Aftalen hos Poul
“Du ved, at du har en aftale hos Poul i morgen?”
Spørgsmålet var overflødigt. Han vidste godt, at hun vidste det. De havde drøftet det et par gange de sidste par dage. “Og du ved jo, at der ikke er noget med stopord hos Poul,” tilføjede han. Hun nikkede mat. Selv om hun vidste, at hun havde brug for det, som Poul kunne give hende, kunne hun ikke begejstres. For hun vidste, at det ville gøre ondt. Smerte brød hun sig ikke om, men hun længtes efter følelsen bagefter. Inderligt! “Jeg henter dig efter arbejde og kører dig derhen og afleverer dig personligt til den af Pouls piger, som tager imod,” sagde han stille. “Tak,” sagde hun stille. Hvor var hun heldig med ham, at han tog tidligere fri fra arbejde for at køre hende derhen! “Jeg henter dig også bagefter,” tilføjede han. “Det sætter jeg stor pris på,” sagde hun, næsten rørt. Hun vidste, at hun allerede ville have besvær med bare at gå til bilen efter besøget hos Poul. Det var slet ikke til at overskue at skulle skaffe sig selv hjem efter besøget hos Poul.
“God nat!” Han bøjede sig frem og kyssede hende. Så slukkede de natbordslamperne.
Hun sov ikke ret godt den nat. Alt for ofte kom billeder, hvor hun lå, udsat for Pouls luner uden at kunne meget andet end at spjætte en smule og med munden fyldt af ting, som Poul havde proppet derind, og som hindrede hende i at tale.
Og hun vidste, at det ville gøre ondt. Hun vidste, at hun ville kunne mærke det længe efter. Hun vidste, at hun trængte til det. Langt om længe fandt hun lidt søvn.
Da hun vågnede næste morgen, var han allerede taget på arbejde. Busturen til jobbet var ulidelig lang i dag, og på jobbet var det, som om tiden ikke gik. Billederne blev ved med at poppe op i hendes hoved. Som medarbejder var hun næppe meget værd i dag. Hun blev lettet, da han og bilen stod uden for kontoret. “Du skal nok klare det,” sagde han, da hun satte sig i bilen. Hun nikkede opgivende. I stilhed kørte de gennem byen, indtil han fandt en parkeringsplads. Han fulgte hende til døren. De trykkede på klokken. En kvindestemme meldte sig, og hun sagde sit navn. Døren gik op, og de gik op ad nogle få trin. “Jeg elsker dig,” hviskede han.
Kunne man ønske sig mere, tænkte hun et øjeblik.
“Hej,” En af Pouls piger tog imod. “Hej,” svarede hun afmålt. “Hvordan var det nu? Du skulle have fjernet en visdomstand?” Pigen var i irriterende godt humør. Hun nikkede stille.
“Poul er lige ved at ordne en anden patient færdig. Han skal være hos dig lige om lidt.”
Det var, hvad hun frygtede.
– – – – – – – – – – – – – – –
Har du lyst, så giv mig feedback, skriv i min gæstebog, HER eller send mig en fantasi eller noget andet frækt.
I min profil kan du se, hvordan du kan kontakte mig personligt. PROFIL
Ønsker du at denne novelle bliver fjernet? Så udfyld nedenstående formular, så kigger redaktionen på din forespørgelse.
