SOMMERLEJR

Kapitel 21 – Ida straffes igen – Dag 2
Har du ikke læst tidligere afsnit samt dem der refereres til, kan du finde dem HER

På Henars kommando havde Fabiennes stue rejst sig. ”Læg jeres nederdele i stuen,” havde Henar befalet. Alle andre havde hørt det, og lidt efter var Fabiennes stue marcheret efter Henar, hun havde floggeren over skulderen. De så lidt betænkelige og slukørede ud. Efter en lille gåtur kom de til en lysning. I lysningens kant var skovbunden mudret. Her stoppede de.  

”Først: Pioner Fabienne: Hvorfor greb du ikke ind?” ”Jeg var ligesom et helt andet sted med Svens pik bagi, kammerat leder,” forsvarede hun sig. ”Jeg har tænkt på at give dig samme straf som Ida i går,” meddelte Henar forsigtigt. ”Ok,” sukkede Fabienne, ”jeg ved ikke, hvad jeg siger ja til, jeg er ikke fortrolig til pisk, men ok.” Fabienne stillede sig klar. ”Men du skal takke Ida,” forklarede Henar. ”Ida tabte lige underkæben der. ”En, tak Ida,” fik Fabienne frem. Hendes stemme bævede. ”Av. To, tak Ida”. ”Kammerat leder, slå mig, ikke de andre,” bad Ida pludselig. ”Pioner Ida. Skulle det nytte noget at slå dig?” det har jeg ikke erfaring for. ”Du skal give mig et tegn på, at du har forstået, at du er villig til at underkaste dig. Nu!” Man kunne se, at tandhjulene i Idas hjerne arbejdede hårdt. Hvad mente Henar? Hvad kunne hun Ida gøre? Hvilke muligheder var der lige her? ”Vil du lige holde det her?” spurgte Ida Dorete og rakte hende resten af sit tøj og kastede sig i mudderpølen de stod ved. Hun kiggede på Henar, men fandt ingen forsonlige træk. Så rodede hun sig dybere i mudderet og vendte sig om. Ikke en trækning hos Henar. Hun tværede mudder i ansigt og hår. Ikke en trækning hos Henar. Hun sukkede, strakte underliv og ben i vejret støttet af sine albuer. Så så de, at Ida lod det løbe. Hendes tis løb ned af Idas krop. ”Ida, jeg ventede såmænd i første omgang bare på, at du skulle kravle gennem mudderet og kysse dine og de andre pionerers sko. Ida kom kravlende igennem mudderet. Hun var sort af mudder undtagen de små hudfarvede bække, hvor hun havde tisset. Lidt efter lidt fik hun kysset alles sko. ”Må jeg rejse mig,” spurgte Fabienne pludseligt. Hende havde alle glemt. ”Kom bare, undskyld,” sagde Henar. Også Fabiennes sko blev kysset. ”Og Fabienne har noget til gode hos dig, det er du forhåbentlig klar over, og hos mig i øvrigt, ” sagde Henar, ”hvad vil du tilbyde?” ”Jeg er en ret god fisseslikker, tror jeg selv. Så jeg kan tilbyde at glæde jer med min tunge. Eller I må straffe mig.” ”Straffe? Hvordan straffe? Hvad tænker du på. Du giver os vel ikke bare lov til hvad som helst,” indvendte Siri. ”Jeg giver dig mine klemmer på, når vi kommer tilbage til lejren,” mente Dorete. Ida nikkede. ”Jeg vil altså hellere slikkes”, mente Solbjørg. Fabienne gav hende ret. ”Ok,” sagde Ida lidt slukøret. ”I er søde, Solbjørg og Fabienne,” mente Henar. ”Når I er færdige med det, I skal, kommer I tilbage til lejren, Ida får klemmerne på og leder morgengymnastikken, som hun er. Jeg vil tilføje, Ida, at til frokost vil du blive underholdningen i spisesalen med Siris wand – og du skal vove at komme, før Fabienne giver dig lov. Og så taler vi ikke mere om det.” ”Tak, kammerat Garcia,” sagde Ida og førte næven til den hue, hun lige nu ikke havde. Så forlod Henar dem. Men hun syntes, hun kunne høre Solbjørg skrige fra lejren. Ida var møgbeskidt, da hun kom tilbage. Uden at kny lod hun Dorete sætte skrueklemmer på sine brystvorter. Man kunne se pinslen, men hun gav sig ikke. Og Ida ledte også gymnastikken uden at kny, nøgen og beskidt, som hun var. De andre var i sexede, stramme røde shorts og hvide toppe. Masser af vrid og spredte ben, masser af hoppende bryster og vrikkende rumper. Sørine og Ida havde virkelig skruet et appetitligt gymnastikprogram sammen, der viste pigerne fra deres bedste sider. ”Få hende vasket,” sagde Henar til Fabienne efter gymnastikken. ”I behøver ikke ligefrem være hårdhændede, men hun skal ikke komme. Og antyd lige overfor pioner Dorete, at det med alle de sving, Ida har lavet til gymnastikken nok er nok med klemmerne. Men jeg må sige, hun tager det i stiv arm.” Fabienne nikkede. ”Og inden frokost stiller du og Ida hos mig i lederrummet,” tilføjede Henar, som tilføjede, ”bare rolig, det bliver skønt for dig,” da hun så Fabiennes løftede øjenbryn.

Fortsættes HER

——————-

Husk: Skriv i min gæstebog! HER
Eller send noget på mail! Adressen findes i min PROFIL.
Hvordan skal jeg ellers vide, om det dur?