Ægget

Resumé:
En aften tilbyder en ung pige/kvinde sig til sin venindes far, som slavinde. Sammen får de en fantastisk oplevelse som du kan læse om i første afsnit HER. Efterfølgende er Casper i Jylland og besøge sin slavinde, men da han kommer uanmeldt har hun en veninde på besøg. Sammen får de alle 3 en fræk oplevelse, som du kan læse HER. Yderligere 2 afsnit handler om kvinden og hendes “kæreste” som er gammel nok til at være hendes far, dem finder du HER… Lad os se hvad som videre sker i deres liv…

   “Casper, hvad er vi egentlig?” Sifs spørgsmål forvirrede mig. Det var fredag aften. Mindre end en halv time tidligere havde jeg givet hendes ende et lyserødt skær, fordi hun havde været temmelig næsvis – igen. Og nu sad hun, bagbundet med håndjern og puttede sig ind til mig i sofaen, mens vi så fjernsyn. “Hvad er vi egentlig?” Jeg tyggede på spørgsmålet. Var det ikke temmelig indlysende? “Hvad mener du?” spurgte jeg. “Jeg mener, vi har et liv ud over det, at jeg kommer her ofte og får sex, for eksempel har jeg en familie; og nu er det vigtigt for mig at finde ud af, om vi er bollevenner eller om vi er kærester eller hvad,” svarede Sif. “Hvorfor nu?” ville jeg vide. “Fordi jeg får en klump i maven ved tanken om, at jeg engang skal præsentere min mor og far og mormor en kæreste, der kunne være min far. Og fordi jeg gerne vil gøre det ved en lejlighed, hvor jeg ikke skal være bange for ‘pige-du-spilder-dit-liv-prædikener’. Og nu er jeg, med ledsager, inviteret til min kusines 40-års fødselsdag. Det ville være sådan en lejlighed.” “Er du i tvivl?” spurgte jeg en smule undrende. Sif tøvede lidt; så rystede på hovedet. “Jeg vil bare gerne VIDE det,” sagde hun. Jeg nikkede. Vi havde faktisk aldrig snakket om det. Mere taget hinanden for givet på den gode måde. “Hvordan har du det med at bygge din fremtid på én, der er dobbelt så gammel som du? Som er begyndt at savle, når du er i den bedste alder? Hvor du næsten er garanteret ensomhed, når du selv blev gammel?” spurgte jeg. Sifs ansigt fik et skær af tristhed, før hun svarede: “Jeg har godt tænkt på alt det her,” hun prøvede at gestikulere og sukkede, da det gik op for hende, at hun stadig havde håndjern på, “men når du nu ikke tør give et klart svar, før jeg har sagt, hvad jeg mener,” Sifs øjne grinede, “så føles det her så rigtigt, at ja, det vil jeg bygge min fremtid på.” Sifs lille uforskammethed var vist velfortjent. Jeg nikkede. “Ja. Det er også sådan, jeg har det. Så selv om det er en smule underligt sådan at erklære det, er vi kærester.” Sif puttede sig ind til mig igen. Vores læber mødtes. Min hånd søgte Sifs nøgne skridt. Hun havde været alvorlig, kunne jeg mærke, ikke tændt. Så mine fingre nussede engleblidt hendes skamlæber. Sif hviskede: “Jeg har ikke noget imod din hånd. Det er dejligt. Jeg kunne bare lige nu rigtig godt tænke mig at holde om dig.” 

At sige alle disse ting satte sit præg på denne aften. Den blev mere øm, mere intim end ellers. Lidt ligesom det første kys havde gjort i tidernes morgen.

Og om morgenen vågnede jeg til Sifs ansigt, der strålede om kap med solen udenfor. “God morgen elskede!” sagde hun med en inderlighed i stemmen, der sagde spar to. Med største selvfølge satte hun sig overskrævs på mig. “Hvis det er ok?” sagde hun. “Vent, jeg skal lige tisse,” indvendte jeg. I stedet for at rejse sig, rykkede Sif nedefter på min krop. Da hendes hoved var ud for mit lem, sagde hun: “Jeg hjælper gerne, kæreste … Massa,” inden hun med de frækkeste øjne tog min pik i munden.

Denne invitation var svær at sige nej til, og hvorfor skulle jeg også det? Jeg lod det løbe. På nær et par dråber i mundvigen sank Sif, og hendes mund gav ikke slip på mig før min manddom stod oprejst igen. Jeg ved ikke, hvad Sif egentlig fik ud af dette. Måske havde Sif bemærket min undren. For hun kiggede op fra min pik og sagde: “Det er altså ikke så slemt. Det holder – i modsætning til en billig pilsner – hurtigt op med at smage af pis. Og så er sådan et blottet pikhoved jo en mageløs fornemmelse.” Jeg kunne ikke lade være med at grine. Sif så ret tilfreds ud. Jeg tog hendes uopfordrede behandling af min uvaskede pik som en kærlighedserklæring.
“Må jeg?” spurgte Sif så. Jeg behøvede ingen uddybning og nikkede. Sif satte sig overskrævs og lod min pik trænge ind i sin våde lækre fisse.

Senere tog Sif og jeg ud at shoppe, eller rettere, jeg tog Sif med ud. Først skulle hun have “den lille sorte” til festen. Det var, hvad det var. Men Sif skulle også have et halssmykke. Ikke noget halsbånd eller en halsring, men et forholdsvis stort halssmykke, som godt kunne give Sif og jeg den association, mens det for andre bare var et halssmykke. Det tog lidt tid at finde det rigtige. Det, jeg valgte, var enkelt, bestod såmænd bare af 6 sølvstave, der var forbundet med hinanden. Det sad tæt uden at genere hende. Det var stort til hendes hals uden at være påfaldende; og vigtigst af alt: Sif var glad og stolt over at få det – og hun så godt ud med det.

Det gjorde hun også, da hun uger senere havde gjort sig klar til festen. Ikke bare godt men “smashing”. Og når man så vidste, at det var strømpeholder og ingen trusser inde under, blev det bare bedre. Jeg havde nu også fået en klump i maven over, at jeg, gamle mand, nu skulle mødes med Sifs familie som Sifs kæreste. For hvad ville de ikke tænke? Nogle af dem kendte jeg jo allerede fra klassearrangementer i Sifs og Ibens folkeskoleklasse i sin tid. Men dette var noget andet. Men trods dette skulle Sif og jeg lege, havde jeg bestemt; eller rettere skulle Sif også denne aften mindes om sin plads. Så da hun var helt færdig med at dulle sig, gav jeg hende en lille pakke. “Nu?” spurgte hun. Jeg nikkede. Sif åbnede pakken og kiggede lidt uforstående på en lille hvid, æggeformet dims af plastik. “Fjernbetjeningen har jeg,” oplyste jeg. “Åh…” udbrød Sif, da formålet var gået op for hende, “men det falder da ud?!” “Det tror jeg ikke. Men så du ikke behøver være urolig over dét, får du også det her,” svarede jeg, mens jeg fiskede et par små, hvide g-strengstrusser op af lommen og rakte hende. På forsiden havde jeg med tyk tusch skrevet “slavinde”. “Bare jeg ikke bliver indlagt med madforgiftning,” sukkede hun. “Er du våd nok?” spurgte jeg. “Det tror jeg,” oplyste hun. Uden de store problemer smuttede ægget op i hende. “Uuh!” udbrød hun, da jeg på vej til bilen ganske kort tændte det.

Øjeblikket efter var vi på vej til Sifs kusine i Fredericia. 

Det var en ret stilig villa, der mødte os. Døren blev åbnet af en kvinde sidst i trediverne i en på samme tid meget kort og samtidig tækkelig sort kjole. Den viste ikke hud, men fremhævede en bemærkelsesværdig talje. Hun præsenterede sig som Rebekka. “Må jeg tage jeres overtøj?” spurgte hun og oplyste, at vi bare skulle sige, hvis vi manglede noget. Inde i kusinens stuer tilbød en ung lyshåret kvinde med nøjagtig samme kjole os en velkomstdrink: “Jeg hedder Dea. Hvis I mangler noget, skal I bare sige det til mig.” Sif forsvandt hurtigt blandt folk, hun kendte. I stuens modsatte hjørne fik jeg øje på Sifs far, Anders. Jeg tog mig sammen for at gå derhen. På vej blev jeg standset af selve fødselaren, en lille lækker “sag” på fyrre i en virkelig flot rød kjole. Hun smilede ikke, hun var snarere et stort smil med sin smittende glæde. “Du må være Casper! Ida,” præsenterede hun sig. “Sif har fortalt en del om dig.” Jeg syntes, smilet blev større. “Velkommen i familien!” Det blev lidt snak om vejr og vind, og vups var hun videre til næste gæst. Og jeg fortsatte min vej til Sifs far. Til min lettelse smilede han, da han så mig: “Casper, du har selv en pige i den alder. Jeg ved, at du ved, at du ikke er en fars drøm om en svigersøn.” Jeg nikkede, og han fortsatte: “Når det nu er lukket ud, så er du noget, der er langt vigtigere. Du er Sifs drøm! Og det vil jeg simpelthen aldrig lægge dig til last. Velkommen i familien, SVIGERSØN!”

Ved den sidste understregning flækkede hans ansigt i et væg-til-væg smil. Det var faktisk en lettelse, at han ikke stak sine forbehold under stolen.

Aftenen forløb både festlig og stilfærdig. Men én hændelse overgik vist alle andre: Ind imellem sendte Sif mig irriterede blikke, som jeg ikke forstod. Hvad gjorde jeg forkert? Jeg anede det ikke. På et tidspunkt stod Sif og Ida ved siden af hinanden ved buffeten. Bagfra så jeg, at der samtidig gik en trækning gennem begges kroppe. De kiggede forvirret på hinanden. Sifs øjne fandt mine med et spørgende blik. Ida spejdede efter sin mand med det mærkelige navn Bane. Ida hviskede noget til Sif og trak af sted med hende. Sif vinkede, at jeg skulle komme med. Lidt senere stod vi i Idas og Banes soveværelse. “Vi er vist alle fire på bølgelængde,” meddelte Ida, pinlig berørt og alligevel med øje for det komiske i situationen. Først da gik det op for mig, hvad det var, der skete. Ida var allerede i gang med, uden blusel, at hive op i skørterne og pille sit æg ud. Det var et fugtigt æg, som hun lagde på det lille bord i rummets ene hjørne. “Hvis du blotter dig for vores gæster, skal du gøre det ordentligt,” sagde Bane tørt. Idas hænder og mundvige sank ned. “Ej, Bane, det er min fødselsdag…” indvendte Ida. “Har du helt frivilligt væddet om, hvem der skulle bestemme i aften?” spurgte Bane. Ida nikkede “Ja, men…” men blev afbrudt af Bane: “Og vandt du?” Ida rystede slukøret på hovedet. “Hvorfor så slukøret? Du er da garanteret pjaskvåd nu?” Ida rødmede og nikkede. Hendes stemme var ikke så stor, da hun bad Bane om at hjælpe med kjolens lynlås. Et øjeblik senere stod hun med selvsiddende strømper og højhælede røde sko foran os. Hun havde ringe i skamlæberne. Trods det, at hun var virkelig sportstrænet og havde små bryster, så hun utrolig feminin og skrøbelig og … tja… lækker ud. Sif havde fulgt optrinnet mere eller mindre paf. “Ida?” udbrød hun fuld af forundring. Ida trak på skuldrene. “Vi har vel alle vores hemmeligheder?!” sagde hun. Sif nikkede og lignede én, hvis store hemmelighed lige var blevet afsløret. Ida vendte tilbage til ægget på bordet: “De er på samme frekvens. Prøv og tænd,” sagde hun til mig. Jeg tændte. Ægget på bordet snurrede lystigt, mens det gav et sæt i Sif. “Så virker det altså,” bemærkede jeg. “Så virker det altså?? Vil det sige, du slet ikke har…” sagde Sif målløs og rystede på hovedet, men begyndte så at fnise, mens hun rødmede. “Sæt det på plads igen, skat,” forlangte Bane af Ida. “Men…” begyndte Ida, men Banes blik fik hende til at opgive. Med et opgivende smil og et “Du er frygtelig. Og et eller andet sted elsker jeg dig for det!” satte hun ægget op. Det var et virkeligt pirrende syn. Bane kom hen til mig og hviskede: “Skal vi lade dem komme nu og lade dem være i fred resten af aftenen? Det har jo ligesom fået en uventet drejning.” Jeg lod Bane vente et øjeblik og gik hen til Sif. Stilfærdigt spurgte jeg: “Har jeg ret i, at du flere gange har forestillet dig, at jeg lod dig klæde dig af foran Bane og Ida – og er blevet skræmt ved tanken?” hviskede jeg. Sif nikkede. “Og er blevet tændt ved tanken?” fortsatte jeg. Igen nikkede Sif, tydeligvis genert. “Så gør det!” befalede jeg. Rødmende trak Sif kjolen af. “Slavinde, hva? Fræk pige!” kommenterede Ida Sifs trusser, før Sif tog dem af. Nu stod to lækre piger kun i strømper overfor hinanden. Der var både højde- og aldersforskel. Med ordene “Kom, når I vil!” tændte Bane for pigerne. “Tag jer af hinandens bryster,” tilføjede jeg. Det var virkelig smukt at se dem. “Tag nu ved!” udbrød Ida efter lidt tid, allerede stakåndet. Sif, hvis vejrtrækning også var hektisk, tog hårdere fat. Æggene bølgede i dem, og det så ud som om, Sif havde ligget på kanten i et stykke tid, da Ida gav Sifs bryster en ordentlig, klaskende lussing. Denne overraskelse fik Sif til at miste selvbeherskelsen, og hun nærmest krummede sig sammen i en voldsom orgasme. Det træk, som denne bevægelse medførte på Idas bryster, som Sif ikke gav slip på, var for meget for hende, og pludselig var der en lille sø på trægulvet mellem Idas fødder. Forpustet satte de sig begge på sengekanten. Jeg lod passere, at de ikke havde fået lov.  “I må tage æggene ud nu. Så må I tage tøj på igen, og så fester vi videre,” sagde jeg. Jeg puttede Sifs æg i lommen. Pigerne nikkede. “Tak,” sagde Sif. På vej ned af trappen kom Dea os i møde. “Du har fået sex,” fnisede hun, da hun så Ida.

Ida rødmede og smilede. “Pyt. Det må man vel godt, når man er fyldt 40,” kunne jeg høre hende mumle.

Senere på aftenen, mens jeg sad et øjeblik i egne tanker, kunne jeg mærke Sifs læber på mit øre. “Er du ikke hammertrængende?” spurgte hun. Jeg nikkede ordløst, og Sif fortsatte: “Så vil jeg gerne påpege muligheden for, at vi kan gå og få lidt frisk luft, hvis du synes.” Det var egentlig en god idé. Vi gik en tur. I et lukket hjørne af et anlæg ved Fredericias volde stoppede vi. Ved et træ bøjede jeg hende forover. Hun trak op i kjolen. Jeg kunne mærke, at jeg var ved at sprænges af indebrændt liderlighed. Det blev en kort og stille seance med en voldsom forløsning for mig. Sif ordnede min pik bagefter. “Jeg har også tænkt på mig selv,” hviskede hun og tog nogle servietter frem. Jeg rystede på hovedet; Sif kiggede spørgende, da jeg satte mig på hug foran hende. Selv om man bestemmer, må man nogle gange også vise, at man sætter pris på det, man har. Og Sif havde jo ret: Den grimme smag fortager sig hurtigt. Efter hendes tilbageholdte støn og måden, hun holdt mit hår på, nød Sif det. Vi gik tilbage igennem den lune aften. “Jeg kan ikke lide tanken om, at jeg fik orgasme, da jeg blev slået,” sagde Sif lidt tynget. Jeg nikkede: “Men det var ikke derfor, du fik det.” “Ikke?” spurgte Sif.

“Du gjorde det, fordi du i det øjeblik glemte den pæne pige, der sidder med samlede knæ og ikke i hvert tilfælde ikke nyder sådan noget griseri, som vi har gang i. Hende kan vi jo nok udfordre uden slag også.” Sådan så jeg det. Slag var ikke min favorit, selv om jeg nød magten til at kunne give dem. Sif nikkede tænksomt, og vi gik videre i en vidunderlig, fortrolig tavshed.

Rebekka smilede vidende, da hun lukkede op. ”Sej frisure,” sagde hun med et grin. Det blev en sjov og lang fest med masser af musik, også fra min ungdom og mange sjove og mærkelige mennesker. Men dette første møde med Sifs familie vil jeg ikke glemme så hurtigt. Da vi gik, fandt Dea vores jakker frem Hun hviskede noget til Sif, der fik Sif til at rødme. “Hvad var det?” spurgte jeg udenfor. “Hun sagde, at trusserne var i lommen. Jeg havde glemt mine trusser. Hvor pinligt er det lige?” svarede Sif, der rodede i sine jakkelommer. Hun fandt ikke trusserne, og vi undrede os.

Jeg fandt dem, da jeg fandt bilnøglerne. Det var egentlig klart; for hvem bestyrer slavindens trussebrug? Men da Sif ikke havde brug for dem nu, lod jeg dem glide ind i min lomme igen. Nu var natten helt stille. Det eneste, man kunne høre, var vores trætte skridt på fortovet.

Morgenen gryede, da vi var i bilen på vej til Fyn. Sif var meget træt. “Du er altså fantastisk,” fik hun fremgabt, “det er dig, der bestemmer, og alligevel er det, som om det, der sker, er det, som jeg gerne vil, selv når jeg tror, jeg ikke vil,” filosoferede hun. “Det viser nok bare, at vi passer godt sammen,” svarede jeg og lagde en hånd på hendes lår, som hun straks spredte, mens hun trak kjolen op. Desværre skulle jeg koncentrere mig om at køre bil. “Pas på, du ikke drypper,” sagde jeg formanende. “Jeg er for træt til at dryppe,” mumlede hun med lukkede øjne, ”men jeg bliver aldrig for træt til at ville gøre dig glad.” “Så dryp!” sagde jeg. “Du er dum!” sagde Sif smilende med stadig lukkede øjne. Egentlig var det også en dum kommentar til dén kærlighedserklæring. Heldigvis var Sif vant til mine dumme kommentarer. Hun sad og smilede med lukkede øjne, indtil vi nåede indkørslens perlegrus.

Få minutter efter sov vi. Tæt sammen.

Fortsættes HER