – DET KUNNE MÆRKES. CHRASH AAAAAWWWWW – HVAD VAR DET DOG JEG HAVDE INDLADT MIG PÅ – GANSKE FRIVILLIGT. CHRASH AAAAWWWWW – DET DØRTRÆ SKULLE JEG ALDRIG VÆRE GÅET OVER. CHRASH AAAAAAAWWWWW – DET SKAL ALDRIG SKE IGEN. CHRASH ÅÅÅÅ AAAAAUUUUHHHHH FÅR DET DOG ALDRIG ENDE? CHRASH AAAAAAAUUUUUUUUHHHHHHH – HVORDAN KAN NOGEN TAGE 80 RAP. CHRASH AAAAAAUUUUUUUUUHHHHHHHH – ALDRIG ALDRIG ALDRIG SKAL JEG HAVE SÅDAN EN TUR IGEN!

… og sådan blev han ved 10 – 15 rap, tror jeg, mindst.

Jeg var godt øm bagi efter denne omgang. Da jeg havde sundet mig lidt, gik vi ind i et påklædnings værelse med et godt spejl. HOLD DA OP, HVOR SÅ DET UD, MIN BAGDEL VAR MEGA RØD MED OPSVULMEDE STRIBER. Lige så stille svandt smerterne, og en mærkelig varm følelse bredte sig fra bagdelen ud i resten af kroppen. Vi fik kaffen drukket færdig, og jeg tog toget tilbage til mit møde – DER MÅTTE JEG UD PÅ TOILETTET FOR AT SE MIG SELV BAGPÅ – NU VAR FLERE AF STRIBERNE VED AT ANTAGE EN BLÅLIG NUANCE. Det tog over 14 dage inden striberne helt var forsvundet igen.

Det blev ikke sidste gang, (som jeg ellers på et tidspunkt var meget sikker på), at jeg besøgte min nye ven. Jeg har også haft forskellige pilekæppe med, som har samme gode virkning som et godt spanskrør, og det giver en forunderlig følelse at gå og klippe dem, og tænke på hvad de skal bruges til, ja, allerede der begynder forventningen at brede sig i kroppen, og når man så ligger der, og spanskrøret danser, kommer, det igen, hvorfor gør du dog det, det gør jo vanvittig ondt, så svinder smerterne, varmen kommer, ja, sådan kører det bare i ring. 

—

Red. vil gerne takke Kakr for sin beretning, for dengang forfatteren Jesper var blandt os, skrev han og jeg lange mails til hinanden om, hvad der får mænd til at modtage denne afstraffelse uden sex. Nu tror jeg, jeg forstår.  /Nanna