Som fortsættelse af SOLGT kommer nu…
Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du gøre det HER

At betale prisen – del 1

Resumé: Hun var terrorist, efterlyst, men blev holdt som sexslave hos denne dominerende mand igennem længere tid på militærområdet. Havde det efter omstændighederne godt men fandt en nat ud af at han kender hendes fortid. Krigen slutter, visse afgørelser tages i Haag. Men hun var kommet til at holde af ham, ja måske ligefrem elske ham og deres leg, og nu var det slut. Hun opsøger ham. Og dér endte SOLGT. Følg med i den spændende fortsættelse her…

Jeg elsker også dig Julie havde han sagt. Elskede hun ham? Hele hendes sjæl råbte et rungende ja. Og så burde alt jo have været godt. Desværre skar fornuftens kolde kyniske stemme igennem og remsede alle de ting op, som gjorde, at dette var umuligt. Hun lagde sig bedre tilrette i hans arm og nød duften af ham. Udenfor blæste det stadig voldsomt og hun kunne mærke, hvordan det dunkede i hendes hænder og knæ. Hun havde taget fra, da hun i mørket var faldet over en gren. Det var slet ikke meningen, at hun skulle ligge her, men alt var gået galt, hun havde mødt ham igen, mens hun lå i en vandpyt og han havde oven i købet rullet hende rundt i den, mens han pegede på hende med en pistol, så hun var endt med at være mere våd end en druknet mus. Så var det egentlig gået ok. Hun havde fået svar på sine spørgsmål. Det var ganske vidst ikke de svar hun havde forventet at høre, men hun havde fået fred for spekulationerne om, der lå noget bag, som ville kunne skade hende og hendes datter. Deres datter. Han havde vidst det. Hun havde regnet med, at hun ville have fortalt ham, at hun havde fået et barn og at han var faderen, hvis samtalen ellers var forløbet, så hun mente det var trygt. Hun havde ikke forventet, at han ikke bare vidste, at hun var gravid, da hun forlod ham, men at han oven i købet havde planlagt det sådan. Hun undrede sig over, at hun ikke var rasende på ham. Hvilken moderne kvinde, ville vel finde sig i, at en mand på den måde bemægtigede sig hendes krop, men hun kunne ikke vedligeholde vreden. Hun elskede sin datter og hun … elskede ham. Hun lå stille og betragtede den sovende mand. Dette føltes så rigtig og var så forkert. Det ville blive svært at gå herfra i morgen. Hun skævede til uret. Klokken var kun midnat. Hun ville alligevel ikke kunne komme herfra før i morgen tidlig. Hun havde planlagt, at tage en bus, eller ringe efter en taxa, men på grund af stormen, var der ingen biler der kunne komme frem. Der lå væltede træer overalt på de små veje og hun var fanget her. Hun vidste, at hun burde stå op. Burde trække sig væk fra den varme sovende krop ved siden af hende, men hun kunne ikke. Hele hendes krop sang af fryd og hun kunne mærke, at spændinger, hun end ikke havde anet, hun havde haft, var forsvundet.

Der lød et brag ude fra haven og før de vidste af, det stod de begge ved siden af sengen og lyttede ud i mørket.
”Du har vidst mistet et træ.”

Hun lo stille over deres reaktioner. Nok var krigen forbi, men det ville vare længe før, at reaktionerne ville blive derefter. ”Skidt så bliver der mere at fyre med i brændeovnen, så min Julie ikke bliver kold.” Hun sukkede. ”Du ved godt at jeg ikke kan blive. Det er for farligt og totalt umuligt for os, hvis vi vil have et bare nogenlunde trygt liv.” ”Kom her.” Han tændte lyset og gik foran hende ind i stuen. Han gjorde tegn til, at hun skulle sætte sig i sofaen, mens han fyrede op i brændeovnen. Hun sad ganske stille og nød synet af hans nøgne krop. Hun kendte den ud og ind. Hun vidste hvordan musklerne i hans skuldre føltes under hendes hænder, når de var hårde og spændte og hun vidste hvordan de føltes, når de slappede af. Hun kendte duften af ham. Vidste hvordan det føltes at begrave næsen ved hans hals og indsnuse duften af ham. Hun følte sig ubeskriveligt trist til mode. Hun flyttede blikket fra ham og lagde mærke til en tegning, der hang på væggen. Den havde hun set før, en frygtelig nat, hvor hun troede at hendes liv var forbi. Der var bare ingen tekst på denne tegning, kun billedet af hende. Hun rejste sig og gik hen for at se nærmere på den. ”Jeg havde ikke andre billeder af dig.” Hans stemme lød lidt undskyldende, som om han godt var klar over, at hun ikke brød sig specielt meget om netop dette billede. ”Det er jo derfor, det bare ikke er muligt.” Hun pegede på tegningen og sukkede. ”Kan du slet ikke se, hvilke konsekvenser det ville få for os alle tre, hvis vi bare lod fortiden ligge og …?” ”Og hvad? Boede sammen som den familie vi egentlig er? Jeg troede, at du gik lige så meget ind for, at få dette land samlet igen, som jeg. Men det er åbenbart kun noget du mener andre skal gøre?” Hun for op. ”Mener du ikke, at jeg har gjort nok!? Synes du ikke jeg har givet nok af mit liv? Må jeg ikke få lov til at sidde stille og se min datter vokse op i fred?” ”Det er jo ikke bare din datter. Skulle hun aldrig lære sin far at kende? Hvordan ville du gøre det? Aldrig fortælle hende om mig? Altid håbe på, at ingen omkring dig kan tælle til ni?” Han var vred. Han travede rundt i stuen mens han talte. Synet af den splitternøgne, rasende mand var for meget for hendes humoristiske sans. Hun lo, hvilket blot gjorde ham endnu mere rasende. ”Synes du det er sjovt?” Han vendte sig rasende om mod hende og nu kunne hun bare ikke mere. Hun pegede på ham og skreg af grin. Han stirrede forvirret på hende og så så ned af sig selv. Han måtte også trække på smilebåndet. ”Kom her du vanvittige kvinde.” Han trak hende med hen i sofaen og lagde en arm om hende. De sad stille sammen og så på flammerne i brændeovnen. Det burde være enkelt, men det var det ikke. De havde begge givet meget, for det de troede på, men denne gang føltes prisen for høj. ”Jeg kan ikke. Jeg er inviteret til konferencer om kvinders rettigheder. Jeg er blevet bedt om at deltage i utallige ting på baggrund af mine noter. Hvordan kan jeg stå og sige, at alt, hvad der skete, var så forkert og forklare, hvor enormt et overgreb det er mod en kvinde og virke troværdig, hvis det så kommer frem, at jeg har opsøgt dig bagefter?” Hun sukkede dybt og mærkede, hvordan han trak hende lidt ned så hun lå med hovedet på hans bryst. Han strøg hende blidt over håret. ”Findes kærligheden slet ikke mere? Er det slet ikke muligt for verden at forstå, at du rendte ind i verdens mest fantastiske mand og slet ikke kunne stå for ham?” Han grinte smørret og hun puffede til ham. Han greb hendes hænder og holdt hende fast mens han kyssede hende. Kysset sendte myriader af flammer rundt i hendes krop. Hun ville ikke. Det kunne bare ikke passe, at han så nemt kunne styre hende. Hun vred sig for at slippe fri af hans greb, men han holdt bare bedre fast. Han fortsatte med at kysse hende, til han kunne mærke hendes krop reagere, så rejste han sig og trak hende med. Han gik forbi soveværelset og ind i et rum hun ikke tidligere havde været i. Hun standsede lige inden for døren og stirrede lamslået. Værelset hun var trådt ind i, lignede noget fra en ond drøm. Langs væggene stod der skabe og reoler, men over alt i loftet og i væggene var der sat kroge fast. Kroge hun genkendte, som steder, hvor reb kunne gøres fast. Midt i rummet stod en pæl, hvorfra der hang kæder med jern til både hals og hænder. I et hjørne stod der noget, som hendes hjerne først nægtede at genkende, men som hun så måtte indrømme for sig selv måtte være en gabestok. Hvad var han for et menneske? Instinktivt forsøgte hun at træde et skrdft tilbage, men trådte lige ind i hans favn. Han lagde armene om hende og holdt hende fast. ”Rolig min Julie. Kig dig godt omkring. Prøv om du kan forestille dig, hvilken nydelse, du kunne opleve i dette rum.” Hun gispede stille og lod blikket glide rundt i rummet. Hun kunne mærke, hvordan hendes krop dirrede ganske svagt ved tanken. Nej det var ikke det her hun ville. Det var vanvid. Hun forsøgte at vriste sig fri af hans greb. Følelsen af hans varme nøgne krop mod hendes, hjalp hende ikke ligefrem med at holde hovedet koldt. Han pressede hende forsigtigt længere ind i rummet og hen til pælen. Blidt men bestemt løftede han hendes arme og klikkede metalringene fast om dem. Han stod stille og så på hende. Hun kunne mærke at hun rødmede. Det føltes underligt at blive studeret på den måde og følte et stille gys, ved tanken om første gang hun havde måttet stå nøgen for ham. Hun mærkede hans hånd løfte hendes hage og så ind i hans smilende øjne. Han bøjede sig frem og kyssede hende, så slap han taget i hendes hage og gik bagom hende. Hun stod stille og ventede. Hun forsøgte at lytte sig frem til, hvad han lavede, alligevel kom det som et chok, da hun mærkede de velkendte lædersnører fra den ni halede glide rundt på sine balder. Hun gøs og svajede ubevidst så hendes bagdel bød sig til. Han lo. ”Dejlige kvinde. Du troede da ikke, du ville slippe så billigt fra at skyde mig i skoene, at jeg er bøsse. Vel?” Hun rystede på hovedet. Nej. Det var jo derfor hun ikke havde ønsket at fortælle ham, hvorfor han ikke havde stået som tiltalt i Haag. Pisken landede på hendes balder og hun gispede højt. Det gjorde ondt. Hun kunne mærke, at det var længe siden hun sidst havde mærket den form for smerte, men alligevel kunne hun også mærke at varmen spredte sig ned mellem hendes ben. Hun svajede igen i ryggen og bød sig til. Igen faldt pisken. Denne gang lidt hårdere, men nu kom der ikke en lyd fra hende. Langsomt steg slagene i styrke og hun kunne mærke, hvordan ilden i hendes balder spredte sig ud i hele hendes krop. Det gjorde ondt, meget ondt, men det gjorde også godt. Hun klynkede sagte, men opnåede kun at han igen lagde lidt flere kræfter i. Så stoppede han og lagde armene om hende bagfra. Hun pressede sin ømme røde bagdel ind mod hans nøgne krop hun kunne mærke hans stive lem mod hendes balder og kunne ikke længere stå stille. Hun bevægede sig forsigtigt mod ham. Han slap hende omgående og trådte tilbage. Hun sukkede skuffet. Hun var så tændt og våd. Hun mærkede til sin forbavselse, hvordan han rakte op og løsnede hendes hænder. Hun så spørgende på ham og han smilede. ”Du er ikke længere min ejendom Julie, så jeg kan ikke bestemme om du vil nyde eller ej.” Hun stirrede forbavset på ham. Hvad var det lige han mente? Han løftede hånden og strøg hende blidt over kinden. Hele hendes krop reagerede på den blide berøring og hun måtte bide sig i læben for at kvæle en stønnen. ”Jeg mener, at jeg ikke vil tvinge dig til noget, du ikke ønsker Julie. Som jeg har fortalt dig, så bryder jeg mig ikke om at voldtage en kvinde og jeg vil ikke gøre det igen. Du har jo tydeligt sagt til mig, at dette ikke er hvad du ønsker.” Han slog ud med armene, så hans ord ikke bare kom til at omfatte ham, men rummet de stod i og alt hvad det stod for. Det føltes som om, nogen havde hevet en spand koldt vand ned over hendes glødende krop. Hun gispede højt. ”Jamen …” Han så smilende på hende. ”Jamen hvad Julie?” Hun forsøgte i den grad at tage sig selv i nakken. Det her kunne bare ikke passe. ”Jamen hvorfor gjorde du det så før?” Hun pegede hen mod pælen og bandede indvendigt over den varme rislen der gik gennem hendes krop ved tanken om, hvor meget hun havde nydt at stå der. ”Gamle vaner kan være svære at lægge fra sig, men nu er jeg opmærksom på, at den kvinde der står foran mig, slet ikke ønsker det og kun adlød, fordi hun frygtede noget der var værre.” Hun stirrede målløs på ham. Sådan havde det jo ikke været og det vidste han da godt. Hun rystede forvirret på hovedet. ”Jamen …” Hun hadede at stå her og hakke og stamme, men hun var oprigtigt og inderligt forvirret. ”Du gentager dig selv, men det bliver det ikke meget klarere af.” Han smilede drillende. ”Søde pige. Det eneste du behøver at gøre, er at være ærlig ikke bare over for mig, for jeg tror, jeg efterhånden kender visse punkter af dig bedre end du selv gør, men være ærlig overfor dig selv. Hvad er det du dybest set ønsker? Hvordan vil du gerne have dit liv til at se ud? Hvordan vil du tænke på den tid vi havde sammen? Det er valg, du selv skal træffe Julie.” Han lagde blidt en arm om hende og førte hende med sig ind i soveværelset, hvor han samlede det tøj op fra gulvet, som tidligere var blevet smidt der. Så forlod han rummet, så hun kunne klæde sig på i fred for hans blikke. Hendes indre var et stort kaos. Hvorfor behandlede han hende på denne måde? Havde han været i tvivl om, at hun var mere end villig? Rasende trak hun i tøjet. Hans tøj ikke hendes eget, som vel nu hang til tørre et eller andet sted i huset. Hun ville forlade huset så snart hendes tøj var nogenlunde tørt og blæsten aftaget så meget, at hun ville kunne færdes udendørs uden at få træer i hovedet. Hun forlod soveværelset, for at finde sit tøj.

Ude i den lange gang, stod en dør på klem og hun åbnede den stille for at se sig om en sidste gang i det rum hun lige havde været i. En stille varm rislen spredte sig i hendes krop mens døren åbnedes, for så at blive afløst af fornemmelsen af et slag i maven. Hun formåede ikke at stoppe et hulk. Han havde altså ment det, da han sagde, at han ønskede hendes barn. Værelset var holdt i ganske neutrale farver, men tapetets mønster bestod af små bamser og der stod en lille seng, redt op og klar til, at en lille dreng eller pige kunne sove der. Tårerne trillede ned af hendes kinder. Hvad var det dog han gjorde mod dem alle tre?

Fortsættes HER