Bassisten

Min store interesse for klassisk musik, fik jeg som ung, da jeg var ansat hos en entreprenør, der havde påtaget sig at renovere en ældre ejendom i Vedbæk. Denne var ejet af en kapelmester ved det kongelige kapel og denne musikelsker var gift med en dame, der var en del yngre end ham selv, med en latent fornemmelse for, hvordan hendes nybygning skulle se ud. Uden dog at hun var arkitekt, så havde hun en fornemmelse for den skønhed der lå i en ældre bygning, der nu skulle fremstå som en ældre ejendom, med nogle enkelte fornyelser.
Hun præsenterede sig som Anni, og hun kom hver dag og beså vores forskellige forsøg på at skabe netop den skønne bygning, hun havde i sin fornemmelse, så den ville slutte med at stå som en ældre bygning i den barokke stil, som fik den til at minde om de gode gamle dage.

En dag da vi sad overfor hinanden på hver sin trækasse med en pilsner i hånden og sludrede om hendes fremtid i dette skønne hus, som vi var i færd med at skabe for hende, så skete der et eller andet imellem os. Det var som vi sad ganske alene, der midt på græsplænen i Vedbæk. Kun os to, en ung mand og en lidt ældre kvinde, og vi sad stille og så hinanden ind i øjnene, stillede, som i en refleks, vores flaske på græsset, rejste os og tog hinanden i hånden og gik stille ned mod stranden, væk fra al den hamren og banken og de støjplager, der er på en byggeplads. Vi stod stille, ingen af os sagde et ord, da hun åbnede døren ind til terrassestuen, lod mig gå først og hun lukkede døren bag sig og lagde en plade på grammofonen med Schuberts klaverkoncert nummer to, som populært hedder Elvira Maddigan, og musikken bredte sig i lokalet. Som i en trance stod vi foran hinanden, da hun satte i gang med at lade sine hænder åbne lynlåsen i mine bukser og jeg forsøgte at frigøre hende, fra hendes små silkebukser og fik fat i hendes kusse, der var fugtig og liderlig, hendes blik var nærmest tåget og sløret og hun adskilte sine læber som for at bede mig kysse dem og kælede videre med hendes køn, som efterhånden drev af liderlige safter.

Hun havde frigjort mit scepter og kælede med den og jo mere den rejste sig i hendes hånd, jo mere gispede hun i sit indestængte og stødvise åndedræt, der fik hende til i en langsom glidende bevægelse at forsøge på at nå hen til en divan, hvor jeg let skubbede hende ned på ryggen og lagde mig forsigtigt hen over hende, hun adskilte sine ben og jeg krøb ind i hendes favn og hun førte min stive liderlige pik ind i hendes sjaskvåde og liderlige kusse..

På strakte arme, kneppede jeg hende i missionærstillingen og vores øjne stirrede stift ind i den andens, og jeg så hendes lille spidse tunge væde sine tørre læber, da de slikkede hen over og hun hviskede med stive øjne, – Hvor er jeg dog en uartig tøs at ligge her med dig, som en gift kvinde, hvor må jeg dog skamme mig. Jeg dunkede min pik ind i hende, og hamrede mig op i hendes kusse, så hun ikke fik tanken om at stoppe midt i dette liderlige knepperi. Hun smilede let, da orgasmerne rev sig vej i hende og hun hviskede igen, – Mon ikke jeg burde have en endefuld i min bare ende, som straf for dette liderlige knepperi, med en fremmed ung mand. Jeg hviskede ind i hendes øre at jeg var på vej, jeg var ved at kaste alle mine safter op og ind i hendes liderlige juvelskrin og hendes negle bed sig ind i min ryg, da hun klamrede sig til mig og sagde, – Kom skat, kom, åh kom nu, nu, nu, ja, ja, åh ja.

Vi kneppede hver dag til et nyt musikstykke. Hun var en drøm og hun var liderlig, meget liderlig, hun havde ikke fået pik i umindelige tider, fortalte hun mig, mens jeg lå med pikken maset op i hendes underliv og sine ben spredt ud i en vid vinkel, så hun bad mig trænge helt i bund, så der ikke gik en millimeter til spilde i vores samleje og da var det jeg fortalte hende, at hvis jeg fik lov til at kneppe hende bagfra, så ville hun få endnu mere pik i sin liderlige kusse.

Hun stod på knæ og albuer, hendes øjne beskuede den smukke strand, med solen glitrende i Øresunds milde bølger og på grammofonen havde hun lagt Carl Nielsens blide musik i ”Tågen letter” med det kongelige kapels strygere, en blid og skøn oplevelse af den musiske genre. Jeg lå bag hende og havde mit stive scepter inde i hendes fugtige tempel af en liderlig kusse og jeg kneppede hende langsomt, hårdt og med skruende bevægelser, så jeg nærmest gled op og ind ad hendes skønne og liderlige indre af hendes vægge i denne liderlige kusse, hun fulgte med i mine langsomme og liderlige bevægelser, når jeg var i bund i hende, så pressede hun sin ende mod mig og fik dermed endnu mere pik, der forsvandt helt ind, med roden tæt opad hendes numse og mine stramme og spændte nosser, hamrede mod hendes lår og sæde. Hun kom ud af trit med mine liderlige bevægelser og var ved at glide fra mig, da jeg gav hendes ene balde et hårdt og bestemt klask, der smældede i rummet som et ekko, da jeg hvæsede til hende i en anstrengt og lidt hidsig bemærkning, – Nu står du stille, ellers kommer det til at gøre ondt, har du forstået?

Og nede fra hendes klynkende blide strube, hviskede hun blidt, – Ja elskede, jeg har forstået, du er min elskede hersker og du bestemmer. 

Søndag havde vi fridag, men hun skulle være alene, da hendes kapelmester skulle dirigere en koncert om eftermiddagen, så jeg tog ud til Vedbæk, for at se om der var noget jeg kunne udrette denne dag. Da jeg trådte ind i huset så jeg hende sidde stille på sin terrasse, med en kop te og bare stirre udover Øresunds blå vibrerende bølgeskvulp, når de ramlede ind i strandkantens sten og sandbred. Hun drejede sit kønne ansigt, med den lidt spidse næse, da hun hørte mine trin og hun rejste sig stille og gik smilende hen mod mig, tog fat i mig om livet, bøjede nakken og så op på mig og hviskede, – Hvordan vil du have mig i dag skat? Jeg svarede stille, – Hvad har du mest lydt til elskede?

Igen smilede hun og sagde stille, – Mon du kan gætte det selv, når jeg lægger en ny plade på grammofonen og du lytter lidt til musikken, så måske du kan finde ud af mit humør, indstilling og hvad jeg trænger allermest til.

Jeg satte mig i den stol, hun havde rejst sig fra og skænkede lidt te op i hendes kop, rørte rundt og nippede lidt til den skoldhede drik, da jeg hørte Jean Sibelius ” Finlandias”  buldrende musik feje ud af højttalerne og fortælle lytteren at her var der tale om et hårdt og vredt humør, der siden ville glide over i den blide form for lækker musikudgivelse, et smukt musikstykke der sendes ud gennem det vibrerende pap og får alle i stuen til en tavs beundring af musikalitet i højeste potens, hvor alle musikinstrumenter i orkesteret kommer til sin ret, med de buldrende trommers fanfare.
Hun gik stille hen mod mig og jeg strakte min arm ud, så hun ikke kunne komme forbi mig, min arm fik fat i hende og jeg trak hende ind mod mig, pressede hende ned over mine knæ, hun var afventende og stille og jeg løftede hendes kjole op på ryggen af hende og sad med hendes spændte baller foran mit åsyn, de stod som to små kupler, der rejste sig inde i hendes bukser, der sad glat og stramt om denne fuldkomne ende, på min dejlige liderlige partnerske, som lå forventningsfuld og afventende på denne, hendes første endefuld. Og jeg glattede og kælede ned over disse to lækre balder og fik fat i linningen af hendes underbukser og trak stille og forsigtigt ned over hendes smukke hvide ende og fortsatte sin vej, ned mod hendes knæhaser.

Det virkede en del skuffende på mig, da hun ikke gav et skrig eller en anden lyd fra sig, da min hånd klaskede ned over hende ene balde og gav genlyd i hele terrassestuen og jeg skiftede balde og gav hende endnu et hårdt klask på den anden og jeg fortsatte med at straffe hendes ende, men først da jeg klaskede endnu hårdere og ramte lidt længere nede af hende ende, så slaget ramte hendes inderlår, så kom der endelig en reaktion fra mine lille pige, der lå med bar ende, hen over mine knæ.

Da jeg endelig den dag igen forlod hende, stående på sin terrasse og jeg vandrede ud til min bil, for at køre ind til København, anede jeg ikke at min mester havde fjernet min ekspertise, fra denne ejendom i Vedbæk og sendte mig ud på en anden opgave, allerede fra den næste morgen, til det sydlige Frankrig, hvor jeg skulle arbejde i tre år. Men da jeg første gang igen stod i min elskede by København, og ikke havde andet at foretage mig end at få tiden til at gå, opsøgte jeg et bureau for koncerter, som skulle afholdes indenfor den nærmeste tid og her stødte jeg på et amatørorkester, som samme aften havde arrangeret en koncert, i Tivolis koncertsal. Jeg købte en billet og mødte op, så jeg igen kunne sidde stille og nyde denne klassiske musik, mens mine minder fra Vedbæk dukkede op i min hukommelse. Og da først kapelmesteren havde taget teten og vi var inde i selve koncerten, så hørte jeg nogle forkerte lyde fra bassisten. Nok var der tale om amatører, men jeg, som ikke var den meget musikalske tilhører og kun selv var at regne som en slags amatør, i musikkens verden, når jeg kunne høre de forkerte lyde fra bassen, hvordan ville det så ikke lyde i øret på en musikkender.

Så jeg koncentrerede mig om at finde bassisten i orkesteret og jeg må sige, jeg fik et mindre chok, da jeg så det var Anni, som sad med bassen mellem sine lår og forsøgte at stryge tonerne frem til alles tilfredshed. Men da jeg fik øje på Anni, så kunne jeg se at hun også havde set mig, da vi fik øjenkontakt, smilede hun til mig og blinkede med det højre øje.

Hun var i mellemtiden blevet enke, men boede stadig i sit barokke hus i Vedbæk med udsigten ud over Øresunds blå vande, med den nedgående sols stråler i vandspejlet, som glitrede som guldstriber i den stille og lune sommeraften, hvor jeg stod på terrassen med hendes bue til bassen i hånden, som hun ikke forstod, hvorfor jeg netop var så interesseret i den og ikke i selve instrumentet. Men jeg sneg mig til at hviske til hende, på vores køretur op gennem strandvejens myldrende trafik på denne sommeraften, – Du er vel klar over lille tøs, at når man laver fejl, så kan man forsøge at skjule selve fejlen, hvis ingen ser eller hører den, men når man bliver taget på fersk gerning, så er man nødt til at finde sig i at blive straffet for sine fejl og mangler.
Hun smilede til mig og svarede -Ja, selvfølgelig skal jeg nok tage den endefuld i min bare ende, som jeg ved du har beredt for mig, inden du igen vil elske mig, som du ved jeg trænger så forfærdeligt til. Men derfor ville jeg da gerne vide, hvor min bue kommer ind i billedet, du vil da vel ikke spille bas på mig, med den bue? Hendes smil blev endnu større da hun så jeg nikkede og sagde, – Jo lille Anni, du skal være min bas i aften, så må vi se, hvor blide tonerne er. Når jeg stryger din ende, med din bue, efter den er vel klargjort med harpiksen, der får hestehårene til at glide lettere, når man stryger hen over strengene.

Cavalleria rusticana silede ud af højttalerne i en dæmpet volumen, det var en optagelse fra det Engelske Royale symfoniorkester i Royal Albert Hall. Man hørte trommerne og den tilstødende bas, som klang høfligt i ørerne og fortalte os lyttere, at her var der tale om en bassist, der forstod at følge noderne slavisk og ikke lagde forkerte strøg ind, med sin lettere irriterede bue. Anni stod på terrassen, foroverbøjet med let adskilte fødder, for ikke at miste balancen, hendes vide blånistrede nederdel lå oppe på hendes slanke ryg og hendes små gennemsigtige silkebenklæder var trukket ned og sad elegante ved knæhaserne, de fremviste hendes smukke hvide balder, der afventende dirrede lettere nervøst, når jeg kælede ned over dem med min hånd.

Jeg havde aldrig tidligere afstraffet hende med en violinbue, som spanskrør og vi var begge lidt nervøse for, om denne bue måske ville slå endnu hårdere, især da hun jo for så vidt ikke var klar over, hvor hårdt et spanskrør kan og vil sætte sine mærker, da hun indtil nu, kun havde fået klø med min hånd, men vi var begge indstillet på at forsøge os.

Jeg løftede buen op over min højre skulder og lod buen suse ned ad mod Annis bare ende, og slaget var en realitet. Den susende lyd, var endnu mere pibende end når det var spanskrøret, der susede ned gennem luften, og fortalte os begge at om få tusindedele af et sekund så rammer slaget og smerten bider sig ind i hendes bare ende. Da buen ramte lille smukke og lidt uartige Annis bare ende, så rejste hun hovedet og lagde nakken tilbage og skreg et skrig, da smerten bed hendes ende og jeg så hendes mærkede bare ende, som stod som en lysende ild, inden slag nummer to afgik fra min skulderhøjde og knaldede ned over hendes ende endnu engang og allerede ved det femte slag, var jeg klar over, her ikke var tale om en endefuld i hendes bare ende, men om ren tortur, så jeg kastede buen fra mig og gav hende en almindelig endefuld, med min hånd. Overgangen fra redskabet til hånden og vores nærkontakt, beroligede os begge, især Anni som omgående var mere vild og viste mig sin tillid, da jeg slog med min hånd og derved var tættere på også at kæle med hendes bare ende og derved lod min hånd dykke ned mellem hendes slanke lår og glide let hen over hendes lettere fugtige kusse.

Da min finger smuttede ind og kælede hende, så var det som skred Anni sammen i en bred og villig attitude og hendes åndedrag gik over i en hurtigere indsugning og udblæsning, og hendes stemme udbrød det forventede -Åhr, ja, ja, åh…

Da koret i Royal Albert Hall, rejste sig musisk og nærmede sig klimaks, borede jeg mit stive, liderlige scepter ind i Annis let fugtige tempel og lod mig presse i bund, og jeg red hende forsigtigt, sammen med koret i musikken, der nåede sin klimaks, da jeg var på vej ud af hendes smukke liderlige tempel, som tiggede min pik om at give hende den store tur og jeg red hende hårdt og nærmest brutalt, da jeg hamrede min pik ind i hende og hun reflekterede omgående med at presse sig endnu mere tilbage for at aftage mig i sin afventende position. Jeg gik sammen med koret i musikken, der nu var på vej ned i dalen for at glide over i den rene musikalske instrumentale musik og jeg trak mig fri af Annis kusse.

Jeg lagde hende på ryggen på gulvet, pressede hendes knæ op mod hendes ansigt og lagde mig ind over hendes ben så hendes ende og kusse stod åbent foran mig i slavestillingen, og her pressede jeg mig vej ind i hendes sjaskvåde kusse. Hun lå låst, og her nød vi slutningen af denne smukke symfoni, mens jeg kneppede hendes kusse og samtidig med slutningen af orkesteret og publikums storslåede applaus, da fortalte jeg Anni at jeg ville fylde hendes liderlige kusse, så hun måtte være klar i sine orgasmer, til at modtage sin elskedes safter, som jeg fyldte ind, i min elskedes liderlige kusse.

Jeg sad i sidelogen og så Anni stryge sin bas, i rolige og fine bevægelser, og hun fulgte musikken slavisk, ikke en gal tone rev sig løs fra hendes bas, og jeg lukkede mine øjne og fulgte med i musikken og sad stille og nød koncertens behagelige musik, indtil publikum fortalte, at de var lige så tilfreds med denne amatørkoncert, som jeg var tilfreds med min elskede Anni.
Jeg sad roligt og lod publikum mase sig vej ud af koncertsalen, de skulle ud og spise, forstod jeg på de samtaler, jeg ikke kunne overhøre, men jeg skulle ikke ud, men hjem til den barokke villa i Vedbæk og kneppe en skøn liderlig bassist, som for første gang i denne sæson, var tilfreds med sin behandling af sin bas, og den musik hun var så glad for, og som gav hende endnu mere lyst til at kneppe sammen med mig, også fordi hun vidste som jeg, at når hun igen skulle øve sine partiturer til de næste efterfølgende koncerter, så var det under min kyndige opdragelse af hende!