Aftalen, del 4
Har du ikke læst de tidligere afsnit, kan du gøre det HER

Resumé:
Iben og Rebekka havde aftalt at drøfte en fælles fremtid. Iben havde svedt aftalen ud. Og hun måtte sande, at selv om Rebekka godt ville domineres, ville hun ikke finde sig hvad som helst.

     Iben og Rebekka sad bøjet over Rebekkas spisebord med hver sit kaffekrus. Iben var stadig nøgen efter den lektion, som Rebekka havde givet hende. Efter nogen usikker tavshed spurgte Rebekka: “Hvordan gør man?” “Det har jeg vist ikke gjort mig de store forestillinger om. Jeg havde sådan set bare tænkt, at du skulle fortælle om dine ønsker – og jeg lyttede,” svarede Iben. Rebekka nikkede genert. “Jeg er bare bange for, at ordene vælter forkert ud af min mund…” Iben tog kinabogen, der lå på bordet og skubbede den til Rebekka. “Så skriv!” sagde hun med et smil.

“Skrive?” spurgte Rebekka tøvende, men tog alligevel en kuglepen. Iben tog en tår kaffe, da Rebekka begyndte at skrive:

“Om mig

Jeg R. er en intelligent, imødekommende og veluddannet person med meninger og holdninger. Ønsker du en stille efterplaprer, skal det ikke være mig. De fleste mennesker befinder et eller andet sted mellem yderpunkterne på skalaen mellem ‘elsker at træffe beslutninger’ og ‘elsker at servicere eller tjene’. Jeg hører nok til dem, der hælder mest til det sidste. Jeg trives ikke godt, når jeg skal træffe mange beslutninger. Derimod trives jeg, når der er faste rammer og jeg ved, hvad der forventes af mig. Jeg holder ikke af smerte; mit forrige herskab mente dog, at jeg kunne tåle en del. Konceptet med konsekvens og straf, når jeg er gået udenfor rammerne, kan jeg tilslutte mig. Derfor – tror jeg – at det, at blive domineret, falder mig naturligt. Og forventningen til en herre eller frue er, at vedkommende tager hånd om hele mig, ikke kun om mit sexliv. Jeg skal ikke igen være slavinde. Det er ikke for at tjene nogen, jeg vil domineres. Jeg ønsker det for min egen skyld. At det kan glæde en anden, er blot en yderligere fordel.

Jeg holder af ritualer, men tomme ceremonier (”ja frue”, ”selvfølgelig frue” etc.) vil nok få min gnist til at forsvinde. 

Mine betingelser
·        Du skal holde af mig.
·        Du skal tage hensyn til mit job
·        Jeg vil ikke involveres med dyr
·        Jeg skal ikke have noget op i urinrøret.
·        Jeg vil ikke gøre noget kriminelt
·        Lort hører til i kloakken, ikke i sexlivet
·        Mærker skal kunne forsvinde i løbet af en uge.
·        Hvor andre mennesker er involveret i vores sexliv, eller der er risiko for det, enten som deltagere eller som tilskuere, skal dette godkendes af mig.
·        Både du og jeg kan sætte aftalen i bero til enhver tid – og du må aldrig fratage mig muligheden for at gøre det i praksis.
·        Både du og jeg kan til enhver tid ophæve aftalen – og du må aldrig fratage mig muligheden for at gøre det i praksis.
·        Hver anden måned skal vi drøfte aftalen igen.
·        Jeg har i øvrigt også brug for ømhed og nærhed.

Mine forslag til mine regler
Når ovenstående er på plads vil jeg blot foreslå én regel: Jeg skal adlyde dig.”  

Rebekka sænkede kuglepennen og kiggede op fra bogen. Hun så direkte ind i Ibens varme og forventningsfulde øjne. Hun rakte bogen til Iben. Der stille begyndte at læse. “Jeg skal tage hensyn til dit job, skriver du. Betyder det, at jeg ikke bestemmer der?” spurgte hun. Rebekka rystede på hovedet. “Nej, ikke grundlæggende. Men jeg skal have tid til det. Jeg skal kunne koncentrere mig. Jeg skal være passende påklædt. Og jeg skal i det hele taget være ‘passende’ i offentligheden med det job, jeg har,” svarede hun Iben, der nikkede og læste videre. “Betyder det med lorten ingen analsex?” ville hun vide. “Du må godt bruge hullet, men ikke lorten,” svarede Rebekka med et skælmskt smil. Iben sad lidt med øjnene i bogen og funderede. En gang imellem forsvandt Ibens hænder som i trance mellem hendes ben. Rebekka gad godt have vidst, hvad Iben tænkte på i de øjeblikke. Så lagde Iben med en resolut bevægelse bogen fra sig. “Det her er temmelig omfattende,” konstaterede hun, “du vil ikke sex, du vil tages hånd om; du vil have rammer, nærhed og straf. Er det ikke bare en far, der godt må knalde dig, du efterlyser?”

Rebekka måtte tygge på det spørgsmål. “Hvis man både søger tryghed og fasthed, kan man selvfølgelig sige, at det er far-egenskaber. Jeg vil bare hellere have dig end en farfigur!” forsigtigt smilede hun til Iben, der nikkede og tog bogen igen.

Denne gang tog hun også kuglepennen og skrev:

“Stående ordrer: Du skal tilstræbe at være lækker for mig! Du skal bruge mindst én time om dagen på at holde dig i form! Du må ikke have kropsbehåring! Når vi er sammen, bærer du ikke trusser! Hver morgen fremlægger du din dagsplan! Hver aften kontrollerer vi, om den er opfyldt. Hver morgen finder du tre sæt tøj, der passer til dagen! Du bærer det sæt, jeg vælger! To dage om ugen planlægger du arbejdet for de næste syv dage! To gange, så der er rum for justeringer, når det kræves. Planen forelægges mig! Du kan evt. bede om hjælp. Du må ikke lyve! Du skal åbent og uopfordret fortælle mig om dine følelser, drømme, længsler, bekymringer m.m.! Du skal tale pænt og være venlig! Enhver form for “teenagetværhed” vil blive straffet. Hvad der ikke er daglig rutine, skal godkendes af mig! Kan det ikke vente, informerer du mig hurtigst muligt!

Dette er ikke diskussionsoplæg, behøver ingen gentagelse og må kun afviges efter tilladelse eller ordre fra mig!”

  Iben lagde bogen og rakte den til Rebekka, der læste. “Mon ikke min mund vil lede mig i fordærv?” spurgte hun. Iben nikkede. Rebekka lukkede bogen, nikkede, og rakte den til Iben. “Og nu?” spurgte hun. Iben tog imod og smilede. “Nu går jeg i bad og tager tøj på. Og så har jeg i et stykke tid haft billeder i hovedet, hvor du ligger nøgen i din Børge Mogensen sofa og onanerer. Så de billeder skal jeg se i virkeligheden bagefter – mens jeg fotograferer.” “Ej, behøver du fotogra…,” nåede Rebekka at sige, før Iben afbrød hende. “Kom lige herhen!” sagde hun. Rebekka rejste sig og gik over på Ibens side af bordet, hvor Iben uden varsel stak hende en lussing. “Men…” udbrød Rebekka, men tav så. “Skrev du ikke selv, at det her handlede om mere end sex?” spurgte Iben. “Jo,” måtte Rebekka indrømme. “Så troede du vel ikke, at du kun ville blive straffet med små, pikante og liderlige endefulde?” ville Iben vide. “Det var nok dem, jeg havde på nethinden,” sukkede Rebekka med et opgivende smil. “Tænkte jeg nok. Rebekka, har du egentlig noget sexlegetøj??” ville Iben vide. “Sexlegetøj?” spurgte Rebekka grinende og rystede på hovedet. “Nej, der hvor jeg var, var JEG sexlegetøjet,” tilføjede hun, “men jeg har hænder.” Iben strøg blidt hen over Rebekkas kind. Det havde ikke været nogen hård lussing, men bestemt mere end en antydning. Rebekka smilede forlegen. “Jeg kommer tilbage om lidt,” sagde Iben. “Vil du låne mit kamera? Jeg har et godt kamera,” sagde Rebekka.

Iben glædede sig over, at Rebekka havde accepteret sin plads og nu villigt udfyldte den. Hun smilede og gav Rebekka et kys på munden. Rebekka smeltede

Fortsættes HER