Carwash
Denne nye serie kan læses uafhængig af tidligere afsnit, som du dog kan finde HER

I regnvejret forleden blev det tydeligt, at tagrenderne på mit hus i den grad trængte til at blive renset. Selv om Ida og jeg har været sammen i over to år, bor vi stadig ikke sammen, Nogle gange spekulerer jeg, om vi mon nogensinde kommer til det – og om det overhovedet er nødvendigt. Ikke desto mindre hjalp Ida mig med tagrenderne i torsdags, hvor vejret var overskyet, men dog nogenlunde tørt og varmt. Eller rettere: det var Ida, der gjorde det, for jeg har en prik med højder. Ida kravlede rundt på stigen og hældte snask fra tagrenden i en spand. Jeg nøjedes med at holde stigen og tømme spanden i ny og næ – og i øvrigt at være taknemmelig over, at Ida ville gøre det for mig. At Ida kun var iført top og en kort nederdel, fordi det havde jeg forlangt, gjorde ikke fornøjelsen mindre. Ind imellem smilede hun ned til mig og spurgte: ”Nyder du udsigten?”, og det kunne jeg jo kun bekræfte, mens jeg kiggede op ad stigen ind mellem Idas ben. Her var alt, som det plejede at være; egentlig underligt, at det fortsat er så spændende. Det spændende består måske slet ikke i, hvad hun viser, men at hun viser det, og især at hun gør det, fordi jeg siger det. Der var et listigt glimt over Idas smil.

Hvorfor det var sådan, det skulle jeg finde ud af dagen efter, fredag. Hen på eftermiddagen kommer jeg hjem fra arbejdet. Kører op ad indkørslen, trykker på fjernbetjeningsknappen til min garageport. Porten åbner sig langsomt og mekanisk og afslører, at midt i min forholdsvis store garage, der også gør det som hobbyrum (de hobbyer, der involverer en skruetrækker) står en Kia Picanto. Idas bil. ”Hvad laver den her?” spørger jeg mig selv. Og uden at svare stopper jeg forundret min egen bil og går ind i garagen. Pludselig hører jeg en stemme bag mig: ”Er du ikke enig i, at den trænger til at poleres?” Idas spørgsmål er ikke et spørgsmål, og jeg får lejlighed til at genhøre mine foredrag om bilpleje. Derfor nikker jeg uden at se mig omkring. ”Og jeg vil nyde at se spillet i hver muskel i din lækre krop, mens du gør det!” tilføjer Ida. Det tager lige et øjeblik, før beskeden siver ind.  ”Tror du kun, at det er mænd, der kan lide at se deres kærester udføre praktiske opgaver i ingenting?” spørger hun spydigt og tilføjer: ”Kom i gang knægt!” Hun træder ind foran mig. Stramme, sorte læderbukser. Højhælede læderstøvler. Højhalset sort bluse under den korte sorte læderjakke. Hendes hår er sat stramt tilbage i en hestehale, hendes læber ildrøde. Hun kigger ud over kanten af sine briller, og i hånden vifter hun med en pind. Bambus? Rotting? Eller bare pind? ”Du får en straf for nøl, knægt. Har du stadig ikke forstået det? Af med klunset!” Hendes stemme er bestemt. Jeg går i gang, smider skjorten, T-shirten, sokker, cowboybukser. Står tilbage kun i underbukser. Må konstatere, at jeg bliver tændt af den uvante situation. ”Alt!” lyder næste kommando, og lydigt trækker jeg mine underbukser af. Min pik stritter i luften foran mig. ”Og fordi du er ny,” Idas hånd glider kælent fra min nakke over min brystkasse og ned til min pik, hvor hun blidt trækker forhuden tilbage og frem igen et par gange, hendes stemme er sukkersød, ”…fordi du er ny, straffer jeg dig ikke med tilbagetrukket forhud.” Jeg når ikke at se slaget komme, før jeg priser mig lykkelig over, at forhuden ikke var trukket tilbage. Jeg hører mig gispe. Det gør jeg også ved næste slag.

”Kom i gang knægt!” 

Jeg vasker bil, alt det jeg kan. Ind imellem er Ida ikke tilfreds og giver mine baller, min pik eller mine inderlår et par rap med den korte pind, hun har. Pikken skiftevis hænger og dingler ved mine bevægelser eller nærmest fjedrer op og ned, når den er stiv.
”Du tænker vist kun på én ting, hvad knægt?” spørger hun; og inden jeg når at svare, hælder hun en spand koldt vand ud over mig. Det virker. Pikken skrumper ind, og alligevel er jeg tændt. Svedig og tændt, nøgen foran en kvinde, der slår. Besynderligt.

Lidt senere straffes jeg for sjusk. Ida skubber en plug op i min røv. Følelsen er ny; pirrende; skræmmende; dejlig og ulækker. Pikken rejser sig igen. Jeg skal være meget omhyggelig, hvis Ida skal være tilfreds. Men da jeg er færdig, skinner hendes Kia også som ny. Ida smiler tilfreds. Hun kysser mig på kinden og hvisker: ”Kunne du godt tænke dig at få udløsning, knægt?” Hendes hånd stryger min pik. Jeg nikker. Føler mig meget mærkelig. Ida slipper pikken. ”Nu skal vi køre en tur,” udbryder hun. Jeg er meget bevidst om min nøgenhed, vil indvende: ”Men Ida, jeg…” da hun brysk afbryder mig med et rap over pikken. ”Egentlig havde jeg tænkt mig, at du kunne få sportshorts og T-shirt på. Men da du ikke kan lystre, må jeg jo ændre det!” forkynder hun. Hun henter noget i et hjørne. Kaster det over til mig. Smiler. Hun behøver ikke kommandere. Jeg har forstået. Tager T-shirten på. Og står tilbage med et par sloggi-trusser, størrelse 44 i hånden. Ida smiler stadig. Jeg tager dem på. Pikken føles pludselig underligt fremmed. Tager plads i bilen. Føler mig flov. Tændt. Småpervers. Ida bakker bilen ud af garagen. Vi kører ud af Kolding. Sydpå. Landevej. Ida stopper ved en lille rasteplads ved en skov og beordrer mig ud af bilen. Vi går et par skridt ind i tykningen. ”Tag pikken frem og onanér!” kommanderer hun. Her står jeg så, i dametrusser, en plug i røven, foran en læderklædt kvinde og onanerer i skoven. Ida observerer. Det varer lidt, før jeg kommer, men lige før jeg sprøjter, trækker Ida trusserne op og river mine hænder løs. Hele ladningen lander i trusserne. ”Sagde jeg måske noget om, at du skulle sprøjte, knægt?” spørger Ida. Stemmen har snert. Var jeg ikke flov før, er jeg det i hvert fald nu. ”Kan du ikke svare?” snerrer hun. ”Nej,” svarer jeg. ”Hvad?” spørger hun i en tone, der gør det tydeligt, at jeg har gjort noget forkert. ”Nej, frue,” forsøger jeg.

”Det var bedre,” kommenterer hun og sender mig ind i bilen.

Vi kører hjem til mig igen. Det klistrer i mine trusser. Pletten er synlig. Det er flovt. Bare vi ikke bliver stoppet. Tilbage i garagen skal jeg stige ud, og uden videre dikkedarer sender Ida mig op i brusekabinen. Jeg får lov til at smide de klamme trusser og T-shirten. Ida bruser mig koldt, mens hun mumler ting som ”grisebasse” og ”den, der ikke vil høre må føle.” Min pik er næsten helt forsvundet af det kolde vand, føler jeg, da Ida forbarmer sig og skruer op for temperaturen. Det gør godt efter alt det kolde. Jeg kan se, at Ida smider sit tøj udenfor. Kan se hendes lækre røv, hendes lækre små struttende bryster og de varme øjne. Min pik rører på sig igen. Ida bemærker min pik, da hun kommer ind i brusekabinen. ”Hvad tror den, den skal?” spørger hun. Jeg tør næsten ikke svare. ”Øh, den tror ikke noget, men den håber måske,” får jeg fremstammet. Ida smiler. Hun stiller sig med ryggen mod væggen. ”Kom herover, lækre,” kommanderer hun. Kommandoen har fået en anden lyd end før, og jeg kommer villigt. ”Hjælp mig op på den”, befaler hun. Akrobatisk, som hun er, kommer hun op, bruger benene til at klamre sig om min røv og armene om min nakke. Jeg kan mærke, at min pik trænger dybt ind i hende i denne stilling, hvor hun dels hænger på mig og dels er presset op mod væggen. ”Jaa,” stønner hun med lukkede øjne. Smilet om munden er der stadig. Og med langsomme bevægelser tager jeg hende. Da jeg jo lige havde tømt mig, kunne jeg holde temmelig længe. Til Ida næsten klynker og ”falder sammen” om min hals, så pludselig bliver hun tung. Nænsomt hjælper jeg hende ned. ”Det var skønt”, mumler hun tilfreds, mens hun holder om mig, ”kunne du lide det?” Jeg nikker. ”Det var vist også svært at skjule,” mumler jeg. Ida griner. Hun ser godt ud, når hun griner. Hun ser også godt ud, når hun er plaskvåd. ”Jeg har købt kage,” udbryder hun pludselig. Og fortsætter: ”jeg synes næsten, du også har fortjent noget!”

Hun trækker mig ned, så vores munde mødes i et kys. Vi tørrer hinanden og går sammen ned i køkkenet. Pluggen er der stadig.

Fortsættes HER