Afstraffelse på japansk 3

Resumé: Som straf for sin fejl i det japanske firmas danske afdeling, bliver hun bragt med som sexslave fra Danmark til Japan. Hun skal stå til rådighed for direktøren, hans kone og flere andre sexvenner. Højst uventet bliver hun dog bragt med til det store nationale fængsel i Tokyo hvor hun bliver misbrugt af fangerne.

Har du ikke læst tidligere afsnit kan du finde dem HER

Det nye store national fængsel i Tokyo, er blandt verdens mest avancerede og moderne fængsler. Det gælder ikke kun med hensyn til teknisk indretning, automatisk overvågning, uddeling af mad til fangerne osv. Fængslet har også taget meget moderne pædagogiske metoder i anvendelse med henblik på at få fangerne tilbage til en normal tilværelse. Mange af metoderne er aldrig tidligere afprøvet, og bl.a. benyttes sex i flere sammenhænge som både straf og belønning, og det er såvel fængselspersonale som indsatte, der har glæde af de skrevne og uskrevne regler indenfor murene.

Som det er fremgået af tidligere noveller om ”Afstraffelse på japansk” er danske Marianne blevet anvendt som seksuelt objekt som præmie til langtidsfanger med god opførsel, og Marianne var nu efter virkelig at være blevet godt brugt af sexhungrende fanger igen gjort klar til at tjene som ”belønning”. I den del af fængslet, der var specielt indrettet til afprøvning af avancerede sex- metoder, var Marianne blevet fastgjort i kæder, der var hejst ned fra loftet, så hun stod helt uden en trevl på kroppen med front mod fængselsinspektøren og ”Mester” samt deres hustruer.

Marianne virkede sløv og godt brugt, og hun havde stadig sperm løbende ned af kroppen, også fra ansigtet og ned over brysterne var der eftervirkninger af fangernes sprøjten.

Den danske kvinde følte sig godt nok lidt omtumlet, hun var også frygtelig liderlig, og hun tænkte også, at hvis dette her skulle være straf, så ville hun gerne straffes hver eneste dag. Lige inden hendes arme nu igen var blevet sat fast i kæderne, havde hun med den ene frie hånd grebet fat i sin ene brystvorte og trukket den demonstrativt frem mod de fire i sofaen som om hun ville anråbe om mere vild behandling.

Langtidsfangernes voldsomme udnyttelse af Marianne havde gjort et stort indtryk på de fire i sofaen, ikke mindst inspektørens kone følte sig drivende våd i sin kusse, og på et tidspunkt var hun lige ved at gå amok og ønske sig i Mariannes sted. Hun trængte voldsomt til en stor pik lige nu, og hun nåede da også lidt dæmpet at få spurgt sin mand, hvorfor denne kælling skulle belønnes, mens hun selv på det nærmeste skulle pines. Fængselsinspektøren svarede kort sin kone, at hun nok skulle blive belønnet, bare vent! sagde han lovende – eller truende.

Så hidkaldte han de to fængselsbetjente, en kvindelig og en mandlig, der havde holdt sig diskret tilbage, og bad dem om at fører de to langtidsfanger tilbage til deres celler. Inspektøren bemærkede kort, at nu var det slut for denne gang, men hvis de fortsatte med deres gode opførsel, var der måske belønning en anden gang.

Marianne stod så fortsat tilbage, stramt bundet op og uden en trevl på kroppen. Hun kom med flere høje tilråb på dansk, og ”Jensen” blev fra kulissen kaldt frem til inspektøren for at oversætte, hvad det var Marianne råbte op om, og hun bad faktisk bare om at få pik, pik og atter pik.

I mellemtiden var de to fængselsbetjente kommet tilbage, og inspektøren gav dem så ordrer til at tage sig af Marianne.

– Hun kan åbenbart ikke få nok, så nu vil vi gerne se, hvordan I tager jeg af den slags liderlige kællinger, sagde han henvendt til de to fængselsbetjente, som var specialuddannet med henblik på at udnytte de indsattes seksuelle behov og ydelser.

Begge havde naturligvis overværet, hvordan Marianne hidtil var blevet brugt af de to langtidsfanger. De var også velinformeret om, at Marianne var en dansk kvinde, der var kommet til Japan for at modtage sin straf for industrikriminalitet mod det japanske moderfirma, og da det ikke var så tit de havde vesteuropæiske kvinder til deres rådighed, var de rigtig oplagte til at få den mulighed.

Den kvindelige fængselsbetjent var den første til at gå over til Marianne, men inden hun gjorde noget ved hende, vendte hun sig mod de fire i sofaen, bukkede og hilste og åbnede så sin uniformsjakke. Hun havde intet under jakken, og tilsyneladende bad hun om tilladelse til at tage jakken helt af. Det fik hun – og gik så et par skridt frem mod fængselsinspektøren og tog så uniformsjakken helt af og præsenterede et par yderst flotte og spændstige bryster med et par hårde og stive vorter, der klart signalerede, at hun var gejlet godt op allerede.

Inspektøren nikkede med et skævt smil, og den kvindelige ”fangevogter” vidste godt, at det betød, at hun bare havde frit spil, så hun gik straks over og stillede sig foran den nøgne og totalt forsvarsløse Marianne. Japanerinden så strengt og direkte på Marianne og gav hende så en blid lussing på kinden og tog i samme øjeblik et fast nap i Mariannes ene vorte. Så ruskede og vred hun vorten, indtil der kom et lille klynk fra Marianne. Igen slap japanerinden sit tag i Mariannes vorte og begyndte nu i stedet at give hende en blid behandling. Hun gned sine egne bryster med de næsten læderagtige vorter frem mod Mariannes krop, så gik hun i gang med at slikke Mariannes bryster, hals og ansigt, og hun tvang sig også adgang til at bore sin tunge ind i Mariannes mund. Det blev også til rigtige tungekys, men hun bed også Mariannes læber, og så faldt der nye blide lussinger, der dog gradvis blev voldsommere, og så trak hun sig pludselig lidt tilbage, vurderede åbenbart Mariannes patter ret grundigt, inden hun begyndte at slå løs på Marianne med flad hånd, dels på kinderne, men mere og mere var det Mariannes frit tilgængelige patter, der var blevet målet for ”fangevogterens” aktivitet. Hun nøjedes dog ikke mere med at klaske løs, nu nev hun også de følsomme vorter ret brutalt, hun trak i dem, lod neglene kradse brysterne, så der blev dannet røde striber frem mod vorterne. Af og til gik hun lidt til side for at lade de fire i sofaen beundre hendes værk… og inspektøren nikkede tilfreds.

Den mandlige fangevogter havde også fået ”grønt lys” til hvad som helst. Han havde i mellemtiden klædt sig helt af og havde også været over ved sofaen for at præsentere sin meget stive pik, vel nok først og fremmest for de nu meget opgejlede kvinder, men det var nu inspektøren der havde taget vurderende fat om den – og nikket anerkendende.

Han var så gået over bag Marianne og var i gang med at proppe sin pik ind i hendes sejlende kusse, og Marianne gjorde hvad hun kunne for at hjælpe med forehavendet, selvom hun indtog en noget ubekvem stilling.

I sofaen havde forestillingen gejlet ikke mindst inspektørens kone op til de helt store højder, og det var da også lykkedes hende at få en hånd ind i slidsen på sin stramme silkedragt, så meget at hun kunne komme til at nappe og vride sig selv i kussen. Der kom også små støn, og inspektøren var godt klar over, at hans kone var på vej ud af egen kontrol. Derfor kom han pludselig med en rungende kommando, og straks gjorde de to fængselsbetjente klar til at få Marianne fri af sin ”ophængning”. Så blev hun på knæ gennet over til sofaen, hvor inspektørfruens silkedragt blev åbnet så meget, at hun pludselig sad med sin liderlige kusse frit tilgængelig for Marianne, der bare blev presset frem til en slikketur, og da hun var mindst lige så liderlig som inspektørens frue, blev det et ret voldsomt drama, der nu udspillede sig. Mens Marianne lå på knæ og både slikkende, bed og tværede sit ansigt ud mellem inspektørfruens lår, så hylede og skreg begge kvinder deres liderlighed ud, så godt det nu lod sig gøre. Samtidig havde den mandlige fangevogter fået bedre mulighed for at få sin pik helt i bund i Mariannes kusse, og både ”Mester” og inspektøren på det nærmeste flåede i inspektørfruens dragt, så det lykkedes at få begge hendes patter blottet. Det havde begge mandfolk prøvet mange gange tidligere i vilde sexorgier, men nu var stemningen så ophidset, at det hele bare gik op i slikken, kneppen, biden og klaps. ”Mesters” kone var ikke rigtig med i noget, men det havde hr. Jensen fra kulissen hurtigt bemærket, og da han godt vidste, at ”Mesters” kone altid var trusseløs til den slags arrangementer, og da han også kendte vejen til hendes kusse særdeles godt, varede det ikke læge før hun også blev grundigt betjent. Inspektøren nød virkelig at se sin kone blive tilfredsstillet og også at nappe hende i patterne, men den kvindelige fængselsbetjent mente dog også, at han skulle have lidt mere, så hun fik hurtigt sin øverste chef med ned på gulvtæppet, fik med stor rutine og ekspertise hans pik hevet frem, og så var det ellers bare at hive lidt op i den lårkorte uniformsnederdel og placere sin liderlige, varme og sjaskvåde kusse ned over inspektørens pik, som i øvrigt var den første til at ”eksplodere”, så snart den kom indenfor i varmen. Derefter gik det stærkt – som en stor kædereaktion opstod den ene orgasme efter den anden, men selv efter at selskabet var trimlet udmattet om i sofa og på gulv, blev der suttet slikket og stønnet, og der lød også et par danske gloser: – hold da kæft – hvor var det dejligt, stønnede Marianne, men det var kun hr. Jensen, der forstod denne bemærkning. 

Fortsættes HER