SOMMERLEJR

Kapitel 6 – Siri klarer sig selv
Har du ikke læst tidligere afsnit samt dem der refereres til, kan du finde dem HER

“Det er Vagn bil”. Vagn tog telefonen i værkstedet. Det var ind under fyraften. “Det er Ida Decker-Hjemborg. Undskyld, jeg forstyrrer efter så mange år. Men kan du huske mig?” Vagn måtte lige gruble. “Det er noget med… mon du har været min papdatters klasselærer?” “Lige hende,” konstaterede Ida.

“Jamen, så kender jeg dig jo sådan lidt i dybden,” måtte Vagn konstatere. Åh, disse minder! (Se Den nye klasselærer 5)
”Det kan man sige, og det er derfor jeg ringer. Og værkstedets nummer var ret nemt at finde, selv efter alle de år. Øh… er du stadig sammen med … Dorete?”

Egentlig kviede Ida sig lidt ved denne samtale. Men skulle hun komme videre i sommerlejrsprojektet, så blev hun nødt til at kontakte, hvem hun kendte, som havde et sexliv, som inkluderede dominans. ”Ja.” bekræftede Vagn. Det var jo ikke så tit, at han sagde så meget. ”Og I dyrker stadig… altså… øh…” Ida måtte konstatere, at det ikke var helt nemt i telefonen. ”Mener du sex eller bdsm?” hjalp Vagn lidt på vej, men nød også lige tanken om Ida, som måske rødmede. ”Det var bdsm,” jeg mente. ”Det var da et svært nærgående spørgsmål efter alle de år,” konstaterede Vagn, ”hvor vil du hen med det?” ”Ok,” Ida tog en dyb indånding, ”vi er nogle interesserede par, som er begyndt at overveje, om der kunne være interesse blandt mennesker, vi har tillid til, at afholde en sommerlejr,” begyndte hun. Så forklarede hun tankerne om pionerlejren. ”Nu er det jo ikke nogen leg eller noget rollespil,” sagde Vagn, ikke helt overbevist, da han havde hørt på Idas tanker. ”Du har ret,” medgav Ida, ”og sådan er det ikke for flere af de par, der er med. Men derfor kan man jo godt lege alligevel. Det er der vel ikke noget forgjort i? Der er også mænd, som leger med modeltog, selv om det ikke er rigtige tog,” indvendte Ida. ”Det er selvfølgelig en pointe,” medgav Vagn, ”og måske kunne det da være sjovt at lege flere sammen. Du, ved du, selv om jeg kan være meget bestemt, vil jeg nu alligevel vende den her med Dorete. Det er vel derfor, man er i parforhold, så man kan drøfte ting,” filosoferede Vagn. ”Det er nok en del af det,” bekræftede Ida, ”men ikke det hele.”

”Nok ikke, nej. Men hør lige, uanset, hvordan Dorete reagerer, så har jeg en idé om et ungt par, som  jeg tænker, kunne være interesseret. De har i hvert tilfælde en dominanspraksis, som jeg har nydt godt af lejlighedsvis (se Med plads til det hele).

”Tillidsvækkende personer?” ville Ida vide. ”Tror du ellers, JEG ville vende den slags med dem?” spurgte Vagn spidst. ”Godt ord igen,” medgav Ida. Det var en tåbelig indvending, hun var kommet med. ”Hellere end gerne. Kan du se mit nummer?” Det bekræftede Vagn. ”Hun kommer med bilen i… jeg skal lige se … overmorgen til service. Jeg snakker med hende.” De snakkede videre i nogle minutter.

Vagn var tænksom, da han lagde på. Men da man ikke tjener penge med tænksomhed, men med skruenøglen, gik han i gang med en Mazda.

Om morgenen, to dage senere kommer Siri vadende ind i værkstedet. Hun hilser på svendene, Bjørn og Diran, som fløjter efter hende og går ind til Vagn på kontoret. ”Jeg har en Renault til service,” meddeler hun. ”Og hvordan skal I så betale denne gang?” spørger Vagn med et glimt i øjet. Siri rødmer let ved tanken om de gange, hvor hun indgik i betalingen. ”Jeg har ikke fået ordre om hverken at sprede benene eller at være lydig, så det bliver forholdsvis normalt, vi betaler,” meddeler hun med et lille smil og viden om, at Vagn har en temmelig tyk pik, som fylder godt i hende. ”Men ellers ville du stadig have gjort det?” vil Vagn vide. ”Det … ja … det ville jeg,” bekræfter Siri. ”Jeg giver lige nøglen til Diran, så henter jeg os en kop kaffe. Der er noget, jeg vil snakke med dig om, som hverken har med din bil eller med os i værkstedet at gøre. Har du et øjeblik?”

”Øh.. ja,” svarer Siri forvirret.  

”Nu skal du høre”, siger Vagn, da han kommer tilbage med kaffen, som han sætter på bordet. Og så begynder han langsomt og uden mange svinkeærinder at fortælle om den idé, som Ida havde ringet om. ”Og I skal ikke svare mig, men Ida, som har det her nummer,” siger han, da han er færdig. Han rækker hende et stykke papir. ”Kommer du og konen med?” vil Siri vide. ”Vi er nok lidt uafklarede,” må Vagn indrømme. ”Du, uafklaret?” Siri er overrasket. ”Tak for kaffe. Jeg skal også på arbejde. Hvilken lånebil skal jeg have?” Vagn stikker hende en nøgle med Hyandais navnetræk på. ”En Hyundai? I er ikke meget for kundepleje, hva’?” siger hun smågrinende. ”Vil du hellere cykle?” spørger Vagn. ”Lad gå,” sukker Siri og rejser sig. Lige inden hun går ud af døren, vender hun sig om. ”Hvis jeg nu skulle sige noget, så ville muligheden for at blive fyldt af din ordentlige krabat af en kødpølse ikke trække ned.” Så lukker hun døren. Et øjeblik efter kører hun fra pladsen.

Vagn sidder målløs tilbage og kan mærke, at han for første gang i mange år er rigtig teenagerød.  

Siri kan ikke rigtigt få samling på sig selv denne arbejdsdag, som bliver ørkesløs lang og uproduktivt. ”Er der noget i vejen?” spørger Casper, hendes chef, lidt bekymret. Siri ryster på hovedet.

”Men det må du jo vide,” konstaterer Casper tørt og lyder ikke overbevist. ”Hvis det er, så ved du, hvor du finder mig.” 

Hele konceptet, at der er nogle piger, som bare skal stå til rådighed, det er jo også lidt en fantasi, hun har. Det er bare sådan en fantasi, som hun egentlig har opgivet, for hvordan skal det kunne lade sig gøre i rammer, som er så trygge, men samtidig gør en liderlige og ikke angstprovokerende. Så måske er fantasien ikke helt umulig.  

I middagspausen er hun på vej til toilettet, da hun kommer i tanker om, at hun jo skal have lov. Hun sender Sten en sms, og føler sig som en dum skolepige, der skal bede om lov. ”Må jeg onanere?” Men Sten svarer ikke. Han kører lastbil og er vel optaget. Kunne han ikke snart svare? Det bliver ved med at køre i hendes hoved.  Mod frokostpausens slut går hun så virkelig på toilettet og lukker båsen, trækker cowboybukser og trusser ned og spreder benene. Hånden rammer hendes sultne køn. Hurtigt smider hun al forsigtighed over bord og bearbejder kønnet med hurtige hænder. Hun prøver at holde lydene indenbords, da hun lidt efter kommer til forskellige billeder af hende blandt andre nøgne piger, som bliver straffet og kneppet sammen.

Lidt betuttet samler hun sig.  

Da hun sætter sig på arbejdspladsen, må hun konstatere, at det ikke er blevet bedre i hendes hoved. Og så ville der også vente en straf senere. Et kvarter efter bipper hendes telefon. ”Nej” står der ganske kort. ”Undskyld,” svarer Siri pligtskyldigt, velvidende, at det nok ikke rykker noget. ”Resten af dagen trusseløs. Ring, når du har sat dig i bilen,” meddeler Sten kort. ”Skidegodt, Siri,” når hun at tænke, cowboystof mod følsomt skød, og det er din egen skyld. Men hun er lydig og ringer artigt, da tidspunktet er kommet, hvor hun kan tillade sig at gå. ”Hvad går der af dig,” vil Sten vide. Det er langt at forklare, synes Siri og spørger, om de ikke kan vente, til de kan tale hjemme. ”Jeg skal vente, du behøver ikke?” spørger Sten spydigt.

”Ja, undskyld, men jeg tror, at det er bedst, at vi taler om det, når vi er face to face,” hævder Siri. Indtil videre lader Sten sig nøje med det. Men Siri ved godt, at hun ikke slipper.  

Hun henter bilen, hun vil hente ungerne, men de vil ikke hentes, for de vil hellere hjem med henholdsvis Viktor og Ejlif. Så Sten og hun er alene, da hun kommer hjem. Sten laver hende en cappucino og sætter foran hende på køkkenbordet. ”Du lød som om vi skulle tale, før vi skulle overveje noget som helst andet,” siger han. ”Det… det er ikke alvorligt… det er bare stort og mærkeligt at tale om… og så … så greb det mig med bukserne nede,” sukker hun. ”Det tager vi senere,” siger han stille, ”forklar først!” Sten lytter stille. Indimellem stiller han et enkelt spørgsmål, og så lytter han tavst igen. Først da Siri har forklaret færdigt, rømmer han sig. ”Og hvis jeg kender dig ret, så har din lille perverse hjerne tusind gange gennemtænkt, at andre mænd skulle tage lille uskyldige Siri på alle leder og kanter, ikke?”  Siri nikkede tavst med farve i kinderne. ”Og du har godt tænkt tanken, at de ikke alle er unge og lækre, ikke? Men vent, jeg kan egentligt godt se, at din hjerne faktisk kan få noget ud af at underkaste sig nogen, som du ikke synes er lækker, ikke?” ”Jo,” medgav Siri stille. ”Og det er jo også noget, som du i en eller anden grad har prøvet før, Siri. Men, og dette er et seriøst ‘men’, som du skal overveje meget grundigt, for det har du garanteret ikke tænkt på, så fokuseret du var på din egen nydelse: Det betyder jo også, at jeg har sex med andre kvinder, som jeg kan bruge, hvis jeg vil, Kan du klare det?” Siri sad med åben mund. Sten kunne bare læse hende. Hun havde været så optaget af egen fisse, at hun ikke havde tænkt den tanke. Superegoisten Siri. ”Du skal ikke svare nu. Du kan svare i morgen. Lige nu giver jeg dig en endefuld. I aften, når ungerne er puttet, får du de japanske klemmer på dine patter, og så, kære Siri, i en uge, der er du kun mundfisse. Ingen, ikke du, ikke jeg, rører dig under bæltestedet. Du må selvfølgelig tørre dig efter toilettet, men du vasker dig kun under opsyn. Tid til at lære dig lidt selvkontrol! Forstået?” Siri nikkede. Det var en hård straf, og selv om de japanske klemmer var noget af det værste, Siri vidste, var det ikke det, der gjorde straffen hård. Uopfordret tog hun bukserne af og lagde sig over hans knæ. Nu måtte hun tage dét, der kom, som en stor pige. Og det havde hun også brug for. Slag og smerte var ikke noget, som Sten tyede til ret tit. Hans dominans var nok mest med hovedet. Men i dag lærte Siri, at hun var gået alvorlig over stregen. Hendes køn var hans, og det vidste hun jo også godt.

Med knaldrød røv blev hun mundkneppet af Sten bagefter. Dybt og hårdt. Og hun måtte ind imellem jappe efter vejret. Men artigt tog hun imod hans orgasme, vel vidende, at hun ikke måtte få i mindst en uge.

Næste dag i frokostpausen havde der ligget en post-it i hendes madkasse. Hun fik travlt med at få den til at forsvinde før andre fik øje på indholdet. Før hun gik tilbage til sin arbejdsplads, slog hun et smut forbi lageret og fandt en øde krog, for hun skulle udføre sedlens opgave. Hun kiggede til højre og venstre, så hviskede hun stille ti gange: ”Jeg er Siri. Jeg er Stens slavinde. Jeg adlyder ikke min liderlighed, for Sten er min herre. Jeg onanerer ikke uden tilladelse.”
Hun stod alene op lageret og rødmede over at tage ordene i sin mund. Intet af det var nyt. Og alligevel skete der noget, når man sagde ordene. Hun følte sig lille, ydmyget og desværre liderlig og hjælpeløs, da hun kom tilbage til sit kontor.

”Jeg synes, vi skal ringe til hende Ida,” sagde hun til Sten, da de havde puttet børn. ”Ok,” sagde Sten. ”Det er dig, Vagn har talt med, så du ringer, men du spørger pænt, om jeg må høre med. Og husk… lige meget, hvor mange billeder samtalen afstedkommer i din liderlige hjerne, så er der ikke noget med at pille.” Siri nikkede. ”Hvad hedder det?” spurgte Sten. ”Jeg … jeg er Siri. Jeg er Stens slavinde. Jeg adlyder ikke min liderlighed, for Sten er min herre. Jeg onanerer ikke uden tilladelse,” fik Siri stammet frem.

Lidt senere tog Ida telefonen. Hun kunne fortælle, at Dorete og Vagn havde haft ringet. De var med på ideen.

Fortsættes HER

——————-

Husk: Skriv i min gæstebog! HER
Eller send noget på mail! Adressen findes i min PROFIL.
Hvordan skal jeg ellers vide, om det dur?