Afsløringen, del 3
Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du gøre det HER

Efter at Jannie mere og mere havde taget magten i hans liv, var der langsomt men sikkert kommet en ro over ham, som han ikke havde haft tidligere. En ro, som kom både ham selv og hans omgivelser til gode, da han udstrålede en hel anden sikkerhed, end han tidligere i livet havde gjort. 

En lørdag eftermiddag sad han og ventede på hende, på en kaffebar i den indre by, og nød at følge livet på gaden. Han blev meget overrasket, da Camilla, som havde ført ham og Jannie sammen, pludselig satte sig over for ham. Hun hilste på ham med et: – Du har lyst til at drikke en kop kaffe sammen med mig. Som altid lige på, tænkte han. Hendes øjne så lige ind i hans, nærmeste gennemborende. Hun lagde benene over kors. Åbnede den korte jakke, og viste derved en dyb udskæring. Han kiggede hende fortsat i øjnene, selvom det var svært. Hun rettede sig lidt på stolen. Nød tilsyneladende situationen. – Som jeg kender dig, har du lige nu den største lyst til at rejse dig, og finde et sted og spille din pik, sagde hun lavt nok til at kun han kunne høre det. – Gå ud på toilettet. Måske får du en overraskelse, ved at gøre det, fortsatte hun. Han rejste sig, og gik hen til de to adskilte toiletter. Låste døren. Der tikkede en SMS ind, ligesom han låste døren . Den var fra Camilla: Om lidt låser du døren op, vender dig om, og stiller dig med front mod væggen væg fra døren. Afvent derefter. Han gjorde som hun skrev, selvom han var i vildrede med sig selv over dette. Hvad ville Jannie sige? Hvorfor gjorde Camilla dette? Hans hjerte sprang nærmest slagene over, så nervøs og usikker var han. Døren blev åbnet. Han registrerede mere end en person. De måtte være to. Kvinder, udfra parfumen at dømme. – Hold øjnene lukket, sagde en hviskende stemme, han ikke genkendte. Hans bælte blev åbnet, og bæltet blev hevet ud af stropperne, bukserne blev brutalt flået op så de faldt ned om anklerne, og de bløde underbukser blev skåret op at en skarp genstand. – Du har tit drømt om at nogen ville gøre dette her, ikke, spurgte Jannies stemme i normalt stemmeleje pludseligt, imens bæltets læder ramte hans højre balde med et skarpt smæld. Han flyttede sig på grund at forskrækkelsen. – Hov hov. Hvem gav dig lov til at flytte dig? – Undskyld, undskyld Frøken, sagde han, straks inde i rollen som Hendes slave og legetøj. – Du skal lære at nyde alt, jeg kan finde på at udsætte dig for. Ikke for at gøre dig ondt, men for at vise dig, hvem der bestemmer. Jeg bestemmer, ved du nok, men du skal lære, at jeg også bestemmer, når du ikke synes det er sjovt. Det vil belønne sig, din usle slavekøter. Han havde mest af alt lyst til at græde, som han stod der, med ryggen til hende, og lukkede øjne. Det gjorde det ikke bedre, at Camilla tilsyneladende også overværede dette lille optrin. Jannie havde ham virkelig i sin hule hånd lige nu. Camilla gik helt hen til ham på højre side, og kærtegnede hans kind og hals. Hvæsede ind i hans øre: – Jeg skal lære dig at adlyde din Frøkens mindste vink, uden at stille spørgsmålstegn. Jeg skal lære dig nydelse ved smerte, ydmygelse og derved lære dig at være en god, underdanig slave. Om lidt åbner vi døren, og går ud og nyder vores kaffe. Måske vil vi flirte med et par af de andre gæster imens du kommer hen og betaler for os alle tre. – Er det forstået, slave? – Javel, nåede han kun at sige, før en lussing ramte ham hårdt på hver kind. Det var Camilla, som gav han dem. – Det fik du blot for at huske rollefordelingen bedre.

– Tak, Frøken. 

De gik ud af døren, og han fik samlet sig sammen, og sat bæltet rigtigt i bukserne igen. Det kunne sagtens lade sig gøre, at få tøjet til at side pænt, selvom knappen i bukserne manglede. Underbukserne kom han i lommen. Så sig selv i spejlet… Der var en klar rød aftegning på hver side af hans ansigt. Han gik ud for at betale. Uanset hvad, ville han blot gerne ud af baren. For himlens skyld, hvad var det dog for en leg, han var viklet ind i. Kaffebarens personale kendte ham, da han tit kom der. Da han ville gå hen til bordet, for at hente sin pung, så han til sin skræk, at Jannie og Camilla havde tiltrukket sig tilpas meget opmærksomhed fra de andre gæster, da de lige nu sad tæt omslynget. Det så frækt ud, men også irriterende opmærksomhedsskabende, og ikke lige det, han havde brug for. – Skal du ikke lige give mig noget, spurgte Jannie. Dine trusser! Han sank en klump, for hun havde sagt det så højt, så selv ikke espressomaskinens larm kunne overdøve det. Han fumlede med de sorte briefs, og i bar nervøsitet tabte han dem endda, så han måtte samle dem op for foden af de to kvinder.

– Gå så over og betal for os alle tre. 

Han gik hen til disken og betalte. Den unge mørkhårede kvinde med tatoveringerne, som altid smilede sødt til ham så på ham med et spørgende blik. – Jeg vil gerne betale, fik han sagt. Han satte Dankortet i terminalen og betalte. – Ha’ en god aften, sagde hun med et smil. – Hende vil du gerne kneppe, ikke slave? Det var Camilla, som igen tog ordet. – Jeg… ehmmm. Han rødmede. – Jeg har gennemskuet dig. Du vil gerne tage hende bagfra, og kneppe hende, som den primitive mand du er. Den eneste du bare skal tænke på at kneppe ud over Jannie, er mig. Er det forstået slavekøter? Hun var særdeles barsk i dag, nåede han at tænke, før han mærkede et hårdt hvor hun havde tommel- og pegefinger på hver sin side af ansigtet, klemte kinderne hårdt. – Det er forstået, sagde han så tydeligt det lod sig gøre. Jannie tog igen over. – Hent bilen, betal for parkeringen og hent os henne foran den butik. Hun pegede hen mod en fetich-tøj butik.

 – Tak Frøken Janni og Frøken Camilla, sagde han, glad for at slippe for blikkene, og samtidig glad for sin position i dette forhold. 

Da de igen alle sad i bilen på vejen hjem sagde Jannie til ham. – Jeg og Camilla har talt om at lave en kontrakt til dig. Den vil være bindende, og der vil være konsekvenser for dig. Voldsomme konsekvenser, understregede hun. – Jeg, vi, er tilfredse med din udvikling og din opførelse i dag. Det er så skønt at se, når du slipper kontrollen, og blot gør, som vi ønsker. – Kør stærkere, afbrød Camilla pludselig. -Sidste test i dag er, at du på intet tidspunkt, hvor det er praktisk muligt, må køre mindre end 10km/t for stærkt i forhold til den fartgrænse, som er på strækningen.

Turen til deres hjem var på ca. 20-25 minutter, og han klarede det vist nogenlunde; eller, det troede han i hvert fald selv. 

Da han havde båret Jannie og Camillas indkøb ind, og nu satte sig på knæ, efter at have taget alt sit tøj af, kun iført sit halsbånd. Jannie og Camilla gik frem og tilbage og hjalp hinanden med at tage deres nyindkøbte tøj på. Jannie stod snart iført et par høje stiletter, sort skind-leggings, en lys corsage samt en blaser udover. Om halsen havde hun en halskæde, han havde foræret hende kort efter de havde mødtes.

Camilla havde en sort læder nederdel på, hvid skjortebluse, støvler med stiletter og en ridepisk i hånden.   

– Vi har et lille mellemværende, slave, sagde Camilla. – Du overholdte ikke vores lille aftale omkring hastigheden hjem, slave. I hvert fald ikke alle de steder, jeg mente, du kunne have kørt stærkere. – Gå hen til bordet, og buk dig indover, slave. Han gjorde som befalet, selv om han havde en idé om, hvad der nu skulle ske. – Hvad synes du selv er en passende straf, når du ved at jeg har en ny ridepisk samt en lidt kraftigere pisk liggende? – Vis nåde, frøken Camilla, klynkede han. – Dét der hjælper dig intet, som du ligger der, sagde Jannie. Jeg har også lyst til at straffe dig. Han mærkede en pisk blive ført rundt på den venstre balde, og siden den højre. Uden varsel mærkede han den svirpe. Der lød et smæld. Så et til, og et til. Mod hans vilje mærkede han en behagelig varme sprede sig i hele kroppen. – Hvad hedder det så, slave? – Tak Frøken. De slog en stribe flere slag, så han alt i alt modtog 15 smæk. De sidste 3 slag var ekstra hårde. Han var på nippet til at græde. – Gå ud på toilettet. Han gik forsigtigt til toilettet. – Læg dig på knæ. Strit med din lille røv. Det var Camilla, som igen førte ordet. Han hørte hvordan hun ordnede sit tøj. Lød som om noget læder blev foldet sammen. – Modtag nu mine gyldne dråber, slave. Nyd at jeg først har straffet dig, og nu giver dig mine gyldne dråber. Slik dem op fra gulvet, og vask det bagefter. Hun pissede på ham, og imens fornemmede han også at Jannie så på ham. Hørte hende sukke længselsfuldt, og tilfreds. – Slik det så op. Nyd at du har to smukke, skønne søde og retfærdige frøkener til at opdrage dig til at blive en god slave, de kan være stolte af. Han følte sig virkelig sat på plads, afstraffet, men også på en underlig måde tilfredsstillet. Da han havde gjort rent og da han under overværelse af begge frøkener også havde vasket sig selv, lavede de mad sammen med snak og hygge, og da maden var spist, og de alle tre deltog i snakken om dagens oplevelser, spurgte han ind til den kontrakt, som Jannie nævnte tidligere på dagen. – Den ligger parat inden på kontoret, sagde Jannie. Hent den. Han gik ind og kom tilbage efter et par minutter. – Hvor er det dejlig læsning, sagde han med glade øjne. – Vi kan jo gennemgå den sammen, og så kan du jo spørge, hvis der er noget, du bekymrer dig om. Når først du har skrevet under, så er der ingen vej tilbage, udover at bryde kontrakten, og så stopper legen helt. Han overvejede ordene lidt, og svarede derefter:

– Det er forstået.  

Han læste kontrakten igennem. Hvad var det dog han havde gang i? Kiggede ind i Jannies øjne. Hun aede ham over håret, som for at sige: Du behøver ikke frygte. Vi skal nok passe på dig. Dette er for din egen skyld. Du vil jo gerne. – Jeg vil gerne skrive under, sagde han med et smil, men jeg er nervøs. – Du behøves ikke være nervøs. Vi vil gerne guide dig. Opdrage dig… både med blid og hård hånd. Som du kan læse, er vi meget opmærksomme på dine grænser og hvor du er henne i alt dette. Det er derfor vi har lavet kontrakten. Hvis ikke du var parat til dette, havde vi aldrig skrevet den.

Han skrev under på den, symbolsk, nederste linie, imens der var plads til Frøkenernes underskrifter ovenover.  

Kontrakten lød blandt andet på , at han altid skulle være til rådighed for dem. Uanset tidspunkt. Dette betød f.eks., at han efter kort tid på kontrakt måtte aflyse et besøg hos familien under påskud af overarbejde. Hans mor var ikke synderligt begejstret for den udmelding, men han var nødt til at efterkomme Frøkenernes ønsker. Da han ankom den dag, hang der en lille seddel på døren: slave, klæd dig af her, før du ringer på døren. Når døren åbnes, kravler du indenfor på knæ. Han gjorde som forlangt. Da døren blev åbnet, ville han kigge op, men en lille kvindefod pressede han ansigt ned i gulvet. – Kan han så kigge ned, lød Jannies stemme et stykke over ham. Han fornemmede at hun var nøgen. Han fik et par klaps med flad hånd bagi med besked om at kravle ind i stuen. – Læg dig på ryggen. Gør MIN slavepik hård. Han gjorde som befalet. Hun klemte hans pung. Efter noget tid satte hun sig over han mund. -Slik mig. Han slikkede det bedste han havde lært. Hun tværede sit køn rundt i hans ansigt. Når han ikke gjorde det godt nok, hev hun blidt i den piercing, han havde i den ene brystvorte. Så rykkede hun længere ned, og satte sig op på hans hårde lem med et tilfreds suk. Hun red ham først langsomt og senere hårdere. Slog ham endda i ansigtet og på brystet. Hun havde en ridepisk i hånden. – Uhhmmm, kan min lille slave lide at blive reddet hårdt? Hva? Du skal slås og holdes på rette spor hele tiden… Men denne her pik er nu det bedste. Uhmm hvor er du hård! Da han efter nogen tids hårdt ridt kom, blev hun siddende et stykke tid. – Jeg kom ikke, så nu må du slikke mig ren for din sperm. Hel rent. Forstået? – Javel Frøken.

Jannie tog nu et fast tag i hans hår og holdt ham således fast, indtil al sperm var slikket op, og hun samtidig ikke kunne koncentrere sig om Domina-rollen, da hans slikken fik hende op i de højere luftlag. 

Da han vågnede flere timer efter, var det ikke Jannie, som sad og så på ham, men Camilla.
– Vi bruger dig begge, og selvom Jannie lige har kneppet dig, forventer jeg at få samme tur inden solen går ned… 

Konsekvenserne ved kontrakten og hans handlinger i løbet af det sidste halve år, var så småt ved at gå op for ham.  

Læs afslutningen HER

Andre noveller af samme FORFATTER