Anonyme breve

Da jeg en dag kom hjem fra mit arbejde, lå der et brev i min korridor, adresseret til mig, men uden afsender og frimærke? Det duftede svagt af parfume og det var en sirlig, nærmest køn håndskrift.
Jeg åbnede brevet og blev forbavset over indholdet, der stod følgende at læse… 

Kære du. Er du klar over at du er min drømmeprins, prinsen på den hvide hest, du er sikkert meget omsværmet, men jeg vil gerne møde dig en dag, men inden da, vil du få alle relevante oplysninger om både dig selv og mig, uden dog at få at vide, hvem jeg er. Er du nysgerrig?
Kærligst Lykken.

Var det mon fra en af mine venner for at lave sjov? Jeg måtte se hvad tiden ville bringe.
Næste dag var der sat dag på brevet.

Tirsdag.  Kære du.  Lad mig lave en biografi, du er 52/188/80 mand (oh du skønne), dine hænder mig tænder, du er en oplagt elsker, du kan bare det hele, du vil sikkert, når du får lov tage dig friheder, jeg er sikker på at du, når tid kommer, vil tage mig også selvom du måske til den tid ikke er alene, som du er nu? Du kan det hele, både med tungen, munden, hænderne, fingrene og dit sikkert skønne apparat, som jeg endnu ikke har set, men jeg ser dig hver dag, vi mødes på V.?, du ser også mig, dog uden at vide at det er mig, men du bliver helt vild, når afsløringen fortæller hvem jeg er og hvad jeg meget gerne vil?
Kærligst Lykken.

Onsdag. Kæreste du! I aftes var jeg lige ved at blive afsløret, men jeg klarede den. Jeg er en pige, 45/165/60. Jeg er frygtelig liderlig, meget forsømt i den retning, vil gemme alt til dig, jeg tilhører den pæne side af spektret, men er samtidig frygtelig uartig, men mon ikke du med dine smukke hænder, vil kunne tæmme mig, jeg tror det? Jeg vil på et senere tidspunkt fortælle dig den fremgangsmåde, jeg synes bedst om i vores fælles forhold, så du er forberedt og ikke skal stå som en forvirret mand, som ikke aner hvad du har med at gøre.

Kærligst Lykken.

Torsdag. Kæreste du! De fløjlsbukser og den vindjakke du havde på i går, klæder dig ikke, du er smukkest i din vante habit og den forholdsvis dyre cottoncoat, som du normalt går med. Du var længe inde i den forretning med dameundertøj, du købte et sæt nattøj i størrelse 46, så det er nok til din mor, eller i hvert fald noget familie? Jeg så på det tynde sæt, som du stod længe og beså, det pikante lyslilla sæt, oh, la, la, du skulle se mig i det, nu, det sidder som sprøjtemalet på min krop i størrelse 38/40, bakken fortil, i benklæderne, rejser sig som en mindre vulkan, hvilket det jo sådan set også er, men den er ikke i udbrud endnu, venter på dig og din vidunderlige stive stav, som du en dag møder op med her hos mig, eller hos dig, alt efter hvor bestemt du er? Jeg er overbevist om, at du får din vilje? Ellers får jeg sikkert min?

Kærligst Lykken.

Fredag. Elskede du! Du er irriterende nysgerrig, vender dig tit, for at se mig, men jeg er lige bag dig, og du ser mig ikke, men hvor er du dejlig, når du bliver vred. Jeg så din vrede i går hos slagteren, du var blevet sprunget over, af en fremmed, det ville du minsandten ikke finde dig i. Hun skulle bare blive nede hvor hun hørte til, du sitrede af vrede og jeg rystede ved tanken om at du en dag vil lade denne vrede gå ud over mig. Lagde du mærke til at jeg rørte ved din arm, da du gik ud af forretningen, mine baller føltes ømme da du gik, jeg havde stået og drømt om din vrede og at det var mig der var skyld i den, og at det var mig der skulle straffes af dig, så du kunne få afløb?

Kærligst Lykken.

Lørdag. Åh min Elskede.

Undskyld mig, straf mig, straf mig hårdt og længe, jeg er i din magt, det er dig der bestemmer, jeg blev så ophidset i går, efter jeg kom hjem fra slagterbesøget at jeg var nødt til at  gøre det selv, uden din tilladelse, jeg lå med dit fotografi af dig stående på Rådhus Pladsen, men fra på mandag så har jeg dig i 18 x 24 farvefoto, med dig i habit og din smukke hvide cottoncoat, dit mørke tilbagestrøgede  hår og dit kærlige smil. Jeg nyder dig fuldt ud, du er hos mig og i mig. Når jeg lukker øjnene, og når jeg ser dig stå der, så vil jeg gerne stå ved din side. Du har din venstre hånd placeret på min højre balle, og hvisker mig i øret, du kan vente dig, lille ven, og du niver forsigtigt i ballen, for at vise mig at det er det jeg kan vente mig, som en gave fra dig og dine smukke hænder, du træk…. – Hov, hov det er for tidligt, du ved jo intet om mig endnu, vel?

Kærligst Lykken.

Var det en sindsforvirret kvinde? Var det et par unge tøser, som ville gøre mig opstemt, for senere at grine sig ihjel over mig? Jeg anede det ikke, men jeg var både træt af det og spændt på det. Hvis det virkeligt var noget, så ville jeg meget gerne opleve det. Hvis hun virkelig eksisterede, så var det jo en drøm at få lov at opleve dette, men hvem, hvad og hvornår? Jeg var usikker.

Søndag/mandag. Ja elskede, så du efter mig i går, søndag? Ha, ha, der snød jeg dig hvad? Jeg smider kun breve ind, efter jeg har konstateret, at du er gået hjemmefra. Du er under observation, døgnet rundt, næsten.

Det er næsten synd for dig, at du ikke kender mig. Du talte ellers så pænt til mig, da jeg tiltalte dig i går, du bad mig… nej ikke mere, din husker er måske fin? Jeg vil ikke lede dig på afveje, jeg elsker dig virkeligt. Du er…, åh, jeg håber du kan lide mig, jeg håber du kan tugte mig og gøre mig tilfreds med mig selv og med dig. Jeg tror du er manden, der kam sætte mig stolen for døren, du er stærk, du er høj, du er smuk, du har din vilje, du bøjer dig ikke, du går gerne i krig, såfremt der er noget at slås for, du er simpelthen et mandfolk, der kan og vil fortælle mig, at min  plads er, ikke alene ved din side, men i din seng, ved dit bord, over dit knæ, i dit sind og i dit liv, overalt vil du have mig 100%.

De Kærligste hilsener Lykken.

Nu var jeg sgu ophidset, jeg fik fat i en videoovervåger og satte ham ind i situationen (ikke den rigtige situation, men noget om terror), han fik min nøgle til min køkkendør, så han kunne gå op i min lejlighed af køkkentrappen, indsætte en videokapsel i min dørkikkert og en videomodtager i min korridor, så alt ville blive filmet, som kom til min dør og forbi min dør, alt ville blive filmet og jeg ville så måske finde frem til dette menneske?

Da  videomanden kom tilbage til mit firma, for at hente sine penge, havde han et brev med, som lå i min korridor. Hun havde altså været der mellem klokken 0900 – 1100. Jeg var meget spændt på både brevindholdet og videomaskinen. Brevet var meget tykt.

Tirsdag/onsdag/torsdag.
Kæreste du.
Jeg er meget ked af at svigte dig i tre dage, men jeg er nødt til at rejse fra dig indtil på fredag, så kommer jeg igen. Du får (når vi rigtig er sammen, engang) at vide, hvor jeg tager hen, men ikke nu, vel skat?

Jeg savner dig allerede, men i dette brev vil jeg fortælle dig lidt om, hvem jeg er og hvad jeg forventer af dig og af os? Jeg blev bortadopteret som spæd, disse (mine forældre) bedrev incest mod mig, fra jeg var 10 til jeg var 12 år, det blev heldigvis opdaget og de blev straffet og jeg blev reddet ud på et hjem for piger, som jeg opfattede som min straf, her var jeg til jeg fyldte 18 år, jeg var den lille dumme bondepige, der kommer til byen og så startede mine problemer først rigtigt. Efter et år i huset, hos nogle flinke mennesker, hvor manden kun var flink, når jeg var flink ved ham, så opdagede hans kone, at når vi var flinke ved hinanden, så skete det nede i deres gæsteværelse. Så røg jeg på gaden, manden blev selvfølgelig, det var jo ham der havde pengene og huset, bilen, og konen? Jeg mødte HAM, den dejlige mand som ikke gad bestille noget, men satte mig i gang med at tjene penge til ham, troede han. Ham levede jeg sammen med i 5 år, han var heldigvis så dum at han var sikker på at jeg afleverede alt hvad jeg tjente til ham, men jeg satte det meste ind på en bankbog til senere brug. Og det var på denne måde, at jeg kom frem til den, jeg er i dag, med en uddannelse, et godt hjem, et fint arbejde, lidt penge i banken og et nogenlunde smukt udseende. Jeg har igennem de sidste 5 år kendt en virkelig sød og elskelig mand, som jeg desværre mistede ved et færdselsuheld, hvor han mistede livet som passager i en ulykke på motorvejen sidste år i november. Og hvem var han og jeg? Han var en fraskilt mand på dengang vi traf hinanden 48 år, otte år ældre end jeg, ganske almindeligt menneske, håndværker og han elskede mig og viste mig hvordan man sammen kan elske hinanden, være hinanden tro, selvom vi ikke boede sammen. Han tog sig af mig og vi lovede hinanden en livslang kærlighed. Han og jeg var virkeligt glade for, at vi havde mødt hinanden. Vi var begge uden familie, og han havde testamenteret sine stumper til mig, som jeg havde gjort for ham også. I sit ægteskab havde han oplevet noget, som gav ham en vis stimulation i kærlighedslivet. De var dengang begge lykkelige forelskede mennesker, og ved et tilfælde, hvor de alligevel trods deres kærlighed var kommet i konflikt med hinanden, var han kommet i den situation, at han tog sin kone og gav hende en endefuld i hendes bare ende. Bagefter var de enige om at det var ikke alene ophidsende erotisk, men det gav dem begge noget godt i deres fællesskab, hvor de sammen skabte deres system. Når de var ene, var det ham, der var den, som straffede hende, og hende der var den uartige pige der fik smæk i sin bare ende. Da han fremdrog dette overfor mig, mente jeg at jeg havde fået de klø, jeg skulle have og derfor ikke havde noget til gode. Dette tog han som alt andet som en oplevelse, og sagde til mig; ”Det taler vi ikke mere om, du bryder dig ikke om det og så er der ikke mere at tale om, jeg vil ikke gennemtvinge noget overfor dig, som du ikke bryder dig om, så er jeg et dumt svin, og det vil jeg ikke være, fordi jeg elsker dig så højt, som jeg gør, jeg kan også sagtens undvære det.” Men et stykke tid efter skete der noget i vort liv, som bevirkede at jeg mistede nogle penge på en forkert spekulation, og han trådte omgående ind og sagde, det er os begge to, der har dummet os, så betaler vi en halvdel hver, så er det ikke så slemt, vel? Se, det var min elskede i en nøddeskal, han tog sin del af skrammerne og jeg gik ind til ham i stuen den aften og sagde; ”Harald, giv mig en ordentlig endefuld i min bare ende, det er jo mig der er skyld i at vi ikke har råd til at tage på ferie i år.” Jeg oplevede en anden mand, en bedre elsker, en meget lille smerte og ydmygelse, som jeg hen ad vejen er kommet til at holde af, en ophidselse, en ekstrem liderlighed, der er lige ved at få én til at gå op i limningen, en virkelig kærlig endefuld givet, både i vrede og som forspil til en altopofrende elskov, hvor begge parter deltager 100%, se, det er ikke alene lykke, det er kærlighed. Nu ved du, hvad der tænder mig. Du ved også næsten, hvem jeg er, ikke? Men du ved endnu ikke, hvad jeg forventer af dig og af os? Mine forventninger til dig er, at du kan og vil tæmme mig, uartige pige, til at blive en fornuftig, sød og lækker elskerinde, ydmyg når vi er alene, og den dygtige værtinde og voksne kvinde, når vi er sammen med andre, hende der repræsenterer sin mand.

Men hvordan skal du dog kunne tackle mig, når du ikke kender mig, endnu? Eller gør du? Tænk dig om, du forlader din lejlighed og går lige, hvorhen? Ja, inden du fortsætter ud ad døren, ser du mig? Måske? Hvis du ser mig, hvad så, hvad vil du gøre?

Spændt, træt og godt liderlig satte jeg mig foran fjernsynet, for om muligt at finde ud af hvem den mystiske dame var, som nu havde gjort mig godt interesseret. Video optagelsen af trappeopgangen, igennem min dørkikkert, viste desværre ikke meget, der var alle de vante og kedelige  ting som postbudet, den gamle dame fra 4. sal, to skolepiger, mon det var dem? Men nej, jeg spolede lidt frem og minsandten om ikke damen kom frem på skærmen. Hun stod udenfor min dør og gjorde grimasser, som kiggede hun i et spejl, hun så brandgodt ud, slank og lækker, cirka 168 høj, vejede omkring cirka 55 –57 kilo, da så jeg rigtigt på hende hun var lige som maskeret, der var en puddermaske på hendes ansigt og hun havde slåbrok på, eller en form for badekåbe, så hun måtte være her fra ejendommen? Da hun havde smidt brevet ind ad min dør, drejede hun rundt, bøjede sig fremover, løftede badekåben op og viste mig sin bare ende, rystede med den fra side til side og gik ned ad trappen. Jeg forstærkede lyden og hørte hende gå én etage ned, det var altså den nye dame på første sal, til venstre, Fru Hermansen. Lige under mine gulvbrædder fandtes altså den anonyme dame. Hun kunne bare vente sig.

Fru Hermansen hed Karen til fornavn. Jeg ville leve op til alt det hun havde lovet, at hun kunne lide. Jeg ville tage hende, jeg skulle ikke mislykkes, og jeg tænkte sagen godt igennem, for hvordan skulle jeg tage denne, med den største succes. Hun anede jo intet om, at hun var opdaget, så jeg havde jo i hvert fald tid nok, foreløbig, i hvert fald til i morgen. Men stå ved døren og rive den op, det var sgu ikke sagen, for så kom der alt det med diskussioner frem og tilbage, nej, denne her skulle tages fra bunden og planlægges rigtigt. Nu havde jeg det. Jeg ville skrive et brev til hende, med forskellige krav og eventuelle opgaver, så skulle hun fanden gurgle mig komme på plads, om så hun skulle kravle op ad trappen splitter nøgen, for nu var det sgu mig der satte den dagsorden, og hende der skulle adlyde, ellers…

Fru Karen Hermansen. Jeg må med skam fortælle Dem, at de dags dato er blevet observeret andet sted i opgangen, rettere sagt på anden etage til venstre, hvor de fremviser deres bare ende, på en meget uhøvisk måde. Dersom dette bliver fremlagt for en dommer i Københavns Byret (som bevis haves et stykke video optagelse), kan de se frem til en anklage, med efterfølgende domsafsigelse af eventuel størrelse, hvorved de kan risikere frihedsstraf/hæfte.

Samtidig  fremlægges der bevis for anonyme breve fremsendt til deres overbo, Hr. Poulsen, som indeholder grove beskyldninger, nærmere betegnet i en næsten pornografisk retning, hvilket som den foranliggende anklage, er meget strafbart ifølge dansk lovgivning.

Thi kendes for Ret: De er dags dato in absentia, blevet idømt følgende:

Førstkommende lørdag klokken 10:00 møder De op hos Hr. Poulsen iført 1 par tynde benklæder charmeuse (eller silke), selvsiddende nylonstrømper  med søm, bh med en enkelt strop bagpå, en tynd hvid bluse, plisseret nederdel, Deres lange hår skal være velfriseret, De skal komme lige fra badet (renvasket og friskt duftende), De skal yderligere medtage et tyndt spanskrør et friskt birkeris m/knopper, deres eventuelle taske må ikke indeholde andet end deres nøgler, cigaretter/lighter, læbestift og en lille flaske pebermynteolie.

Deres straf: 

De vil selvfølgelig blive afhørt af Hr. Poulsen og kan De fremlægge bevis for at De har været udsat for pres, eller på anden måde har været uvidende om denne forbrydelse, de har udøvet, kan straffen eventuelt nedsættes, men dømmes De til lidelsen af en fuldbyrdet straf, kan De påregne følgende: Liggende over ryggen på en lænestol, med bar ende,

arme og ben fastspændt, skal De modtage 30 slag med birkeriset, efter en kortere pause, eventuelt med gnidningen af deres endeballer og en enkelt cigaret,  fastspændes de igen i samme stilling, dog med den forskel at deres benklæder er trukket op, så de sidder stramt om deres ende og lår og i deres stramme bukseende skal de nu modtage 25 slag med det tynde Spanskrør. Herefter vil de af Hr. Poulsen, blive frigjort af fastspændingen og der vil måske atter blive tildelt dem en pause, inden De bliver lagt over knæet og med bukserne nedtrukket, så de atter kan straffes i deres bare ende, vil de til slut modtage 30 klask af Poulsens hånd. Herefter er det op til Hr. Poulsen at sørge for, at de selvfølgelig også prøver det De på et tidligere tidspunkt i deres brevskrivning omtaler, at blive gennemkneppet på god gammeldags måde, både i missionærstillingen og bagfra, eventuelt liggende på knæ på Hr. Poulsens gulv.
Skulle de ikke møde op, vil de blive afhentet.

Med venlig hilsen P. Poulsen.

Samme aften klokken 20:50 ringede telefonen, og en blid, sød, lidt langsom stemme sagde; ”Hallo er det Hr. Poulsen?” ”Ja,” svarede jeg. ”Det er Karen nedenunder, jeg kommer på lørdag, jeg er bare lidt i vildrede,” sagde hun lettere stakåndet, ”hvor får jeg fat i et spanskrør? Kan man købe det nede i Istedgade?” ”Jeg ved det ikke,” svarede jeg, ”men jeg ved, at jeg måske har et på loftet, men det er gammelt, fra min barndom. Men jeg ved, at man kan bruge en hasselgren, kan du skaffe sådan én?” spurgte jeg. ”Ja,” svarede hun, ”det kan jeg få i Ørstedparken, kan den bruges?” spurgte hun.
”Ja,” svarede jeg, ”og så kan du selv bedømme hvor tynd den skal være, og ikke for lang, cirka en meter ikke mere, vel?” ”Nej, det er i orden,” svarede hun spagt, ”jeg er helt våd, bare ved tanken, men der er jo et helt døgn til lørdag klokken 10:00, ikke?” tilføjede hun. ”Joh,” svarede jeg, ”det er der, men et døgn klarer vi vel også, ikke?” ”Joh,” svarede hun, ”men jeg trænger til lidt af hvert.” ”Jeg må sige, at det får du så på lørdag, ikke?” svarede jeg, og derved blev det. Jeg havde også lyst nu, men ville samtidig gerne se hende komme til mig.

Lørdag klokken 10:00. Hun kom som beskrevet, vi havde gang i riset i hendes bare ende, der langsomt blev riset igennem, med små dup huller i huden, som mellem hendes udbrud af Auuv, Auuuv, åååhhr,auuuv, ganske langsomt blev mere og mere rødblisset. Da jeg lod hende få en pause, gned hun sin ende med begge hænder, og vi røg på samme cigaret, så var hun klar til at blive fastspændt igen, gik selv derhen og lod mig spænde hendes små, smukke hænder fast. Jeg kunne ikke dy mig for at kysse hendes bare ende, den var så smuk, rund og dejlig, og jeg anede hendes kusse mellem hendes lår. Åhhr, hvor havde jeg lyst til at bore mig ind i hende, men der var jo et stykke arbejde først. Jeg tog mit spanskrør fra loftet og tænkte på den gang, da det var mig der stod med bukserne nede og ventede på kløene. Mærkeligt, tænkte jeg, dengang fik jeg højst 10 slag og syntes det var mange. Nu fik hun 25, og syntes ikke det var for meget!

Jeg lod mine slag ramme hendes bare ende, med små pauser mellem slagene, og forsøgte hver gang at ramme en ny stribe ind i hendes bare ende. Nu skreg hun op , åååårr neeej, ååårrrrh jnej, men hun fik alle slagene. Da jeg havde givet hende det femogtyvende slag med spanskrøret, så var jeg så liderlig, da jeg stod bag hendes dejlige, rødblissede og stribede bare ende og kælede med hendes våde, varme kusse, at det bare var for meget for mig og velsagtens også for hende selv. Jeg smed resten af mit tøj på gulvet. Min pik var stiv som en stålstang, og jeg borede mig ind i hende. Jeg nød dette hidsige knepperi bagfra. Hun gispede åååhhh, åååååhhhh, kom, kom, og jeg trængte helt i bund, jeg lod mig få tid til at bore mig ind i hendes varme, liderlige grotte. Jeg startede først rigtigt at kneppe hende efter dette afslappede fremstød, hvor vi stod helt stille og bare nød dette at være på vej. Jeg gav hende det hele, jeg kneppede hende igennem og jeg  mærkede mine safter springe frem i hende og jeg gav hende besked og hun svarede – Du må ikke stoppe, ikke stoppe. Knep mig, knep mig, knep mig. 

Og jeg kneppede hende helt ud på den sidste linie og vi smed vore safter i samme rille, vi nærmest skreg af liderlighed, da jeg lod pikken gå i hende. Mine knæ rystede, mine ben ville ikke flytte sig, hun nærmest hang over ryggen på lænestolen og jeg løste hende op, vi klaskede sammen i armene på hinanden, gled ned på gulvet, lagde os sammen og hun hviskede – Jeg skal også over knæet Poul?

Med rystende hænder lå vi og røg vore cigaretter og fanden gik i mig. Jeg løftede hende op og bar hende over til sofaen. Medens hun stadig røg sin cigaret, lagde jeg hende over mine knæ, med hendes bare ende i vejret, og jeg gav mig til at klaske min store hånd ned i hende ømme, rødblissede og stribede ende. Hun røg videre på cigaretten, og jeg sagde til mig selv, OK Karen, så skal du minsandten få en endefuld i din bare ende, min ven, og jeg slog til af al kraft, nu gispede hun, cigaretten faldt ud af hånden på hende, og hun forsøgte at værge for sig med den ene hånd bagpå sin bare ende. Men den greb jeg fat i og lagde den bøjet over hendes lænd. Nu lå hun fastspændt som i en skruestik, og hun fik så endelig en rigtig god gammeldags endefuld i sin bare ende. Havde hun skreget op før, så var det intet mod de brøl og skrig der nu smældede ud i luften i denne lørdag formiddags stilhed i vores opgang. Men med det jeg havde i vente, når jeg på et tidspunkt afsluttede hendes afstraffelse, så gav det mig kræfter som jeg ikke anede eksisterede i mig. Aldrig havde hun eller andre fået så mange smæk i numsen, som hun fik denne dag. Men efter skrigeriet, så kom det afsluttende knepperi. Hun fik pik så det gjaldede og jeg fik kusse så det knaldede. Men vi var begge enige om, da vi udmattede af liderlighed, kærlighed, kysseri, slikkeri og alt hvad vi fik denne lørdag til at gå med, uden at vi på et eneste tidspunkt fik hverken kaffe eller kage, så fik vi i hvert fald frem og tilbage.

Da vi fem uger senere, blev enige om, at vi hellere måtte flytte sammen i min lejlighed, fordi det var nemmere at bo sammen, end  at hun hele tiden skulle gå ned ad trappen, med en øm, rødblisset og stribet ende og ikke have en ved hånden til at gnide hendes ømme ende ind i pebermynteolie, så den bedre kunne være klar, til næste endefuld, så sagde jeg til hende, – Glæd dig lille skat, nu er der kun 45 endefulde tilbage, så har du udstået din straf. Ååååhhhhr, hvor jeg glæder mig, svarede hun, gud ved om hun mente det?

SLUT